For lang tid siden sendte Lonni Krause mig en invitation til “Ord under himlen” og hun lokkede mig også til at deltage. Jeg ved ikke rigtig hvordan hun gjorde, men jeg sagde ja ………..og det har jeg naturligvis fortrudt lige siden.
Jeg har ofte læst op for venner og bekendte, og jeg er faktisk ret vild med at læse op. Men jeg læser helst noget som andre har skrevet. Denne gang skal jeg læse mine egne tekster og jeg skal læse op for fremmede mennesker. Det har jeg aldrig prøvet før og jeg synes at tanken er vildt skræmmende. Jeg tror virkelig at det kræver mod og selvtillid at stille sig op midt i Kongens have og begynde at læse højt. Jeg kan slet ikke se mig selv i den situation og jeg er overhovedet ikke sikker på at jeg er modig nok!
Men jeg har sagt ja og jeg skal nok komme. Jeg tager to korte noveller med, og hvis det går godt, læser jeg begge noveller to gange. Jeg tror at det tager cirka 15-20 minutter at læse hver novelle og det synes jeg er passende. Hverken for kort eller for langt. Ærlig talt, så synes jeg jo selv at det er to rigtige gode og spændende historier, så jeg håber naturligvis at det kommer til at gå rigtig godt.
Der er ingen faste pladser, men 93 digtere og forfattere læser op i hele Kongens have. Jeg formoder, at der bliver oplæsning fra hvert et hjørne og hver en krog i parken. Du kan læse meget mere på bloggen “Ord under himlen“, og Zoommagasin har skrevet en meget god artikel om arrangementet.
I går var jeg til mit første blogtræf. Jeg mødtes med Pernille og Sister Bonde på Hillerød station. Vi var “flere” som var en smule nervøse for at møde så mange fremmede mennesker - men så kunne vi gå samlet til det store blogtræf. Jeg havde glædet mig til at møde netop de to, for det er måske de bloggere som jeg kender bedst. Sister Bonde var vist den første blogger som jeg begyndte at skrive lidt sammen med. Og Nille er nok den som jeg har skrevet mest med privat. Det er sådan nogle mennesker som er med til at gøre det hele lidt sjovere.
Først kørte vi til Frederiksborg slot. Jeg tror det var godt at vi gik på Frederiksborg slot, i stedet for at sidde og være selskabelige fra starten. I virkeligheden kender vi jo hinanden ret godt, så det var meget sjovere at få en god oplevelse sammen. Og det fik vi bestemt! Det var spændende at se slottet og portrætsamlingen. Det mest spændende billede var et selvportræt af Michael Kvium. Generelt er jeg vild med alt hvad han laver. Jeg synes han er fantastisk. Men hans selvportræt var noget helt særligt.
Michael Kvium: Selvportræt som Eckersbergs Thorvaldsen, 2001
Billedet er sjovt fordi det er en spejling af Christoffer Vilhelm Eckersbergs portræt af Bertel Thorvaldsen. På Eckersbergs portræt kan man se en frise af Bertel Thorvaldsen i baggrunden. Frisen på Michael Kviums billede ligner hans eget værk. Kvium sidder på en stol som ligner den stol Thorvaldsen sidder på. Man skal også bemærke Michael Kviums fingre. Er det ikke et eller andet djævletegn? Måske betyder det, at han vil holde traditionen og Eckersberg på afstand? Og hvad betyder den sorte næse? Jeg tror det er en henvisning til hans egne værker, hvor han måske opfatter sig selv om en sort klovn, en kunster med en sort humør. På en eller anden måde synes jeg at det er en meget god beskrivelse af hans egen rolle i den danske kunstverden.
C.W.Eckersberg: Portræt af Bertel Thorvaldsen 1814
Men der er endnu en spejling i billedet. Bag Michael Kvium hænger et billede af Francis Bacon. For nogle år siden så jeg en flot udstilling af Francis Bacon på Louisiana. Det er en af de bedste udstillinger jeg nogen sinde har set. Man blev virkelig dybt påvirket af hans ofte uhyggelige og desperate billeder. Francis Bacon har lavet mange “portrætter af paver” og de er alle mere eller mindre skræmmende og uhyggelige. Det er sådan et billedet Michael Kvium bruger i sit selvportræt. Klik på alle billederne for at se dem i stor størrelse, hvis det er nødvendigt. Jeg tror at billedet herunder er identisk med det som hænger bag Michael Kvium.
Francis Bacon: Study for portrait VII, 1953
Det sjove ved denne konstellation er, at også Francis Bacons billede er en spejling. Det er nemlig en spejling eller en nyfortolkning af et billede af Diego Velasquez, af Pave Innocens X.
Diego Velázquez: Pave Innocens X, 1650
Med udgangspunkt i billedet af Velazquez har Francis Bacon lavet rigtig mange af disse pave-portrætter. Men en anden vigtig inspirationskilde er filmen “The Battleship Potemkin”. Francis Bacon havde nogle meget sadomachochistiske tendenser og han var vist ret vild med blod. Jeg er ret vild med hans billeder, men jeg synes at han er/var et meget uhyggeligt menneske. Efter min mening var Francis Bacon psykopat. Portrætfilmen om Francis Bacon “Love is the Devil” er måske en af de mest uhyggelige og ubehagelige film jeg nogensinde har set.
Stilbillede fra "The Battleship Potemkin" af Sergei Eisenstein, 1925
Ved at kombinere Velazquez´s billede af Pave Innocens X og dette stilbillede fra “Potemkin”, har Francis Bacon skabt en lang række skræmmende portrætter. Efter min mening er mange af disse portrætter meget bedre end Edvard Munchs berømte billede “Skriget”. Francis Bacons billeder rummer en mere intens desperation og en meget stærkere rædsel.
Francis Bacon: Study after Velazquez´s Portrait of Pope Innocent X, 1953
Billedet ved siden af, er efter min mening et af de bedste pave-portrætter. Jeg synes det er et meget uhyggeligt og hjerteknugende billede. Paven sidder helt stille, mens hænderne knuger om armlænet, og han skriger og skriger som var han lammet af rædsel. Billedet udtrykker en virkelig intens desperation. Det er som om at han er lukket inde, som om at han er fanget i tilværelsens fysiske rum. Den fysiske begrænsning fylder ham med en eksistentiel eller klaustrofobisk angst.
Velazquez har malet Pave Innocens X som han så ud. Måske har Francis Bacon malet Paven som han havde det indeni. Og måske var det sådan Francis Bacon selv havde det. Måske har vi det alle sådan en gang i mellem. Jeg synes det er meget uhyggeligt. Måske har det været Francis Bacons intention at afsløre den desperation, det kaos og det indre sammenbrud som vi alle - selv en pave - kan skjule bag en rolig og værdig selvbeherskelse.
Jeg ved ikke hvad det betyder for Michael Kviums billede, men det er spændende at forestille sig de mange muligheder. Hvorfor er billedet af Francis Bacon med på hans selvportræt? Måske føler han sig lige så fastlåst som paven på Bacons billede. Måske føler Kvium sig bundet af kunstens traditioner. Eller måske føler han også at hans liv befinder sig et sted mellem de to fremstillinger af Pave Innocens X.
Efter turen på Frederiksborg slot, mødte vi alle de andre på La Belle Vie i Hillerød. Det var en hyggelig cafe med en flot udsigt til slottet. Vi spiste godt og jeg er mere end tilfreds. Det er altså en af ulemperne ved at være veganer. Det er ikke altid nemt at få mad på en almindelig cafe eller restaurant. Men La Belle Vie havde en vegetarburger på menukortet og den blev lynhurtigt lavet om til en veganerburger. Burgeren var lavet med en kartoffelbøf. Mayonnaisen erstattede de bare med noget tomatsalsa eller måske var det hjemmelavet ketchup. Det var superlækkert.
Der blev snakket meget og det var superhyggeligt. Jeg var meget træt da jeg kom hjem. Men jeg havde det som Sifka beskrev i sit indlæg. Da hun kom hjem, beskrev hun sig selv som “indvendig smilende”. Jeg tænkte umiddelbart at det var en rigtig god beskrivelse, for hvordan jeg også selv havde det. Men det er faktisk ikke helt rigtigt, for jeg går jo også og smiler udvendigt, hver gang jeg tænker på hvor hyggeligt det var i går.
Frank havde fødselsdag i sidste uge og det var rigtig svært at finde nogle gode gaver til ham. Lige som alle andre moderne mennesker, så mangler han jo slet ingenting. Men jeg synes alligevel at det lykkedes. Jeg synes faktisk, at jeg fandt nogle utrolig gode gaver til ham.
Frank i Frederiksberg Have
Jeg har altid haft lidt svært ved at forstå, hvorfor folk har så meget imod plastikposer? Når de bliver brændt udvikler de to dråber vand og en smule varm luft. Det er i hvert fald ikke noget som skader miljøet. Jeg ved godt, at der også går noget energi til produktionen, men jeg bruger mine plastikposer i flere måneder af gangen, så det kan næppe være et problem.
Jeg har før skrevet om økologiske og biologisk nedbrydelige plastikposer: Men hvilke giftstoffer udvikler de, når de bliver brændt i et forbrændingsanlæg? Jeg har også lidt svært ved at se pointen i at de er biologisk nedbrydelige. Det virker som en lidt overflødig egenskab, for jeg smider bestemt ikke mine plastikposer ude i naturen.
Men jeg havde nok ikke lige tænkt på, at der er mange andre mennesker som er ligeglade, som smider deres poser overalt uden at tænke over det. Resultatet er skræmmende. Det havde jeg slet ikke tænkt på, før jeg så en række billeder, hvor man kan se hvor meget platiskposerne forurener og ødelægger naturen. Jeg vidste heller ikke, at plastikposerne ligefrem er en trussel mod mange vilde dyr. Det er virkelig nogle uhyggelige billeder, som du kan se her.
Der er jævnligt mennesker som taler om et forbud imod plastikposer. Men de taler meget lidt om alternativerne. Måske papirsposer? Det synes jeg er en rigtig dårlig ide, som sikkert vil belaste miljøet lige så meget. Indkøbsnet? Det er simpelthen urealistisk. Pernille har før fortalt, at Belgien har et pantsystem for plastikposer. Når det virker der, kan det vel også virke her. Men en nemmere løsning ville være, at sætte prisen op til 10kr for en plastikpose. Så kan man købe en pose når man lige mangler, men der er nok ikke mange som bare vil smide den ud igen, uden at tænke over det. Jeg tror at rigtig, rigtig mange mennesker frivilligt og meget hurtigt ville anskaffe sig et indkøbsnet.
Jeg fandt miljøvenlige indkøbsnet på umas.dk, og det var en del af Franks fødselsdaggave. Jeg købte naturligvis også et til mig selv. Bemærk lige hvor små og smarte de er. De fylder ingenting og de vejer ingenting. De er geniale at have i tasken. Jeg har efterhånden prøvet at bruge mit indkøbsnet nogle gange og jeg er virkelig imponeret over hvor meget der kan være i det. Uanset hvor meget jeg putter i, så føles det som om at det aldrig bliver fyldt. Det passer selvfølgelig ikke, men det er et udtryk for, at der kan være meget mere end man forestiller sig. Det er ret imponerende. Det er heller ikke tungt at bære, for man kan nemt have det på skuldren. Det er simpelthen fantastisk. Det er dog ikke så nemt at have på cyklen. Jeg skal vist have en cykelkurv. Det har jeg tænkt over længe. Jeg synes bare at det ser sådan lidt…….
Fabeldyr af Simon Maltha
Den anden gave fandt jeg hos Sister Bonde, der skrev om kunstneren Simon Maltha, som hun selv har nogle værker af. Jeg så flere figurer på hans egen hjemmeside og jeg blev helt vild med alle hans sjove fabeldyr. De er enormt charmerende og fyldt med personlighed. De ser lidt frække og skælmske ud, som om at de er klar til både ballade og narrestreger. Man kan simpelthen ikke lade være med at blive glad og i godt humør når man ser på dem. Jeg tænkte med det samme, at det var en god gave til Frank.
Det skulle være en overraskelse til ham, men der er jo langt til Odense, hvor Galleri ByArt sælger Simon Malthas keramik. Jeg ville gerne sikre mig, at de havde nogle ting hjemme, men jeg er ikke så god til at ringe til fremmede mennesker. Derfor var jeg nødt til at indvie Frank i planerne på forhånd, så han kunne hjælpe mig med det problem.
Vi havde en god tur til Odense og vi var meget spændte da vi kom til galleriet. Men fabeldyrene var lige så fantastiske som vi havde forestillet os og det var svært at vælge mellem alle de mange spændende og flotte figurer. Frank valgte en politisk korrekt and, som er både glad og tilfreds med sig selv, selv om den er mere end en lille smule overvægtig. Den har i hvert fald ingen problemer med selvtilliden. Måske er det en moderne fabel? Jeg må hellere indskyde, at det er min fortolkning af værket.
Der var mange andre sjove og fristende fabeldyr, og det er meget sandsynligt at vi kommer igen ved en anden lejlighed.
Simon Maltha var selv i galleriet og det var sjovt at møde ham. Han var et meget sympatisk og tiltalende menneske. Ja, det gælder jo ikke for alle kunstnere. Jeg har efterhånden mødt en del kunstnere og forfattere som var både arrogante, selvhøjtidelige og særdeles utiltalende. Det er skam helt almindeligt.
Jeg ville gerne have set mere i galleriet, men jeg fik desværre migræne lige eftet at vi kom. Jeg har en meget slem form for migræne, hvor jeg fuldstædindig mister synet. Jeg får lammelser i det meste af kroppen, kan næsten ikke tale og får problemer med at holde balancen. Det er før sket at jeg næsten er kommet kravlende hjem. Mange gange er jeg faldet over mine egne ben, så jeg har slået mig ganske forfærdeligt.
Jeg var lige ved at gå i panik, men det var heldigvis en mild omgang. Synet blev bedre efter 30-40 minutter. Jeg var svimmel og sveden løb af mig, men jeg slap for alle de andre symptomer. Bagefter havde jeg en voldsom hovedpine, men vi fortsatte alligevel til Den fynske landsby. Vi var meget trætte da vi kom hjem igen, men det havde faktisk været en ret god dag. Du kan se mange flere billeder på Franks blog.
Lige nu er Frank på Færøerne. Han kommer hjem i morgen aften og det glæder jeg mig til.
For nogle dage siden havde Pernille en lille konkurrence, som jeg var så heldig at vinde, og i dag modtog jeg præmien med posten. Jeg blev meget forbavset over størrelsen - det var nok fordi at jeg ikke havde læst Pernilles sidste kommentar til indlægget. Jeg havde forstået at præmien var lidt chokolade - men der var også meget andet.
Der var veganer vingummi. Det er faktisk ret svært at finde og jeg tror slet ikke at man kan købe det i København. Tidligere har Urtekram lavet det, men nu er de begyndt at putte gelatine i - fyføj! Jeg synes altså ikke det er særligt lækkert, at der er død gris i vingummi!
Så var der kikse-stænger med blåbær og abrikos - og det er lidt sjovt! Jeg er nemlig meget, meget glad for økologisk blåbær-kiks fra “Rømer”, men der er et eller andet animalsk i, så jeg er holdt op med at købe dem. Men de der kikse-stænger smager næsten på samme måde. Jeg er fuldstændig vild med dem! De har en mere grov smag end Rømers økologiske blåbærkiks, men det skyldes sikkert at der slet ikke er tilsat sukker. Nu er jeg overhovedet ikke bange for sukker - men det er alligevel imponerende, at det smager så godt uden sukker. Man savner det slet ikke.
Men det er jo alt for meget. Og sikken et besvær. Jeg er jo ikke veganer for at være til ulejlighed og besvær for andre mennesker. Jeg troede kun at præmien var chokolade og det er jo rimelig nemt at købe mørk chokolade. Men der er også alt det andet….. og ALT er økologisk! Jeg bliver helt forlegen, når jeg tænker på hvor lang tid Pernille har brugt på det. Men det er virkelig lækkert og jeg er rigtig glad for det!
Chokoladen har jeg ikke smagt endnu. Hvis jeg åbner den nu, så kan det nemt få utilsigtede konsekvenser. Næh, jeg må hellere vente til en rigtig hyggeaften…..
PS: Hvad gør man med alle de irriterende postkort folk sender? Jeg smider dem ud lige så snart jeg får dem med posten - undtagen dem som jeg gemmer og bruger som bogmærker indtil de er slidt op. Kortet fra Pernille er kommet med i denne lille, eksklusive bunke af postkort som jeg sætter særlig pris på….. Jeg har desværre ikke mit eget kamera, så jeg måtte lige lokke Frank til at komme forbi. Jeg glemte at han også skulle tage et billede af kortet. Det forestiller de der huse som er hugget ind i en høj klippevæg. Det er ret flot og jeg har altid været ret fascinereret af den slags. Billedet er fotograferet inde fra en klippehule, så man ser klippernes mørke kant rundt om billedet. Det er virkelig flot. Der står desværre ikke hvor det er fra…..
Verdens første “Veggie Pride” blev holdt i Paris i 2001. Navnet er ikke tilfældigt og de lægger ikke skjul på at deres inspiration er Gay Pride Parade. Den 18. maj 2008 blev den første “Veggie Pride Parade” holdt i New York. Der var mange mennesker til priden og bagefter var der musik i en park. Det ser både hyggeligt og festligt ud. Sådan en pride ville jeg gerne med til - tror jeg nok. Sandheden er, at jeg har aldrig været med til en parade eller en demonstration. Jeg har det nok ikke så godt med at udstille mig selv på den måde. Lidt ærgerligt, for jeg er sikker på at det er sjovt at være med. Men jeg vil enormt gerne være tilskuer…
Der var selvfølgelig alle de slogans, som man forventer at se blandt vegetarer og veganere. Men der var også stor fokus på klimaforandringer, CO-2 og global opvarmning. Der er en meget klar tendens til at overse forholdet mellem landbrugets kødproduktion og den globale opvarmning. Det er nævnt i regeringens CO2-plan “1 ton mindre” og der har været en del avisartikler om det. Men det har ikke vakt nogen form for debat. Jeg har det indtryk, at folk ikke vil vide noget om det og derfor overser de alle disse artikler. “Informationscenter for miljø og sundhed” har skrevet om forholdet mellem kød og udledningen af CO-2, men de nævner overhovedet ikke noget om miljø-fordelene ved en vegetarisk eller vegansk kost. Det kan jeg altså godt undre mig over. Greenpeace er mere klar i deres udmelding og erkender at det ville hjælpe miljøet, naturen og klimaet hvis flere var vegetarer. Den korte forklaring er, at produktionen af en bøf på 250g forurener lige så meget som at køre 20km i bil. Den lidt længere forklaring kan man finde i denne kronik fra Information, hvor Jeremy Rifkin også forklarer hvordan kødproduktionen er den hovedansvarlige for den nuværende globale fødevarekrise. Hans udgangspunkt er en rapport fra FN´s Fødevare og-Landbrugsorganisation, FAO, som behandler alle disse forhold. Men lige som det danske “Informationscenter for miljø og sundhed” nævner FAO overhovedet ikke fordelene ved en vegetarisk livsstil. Det er underligt. Hvorfor er det sådan et tabu? Hvorfor er det noget som man slet ikke kan tale om?
Den bedste redegørelse for alle disse problem får man ved at læse denne artikel fra engelske “Vegan Society“, om forholdet mellem kødproduktion og klima. Det er ganske tankevækkende….
I mange vegetarforeninger verden over, sidder man og undrer sig over Al Gore. Han påstår selv at han vil gøre hvad som helst for at redde jorden. Mange vegetarforeninger har opfordret ham til at blive vegetar eller veganer - men det vil han åbenbart ikke. Han hævder at han vil gøre alt, men han vil ikke ændre på den vane som er allermest skadelig for klimaet. Det kan man sikkert ikke bebrejde ham, men så skal han ikke påstå at han vil gøre alt for at redde jorden. I virkeligheden tror jeg ikke han vil gøre ret meget - men han tjener en pokkers masse penge på et image som miljøforkæmper. Jeg synes han er en stor hykler, som burde have en mere realistisk selverkendelse. Han har ophøjet sig selv til at være miljø-martyr, men alligevel er han ikke andet end en dygtig og udspekuleret forretningsmand.
Næh, så er der mere gang i Taiwan, hvor 1 million mennesker - inklusive miljøministeren - har svoret at blive vegetarer for at sænke udslippet af Co2. Jeg synes det er ret imponerende.
For et par dage siden skrev politiken og mange andre aviser om en 12-årig pige fra skotland, der er blevet så fejlernæret af veganerkost, at hun i følge lægerne har en rygrad som en 80-årigs. Det er ganske uhyggeligt og det er på alle måder en trist sag. Først og fremmest for pigens skyld - men også for alle andre veganere. Vi fremstår som en flok sindssyge idioter, der skader os selv og ødelægger vores eget helbred ved at spise forkert og usundt.
Men der er en masse problemer med hele denne historie. I følge aviserne mangler pigen D-vitamin og calcium fordi hun aldrig har fået mælk og kød. For det første er der rigtig mange mennesker som mangler D-vitamin i vores del af verden. Det skyldes at der kun er meget lidt D-vitamin i kød. Den vigtigste kilde til D-vitamin er solen og på vores breddegrader får vi alt for lidt sol – specielt om vinteren. Jeg kommer heller ikke så meget ud i solen. Jeg er ikke nogen sol-elsker og det kan faktisk godt bekymre mig en lille smule. Men det har jo intet med min kost at gøre.
Pigens næste problem er calcium. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan mangle calcium. Hvis man tjekker calcium-listen hos fødevaredatabanken, så kan man se at der er masser af Calcium i ris, nødder, mange grøntsager, bær, osv. Jeg bliver jævnligt spurgte, hvordan jeg får calcium - hvorefter folk fortæller mig at det er så vigtigt for knoglerne. I følge mine oplysninger er det meget sjældent at en veganer har svage knogler. Og det burde slet ikke undre nogen. Næsehorn og elefanter er plantespisere. Det er nogle meget store dyr med nogle meget store knogler, og de mangler jo ikke calcium. Faktisk er der meget som tyder på, at det først og fremmest er kødspisere som får skøre knogler. Hos Dansk Vegetar Forening kan man læse meget mere om calcium og D-vitamin.
I anledning af denne sag henviste alle aviserne til to ældre sager om døde veganerbørn. Aviserne skrev at disse børn døde fordi forældrene gav dem veganerkost og gav samtidig det indtryk, at veganerforældre konsekvent mishandler og vanrøgter deres børn ved at give dem veganerkost. Men det er ikke sandt. For det første kan alle blive fejlernæret om de spiser veganermad eller almindelig kost. Men problemet var, at disse børn simpelthen ikke fik nok at spise og derfor døde de af sult. Det er ikke et spørgsmål om veganermad, men om fattigdom. I dag har politiken heldigvis rettet denne del af deres artikel. Men hvad med alle de andre aviser? Og hvor mange mennesker ser rettelsen i Politiken? Sikkert ikke nær så mange, som alle dem der læste artiklen da den stod på forsiden med alle de forkerte oplysninger. Derfor er denne sag desværre med til at skabe nogle kedelige fordomme.
Det føltes som noget af en veganerhetz. Ekstra Bladet skrev at “veganere er fundamentalistiske vegetarer” og spurgte om veganere overhovedet skal have lov til at få børn. Det er fuldstændig absurd og journalisten er jo bindegal. På den måde ville veganere jo være dårligere stillet end handicappede og retardede var for 50 år siden. Det ville være en absurd umyndiggørelse. Alene tanken er dybt nedværdigende og Ekstra Bladet burde skamme sig over sådan en artikel. Men det siger vel en hel del om deres niveau – og sikkert også en hel del om deres læsere. Når man læser kommentarerne til artiklen, så bliver det endnu værre. Det er nogle meget grove og meget ubehagelige kommentarer. Man glemmer tilsyneladende alt om, at almindelige børn også bliver fejlernæret, vanrygtet og svigtet af uegnede forældre. Hvor mange almindelige børn lider ikke af overvægt, diabetes og andre livsstilssygdomme? Men det gør veganerbørn aldrig.
Jeg synes at dækningen af denne sag har været fuldstændig afsporet, men jeg håber at jeg har rettet op på fup og fakta. Veganere går meget op i deres kost og jeg tror det er meget sjældent at veganerbørn ikke får den kost som de har brug for. Jeg har fundet en video med nogle veganerbørn. Jeg synes bestemt ikke at disse børn ser underernærede eller sultne ud.
Jeg slutter med en pressemeddelse som dyreværnsforeningen Anima sendte ud til alle medierne. Anima anbefaler en vegansk kost og de har mange unge mennesker som medlemmer. Derfor er det naturligvis et problem for dem, når der kommer sådan en sag i medierne. Og det er ekstra ærgerligt, når den tilmed forvrænger sandheden. Desværre har Anima ikke lagt pressemeddelsen på deres nyhedsblog hvor jeg nemt kunne linke til den. Jeg har bare fundet den i deres debatforum og derfor kopierer jeg det hele.
Politiken fortalte d. 08.09, at en ung pige i Skotland var blevet indlagt med sygdomme forårsaget af at spise en vegansk kost. Jeg er under uddannelse til professions bachelor i ”Public Health and Food Policy” og ved, at den bedste videnskab, der er til rådighed konkluderer, at en vegansk kost sagtens kan være sund og fuldt ud dække ens behov for protein, kulhydrat, fedt, vitaminer og mineraler uanset, hvilken del af livet man befinder sig i. Den amerikanske diætistforening og Fødevarestyrelsen siger præcis det samme.
Kigger man artiklens faktuelle indhold efter i sømmene er der mange unøjagtigheder, som giver et fejlagtigt indtryk af veganisme. Pigens sygdom knytter sig til mangel på D-vitamin og calcium.
Her er det stærkt kritisabelt, at artiklen ikke nævner solen, selvom det er den allervigtigste kilde til D-vitamin overhovedet. Ifølge Fødevarestyrelsen her i Danmark er det faktisk direkte svært at få dækket vores daglige behov for D-vitamin gennem kosten alene, da de eneste fødevarer der indeholder betydelige mængder D-vitamin er fede fisk og lever.
Ifølge Allan Struthers fra Dundee Universitet er D-vitamin mangel meget almindelig om vinteren i Skotland, ligesom børn der altid bærer tørklæde, lange bukser/nederdele/trøjer har en højere forekomst af engelsk syge. Det er altså ikke en sygdom der normalt er sat i forbindelse med en vegansk kost. Mangel på sol er meget afgørende i forbindelse med engelsk syge, da der dannes D-vitamin når solen rammer nøgen hud. Her i Danmark lyder anbefalinger på 15 minutters sol, to eller tre gange om ugen på ansigtet og bare arme – uden solcreme. Ellers må man tage kosttilskud, veganer eller ej!
I følge de skotske myndigheder er det umuligt at få dækket sit daglige behov for D-vitamin i vintermånederne for børn i alderen 1-5 år, og derfor anbefaler de at børn i denne alder får D-vitamin kosttilskud om vinteren.
Calcium er også afgørende i forbindelse med en lidelse som engelsk syge, men hvis man planlægger sin kost ordentligt, hvilket ikke er svært, kan man sagtens få tilstrækkeligt af mineralet. For eksempel er calciumberiget sojadrik, mandler, sesamfrø, broccoli, grønkål, kål, hvide bønner, figner, tofu, appelsin, asparges og rosenkål alle gode kilder til calcium. Og det er faktisk mange gange nemmere for kroppen at optage calcium fra vegetabilske fødevarer, end fra for eksempel mælk.
Med andre ord er det altså ikke veganisme, der er problemet, men at pigens forældre har svigtet hende ved ikke at sammensætter en sund og balanceret vegansk kost. Det samme er sket for tusinder af kødspisende forældre uden dette fører til generelle fordømmelser af en blandet kost.
Artiklen forsøger herefter at underbygge sin generalisering om vegansime ved sammenkæde denne ulykkelige sag med andre sager, hvor veganere har mishandlet deres børn. Kigger man nærmere på sagerne viser det sig hurtigt, at der er tale om ekstreme enkeltsager. I forbindelse med en af de sager, som Politiken sammenkæder med denne historie blev en baby sultet ihjel af sine forældre, der kun gav ham æblejuice og soyamælk. Anklageren Chuck Boring udtalte fornuftigt i retten at: “Uanset hvor mange gange de [de tiltalte] ønsker at sige, vi er veganere, vi er vegetarer, så er det ikke spørgsmålet i denne sag. Barnet døde, fordi han ikke fik mad. Punktum.”. Skulle nogen være I tvivl er det at være veganer ikke det samme som ikke at spise.
Den amerikanske diætistforening skriver, at ”En godt planlagt vegansk eller andre former for vegetarisk kost er passende for alle dele af livet bl.a. graviditet, amning, spædbørn, barndom og ungdom.”
Baggrunden for denne konklusion er over 250 videnskabelige studier. At deres gyldighed skulle ophæves af en enkelt persons tragiske sag om fejlernæring er naturligvis ikke tilfældet. Vi bør have debat om, hvad vi spiser, men debatten må hvile på fakta og ikke sensationelle historier, der sætter veganere i et fejlagtigt negativt lys.
Man kunne f.eks. have belyst nogle af de fordele, der gives ved at spise en velplanlagt vegansk kost. for eksempel det faktum, at veganer oplever langt færre tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, diabetes, overvægt og madforgiftninger som salmonella. For eksempel har undersøgelser på befolkningsniveau vist, at der er 9 gang flere overvægtige blandt ikke-vegetarer, i forhold til blandt veganere.
Hermed en opfordring om, at man stræber efter en mere nuanceret og upartisk nyhedsdækning.
Nu har jeg endelig fundet artiklen om denne skandaløse middag. Efter at jeg har læst artiklen forstår jeg endnu mindre end før. Åbenbart ønsker de ikke engang at bruge denne happening til at skabe bedre dyrevelfærd i landbruget. Men de mener at det er hykleri, når vi skelner mellem kæledyr og slagtedyr, og den eneste hensigt med deres provokation er vist at gøre opmærksom på denne holdning. Jeg synes det er usædvanlig tamt og plat. I virkeligheden har de vist slet ingen holdninger - det er vist bare en provokation for provokationens egen skyld. Jeg synes det virker meget barnligt på en ret stupid måde.
Kristian K. Kæmsgaards artikel er ganske frastødende - mest fordi jeg får et meget stærkt indtryk af nogle meget kyniske, utiltalende og afstumpede unge mennesker, som tilmed virker ret imponerede af deres egen følelsesløshed. Det gælder også den århusianske kok Nikolai Madsen som tilberedte middagen.
En lille gruppe studerende fra Danmarks journalisthøjskole har vakt opmærksomhed, fordi de har flået og spist en kat. I aftes forklarede Merian Garde Gräs og Kristian Krog Kæmsgaard til TV Avisen, at de synes det er hykleri, at vi passer så godt på vores kæledyr, mens vi samtidig bekymrer os så lidt om dyrevelfærd i landbruget. Mange mennesker bruger rigtig mange penge på deres kæledyr og samtidig køber de det billigste kød i discount-supermarkederne. Salget af æg fra burhøns er stadig stigende i Danmark, selvom man ved at dyrene lever et liv der fuldstændig svarer til prisen på deres æg. De studerende har naturligvis en god pointe, men denne afskyelige middag er stadigvæk en absurd og overflødig demonstration som er aldeles unødvendig. Men det er lykkedes dem at blive omtalt i både Jyllands-Posten, Politiken og mange andre steder - og det var nok den virkelige hensigt.
Det samme gælder kunstneren Guillermo Habacuc Vargas fra Costa Rica, der fangede en vild hund på gaden og bandt den i et kunstgalleri. Her stod hunden bundet indtil den døde af sult og tørst. Imens gik de besøgende i galleriet rundt og betragtede den døende hund. I følge kunstneren ville han gøre opmærksom på, at i de fattige lande ser man hver dag mennesker som dør af sult på gaden. Mange mennesker reagerer slet ikke når de ser de fattige tiggere som er halvdøde af sult - hvorfor bliver man mere påvirket af en døende hund? Endnu en gang er det en udmærket pointe. Men det er en unødvendig demonstration. Man kan læse mere om denne perverse dyremishandling hos dyreværnsforeningen OASA.
Efter dette projekt er Guillermo Habacuc Vargas udvalgt til at repræsentere Costa Rica ved bienalen “Centroamericana Honduras 2008″. Det bekræfter blot en kedelig, men markant, tendens. Hvis en kunstner drømmer om at nå berømmelsens høje tinder, så er døde dyr eller forskellige former for dyremishandling pakket ind i smarte budskaber altid en sikker genvej til succes. Det skete for Marco Evaristti da han udstillede sine blenderfisk på Trapholt. Det skete for Michael Brammer da han udstillede 5 udstoppede hundehvalpe i Nikolaj og det skete for Christian Lemmerz da han udstillede en død gris på Esbjerg kunstmuseum.
Disse usympatiske mennesker bruger forsvarsløse dyr til at promovere sig selv og fremme deres egne interesser. De har valgt at dyrke en opsigtsvækkende og sensationssøgende journalistik eller en kunstnerisk stil som skal forarge med de tarveligste og platteste tricks. Det er utrolig simpelt og billigt, men de er altid sikre på at forarge store dele af befolkningen og at fange mediernes opmærksomhed. Disse skruppelløse og utiltalende mennesker vil gøre hvad som helst for at fremme deres egen karriere. De har ingen hæmninger og ingen grænser. Jeg er sikker på at de unge journalister når langt. De har jo allerede bevist at de er fuldstændig afstumpede og samvittighedsløse.
Hvis de havde været mere kreative og knap så sensationssøgende, så kunne de nemt have formidlet den samme pointe på en mindre smagløs måde. De behøver ikke selv at skabe deres historie - de kan nøjes med at skrive om alle de uretfærdigheder der allerede sker alle vegne.
I flere asiatiske lande bliver hunde og katte behandlet som andre dyr. De spiser hunde og katte. Og de mener, at jo mere dyrene lider, jo bedre smager kødet. Hunde og katte bliver også brugt til pels. Disse pelse kan ikke indføres lovligt i EU, men flere undersøgelser har vist, at pelsene bare bliver mærket som kaninskind. På den måde flyder de alligevel ind over grænserne i store mængder. Disse skind eller pelse bliver ofte brugt til pelskraver og kanter på bluser, trøjer osv.
Der findes efterhånden mange film som dokumenterer, hvordan de stakkels dyr bliver behandlet. Det er afskyeligt at se på, men jeg synes alligevel at man skal se disse film. For det første synes jeg man skal se dem inden man selv køber nogen som helst pelsvarer fra Kina eller andre asiatiske lande. Dernæst kan man så overveje, hvorfor det er forkert at behandle hunde og katte på denne måde, når det er ok med slagtedyr som lever i mørke og trange stalde og bliver transporteret under usle forhold. For det er vel ikke helt urimeligt at sammenligne disse film med alle de sager om grisetransporter, som vi har set i løbet af de sidste år. Man siger ovenikøbet at grise er mere intelligente end hunde og katte. Det synes jeg er en meget uhyggelig tanke.
Det gør simpelthen ondt i hjertet at se disse videoer. Men husk alligevel at se hele videoen og bemærk den hvide kat som virkelig kæmper for sit liv, indtil den levende kat bliver smidt ned i kogende vand. Derefter smider man den ned i et andet vandbad - inden man opdager at den stadig er levende.
Det er denne industri man støtter når man køber pelsvarer fra Kina - eller kinesisk medicin. Men hvorfor er det forkert at behandle katte på denne måde, hvis det er ok med alle andre dyr som mink, ræve osv? Jeg er nødt til at vise en video, hvor man ser hvordan dyret bliver flået levende, hvilket er ganske almindeligt i Kina. De kinesiske myndigheder fornægter slet ikke at det sker, hvilket er grunden til at der er indført forbud mod import af katte-og hundepels i Europa. Men hvorfor er der ikke et forbud mod alle pelse fra Kina? Jeg synes det er væmmeligt at se et dyr der hænger med hovedet nedad og kæmper for sit liv, mens pelsen langsomt bliver trukket af den - og derefter går der stadig 5 til 10 minutter før dyret endelig dør - jeg forestiller mig at det er et sandt smertehelvede.
Det var meningen, at jeg bare skulle skrive alle mine novellerne om, inden de skal udgives. Men så nemt går det jo aldrig. Jeg er kørt fuldstændig fast i en dum og besværlig novelle. Det gik egentlig meget godt - indtil jeg nærmede mig slutningen. Novellen forgår i to dele, som flere gange skyder sig ind i hinanden. Da jeg skulle skrive slutningen på den første del, kunne jeg pludselig se at det slet ikke var godt nok. Jeg har kæmpet med det nogle dage, men det vil simpelthen ikke som jeg vil. Andre vil sikkert mene at det er godt nok som det er. Der står jo det der skal stå. Jaja, men det står på den forkerte måde! ….jeg har en ide, en forestilling eller en vision om noget som er meget bedre og endnu skarpere.
Derfor har jeg givet mig selv en læsepause. Det er lige som i Adam Oehlenschlägers digt “Guldhornene“: “De higer og søger i gamle bøger,…..” Jeg er ved at læse en stak bøger, som jeg håber kan give mig ny inspiration eller nye synsvinkler. Jeg har lige læst Stevenson “Dr. Jekyll og Mr. Hyde” og Christa Wolf “I live”. Jeg er næsten færdig med Dostojevskij “Det døde hus” og bagefter læser jeg Nick Hornby “Langt nede”. Det er første gang jeg skal læse Nick Hornby og jeg er en smule skeptisk. Jeg synes at filmen “High Fidelity”(med Iben Hjejle) er lidt kedelig og lidt middelmådig, men jeg kan enormt godt lide “Omkring en dreng”. Og efter Hornby? Jeg har en ide om endnu et par bøger som måske kan bruges til et eller andet, men så er det vist på tide at komme videre i teksten/novellen!
Jeg er virkelig frustreret over at jeg pludselig skal bruge så lang tid på en novelle som jeg faktisk troede var færdig. Men jeg er nok sådan en Kafka-agtig forfatter. Jeg kan sikkert bruge hele mit liv på at skrive nogle få bøger om igen og igen. Jeg retter og sletter uafbrudt - ligesom Franz Kafka. Han har skrevet tre romaner og en hel stak noveller, men hvis jeg husker ret, udgav han kun et par korte noveller mens han levede. Resten ligger som skitser og ufærdige tekster. Sådan kommer det vist også til at gå mig. Men hvis mine historier bare er halvt så gode som Kafkas, så er jeg egentlig meget godt tilfreds alligevel.
Det er sommer, vejret er dejligt, solen skinner og fuglene synger. Det ville være rart at sidde på altanen og læse - eller bare at åbne døren og nyde den blide forårsvind. Men det er fuldstændig umuligt. Nede i gården skriger ungerne, så jeg er ved at blive vanvittig. Okay, det kan man vel ikke forbyde dem og de skal da have lov til at lege. Men hvorfor skal de være ude til klokken er et eller halv to om natten? Hvornår laver de lektier? Hvordan holder de sig vågen hele dagen i skolen? Jeg forstår det simpelthen ikke. Men der er nok en meget logisk forklaring på at nogle børn klarer sig dårligt i skolen og ikke får en ordentlig uddannelse - og man kan nok ikke bortforklare alting med dårligt uddannede lærer, overfyldte klasser og nedslidte skoler.
Jeg forstår heller ikke, hvorfor alle mennesker pludselig skal skrue helt op for anlægget bare fordi solen skinner. Flere beboere har spillet meget højt de sidste par dage, men specielt en person har spillet så højt, at jeg har hørt en masse techno og fået genopfrisket en masse gamle sange med Kim Larsen - og denne person bor altså tre etager under mig. Jeg forstår overhovedet ikke, at man kan være så hensynsløs. Hvorfor er det nødvendigt at spille så højt? Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til at nyde forårssolen i fred og ro?
Det er nogle af ulemperne ved at det igen er sommer. Folk larmer af helvede til. Og det er såmænd slemt nok resten af året. Uafbrudt kan man høre andre menneskers tv og der er hele tiden unger som skriger og skriger og skriger. Overalt er der mennesker som råber og skriger af hinanden. Hvorfor pokker kan folk ikke tale sammen? Hvorfor skal de råbe så højt? Og hvorfor skal de løbe og trampe op og ned af trappen? Hvorfor kan de ikke gå? Hvorfor får børnene lov til at lege ude på trappen, hvor larmen uafbrudt ruller op og ned gennem hele opgangen? Det er fuldstændig uanstændigt og hensynsløst.
Jeg skal naturligvis heller ikke glemme alle de forbandede knallerter. I timevis kører de unge mennesker rundt og rundt om legepladsen og vaskeriet. Det er fuldstændig meningsløst og meget generende for alle os der bor i ejendommen. Jeg forstår virkelig ikke at det skulle være morsomt.
Jeg er fuldstændig enig med Mrs Honeychurch i “A Room with a View“, da hun meget belærende og med opbydelse af al sin tålmodighed, må fortælle Lucys bror om livets forhold: “Yes Freddy, there´s a right sort of people and there´s a wrong sort of people.”
Jeg har min helt egen udlægning af den tale! “The right sort of people” er folk som er høflige og viser hensyn til andre mennesker. “The wrong sort of people” er alle dem som kun tænker på deres egne lyster og deres egne behov.
Jeg kan ikke tåle larm og spektakel. Jeg hader støj og jeg er utrolig intolerant over for den slags. Det er simpelthen det værste jeg ved. Jeg tænker ofte, at på et eller andet tidspunkt er jeg bare nødt til at flytte langt, langt ud på landet. Jeg kan virkelig ikke forestille mig, at jeg skal bo midt i Københavns larm og spektakel resten af mit liv. Jeg holder det simpelthen ikke ud…..
I går var det dronningens fødselsdag og det skulle naturligvis fejres. Når jeg har mulighed for det, så tager jeg ind til Amalienborg slot for at vinke. Det var også planen i går, men en eller anden er ikke så god til at komme ud af sengen… For at undgå misforståelser må jeg hellere indrømme, at det er mig! Derfor lavede vi en hurtig ændring i planen. Jeg vidste nemlig, at dronningen skulle genåbne Rosenborg slot klokken 14,30 efter en større renovering. Der blev spillet musik mens vi ventede og tiden gik forholdsvis hurtigt.
Endelig kørte “Store krone” gennem porten med Dronning Margrethe og Prins Henrik. Dronningen stod ud og forsvandt lynhurtigt ind på slottet. Jeg ville ønske, at hun kunne lære lidt af Mary og Alexandra. De kommer ofte hen til publikum og hilser på et par mennesker. Hvis de ikke gør det, så vender de sig altid og bruger lige nogle minutter på at vinke, så alle kan få et godt billede. Det synes jeg er meget betænksomt og hensynsfuldt, når folk er mødt op og har brugt deres tid på at stå og vente. Jeg er ked af at mit billede blev så dårligt, men det var svært at vinke og fotografere samtidig. Og det var absolut nødvendigt at gøre begge dele. Naturligvis skulle der vinkes på fødselsdagen og jeg havde jo også lovet at vinke for Sister Bonde.
Næste år bliver det igen Amalienborg, for jeg savnede de mange mennesker og den gode stemning - og jeg vil også råbe hurra! Det gjorde man ikke ved Rosenborg slot.
Nu skal man ikke tro for meget om mit forhold til kongehuset, for det er egentlig lidt kompliceret. Jeg synes kongehuset er lidt absurd. De er de eneste mennesker her i landet, som overhovedet ikke har nogen rettigheder. De har ikke religionsfrihed, de har ikke stemmeret, de har ikke ytringsfrihed – og de har overhovedet ikke noget privatliv. Jeg synes problemet er meget konkret lige for tiden, hvor regeringen har gjort det fuldstændig klart, at det er dem som beslutter om kronprins Frederik må tage til OL eller ej. Jeg synes at de alle skal boycotte OL i Beijing, men det er jo ikke pointen. Pointen er, at medlemmerne af kongehuset overhovedet ikke har nogen frihed eller ret til at bestemme over deres eget liv. De bliver uafbrudt overvåget og bevogtet, og de er på alle måder umyndiggjort. Vores dronning kan ikke engang holde sin nytårstale uden at den først skal godkendes i statsministeriet. Nogen vil mene, at de får en god betaling for deres stilling i det danske samfund. Men jeg er ikke sikker på, at det faktisk er pengene værd. Jeg har stor respekt for disse mennesker, men jeg tror ikke at det er så morsomt at være medlem af et moderne kongehus i et moderne samfund. Kan vi overhovedet være bekendt at have et kongehus? Er deres vilkår ikke en krænkelse af de internationale menneskerettigheder?
Hvis man forestiller sig, at Kronprinsen beslutter at han ikke vil være konge, så tror jeg at vi må tage monarkiet op til revurdering. Andre mennesker siger, at tronen bare går videre til den næste i arvefølgen. Men jeg er ikke sikker på, at det ville gå så nemt. Jeg tror det ville skabe en voldsom offentlig debat og jeg forestiller mig, at det ville blive nødvendigt med en folkeafstemning. I så fald er jeg ikke sikker på hvad jeg ville stemme. Jeg er dansker. Men jeg oplever egentlig mig selv som europæer. Mit liv er et produkt af den europæiske udvikling, lige fra de gamle grækeres filosofi til den franske revolution. Hvad er det som gør mig til dansker? Hvilke symboler er entydigt danske? Kongehuset er et af de vigtigste danske symboler. På den måde har de en funktion, som jeg slet ikke tror at vi kan vurdere eller erstatte. Kongehuset kan samle befolkningen og det synes jeg at de gør meget godt. I en tid hvor vi alle orienterer os mere og mere mod en global verden og et internationalt samfund, så repræsenterer Kongehuset vores traditioner og vores historie. Kongehuset er vores rødder og derfor har vi brug for dem.
Derudover tror jeg at kongehuset er en god forretning. Mange mennesker kritiserer deres apanage og hævder at de lever et liv i luksus som eksklusive bistandsklienter. I betragtning af deres rolle i det danske samfund, så synes jeg at de lever meget beskedent. De skal repræsentere Danmark, vi forventer at de skal komme i store, flotte biler og altid være passende klædt så vi kan være stolte af dem. Men de skal også selv betale for tjenestefolk, indvendig vedligeholdse af slotte, biler og meget mere. I betragtning af deres udgifter, så har de sandelig ikke nogen stor indtægt. Det er dyrt at leve efter en standart, som lever op til vores forventninger. Men ikke nok med det: for nogle år siden så jeg en opgørelse, som viste, at det danske kongehus via deres repræsentation af det danske erhvervsliv i udlandet tjener mere ind til landet end de koster. Meget, meget mere. Jeg ved ikke hvordan man laver sådan en udregning, men jeg tror på resultatet.
Jeg har bestemt intet imod medlemmerne af kongehuset, men jeg har et kompliceret og uafklaret forhold til deres vilkår. Hele deres stilling er afhængig af deres popularitet i befolkningen. Det må altså være en stor belastning. Jeg tror at vi har brug for kongehuset, men jeg ved ikke hvordan jeg ville forholde mig, hvis der kom en seriøs debat om monarkiets fremtid.
Efter Rosenborg slot, spiste vi naturligvis en god frokost i Den grønne kælder. Derfra fortsatte vi til Galleri Faurschou, hvor der for tiden er en udstilling med Nina Sten-Knudsen, som jeg er ret vild med. Der er en stille, indestængt desperation i hendes værker, som er virkelig fascinerende. Der er også en dybde som minder mig om uendeligheden og hendes billeder har sådan en kraft og styrke, at jeg føler det som om jeg bliver suget ind i evigheden. Det er en meget overvældende oplevelse. Jeg elsker hendes billeder og jeg ville ønske, at jeg havde råd til sådan et billede. Der er et spændende interview med Nina Sten-Knudsen på kopenhagen.dk, hvor man også kan se alle billederne fra udstillingen.
Derefter gik vi tilbage gennem Bredgade, hvor vi kom forbi Galleri Asbæk og så nogle flotte billeder af Bent Holstein, der er en anden af mine favoritter fra kunstens verden. Længere fremme kom vi forbi Galleri Nakke Hage, hvor vi så nogle billeder, som vi var nødt til at gå ind og se lidt nærmere på. Det var en ung kunstner som hedder Jesper Skov Madsen. Jeg er egentlig et meget gammeldags og traditionelt mennesker, så dette er umiddelbart ikke lige min stil. Jeg blev selv forbavset over, at hans værker fangede mig så stærkt. Han er vanvittig dygtig. Det er fuldstændig umulig at forstå, at Jesper Skov Madsen er autodidakt. Jeg har overhovedet ikke forstand på kunst, men jeg synes han har et enestående talent. Hans værker er sjove, flotte, spændende og virkelig dybt originale. Jeg er helt vild med ham og jeg må have et af hans fantastiske billede. På hans hjemmeside har jeg fundet et billede som jeg seriøst har forelsket mig i – jeg må bare have det. Jeg er nødt til at købe det….men suk - det har jeg jo slet ikke råd til.
Inden vi hentede cyklerne ved nørreport, gik vi over gammeltorv, for det er jo en af de store fornøjelser ved Dronningens fødselsdag. Jeg er nemlig fuldstændig vild med guldæblerne og dem skal man da altid se. Det er jo ikke så tit at man har chancen.
Om aftenen skulle vi have set “Stranger than fiction” som jeg købte på DVD på nogle uger siden. Jeg synes den lyder enormt spændende og jeg ville gerne have set filmen da den kom i biograften sidste år. Men jeg bryder mig ikke om at gå i biografen. Lyden er alt for høj, billedet er alt for stort og de mange mennesker forstyrrer og larmer alt for meget omkring mig. Jeg kan slet ikke holde det ud. Hvis jeg endelig skal i biografen, så skal det være en eftermiddagsforestilling. Der er sådan en rar, hyggeligt og intim stemning til forestillingerne om eftermiddagen, men der er jo stadig den voldsomme lyd og den store skærm, og jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Jeg føler det nærmest som mental voldtægt. Jeg har ikke været i biografen siden jeg så “Polarekspressen” og det er efterhånden nogle år siden. Men da vi kom hjem, var vi simpelthen alt for trætte, så vi må vente med at se filmen til en anden gang. Men det havde jo også været en fantastisk dag og vi var mere end mættede af gode oplevelser.
Herunder er det traileren til filmen “Stranger than fiction”.
Nye kommentarer