Så er både jul og nytår overstået. Nytårsaften var Frank og jeg hjemme hos mine katte, som plejer at være meget bange for alt det larm og spektakel. I år forsøgte jeg med et råd som jeg havde fundet på nettet: høj musik! Siden Madame skrev et indlæg om Leonard Cohen, har hans CD “Dear Heather” ligger i mit anlæg og mine katte er vant til hans musik. Jeg spillede “Dear Heather” hele aftenen og jeg spillede ret højt. Ikke så højt at det generede naboerne, men højere end jeg egentlig selv bryder mig om det. Det virkede! Mine katte sov godt og trygt hele aftnen. På grund af den høje musik, virker larmen udenfor ikke så voldsom.

Det var en lidt kedelig nytårsaften og der var naturligvis ikke noget i tv. DR sendte fuldstændig det samme program som de sidste mange år. Konceptet synes at være: “Same procedure as every year.”

Der kommer flere og flere genudsendelser i DR og det er jo ikke kun nytårsaften. Hvor længe skal vi nøjes med Olsenbanden, Huset på Christianshavn og gamle afsnit af Barnaby eller andre engelske krimier?

Der er mange som bebrejder Kenneth Plummer for den katastrofale situation i DR. Jeg synes det er urimeligt. Da Kenneth Plummer overtog ledelsen af DR, fik han at vide, at der var et underskud på XXX millioner kroner. Kenneth Plummer vidste at det ville blive en hård og krævende opgave. Kort tid efter fik han at vide, at der manglede yderligere XXX millioner. Han nåede lige at sunde sig, før man fremlagde endnu et underskud på mange millioner. Hvis Plummer havde kendt de virkelig tal fra starten, så tror jeg slet ikke han havde påtaget sig denne opgave. Han havde vidst, at det var umuligt. Men ingen kendte omfanget af de økonomiske problemer i DR og det blev bare værre og værre. Der er overhovedet ingen overensstemmelse mellem virkeligheden og den opgave som Plummer overtog. Jeg forestiller mig, at han har fortrudt det mange gange siden. Men hvad skal han gøre nu? Skal han fortsætte med denne umulige opgave, selv om der er en stor chance for at det ikke lykkes? Eller skal han give op? Dermed har han virkelig skadet sin egen karriere og sit eget ry. Hvad pokker skal Kenneth Plummer gøre? Han er simpelthen fanget i en situation som er både umulig og urimelig. Før eller senere er politikerne nødt til at give DR flere penge. Spørgsmålet er bare om de vil gøre det nu eller vente indtil DR er fuldstændig ødelagt.

Derudover synes jeg, at DR skal være lidt mere kreative til at løse deres del af opgaven. Jeg vil ikke se flere genudsendelser. Men hvorfor genindfører de ikke gamle savnede programmer som Bogart/Filmland eller de mange litteratur programmer med Isabella Miehe-Renard? Jeg vil have Bestseller tilbage! Jeg vil også have Tv-køkkenet tilbage. Det virker måske lidt gammeldags, men det er jo en stor succes på BBC, hvor den ene stjernekok efter den anden indtager studiet. For mange år siden var Tv-køkkenet måske en god inspiration og hjælp til mange husmødre. Men verden er anderledes og i dag tror jeg, at mange ser den slags programmer som en form for afslappende underholdning.
Måske tager jeg fejl, men det kan da ikke koste mange penge at lave den slags programmer? Og jeg tror, at der er mange mennesker, som gerne vil se dem!

Det er naturligvis ikke hensigten, at byggeriet af DR-byen skal kvæle DR, og det er ærgerligt at dette projekt har medført så mange problemer for alle ansatte i DR. Det er et kedeligt skår i glæden. Men jeg synes ikke man skal fortryde dette byggeri, for jeg glæder mig som et lille barn til at opleve den nye koncertsal i DR-byen, som er tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel. Jeg er sikker på at jeg vil tage til mange koncerter, blot for at nyde den smukke sal. Jeg tror at den nye koncertsal bliver meget flottere og mere spændende end den nye opera.

1.nytårsdag var der masser af opera i fjernsynet. Om eftermiddagen sendte SVT Verdis skønne opera “Il Trovatore” eller “Troubaduren” som vi kalder den på dansk. Sigøjnerkvinden Azucena skal hævne hendes mor, som blev brændt på bålet af Grev di Luna. Den unge grev di Luna skal hævne, at hans bror blev kidnappet af sigøjnerne som spæd. Hele operaen handler om kampen og hadet mellem disse to personer. Dette had ødelægger deres liv og alle som kommer i kontakt med dem.
Operaen foregik på en olieboreplatform og det virkede mægtig godt. Scenografi var ikke blot en dekoration, men en henvisning til nutidens magtkampe, som også skulle understrege klassekampen mellem de stridende parter. Det var måske en smule søgt, men scenografien skabte en fantastisk stemning og mange flotte billeder. Det var en stor nydelse og man kan kun ærgre sig over, at man ikke er i besiddelse af et apparat der kan optage den slags.

Om aftenen viste DR2 Jules Massenet´s opera “Manon“, baseret på den fantastiske og berømte roman af Abbed Prevost. “Manon Lescaut” er en af de stærkeste og mest kendte femmes fatales i litteraturhistorien. Det er en meget spændende roman, men Massenets opera gik lidt for langsomt. Manon er ung, smuk og kompromisløs. Hun vil have både kærlighed og rigdom, luksus og overfladiske fornøjelser. Det er ikke Manon som er fordærvet og overfladisk – det er tiden og samfundet. Hvordan skulle hun undgå at blive smittet? Jeg er nok ikke Massenet-fan. “Manon” var på mange måder en smuk opera, men jeg synes der var for lidt spænding og dramatik både i musikken og handlingen. Der er bestemt mere kraft i Prevost´s gamle roman.
Det var Anna Netrebko som sang Manons parti. Den mandlige hovedperson, Chevalier des Grieux, blev sunget af Rolando Villazon. De har ofte optrådt sammen, blandet andet i Donizetti´s opera “Elskovsdrikken”, som jeg har skrevet om her.

Jeg følte mig rigtig forkælet 1. nytårsdag. Det var en lang og dejlig dag på sofaen foran fjernsynet. Den slags dage burde man have mange flere af!

Mit nytårsforsæt er at skrive kortere indlæg på min blog!