I aftes døde den verdensberømte sopran Inga Nielsen af kræft på Gentofte sygehus. Det var en særdeles ubehagelig og trist overraskelse. Jeg vidste ikke engang at hun var syg. I anledning af hendes dødsfald har alle aviserne naturligvis skrevet om Inga Nielsen. Jyllandsposten og Politiken har begge en flot nekrolog med en gennemgang af hendes spændende karriere. I Information har Georg Metz skrevet en nekrolog, som udtrykker stor respekt og dyb beundring for Inga Nielsen. Jeg får det indtryk at han kendte hende privat, for hans nekrolog lyder næsten som personlige erindringer. Det er både smukt og bevægende.
Jeg har kun hørt Inga Nielsen synge nogle få gange, men det var hver gang en stor fornøjelse. I 1998 hørte jeg hende synge partiet som Cio-Cio-San i Madame Butterfly af Giacomo Puccini på det kongelige teater. Cio-Cio-San er en ung pige, måske er hun 15 eller 16 eller deromkring. Inga Nielsen var dengang 51. Jeg kan nævne mange eksempler på, at dette misforhold i alder har skabt rene katastrofer, men Inga Nielsen var fantastisk og spillede rollen med en usædvanlig troværdighed. Hun havde en meget smidig krop, en dyb intensitet og en stemme som virkede både ung og meget klar. Derfor var det nemt for hende, at overbevise publikum om at hun virkelig var den unge Madame Butterfly. Det var dybt imponerende.

Jeg er ked af at jeg aldrig skal høre Inga Nielsen synge igen. Hun var en stor operasanger og jeg vil aldrig glemme den aften jeg hørte hende synge Madame Butterfly. Det er absolut ikke en af mine yndlingsoperaer, men jeg må indrømme, at jeg kneb en tåre. Det var meget modvilligt, men det var simpelthen umuligt at holde den tilbage.
Jeg har fundet en video, hvor Inga Nielsen og Placido Domingo synger en duet fra operaen “Manon” af Jules Massenet. Optagelsen er fra en koncert i København i 1993. Desværre var jeg ikke selv med til denne koncert.

10 comments
Comments feed for this article
februar 12, 2008 at 9:52 am
conny
Under tv-gennemgangen af Inga Nielsens død kunne jeg jo kun sidde og være ked af, at jeg aldrig fik hørt hende “live” - sikke en stemme. Der må købes nogle cd’er!
februar 12, 2008 at 2:42 pm
jensdrejer
Conny - Jeg er glad for at jeg oplevede hende i virkeligheden. Hun var virkelig fantastisk. Men jeg har desværre heller ikke nogen CD´ere med hende.
februar 12, 2008 at 4:05 pm
Nille
Jeg har heller aldrig oplevet hende - da jeg aldrig har været i operaen i Danmark. Men selvfølgelig har hun jo sunget andre steder - hørt hende har jeg dog! Som altid synes jeg bare, at det er forfærdeligt at et menneske skal dø i så ung en alder…
februar 12, 2008 at 4:23 pm
jensdrejer
Pernille - Faktisk har hun ikke optrådt særlig meget i Danmark, så der var meget større chance for at høre hende i udlandet. På http://www.operabase.com står der også stadig, at hun skal synge på La Fenice i Venedig om 10 dage. Her i landet fik hun aldrig de roller som hun burde have haft, men hendes stemme var stadig utrolig ung og hun kunne have sunget mange år endnu.
Men min første tanke var lige som din: hun er alt, alt for ung til at dø.
februar 13, 2008 at 7:34 am
Sister Bonde
Hun var en sand mester - det er simpelthen for tragisk, at sådan et “ungt” og smukt menneske, skulle væk så tidligt. Tak for dit fine minde.
februar 13, 2008 at 2:43 pm
jensdrejer
Selv tak, Sister!
februar 15, 2008 at 11:26 am
et cetera
Det er virkelig et tab - og jeg er lidt “små-gnaven” over den hjemlige dobbeltmoralske “mediedækning” ved hendes død - jeg mener at vide at hun var groft underkendt herhjemme i starten af sin karriere - og sidenhen, da hun var etableret i udlandet, havde hun ikke meget lyst til at arbejde i det “fædreland” som var totalt blind for hendes potentiale i starten …
februar 15, 2008 at 2:50 pm
jensdrejer
et cetera - jeg havde slet ikke overvejet mediedækningen, men jeg synes du har ret. Det kan man godt undre sig over.
februar 16, 2008 at 6:43 am
Deborah
Ja det er et stort tab, både musikals og menneskeligt, at miste hende så tidligt. Hun har kun været syg i ½ år, så det er gået meget stærkt. Også hos mig, har jeg mindes hende. Du har været bedre end jeg og fundet hende sammen med Placido, som jeg var så fantastisk heldig at se hende sammen med. Det var en dejlig, dejlig oplevelse.
februar 16, 2008 at 5:53 pm
jensdrejer
Hej Deborah.
Det var faktisk svært at finde en god video. Alle dem jeg kunne finde var en elendig kvalitet. Video´en i mit indlæg blev først lagt på youtube to dage efter at hun døde.