Der er cirka tre uger til det er jul – men først skal vi igennem en pokkers masse julefrokoster, julefester, juleshows og alle mulige andre julearrangementer.

I Literaturhaus på Nørrebro kan man opleve “The Sexy Christmas Cabaret”. Mads Elung-Jensen og Dirk Rave har flere gange optrådt i Literaturhaus med stor succes. Denne gang medbringer de også den skønne miss Bambi - og så bliver det vist ikke mere sexy! Miss Bambi er en vaskeægte sexbombe!

Men hvad sker der? Hvad handler deres cabaret om? Jeg må nok indrømme, at de tre entertainere har været tavse som graven og de har ikke afsløret noget som helst. Men hvis man har oplevet nogle af deres tidligere arrangementer i Literaturhaus, så ved man, at det bliver i hvert fald noget med en masse sang og musik. Og forhåbentlig bliver det lige så sexy som de har lovet – men det kan man kun finde ud af, hvis man kommer til deres Christmas Cabaret i Literaturhaus. Selv om jeg ikke ved hvad de skal lave, så forventer jeg, at det bliver en meget underholdende og en meget morsom aften!

Det anbefales, at man bestiller billet enten pr mail eller telefon – der er nærmere oplysning på plakaten. Så betaler man billetterne ved indgangen. Hvis man hører til de spontane, så kan man selvfølgelig også bare møde op … men så er der bare ingen garanti for, at man kommer ind. Det kan jo være, at arrangementet bliver udsolgt.

DenmarkFlyerlight

I går var sidste dag i årets DSQ Festival. Afslutningskoncerten var en stor og uforglemmelig oplevelse.

Sangere fra Ars Nova og DR Vokalensemblet.

Sangere fra Ars Nova og DR Vokalensemblet.

Koncertens første værk var et korstykke af den italienske komponist Carlo Gesualdo(1560-1613). Fyrst Gesualdo var en både dygtig og ivrig komponist, som i følge musikeksperterne var langt forud for sin egen tid. Derudover bliver fyrst Gesualdo også husket fordi han myrde sin første kone og hendes elsker. Det var ikke pænt gjort … mærkeligt nok, så lykkedes det ham faktisk at blive gift igen et par år senere. Det meste af livet tilbragte han i Gesualdo slottet, hvor han fordybede sig i sine kompositioner. Han levede et tilbagetrukket liv, men havde sit eget ensemble af sangere og musikere, som opførte hans kompositioner – jeg synes egentlig, at det lyder som et temmelig udmærket liv!

Fem sangere stod på en balkon badet i et blåt lys, mens de sang Gesulados “O Vos Omnes” – det var et smukt værk, som skabte en fuldstændig magisk stemning i hele salen. Det var en virkelig smuk og fantastisk måde at begynde koncerten på. 

Den unge pianist Christian Ihle Hadland.

Den unge pianist Christian Ihle Hadland.

Det næste værk var Shostakovitjs klavertrio nr. 2, som jeg er rigtig vild med. Første sats begynder med en masse hjerteskærende toner fra celloen og violinen – det lyder nærmest som om, at tonerne vrider sig i angst og smerte. Her falder klaveret ind med et fast og kontant anslag – både tempoet og intensiteten stiger. I anden sats svinger musikken mellem at være manisk eller desperat. Jeg er vild med det! Værket slutter med en sats, hvor musikken bliver både sprudlende og sprælsk – man kan vist godt tillade sig at kalde det for en groteske.

Den unge violinist Eugene Tzikindelean.

Den unge violinist Eugene Tzikindelean.

Det er kun nogle måneder siden jeg hørte dette værk i Tivolis koncertsal, hvor det var Trio Vitruvi der spillede. Deres version var meget anderledes – mere kraftfuld, dramatisk og eksplosiv. Det var fuldstændig berusende! Lørdag aften havde de tre unge musikere valgt en anden fortolkning – selv om Christian Ihle Hadland havde et kraftfuldt og dramatisk anslag på klaveret, som jeg var vild med, så havde de alligevel valgt en mere blid og poetisk fortolkning af Shostakivitjs klavertrio. Men det er jo netop et af de aspekter, som gør klassisk musik så spændende – der er aldrig to musikere eller to ensembler, som spiller et værk på samme måde. Jeg synes det er enormt spændende at opleve, hvor forskelligt sådan et værk kan spilles.

Cellist Henrik Dam Thomsen.

Cellist Henrik Dam Thomsen.

Efter en kort pause blev scenen indtaget af Den danske strygekvartet, som har arrangeret hele denne festival. Asbjørn Nørgaard præsenterede koncertens sidste værk, som var skrevet af den engelske komponist Thomas Adés(f. 1971). Værket “Arcadiana” refererer til Arkadien, et landområde i Grækenland. Lige som grækerne helt konkret forestillede sig, at guderne levede på toppen af Grækenlands højeste bjerg Olympen, så forestillede de sig også, at Pan levede i dette idylliske skov-og bjergområde sammen med nymfer og satyrer. Allerede i det gamle Grækenland bliver Arkadien derfor synonymt med idyl og uskyld. Efterhånden kom Arkadien nærmest til at betegne et paradisisk lykkeland. Denne forestilling bredte sig ud i resten i Europa, hvor både renæssancens og rokokoens hyrdedigte ofte var hensat til Arkadien. Et latinsk ordsprog hedder ligefrem “Et in Arcadia ego”, hvilket ordret betyder “Også jeg var/er i Arkadien”. Eller sagt på almindeligt dansk: også jeg har været lykkelig! 

Fredrik Schøyen Sjölin og Asbjørn Nørgaard.

Fredrik Schøyen Sjölin og Asbjørn Nørgaard.

Thomas Adés værk “Arcadia” begyndte med et musikalsk kaos og en mængde disharmonier, der nærmest kæmper med hinanden. Der er ingen tvivl om, at der sker en hel masse … men hvad? Er det en musikalsk beskrivelse af universets udvikling fra kaos til kosmos? Eller handler værket om at leve i en moderne, kaostisk, forvirrende og uforståelig verden, hvor alting pludselig falder på plads og giver mening når vi bliver forelskede og møder kærligheden? Jeg aner ikke, hvad der er Thomas Adés hensigt med dette værk, men jeg kan godt lide denne tanke.

Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland.

Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland.

Værket begynder med forvirring og musikalsk kaos – men langsomt forvandles musikken til fred og idyllisk salighed. Det er nærmest som en slags æterisk lykkeverden, hvor tonerne driver rundt mellem hinanden. Det er uendelig smukt og meget gribende. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste der oplevede musikken på denne måde, for der var en meget intens stilhed i hele salen, mens Den danske strygekvartet spillede dette værk.

Koncerten sluttede med et stort bifald til alle aftenens medvirkende musikere og alle de frivillige som har hjulpet med praktisk opgaver i forbindelse med festivallen.

Koncerten sluttede med et stort bifald til alle aftenens medvirkende musikere og alle de frivillige som har hjulpet med praktisk opgaver i forbindelse med festivallen.

Den danske Strygekvartet har skabt et utrolig flot og spændende program til årets DSQ Festival. Jeg er virkelig imponeret – jeg vil ikke udelukke, at det til deles skyldes, at jeg ikke aner, hvordan man laver sådan noget. Til gengæld har jeg spekuleret meget over det. Finder de først alle de musikere, som de gerne vil spille sammen med, hvorefter de skaber programmet i fællesskab? Eller bruger de fire musikere fra Den danske strygekvartet denne festival til at dele deres eget yndlingsmusik og deres egne favoritkomponister med publikum? Uanset hvordan de har gjort og hvordan de har valgt de forskellige komponister og værker, så var der en fantastisk bevægelse i musikken lørdag aften: den begyndte med Gesualdos komplekse korværk, fortsatte med Shostakovitjs klavertrio og sluttede i Thomas Adés lykkelige Arkadien. De tre værker klædte hinanden og virkede som en stærk og velfungerende helhedsoplevelse! 

5 stjerner

Den danske strygekvartet spiller til deres egen DSQ Festival 2014.

Den danske strygekvartet spiller til deres egen DSQ Festival 2014.

Bygningskulturens hus i Nyboder.

Bygningskulturens hus i Nyboder.

Nu er der igen DSQ Festival i København – DSQ står for the Danish String Quartet og det vil sige Rune Tonsgaard Sørensen, Frederik Øland, Fredrik Schøyen Sjölin og Asbjørn Nørgaard. Lige som sidste år – og formodentlig også de år hvor jeg ikke har deltaget – er man nødt til at vælge mellem en masse spændende musikere og en masse skønne komponister. Mit første valg var dog ikke særlig svært. Jeg var jo nødt til at vælge Schuberts Winterreise, selv om jeg allerede har hørt dette værk en del gange – men jeg elsker lieder!

Den unge danske baryton Simon Duus sang og Søren Rastogi sad ved klaveret.

Den flotte sal i Bygningskulturens hus før koncerten.

Den flotte sal i Bygningskulturens hus før koncerten.

Teksten til “Winterreise” er skrevet af den tyske digter Wilhelm Müller(1794-1827) og musikken er skrevet af Schubert i 1827. Historien handler om en ung vandringsmand, der kommer til en fremmed by i maj måned og bliver forelsket. Men hun svigter den fattige vandringsmand, for at blive en rig brud. Trods vinter, sne og kulde, så må han atter drage videre: “jeg ser kun sneen knejse / på mørkets vintervej. / En måneskygge følger / som rejsefælle mig / på sneens hvide bølger.

Frederik Øland præsenterede aftenens koncert.

Frederik Øland præsenterede aftenens koncert.

Hele teksten er præget af et eksalerende vanvid: “Det brænder under mine fødder / skønt dog på is og sne jeg går.” Der er denne dobbelthed hele vejen gennem værket, hvor den unge mand går og drømme om sin kæreste, mens han bliver mere og mere kold og forfrossen. I sidste vers møder han den gådefulde og skæbnesvangre lirekassemand: “Ovre bag ved byen / står en spillemand / som med stive fingre / spiller som han kan. // Barfodet på isen / flakker manden om, / skålen ved hans fødder, / den er stadig tom. // Ingen gider høre, ingen ser ham an. / Sultne hunde knurrer / af den gamle mand. // Og han la´r det hænde / sådan som det vil, / drejer, og hans lire / standser ej sit spil. // Underlige gamling, / skal jeg gå med dig? / Vil du dreje liren / til min sang for mig — ?” Når man har forstået, at teksten er allegorisk, så er der selvfølgelig ingen tvivl om, at den underlige lirekassemand er et billede på døden: livet er en lang og ensom vandring gennem kulde, sne og is. Kærlighed er bare en fjern forårsdrøm og døden venter os alle. Ak ja. Det er bestemt ikke nogen munter historie! 

Den danske baryton Simon Duus.

Den danske baryton Simon Duus.

Simon Duus har en vidunderlig stemme – mørk og dyb, stærk og kraftfuld. Men den er også varm og inderlig og meget klangfuld. Der er dog også en lille bitte smule kritik – Simon Duus har en meget stor og stærk stemme og der var lige et par steder, hvor jeg synes det blev en lille bitte smule voldsomt.

Jeg synes, at lieder er den allermest fascinerende kunstform der findes. Det må aldrig blive vulgært – det må aldrig blive teatralsk eller melodramatisk. Det er primært stemmen, som skal bære dramaet. Det vil sige, at sangeren kun må benytte sig af de allermest diskrete virkemidler, for at formidle sangens handling og følelser. Men det må selvfølgelig heller ikke blive kedeligt. Derfor er liedgenren sådan en ekstrem svær kunstform, som kun de allerfærreste sangere mestrer. Men Simon Duus gjorde det så utrolig forrygende – jeg har efterhånden hørt “Winterreise” nogle gange, men dette var uden nogen tvivl den bedste … det var sublimt og jeg var fuldstændig overvældet.

Søren Rastogi.

Søren Rastogi.

Men en liedsanger er jo ikke alene – klaverets rolle er lige så vigtig som sangeren. Søren Rastogi spillede fantastisk. Jeg ved godt, at jeg gætter – men det er mit indtryk, at Søren Rastogi og Simon Duus havde et helt exceptionelt samspil, hvor de både skiftedes til at presse hinanden og straks efter at holde hinanden tilbage. På mig virkede det i hvert fald som om, at de havde et samarbejde der var lige så dynamisk og kongenialt som fx Ian Bostridge og Julius Drake – et andet par der har haft et årelangt og meget succesfuldt samarbejde.

Simon Duus.

Simon Duus.

Efter denne oplevelse var jeg slet ikke i tvivl om, at de skulle have seks stjerner. Det kunne slet ikke være anderledes. Og så spillede de Schuberts “An die Musik” som ekstranummer – min absolutte yndlingslied! Jeg har den på CD og jeg elsker den. Men det er første gang jeg har hørt den i virkeligheden. Sikken en fantastisk hjertegribende oplevelse!

Og sikken en koncert. Det var svært da jeg skulle vælge, hvilke koncerter jeg skulle bestille billetter til. Der skulle være endnu en koncert efter Schuberts “Winterreise” og jeg havde overvejet at bestille til dem begge. Men så tænkte jeg, at det var en dum ide, for det ville jo nok blive for meget. Men de sidste par dage gik jeg alligevel og overvejede om jeg skulle forsøge at tigge mig til en ekstrabillet, når jeg kom derind. Men efter denne fantastiske koncert, så var der slet ingen tvivl om, at jeg var mæt og skulle hjem for at nyde de mange indtryk – og i dag går jeg stadigvæk rundt med et stort, lykkeligt smil. Det var en fantastisk koncert og en rigtig dejlig oplevelse, som stadigvæk sidder i hele kroppen!

6stjerner

Winterreise 2014 079

Simon Duus og Søren Rastogi – de spillede Schuberts Winterreise og gav “An die Musik” som ekstranummer!

Jeg elsker Jeff Dunham – Peanut er helt klart min favorit. Disse billeder er fra Jeff Dunhams Halloweenshow, hvor Achmed the dead terrorist er klædt ud som en kvinde. 

Peanut, Jeff Dunham og José on a stick.

Peanut, Jeff Dunham og José on a stick.

Jeff Dunham 2

Jeff Dunham 3

Jeff Dunham 4

Det er altså sandt, når jeg siger, at jeg er flyttet ud på landet … alle billeder i dette indlæg er taget på dagens lille gåtur. Jeg var kun hjemmefra i 55 minutter, så det var bestemt ikke nogen lang tur. Men jeg skal kun gå 5-10 minutter, så er jeg ude hvor der både er skov og åbne marker. Der er selvfølgelig nogen som vil indvende, at det ikke er rigtig ude på landet … ikke sådan rigtig.

Jeg er opvokset helt derude på landet, at der var 100 meter til nærmeste nabo til den ene side og 500 meter til nærmeste nabo til den anden side. Vi havde både heste og køer. Det havde alle de andre også. Skulle man købe ind, så var der 2½ km til den nærmeste lille, halvdøde landsby. Derfor kan jeg selvfølgelig godt se, at der er forskel på at bo i Nordsjælland og at bo rigtig ude på landet.

Men efter at jeg har tilbragt 25 år midt i København, så synes jeg alligevel, at jeg er kommet temmelig langt ud på landet. Jeg har 5 minutters cykeltur til en af Danmarks bedste badestrande. Der er kun 5 eller 10 minutters gåtur til skov og åbne marker. Og samtidig tager det kun en halv time at komme til København med toget – jeg synes det er ret fantastisk!

Dette billede minder temmelig meget om der hvor jeg voksede op.

Dette billede minder temmelig meget om det sted, hvor jeg voksede op.

Nye venner - ja, selvfølgelig var jeg da inde i indhegningen for at snakke med dem!

Nye venner – ja, selvfølgelig var jeg da inde i indhegningen for at snakke med dem!

Jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg for vild - jeg følte mig en smule eventyrlysten og drejede ned af en skovsti som jeg ikke kendte. Og så fandt jeg dette shelter; her bliver jeg altså nødt til at arrangere noget med snobrød og pølser på et eller andet tidspunkt! :D

Jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg for vild – jeg følte mig en smule eventyrlysten og drejede ned af en skovsti som jeg ikke kendte. Og så fandt jeg dette shelter; her bliver jeg altså nødt til at arrangere noget med snobrød og pølser på et eller andet tidspunkt! :D

Jeg glæder mig til at se skoven om et par uger, når alle træerne er klædt i efterårsfarver - og så føler jeg mig virkelig privilegeret, at jeg har så meget natur lige uden for døren!

Jeg glæder mig til at se skoven om et par uger, når alle træerne er klædt i efterårsfarver – jeg føler mig virkelig privilegeret, fordi jeg har så meget natur lige uden for døren!

Nogle faste læsere er måske begyndt at frygte, at indlæggene om problemerne med mine teleselskaber er ved at udvikle sig til The Neverending Story. Bare rolig – jeg kan forsikre alle om, at dette er det sidste og afsluttende indlæg, hvor alle fejl bliver fundet og alle misforståelser bliver opklaret. :)

Tryk her for at læse første del.

Tryk her for at læse anden del.

Kort opsummering: jeg har været kunde hos Unotel i mange år. I begyndelsen af september fik jeg et godt tilbud fra Yousee, som jeg sagde ja til. Men det viste sig snart, at abonnementet slet ikke var i overensstemmelse med det Yousee havde lovet og samtidig var der det ene problem efter det andet. Det var absolut ikke tilfredsstillende og derfor forsøgte jeg at flytte tilbage til Unotel. Jeg bestilte et abonnement til 99 kr og overflytning af telefonnummer d. 31. oktober. Men Unotel opkrævede også 149 kr for oktober måned. Jeg kontaktede Unotel to gange og forklarede, at jeg ikke havde bestilt dette abonnement, at jeg ikke ønskede dette abonnement og heller ikke kunne bruge dette abonnement til noget som helst, da jeg havde abonnement hos Yousee indtil d. 31. oktober. Alligevel var der to medarbejdere hos Unotel som insisterede på, at det var ret og rimeligt, at jeg stadig skulle betale 149 kr for oktober måned!

Alt bliver opklaret

Fredag fik jeg en opringning fra Unotel; det var en medarbejder fra deres kundeservice, som hed Martin. Han beklagede hele forløbet og derefter fik vi opklaret alle problemerne. Jeg havde tidligere talt med to andre medarbejdere – Mette og Lars – som insisterede på, at jeg skulle betale 149 kr for oktober måned, hvilket de begrundede med, at der var bestilt et nyt simkort til mig. Martin kunne dog bekræfte, at selv om der ganske vist var bestilt et nyt simkort, så var der først bestilt overflytning af mit telefonnummer fra d. 31. oktober – præcis som jeg havde aftalt med Rasmus fra Unotel, da jeg bestilte denne tilbageflytning. Martin bekræftede altså, at jeg havde ret, da jeg hævdede, at jeg slet ikke kunne bruge dette abonnement til noget som helst og lovede samtidig, at jeg fik de 149 kr tilbage.

Hvordan opstod problemet? Jo, det var faktisk ret simpelt: da jeg vælger at flytte tilbage til Unotel, så gen-aktiverer Rasmus min gamle Unotelkonto, hvor der stadig står over hundrede kroner, fordi den endnu ikke er gjort op fra mit tidligere engagement. Rasmus er bare ikke klar over, at dermed aktiverer han også det tidligere abonnement, hvor jeg betalte 149 kr pr. måned. Har Rasmus lavet en fejl? Jeg synes, at svaret er både ja og nej. Det er vel en fejl, men alle mennesker laver jo fejl en gang i mellem. Jeg tror slet ikke, at man kan undgå den slags – og det var en lille fejl i en lidt usædvanlig flytning. Bare fejlen bliver fundet og rettet, så betyder det jo ingenting.

Men den alvorlige fejl opstår, da jeg taler med to medarbejdere i Unotels kundeservice – Mette og Lars – som fastholder, at det er både ret og rimelig, at jeg skal betale 149 kr for oktober måned. De vil overhovedet ikke høre hvad jeg fortæller og de nægter at kigge på sagen. Jeg får bare en kold og kontant afvisning. Som Martin sagde: “Det værste er, at det tog mig kun 2 minutter at finde fejlen.

Tilbage til Unotel? Nej tak!

Martin spurgte på en meget forsigtig og diskret måde, om jeg måske kunne tænke mig at blive hos Unotel, efter at vi havde opklaret alle problemerne. Jeg vidste næsten ikke, hvordan jeg skulle reagere …. jeg har været så glad for Unotel, så selvfølgelig vil jeg gerne det. Men samtidig er jeg jo stadig enormt krænket og utilfreds med den behandling jeg har fået. Tænk hvis jeg får brug for at ringe til Unotels kundeservice igen i næste uge og jeg så kommer til at tale med Mette eller Lars? Nej, det har jeg absolut IKKE lyst til. Men det vigtigste og det mest afgørende er nok, at jeg allerede har bestilt både abonnement og nyt telefonnummer hos et nyt firma. Det gjorde jeg for at lægge alle disse problemer og komplikationer bag mig og starte på en frisk. Lige nu vil jeg næsten gøre hvad som helst for at undgå flere forhindringer og nye komplikationer. Derfor føler jeg, at det er klogest at holde fast i min beslutning og ikke foretage flere ændringer med noget som helst.

Hurra for Martin

Der faldt en sten fra mit hjerte, da Martin fik opklaret problemet og samtidig kunne fortælle, hvad der var gået galt. Jeg følte en helt utrolig lettelse og pludselig forstod jeg, hvor meget denne konflikt har tynget mig. 

Andre havde måske bare sendt mig en overfladisk og ligegyldig undskyldning. Martin ringede, så vi kunne få en god snak om problemet – endelig var der en som var villig til at lytte til mig – “at lytte” er simpelthen en helt elementær forudsætning for god kundeservice! Men det vigtigste var, at han rent faktisk undersøgte sagen og fandt problemet, så han kunne fortælle mig, hvad der var gået galt. Dét er god kundeservice! På den måde fik hans undskyldning både troværdighed og substans!

Da jeg ikke var indstillet på at blive hos Unotel, så satte Martin lige trumf på begrebet “god kundeservice” – han tilbød nemlig at hjælpe mig med at flytte mit telefonnummer, så jeg kunne beholde det gamle nummer, selv om jeg flyttede mit abonnement til et helt andet firma. Jeg sagde nej tak – og endnu en gang var det fordi, at jeg var bange for, at det kunne medføre nye problemer. Det vil jeg gerne undgå og derfor vil jeg hellere begynde forfra med et nyt nummer hos det nye firma. Men jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget Martins tilbud betød for mig!

I aftes var jeg til en helt utrolig flot og festlig koncert; det var Gunvor Sihms debutkoncert, som afsluttede hendes solistuddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Koncertsalen var næsten fyldt og på scenen var aftenens hovedperson i selskab med mange af Danmarks bedste musikere!

Rued Langgard og Prokofiev

Konservatoriets koncertsal.

Konservatoriets koncertsal før koncerten.

Aftenens første værk var “Écrasez l`infame”, som bogstaveligt talt betyder “knus det onde”, men det bruges også som et udtryk for djævleuddrivelse. Værket består af 5 korte satser. I stedet for at bruge de traditionelle termer som allegro, andante, adagio osv. til at angive tempoet, stemningen og stilen i musikken, så beskriver Rued Langgaard første sats som “Præcist og eftertrykkeligt”. De efterfølgende 4 satser hedder nøjagtig det samme – jeg synes det er udtryk for en formidabel humor!

Pianist Berit Johansen Tange og Gunvor Sihm.

Pianist Berit Johansen Tange og Gunvor Sihm.

Gunvor Sihm spillede “Écrasez l`infame” sammen med pianist Berit Johansen Tange – og de spillede fuldstændig sublimt. Musikken var fuld at kompleksitet og temperament. Man oplevede en helt ekstremt kraft, når Berit Johansen Tange lod hånden glide hurtigt hen over alle tangenterne, fra den ene side til den anden. Men det var også en musik, der var fuld af kontraster – det ene øjeblik var musikken så smuk, at det tangerede det romantiske – det næste øjeblik blev musikken forvandlet til en vild og voldsom kamp! Jeg elskede hvert ene sekund! Jeg har aldrig hørt noget musik, der var så spændende, så fængslende og så berusende!

Det næste værk var Prokofievs sonate nr. 1 og det var stadig med Berit Johansen Tange ved klaveret. Det er kun to dage siden, at jeg hørte Rune Tonsgaard Sørensen og Tanja Zapolski spillede dette værk i Hørsholm Musikforening. Men jeg er vild med Prokofiev og derfor var jeg glad for, at jeg fik muligheden for at høre dette skønne værk endnu en gang. Prokofiev begyndte at skrive dette værk i 1938, men afsluttede det første i 1946. Værket er fyldt med krigens hærgen – musikken er fuld af flyvende bomber, hvislende kugler og byer der synker i grus. Der er indadvendt gråd og en hjerteknugende, stum smerte. I slutningen af både første og tredje sats suser vinden henover gravene på kirkegården. Men musikken er så uendelig smuk og gribende … og de to musikere spillede helt fantastisk!

Nightingale String Quartet består af Gunvor Sihm, Josefine Dalsgaard, Marie Louise Broholt Jensen og Louisa Schwab.

Nightingale String Quartet består af Gunvor Sihm, Josefine Dalsgaard, Marie Louise Broholt Jensen og Louisa Schwab.

Gunvor Sihm har spillet i “Nightingale String Quartet” siden gruppen blev dannet i 2007. De har blandt andet indspillet tre CDere med strygekvartetter af Rued Langgaard, som alle har fået stor ros og anerkendelse fra både danske og udenlandske kritikere. For nyligt blev de udråbt til at være “Young artist of the year” af det britiske magasin Gramophone. Nightingale String Qurartet var naturligvis også med på scenen og naturligvis spillede de et værk af Rued Langgaard.

Rued Langgaards Strygekvartetter indspillet af Nightingale String Quartet vol. 3.

Rued Langgaards Strygekvartetter indspillet af Nightingale String Quartet vol. 3.

Nightingale String Quartet spillede Rued Langgaards strygekvartet nr. 3. Titlerne på de tre satser er meget personlige og de overskrider alle gængse normer – den første sats hedder fx “Poco Allegro Papinoso”, hvilket betyder “Rovbegærligt”. Man kan umuligt overse den indbyggede arrigskab – men jeg synes alligevel, at denne arrigskab får et elegant og spidsfindigt udtryk, som er ekstremt morsomt. Rued Langgaard mødte ingen anerkendelse i sit liv – i stedet blev han hånet og nedgjort. Det præger hans musik; i denne strygekvartet mærker man en indestængt bitterhed, vrede og sarkasme. Den veksler på uforudsigelig vis med en eksplosiv arrigskab. Vekselvirkningen mellem alle disse stærke følelser skaber en enormt kraftfuld og særpræget musik. Musikken var fantastisk og de fire unge musikere spillede helt fænomenalt. Det var virkelig en rigtig stor oplevelse!

Mig og Rued Langgard

Selv om Rued Langgaard døde i 1952, så fik hans opera “Antikrist” først premiere på Det Kongelige Teater i 2002. Det var første gang jeg oplevede et værk af Rued Langgaard. Det var formodentlig også første gang jeg hørte hans navn – det ville i hvert fald ikke forbavse mig! “Antikrist” er et dybt religiøst værk, som handler om, at vi lever i Sodoma og Gomorra – Antikrist hersker og vi er alle sammen besat af penge og liderlighed. Jesus Kristus er den eneste som kan frelse os …. det budskab er altså hård kost for en hardcore ateist som undertegnede! Derfor forlod jeg hastigt salen, da operaen var færdig og alle andre begyndte at klappe … det kunne jeg simpelthen ikke være med til.

Berit Johansen Tange har indspillet to CDere med klavermusik af Rued Langgaard.

Berit Johansen Tange har indspillet to CDere med klavermusik af Rued Langgaard.

Jeg kunne overhovedet ikke forstå, hvorfor Det Kongelige Teater havde sat sådan et værk op. Men det er mange år siden. Siden dengang har jeg læst en masse bøger af Ernesto Dalgas og Knud Hjortø – de arbejdede med den samme form for symbolisme, som Rued Langgard brugte, da han skrev librettoen til “Antikrist”. Jeg er bestemt ikke blevet mere modtagelig for det religiøse budskab. Men jeg har nok fået en større forståelse for denne bizarre stilgenre. Alligevel har jeg på intet tidspunkt følt noget behov for at beskæftige mig mere med Rued Langgaard!

Gunvor Sihm med den første af mange buketter.

Gunvor Sihm med den første af mange buketter.

Jeg kender ikke Gunvor Sihm – men jeg har da mødt hende en enkelt gang og vi er da også venner på Facebook. Her nævnte jeg en gang, at jeg var absolut ikke nogen stor fan af Rued Langgard – jeg var ikke en gang en lille fan. Når hun har været med til at indspille så meget af hans musik, så er man jo næsten nødt til at udtrykke sig lidt høfligt og diplomatisk. Alt andet ville være ufint. Hertil svarede Gunvor Sihm, at det ville hun sørme gerne lave om på. God fornøjelse, tænkte jeg!

Men efter denne koncert må jeg jo allerede melde mission accomplished! Jeg er ekstremt vild med de to værker af Rued Langgaard, som blev spillet fredag aften. Det er jo lige præcis sådan noget musik, som jeg elsker!

Som tidligere nævnt, så har Nightingales String Quartet indspillet tre CDere med Rued Langgaards strygekvartetter. Dertil har Berit Johansen Tange indspillet to CDere med hans klavermusik. Jeg har ikke råd til at købe dem alle sammen på en gang, men jeg vil købe de første snarest muligt. De kan alle sammen købes hos “Dacapo Records“.

Mozart og Bach

Gunvor Sihm har spillet i Copenhagen Phil siden 2011. Efter pausen blev scenen indtaget af en gruppe herfra, som skulle ledsage hende gennem resten af koncerten.

Gunvor Sihm, Frederik Øland og Copenhagen Phil.

Gunvor Sihm, Frederik Øland og Copenhagen Phil.

De begyndte med Mozarts violinkoncert nr. 3 – Mozarts musik er lysende og smukt og elegant. Men først og fremmest er der masser af violinsoloer, hvor Gunvor Sihm fik lov til at folde sig ud og vise alt hvad hun kunne. Der var helt stille i den gamle koncertsal, mens de smukkeste violintoner svingede sig ud i luften, som kunstfærdige arabesker. Værket sluttede med en dansende rondo, der samtidig fungerede som en glimrende optakt til aftenens sidste værk.

Gunvor Sihm i en smuk duet med kæresten Frederik Øland.

Gunvor Sihm i en smuk duet med kæresten Frederik Øland.

Det sidste værk var Bachs koncert for to violiner, hvor Gunvor Sihm fik selskab af sin kæreste og kollega fra Copenhagen Phil, Frederik Øland. Man kan slet ikke forestille sig en mere perfekt afslutning på en helt formidabel koncert – Bachs musik er så fuld af løssluppen munterhed, festlig stemning og livsglæde. Da værket sluttede eksplodere hele salen i bragende klapsalver. Sikken en flot og fantastisk aften! Så var der masser af blomster til aftenens hovedpersoner og derefter fulgte endnu flere klapsalver!

Endelig sluttede koncerten med et lille ekstranummer af en svensk komponist. Som sædvanlig hørte jeg ikke hvem det var.

Det var afslutningen på Gunvor Sihms debutkoncert – men det var bestemt ikke afslutningen på festen. Den fortsatte nemlig med en reception i Carl Nielsen-foyeren og derefter var der fest for familie, venner og bekendte et andet sted i nærheden. Der var en særdeles opløftet stemning da jeg forlod koncertsalen – derfor er jeg også temmelig sikker på, at der fulgte et brag af en fest bagefter!

Nu er det dagen derpå og festen er slut. Men jeg er helt sikker på, at der venter Gunvor Sihm en lang karriere som solist i alle de store og berømte koncertsale over hele verden!

6stjerner

Gunvor Sihm efter en flot koncert.

Gunvor Sihm efter en flot koncert.

Oktober 2014 095

Onsdag aften var jeg til koncert i Trommen i Hørsholm, hvor der var koncert med Rune Tonsgaard Sørensen og Tanja Zapolski. Rune Tonsgaard indledte med at fortælle lidt om programmet, der indeholdt værker af Bach, Schubert og Prokofiev. Han fortalte, at det var forholdsvis mørk musik, som de havde valgt, fordi det passede til årstiden – det var jo den 1. oktober.

Rune Tonsgaard Sørensen.

Rune Tonsgaard Sørensen.

Bachs sonate begyndte med en mørk og dvælende melankoli, tilsat en passende mængde sørgmodige vibrationer fra Rune Tonsgaards violin. Rune Tonsgaard havde allerede lavet en kobling mellem musikken og efteråret udenfor. Det har selvfølgelig en stærk suggestiv virkning på publikum. Det oplevede jeg særligt i tredje sats, hvor musikken var fuld af efterårsregn der dryppede fra blade og træer. Vinden rykkede bladene af træerne og blæsten fejede de visne blade over marker og plæner, mens tunge skyer hastede over himlen. Det var en skøn oplevelse!

Schuberts sonate var også mørk, men der var en helt anden varme i dette værk. Hvis man forestiller sig, at Bachs sonate foregår ude i det kolde og blæsende efterårsvejr, så foregår Schuberts værk indenfor, hvor man kan sidde og kigge ud på vejret, mens man selv hygger sig inde i varmen. Det var et rigtig smukt værk. Særligt den tredje sats var både gribende og hjertesmeltende!

Tanja Zapolski.

Tanja Zapolski.

Efter pausen indledte Tanja Zapolski koncertens anden del, med at fortælle lidt om det sidste værk, som var en sonate af Sergej Prokofiev – han blev født i 1891 i det område, som i dag hedder Donetsk og ligger i det nuværende Ukraine. Dermed har han noget til fælles med Tanja Zapolski – selv om hun har boet i Danmark i mange år, så er hun nemlig født og opvokset det samme sted.

Prokofiev har selv beskrevet visse bevægelser i slutningen af første og tredje sats, som “vinde henover de udstrakte gravpladser.” I dag er Donetsk hærget af krig – mange er flygtet og mange andre bliver dræbt hver eneste dag. Derfor havde de valgt at spille dette værk og Tanja Zapolski understregede, hvor meget det betød for hende. Det var en meget stærk præsentation af koncertens afsluttende værk!

Prokofievs værk begyndte med nogle tunge og mørke anslag på klaveret, som blev fulgt af en skæbnesvanger vibrato fra violinen. Det er sådan noget musik, som man får en lille smule ondt i maven og hjertet af … men det er sandelig også sådan noget musik, som fanger publikums opmærksomhed. Der var en meget intens stemning i hele salen og der var dødsstille under hele værket. Tanja Zapolskis indledning havde selvfølgelig den samme suggestive kraft, som Runes indledning havde på koncertens første del.

Koncert i Trommen i Hørsholm.

Koncert i Trommen i Hørsholm.

I værkets anden sats var musikken domineret af et staccato-agtigt temperament – man følte sig hensat til en verden af krig og ødelæggelse. Man hørte bomberne som fløj over Donetsk, kuglerne som hvislede gennem luften, huse som styrter sammen og de skrækslagne indbyggere, som er fanget i dette inferno. Så følger tredje sats hvor et plirrende klaver fylder luften med en farverig tristesse, mens de mørke, melankolske toner fra violinen griber publikum om hjerterne. Den allerstørste intensitet opnåede de, hvor Rune Tonsgaard lader buen vugge ganske svagt og uendelig dæmpet frem og tilbage over strengene. Det var en meget, meget stærk, nervepirrende og følelsesprovokerende oplevelse!

Denne koncert var arrangeret af Hørsholm Musikforening – men hele landet er fuld af sådan nogle små kammermusikforeninger, som arrangerer masser af koncerter forskellige steder i lokalområdet. Her kan man høre en masse fantastisk musik og som regler koster billetterne kun omkring 100 kr. Hvis man melder sig ind i foreningen eller køber et abonnement, så kan man som regel få det endnu billigere. Jeg synes det er en helt fantastisk mulighed for at høre en masse pragtfuld musik, uden at det koster en herregård.

Blandt de kommende koncerter i Hørsholm Musikforening vil jeg gerne anbefale koncerten mandag d. 1. december med Trio Vitruvi. Jeg hørte deres koncert i Tivolis koncertsal for et par måneder siden. Her spillede de blandt andet Sjostakovitjs Klavertrio nr. 2 og det var en fuldstændig berusende oplevelse. Jeg var nærmest helt ekstatisk bagefter. Dette værk spiller de også i Trommen d. 1. december. Jeg vil næsten gøre hvad som helst, for at høre dette værk igen. Desværre er der også en koncert dagen før, som jeg er lige så opsat på at høre. Det er et dilemma og jeg ved slet ikke hvad jeg skal vælge!

5 stjerner

Rune Tonsgaard Sørensen på violin og Tanja Zapolski på klaver.

Rune Tonsgaard Sørensen på violin og Tanja Zapolski på klaver.

Jeg er meget skuffet over Unotel – det mobilselskab, hvor jeg ellers har været en glad kunde i rigtig mange år. Jeg følte mig snydt, da jeg opdagede, at Unotel havde oprettet nye abonnementer, som var både billigere og mere fordelagtige end det gamle abonnement jeg havde haft i flere år. Så lod jeg mig friste af et godt tilbud fra Yousee – men jeg fik absolut ikke noget af det de havde lovet mig. Så forsøgte jeg at skifte tilbage til Unotel og nu er det endt med at Unotel har snydt mig lige så meget som Yousee …. efterhånden er det ved at udvikle sig til en absurd farce og jeg har ikke en chance for at slippe ud af fælden!

Tryk her, hvis du vil læse første del i denne tragikomiske komedie!

Mandag d. 30. september ringede jeg til Unotel, for at blive flyttet tilbage fra Yousee til Unotel. Jeg talte med en flink og hjælpsom ung mand, som hed Rasmus. Vi aftalte, at jeg skulle have et abonnement med 4 timers fri tale til 99 kr pr. måned. Det skulle først træde i kraft fra d. 31. oktober – jeg har jo allerede betalt for oktober måned hos Yousee og jeg ønsker ikke at betale dobbeltabonnemet, som jeg kom til, da jeg skiftede fra Unotel til Yousee i sidste måned. Endelig lovede Rasmus at sende mig et nyt simkort. 

Jeg har desværre ikke fået en beskæftigelsesmail fra Unotel. Til gengæld har jeg fået en mail fra Yousee vedr. min opsigelse; bemærk datoen – der står d. 31. 10. 2014! Det er jo ikke mig, som har kontaktet Yousee i forbindelse med denne flytning – nej, det er Rasmus fra Unotel.  Denne mail beviser altså, at mig og Rasmus har været helt enige om flyttedatoen. Der er ingen som kan påstå, at jeg har misforstået et eller andet.

Yousee opsigelse

I dag modtog jeg en sms fra Unotel, hvor der stod, at der var et underskud på 22,14 kr på min konto, som jeg skulle betale snarest muligt. Jeg tænkte: okay – det passer vel nogenlunde. Der var omkring 122 kr på min konto, som endnu ikke var gjort op fra mit sidste abonnement. Jeg skulle jo betale 49 kr for oprettelsen af det nye abonnement, samt 99 kr pr måned. Jeg undrede mig dog lidt over, at de opkrævede pengene allerede nu, når mit nye abonnement først skulle træde i kraft fra d. 31. oktober.

Da jeg loggede ind på min konto hos Unotel, ville jeg selvfølelig lige se hvad jeg betalte for og tjekke at det hele var korrekt, før jeg indbetalte det skyldige beløb. Neden under kan man se et billede af min konto: 
Unotel Her kan man se klart og tydeligt, at jeg skal betale 149 kr for et abonnement med 10 timers tale, som gælder oktober måned

For det første: det er jo præcis sådan et abonnement, som jeg har haft i flere år. I sidste måned opdagede jeg, at dette abonnement er udgået. I dag koster Unotels dyreste abonnement 139 kr. pr. måned og det giver fri tale. Da jeg opdagede dette klagede jeg straks til Unotel, som beklagede, at jeg ikke automatisk var blevet flyttet over på det nye og billigere abonnement. Samtidig gav de mig 50 kr i kompensation – hvilket svarer til det beløb som jeg har betalt for meget i de sidste 5 måneder.

Unotel kompensation

Derudover har jeg jo slet ikke bestilt dette abonnement – i går(mandag d. 30. september) aftalte jeg jo med Rasmus, at jeg skulle have et abonnement med 4 timers tale til 99 kr.

Og sidst – men ikke mindst – så skulle det jo først træde i kraft fra d. 31. oktober – jeg har jo ikke noget simkort til Unotel. Derfor har jeg slet ikke nogen mulighed for at bruge dette abonnement.

Men det værste er, at Unotel lovede mig, at de nok skulle hjælpe mig med at undgå, at jeg kom til at betale dobbelt abonnement, når jeg flyttede tilbage til dem! Nedenfor kan man se en besked som jeg fik fra Unotel, da jeg havde skrevet mit første indlæg om alle problemerne hos Yousee, som sluttede med en erklæring om, at jeg ville tilbage til Unotel. Men det jo lige præcis dét der er sket alligevel. Nu skal jeg alligevel betale abonnement til to selskaber! Føler jeg mig bare sådan helt totalt og 100% til grin? ÅH JAAAAAA!

Unotel facebook

Første afvisning fra Unotel:

Jeg ringede selvfølgelig til Unotel, fordi jeg gerne ville have rettet disse fejl. Her kom jeg til at tale med en medarbejder som hed Mette. Jeg sagde til hende, at jeg gerne ville have de 149 kr tilbage og forklarede, at det var fordi de ikke har noget abonnement som koster 149 kr, jeg har ikke bestilt dette abonnement og endelig har jeg slet ikke noget simkort til Unotel, så derfor har jeg slet ikke noget at bruge dette abonnement til. Jeg kan ikke bruge det til noget som helst.

Mette fortalte mig, at de havde altså et abonnement til 149 kr, selv om det var et “udgående abonnement”, som hun kaldte det. Jeg fortalte hende, at det vidste jeg godt, for jeg har jo klaget over abonnementet og oven i købet fået kompensation for det. Hvorefter Mette svarede: “For det første har vi et udgående abonnement til 149 kr og for det andet kan jeg se, at der er bestilt et nyt simkort til dig og det er på vej. Derfor kan du ikke få 149 kr tilbage.”

Der var overhovedet ikke noget af snakke om. Mette var fuldstændig kold og kontant – hun ville slet ikke høre på mig og var overhovedet ikke interesseret i at snakke med mig. Det sagde hun direkte til mig! Hun reagerede ikke en gang, da jeg fortalte hende, at jeg allerede én gang har fået økonomisk kompensation for dette abonnement. Hun gentog bare, at jeg ikke kunne få mine penge tilbage!

Så sagde jeg farvel, lagde røret på og lavede en kop te, mens jeg tænkte og overvejede og spurgte mig selv – hvad i alverden gør jeg nu? Men jeg må jo også bare erkende, at jeg har slet ikke lyst til at have et teleselskab, som fungerer på den måde. Det er jo en helt absurd situation: jeg er ved at skifte fra Yousee til Unotel – og nu vil jeg ikke have nogen af dem. Hvem skal jeg ringe til? Hvad skal jeg gøre?

Der er jo 14 dages fortrydelsesret, så jeg besluttede, at jeg ville begynde med at ringe til Unotel for at annullere flytningen – og bagefter ville jeg så finde et helt nyt teleselskab.

Nul kundeservice hos Unotel

Jeg ringede igen til Unotel og denne gang kom jeg til at tale med en ung mand, som hed Lars – han havde lidt svært ved at forstå det hele. Jeg bliver nødt til at dele et lille uddrag af vores samtale:

Jeg ringer, fordi jeg ikke længere ønsker, at være kunde hos Unotel,” sagde jeg.

Okay, men der står her, at du er ved at flytte nummer fra Yousee til Unotel,” svarede han.

Ja, det er korrekt, men jeg ønsker ikke længere at være kunde hos jer,” svarede jeg.

Du har altså ringet til Unotel,” sagde han i en temmelig forarget og irriteret tone, som om at jeg var idiot!

Han troede, at jeg troede, at jeg havde ringet til Yousee; det var selvfølgelig ikke tilfældet – og jeg er heller ikke så dum, at jeg ikke opdager det, når jeg bliver udsat for sådan en irettesættelse! 

Så forklarede jeg igen venligt og tålmodigt, at selv om jeg er ved at flytte mit nummer fra Yousee til Unotel, så ønsker jeg alligevel ikke at være kunde hos Unotel. Jeg sagde også til ham, at jeg godt kunne forstå, at han blev forvirret, for det var jo noget rod.

Derefter fortsatte jeg med at sige, at jeg ville gerne forklare ham hvorfor, så han bedre kunne forstå det hele – jeg forklarede ham, at jeg pludselig skulle betale 149 kr for et abonnement, som jeg ikke har bestilt og heller ikke kan bruge, da jeg ikke har noget simkort. Lars gjorde mig opmærksom på, at han ikke forstod problemet; der var jo bestilt et nyt simkort og så var der jo slet ikke noget problem, fastslog han meget kontant. Så forklarede jeg det hele én gang til. Lars fortalte mig, at han syntes altså, at det lød fuldstændig ret og rimeligt, at jeg skulle betale 149 kr for dette abonnement. Jeg tænkte, at det måtte simpelthen være fordi han ikke forstod hele problemet og – nåja, det kunne jeg jo godt forstå. Efterhånden er det hele jo blevet noget rigtig rod. Da jeg forklarede sagen endnu en gang, erklærede Lars for tredje gang, at han synes det lød helt rimeligt og fornuftigt!

Og så må jeg skisme indrømme, at jeg blev gal. Nej, jeg sagde ikke til ham, at han var et fjols. Jeg brugte hverken skældsord eller bandeord. Men jeg begyndte at tale temmelig højt – og så blev Lars også sur! Jeg ved selvfølgelig ikke om Lars stadigvæk er sur. Men det er jeg! Jeg er splitterravende tosset over, at han synes det er rimeligt, at jeg skal betale 149 kr for ingenting! Jeg tror faktisk det er første gang, at jeg nogensinde har været oppe at skændes med en kundeservicemedarbejder i telefonen!

Jeg har selv arbejdet med kundeservice i mange år. Derfor ved jeg godt, at der er nogle kunder som er urimelige. Der er også nogle kunder som forventer, at man kan trylle. Det er både hårdt og stressende at arbejde med kundeservice! Men jeg ved også, at man kan undgå de fleste problemer, hvis man er villig til at lytte og hvis man prøver at forstå kunderne. Men det oplevede jeg absolut intet af. Der var ikke det mindste lille forsøg på at forstå noget som helst. Jeg lærte endnu en ting, da jeg selv arbejdede med kundeservice: hvis man ikke forsøger at forstå kunderne, så kan man være helt sikker på, at man får mange sure, ophidsede og højrøstede kunder. Det er jo et udtryk for magtesløshed og frustration. Hvis man kun er afvisende og slet ikke udviser nogen som helt vilje til at forstå kundernes problemer, så har kunderne jo ikke andre muligheder for at udtrykke deres frustrationer. Det betyder IKKE, at man altid skal føje sig efter kunderne og give dem ret. Men hvis man begynder med at lytte indtil man har forstået problemet, så er det meget nemmere at hjælpe kunderne. Samtidig får man etableret en situation, hvor man lytter til hinanden. Hvis kunderne virkelig føler, at medarbejderen både har lyttet til dem, forstået dem og taget deres problem alvorligt, så er de også meget mere villige til at acceptere en afvisning.

Ovenstående er jo helt banale grundregler for god kommunikation – men hos Unotel arbejder kundeservice vist efter nogle helt andre principper! Jeg har aldrig nogensinde oplevet en kundeservice der var så uhyrlig uforskammet!

Jeg er til grin!

Her må vi lige opsummere hele situationen: jeg skal betale 149 kr for et abonnement jeg ikke har bestilt og et abonnement, som jeg ikke kan bruge til noget som helst, da jeg ikke har et simkort som passer til det. Det er også et abonnement som ikke længere eksisterer og et abonnement som jeg tidligere har klaget over. Sidst – men ikke mindst! – så har Unotel lovet mig, at jeg ikke kom til at betale dobbeltabonnement, hvis jeg flyttede tilbage til dem.

Alligevel er der to medarbejdere som synes, at det hele lyder både ret og rimeligt! En person kan naturligvis lave en fejl. Men når jeg får den samme besked fra to personer, så må det vel betyde, at det er virksomhedens normale procedure!

Og for at gøre det hele endnu værre, så er det kun nogle få dage siden, at jeg skrev i et andet blogindlæg, at Unotel har Danmarks bedste kundeservice; men jeg har været kunde hos Unotel i cirka 9 år – der var blot et års pause, hvor jeg havde bundet abonnement hos Telia fordi jeg købte ny mobil hos dem. Gennem de 9 år hvor jeg har været kunde hos Unotel, har jeg altid fået en udmærket og meget tilfredsstillende kundeservice. Det er formodentlig også en af grundene til, at jeg er ekstra chokeret over dagens oplevelser!

Jeg skal selvfølgelig også huske at fortælle, at Lars ikke kunne hjælpe med at annullere min flytning. Selv om der står, at der er 14 dages fortrydelsesret, så fik jeg at vide, at jeg skulle ringe til Yousee og bede dem om at flytte mit nummer tilbage igen! Det er jo næsten for komisk – fra Unotel til Yousee og tilbage til Unotel og så tilbage til Yousee en gang mere på bare 5 uger …. det er simpelthen for langt ude!  

Nyt teleselskab endnu en gang

Endnu en gang måtte jeg drikke en kop te og tænke mig om; hvem i alverden skal jeg ringe til, for at få stoppet det her cirkus? Hvad skal jeg gøre? 

Først og fremmest besluttede jeg at betale de 22,14 øre som var i underskud på min konto. Det er jo klart og tydeligt, at Unotel ikke er til at tale med. Jeg mener det er en kæmpestor fejl, men jeg risikerer jo at de sender mig i RKI, hvis jeg ikke betaler – efter dagens oplevelser ville det slet ikke forbavse mig. De to medarbejdere insisterede jo begge på, at jeg skulle betale de 149 kr. Jeg har bestemt ikke lyst til at komme i RKI. Derfor har jeg betalt pengene – så skylder jeg ikke Unotel noget som helst og der er i hvert fald ingen som kan beskylde MIG for at snyde nogen som helst.

Dernæst har jeg sendt en mail til Unotel om, at jeg ønsker at opsige mit abonnement – jeg har bestemt ikke lyst til at tale i telefon med Unotel igen. Nu mister jeg så mit gamle telefonnummer, men det er bare ærgeligt. Jeg har jo ikke andre muligheder – hvis jeg vælger et nyt mobilfirma, så nytter det jo ikke, at jeg oplyser nummeret fra mit simkort fra Yousee, for mit telefonnummer er jo allerede flyttet til Unotel. Men jeg har endnu ikke fået et nyt simkort fra Unotel og jeg ved heller ikke hvornår jeg får det; derfor kan jeg heller ikke oplyse nummeret fra det nye simkort, for det kender jeg simpelthen ikke. Derfor ser jeg ikke andre muligheder end at lukke mit nummer og opsige mit abonnement.

Det er selvfølgelig også grunden til, at jeg ikke har forsøgt at skjule mit telefonnummer i dette indlæg. Det bliver formodentlig slettet i morgen.

Jeg har også bestilt et nyt telefonnummer fra et helt nyt firma. Der kommer vist til at gå nogle dage før det nye simkort kommer, så jeg har måske ikke nogen telefon de næste par dage. Men det er lige meget. Jeg kan sagtens klare mig uden telefon nogle dage! Bagefter kommer jeg så også til det problem, at der ikke er nogen som helst der har mit telefonnummer. Det giver selvfølgelig også en masse bøvl og en masse besvær. Men jeg har jo ikke andre muligheder. Det er jo lige meget hvad jeg gør, for jeg er jo fanget i alt det her rod! 

Jeg betaler 3-dobbelt abonnement!

Som tidligere nævnt, så lovede Unotel, at jeg ikke kom til at betale dobbelt abonnement, hvis jeg flyttede tilbage til dem – det skulle de nok hjælpe mig med. Men nu befinder jeg mig pludselig i den absurde situation, hvor jeg har betalt abonnement for oktober måned både til Yousee, Unotel og det nye firma, som jeg ikke vil nævne her. Og Unotel nægter fuldstændig kategorisk at hjælpe mig med noget som helst!

Jeg har aldrig før haft problemer med mit teleselskab – aldrig! Men de sidste 5-6 uger har jeg til gengæld lært en masse og fået en stor forståelse for de mange mennesker som gennem tiden har fortalt, hvordan de er blevet fanget i teleselskabernes klør. Jeg har mere end 10.000 læsere på min blog om måneden og der er sikkert mange af disse læsere, som kan nikke genkendende til nogle af mine oplevelser!  

Jeg har selvfølgelig overvejet at kontakte Forbrugerstyrelsen – jeg ved godt, at det kun drejer sig om småpenge. På den anden side, så synes jeg, at jeg er havnet i en situation som er både urimelig og uretfærdig og uacceptabel. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at Unotel har lov til at tvinge mig til at betale 149 kr for et produkt som jeg aldrig har bestilt og slet ikke ønsker og heller ikke kan bruge til noget som helst. Jeg forstår det simpelthen ikke!

Jeg har selvfølgelig også overvejet om jeg skulle ringe til Ekstra Bladet eller Kontant i stedet for – her er det jo ikke beløbets størrelse som er det afgørende, men mere den absurde og urimelig situation som jeg er havnet i. 

Jeg burde gøre noget! Jeg burde ringe til en eller anden …. men sandheden er jo nok, at jeg er glad og tilfreds, hvis jeg bare kan komme ud af alle disse problemer og lægge det hele bag mig!

Det føles som om, at jeg er fanget i en verden, hvor der er vendt op og ned på ret og vrang! Det er fuldstændig lige som en absurd komedie, hvor enhver form for fornuft er sat helt ud af kraft. Og uanset hvor meget jeg prøver at forklare, så er der ingen som vil lytte!

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 114, der følger denne blog

%d bloggers like this: