En lille gruppe studerende fra Danmarks journalisthøjskole har vakt opmærksomhed, fordi de har flået og spist en kat. I aftes forklarede Merian Garde Gräs og Kristian Krog Kæmsgaard til TV Avisen, at de synes det er hykleri, at vi passer så godt på vores kæledyr, mens vi samtidig bekymrer os så lidt om dyrevelfærd i landbruget. Mange mennesker bruger rigtig mange penge på deres kæledyr og samtidig køber de det billigste kød i discount-supermarkederne. Salget af æg fra burhøns er stadig stigende i Danmark, selvom man ved at dyrene lever et liv der fuldstændig svarer til prisen på deres æg. De studerende har naturligvis en god pointe, men denne afskyelige middag er stadigvæk en absurd og overflødig demonstration som er aldeles unødvendig. Men det er lykkedes dem at blive omtalt i både Jyllands-Posten, Politiken og mange andre steder – og det var nok den virkelige hensigt.
Det samme gælder kunstneren Guillermo Habacuc Vargas fra Costa Rica, der fangede en vild hund på gaden og bandt den i et kunstgalleri. Her stod hunden bundet indtil den døde af sult og tørst. Imens gik de besøgende i galleriet rundt og betragtede den døende hund. I følge kunstneren ville han gøre opmærksom på, at i de fattige lande ser man hver dag mennesker som dør af sult på gaden. Mange mennesker reagerer slet ikke når de ser de fattige tiggere som er halvdøde af sult – hvorfor bliver man mere påvirket af en døende hund? Endnu en gang er det en udmærket pointe. Men det er en unødvendig demonstration. Man kan læse mere om denne perverse dyremishandling hos dyreværnsforeningen OASA.
Efter dette projekt er Guillermo Habacuc Vargas udvalgt til at repræsentere Costa Rica ved bienalen “Centroamericana Honduras 2008″. Det bekræfter blot en kedelig, men markant, tendens. Hvis en kunstner drømmer om at nå berømmelsens høje tinder, så er døde dyr eller forskellige former for dyremishandling pakket ind i smarte budskaber altid en sikker genvej til succes. Det skete for Marco Evaristti da han udstillede sine blenderfisk på Trapholt. Det skete for Michael Brammer da han udstillede 5 udstoppede hundehvalpe i Nikolaj og det skete for Christian Lemmerz da han udstillede en død gris på Esbjerg kunstmuseum.
Disse usympatiske mennesker bruger forsvarsløse dyr til at promovere sig selv og fremme deres egne interesser. De har valgt at dyrke en opsigtsvækkende og sensationssøgende journalistik eller en kunstnerisk stil som skal forarge med de tarveligste og platteste tricks. Det er utrolig simpelt og billigt, men de er altid sikre på at forarge store dele af befolkningen og at fange mediernes opmærksomhed. Disse skruppelløse og utiltalende mennesker vil gøre hvad som helst for at fremme deres egen karriere. De har ingen hæmninger og ingen grænser. Jeg er sikker på at de unge journalister når langt. De har jo allerede bevist at de er fuldstændig afstumpede og samvittighedsløse.
Hvis de havde været mere kreative og knap så sensationssøgende, så kunne de nemt have formidlet den samme pointe på en mindre smagløs måde. De behøver ikke selv at skabe deres historie – de kan nøjes med at skrive om alle de uretfærdigheder der allerede sker alle vegne.
I flere asiatiske lande bliver hunde og katte behandlet som andre dyr. De spiser hunde og katte. Og de mener, at jo mere dyrene lider, jo bedre smager kødet. Hunde og katte bliver også brugt til pels. Disse pelse kan ikke indføres lovligt i EU, men flere undersøgelser har vist, at pelsene bare bliver mærket som kaninskind. På den måde flyder de alligevel ind over grænserne i store mængder. Disse skind eller pelse bliver ofte brugt til pelskraver og kanter på bluser, trøjer osv.
Der findes efterhånden mange film som dokumenterer, hvordan de stakkels dyr bliver behandlet. Det er afskyeligt at se på, men jeg synes alligevel at man skal se disse film. For det første synes jeg man skal se dem inden man selv køber nogen som helst pelsvarer fra Kina eller andre asiatiske lande. Dernæst kan man så overveje, hvorfor det er forkert at behandle hunde og katte på denne måde, når det er ok med slagtedyr som lever i mørke og trange stalde og bliver transporteret under usle forhold. For det er vel ikke helt urimeligt at sammenligne disse film med alle de sager om grisetransporter, som vi har set i løbet af de sidste år. Man siger ovenikøbet at grise er mere intelligente end hunde og katte. Det synes jeg er en meget uhyggelig tanke.
Det gør simpelthen ondt i hjertet at se disse videoer. Men husk alligevel at se hele videoen og bemærk den hvide kat som virkelig kæmper for sit liv, indtil den levende kat bliver smidt ned i kogende vand. Derefter smider man den ned i et andet vandbad – inden man opdager at den stadig er levende.
Det er denne industri man støtter når man køber pelsvarer fra Kina – eller kinesisk medicin. Men hvorfor er det forkert at behandle katte på denne måde, hvis det er ok med alle andre dyr som mink, ræve osv? Jeg er nødt til at vise en video, hvor man ser hvordan dyret bliver flået levende, hvilket er ganske almindeligt i Kina. De kinesiske myndigheder fornægter slet ikke at det sker, hvilket er grunden til at der er indført forbud mod import af katte-og hundepels i Europa. Men hvorfor er der ikke et forbud mod alle pelse fra Kina? Jeg synes det er væmmeligt at se et dyr der hænger med hovedet nedad og kæmper for sit liv, mens pelsen langsomt bliver trukket af den – og derefter går der stadig 5 til 10 minutter før dyret endelig dør – jeg forestiller mig at det er et sandt smertehelvede.



25 comments
Comments feed for this article
juni 8, 2008 at 10:35 pm
klaus
jeg har forsket lidt i den der historie om hunden og det ser altså ud til at være en and – der var ganske vist en hund og den var påfaldende tynd, men hver dag efter lukketid fik den mad og motion (hunde bør under alle omstændigheder kun fodres én gang om dagen…)
og så er der katte-historien og jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene om det… hvis folk først bliver sultne nok, så spiser de sgu’ hvad som helst og til sidst hinanden, så det er nok ikke dén vinkel…
en af de ting der undrede mig som barn: min kærlige mormor der hugger hovedet af en høne på huggeblokken uden at jeg nogensinde fik den tanke, at hun kunne finde på at hugge hovedet af mig..? eller min morfar når han stak grisen og snakkede om blodpølse..? som voksen har jeg forstået, at i deres verden var dyr dyr og mennesker mennesker…
juni 8, 2008 at 10:54 pm
Rasmine
Du har ret.
Ikke desto mindre jeg undrer mig ikke nær så meget over journalisternes usmagelige stunt som over kunstnernes grusomheder. Plejer man ikke at regne med, at der blandt journalister findes en del ret hårdhudede elementer, mens kunstnere i almindelighed anses for at være mere følsomme end gennemsnittet – eller tager jeg fejl?
Desuden har jeg aldrig forstået, hvordan det går til, at grusomhederne blåstemples som kunst af udstillingsstederne. Det er jo “ingen kunst” – enhver, der er tilstrækkeligt grusom, kan gøre det samme.
Er det i øvrigt ikke strafbart at gøre den slags – ikke at spise en kat (den led formodentlig ikke ret meget, om overhovedet) – men de andre ting?
juni 9, 2008 at 6:52 am
Sister Bonde
Det var dog et flot indlæg Jens – godt brølt. Du har fuldstændig ret i alt, hvad du skriver. Send dit indlæg til en avis.
Jeg kan ikke se de små klip – desværre.
juni 9, 2008 at 11:15 am
jensdrejer
Klaus – Så længe OASA ikke dementerer historien om hunden, så vælger jeg at tro på den.
Jeg er selv opvokset langt ude på landet, hvor jeg også er vant til at se den slags – og det der var meget værre. Næsten alle i min familie er landmænd.
Sjovt nok så er en af mine stærkeste barndomserindringer også bedstemor med død høne. Jeg glemmer aldrig hvor grimt det lugtede, når hun brændte den over gasblusset for at fjerne de sidste fjer. Hele huset stank i flere dage….
juni 9, 2008 at 11:24 am
jensdrejer
Rasmine – Sikke mange gode spørgsmål. Jeg må indrømme, at jeg ikke aner hvad jeg skal svare. Men jeg tror altså ikke at det er strafbart. Marco Evaristti blev meldt til politiet for dyremishandling, men blev frikendt. Og det synes jeg var en rimelig dom – han har jo ikke selv trykket på knappen…..
I virkeligheden var/er jeg faktisk ret begejstret for de der blenderfisk. Men det er det eneste af de såkaldte kunstværker som jeg bryder mig om og jeg synes stadig det er en kedelig tendens. Jamen jeg mener – hvad bliver det næste?
juni 9, 2008 at 11:28 am
jensdrejer
Sister – du skal ikke beklage at du ikke kan se video´erne. Det er ikke behageligt og man har det altså ikke særlig godt bagefter.
På en eller anden måde har jeg det heller ikke så godt med at de ligger på min blog. De er simpelthen for grusomme – men jeg synes alligevel det er vigtigt at folk ser dem. Det nytter jo ikke at man bare lukke øjnene……..
juni 10, 2008 at 10:30 am
Karin
Interessant indlæg. Selv bryder jeg mig ikke om at man selv udøver grusomme handlinger for at sætte fokus på andre grusomheder. Jeg tror også, at det i sidste ende er med til at bagatellisere dyrenes lidelser, snarere end at sætte fokus på dem så der bliver gjort noget ved problemerne. Desuden tror jeg at denne form for ekstrem “kunst” (det kan vel næppe kaldes kunst i mine øjne) fjerner opmærksomheden fra de virkelige problemer. Folk føler sig forarget over udstoppede hundehvalpe og kan have god samvittighed over, at “sådan noget ville de aldrig selv kunne finde på”, men det får dem ikke til at se på, hvor deres lørdagskylling kommer fra.
Jeg har ikke set videoerne – det kan jeg simpelthen ikke klare og jeg fik det allerede dårligt ved bare at læse dine beskrivelser. Men folk der køber pels burde helt klart se dem, jeg tror der er mange der ville komme på bedre tanker.
juni 10, 2008 at 11:30 am
jensdrejer
Hej Karin.
Tak for en supergod kommentar. Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg kan godt forstå at du ikke vil se video´erne – jeg er ret sikker på at de fleste vil forsøge at smutte uden om og det er faktisk derfor jeg skriver hvad der sker. Men det er naturligvis også ment som en advarsel…
Næh, jeg har lige set at du er en veganerblog. Hvor er det skønt!
juni 10, 2008 at 2:51 pm
Nille
Jeg er faktisk ret glad for lige nu, at arbejdet blokerer YouTube
Jeg har dog set en dokumentar på TV – ærligt talt var jeg lige ved at blive syg af at se den behandling af katte. Men grise skal da heller ikke stuves sammen i en vogn – i det hele taget er det den mangel på respekt – blot fordi vi betragter os selv som intellektuelt hævede over dyr. Men vi ville nok ikke gøre det med aber?
At spise et dyr, som vi i vores samfund ikke umiddelbart regner som spisbart er én problemstilling… hver kultur sine skikke! Hernede – og i Frankrig – er der lige så meget hestekød som oksekød i supermarkedet! Kan man afholde folk, der er på sultegrænsen fra at spise en kat eller en kanariefugl? Nej…
Men problemet er jo sensationslysten i projektet! At de journaliststuderende ikke har haft selvtillid nok til at søsætte deres projekt, som i sig selv er godt nok (hykleri og dyrevelfærd), uden at tye til EB-metoder for at få opmærksomhed… det er sygeligt!
Den Costa Ricanske kunstner har tilsyneladende også et forklaringsproblem – se f.eks. dette indlæg på hans blog: http://guillermohabacucvargas.blogspot.com/2007/10/sign-petition_29.html
Jeg er meget imod dne form for kunst – i alle afskygninger. Jeg så hundehvalpene i Nikolaj Kirke – og det var usmageligt! Jeg har ikke set hverken guldfisk eller hund – og jeg ville aldrig betale bevidst for at se det. Som du selv nævner er det også påfaldende, at museumsdirektører accepterer dette. Måske fordi vi i den grad er blevet blaserte – vores grænse er rykket ud over det humane – og det skal hele tiden være mere og mere og mere… Samtidig skal museer kæmpe med internet, tv, pc-spil, biograf… og en sensation trækker jo folk til! Det ville svare til at annoncere en trafikulykke så vi alle kunne stimle sammen og glo!!
Kommer der ikke noget efterspil fra Journalisthøjskolens side? Det er afstumpet og et rigtigt billigt trick for at få opmærksoimhed – og det burde deres læreanstalt reagere på! Medmindre de er forudbestemt til en karriere i sladderpressen…
juni 10, 2008 at 3:32 pm
jensdrejer
Nille – jamen for pokker. Der er vist slet ingen som vil se mine video´er!
Hvor er det en god pointe med aberne. Sikken en ballade der ville blive, hvis man behandlede dem som svin.
Ang. kunstneren fra Costa Rica: tusind tak for linket. Men jeg tror ikke det er hans egen blog. Jeg tror faktisk det er en hel blog som har til hensigt at ødelægge hans karriere. Der er ligefrem et indlæg som hedder “Stop Habacuc”. Det var meget interessant at læse – og meget pinligt. Åbenbart har han selv forstået at han er blevet upopulær. Det må vel være grunden til alle hans mærkelige forklaringer. Men jeg opdagede også, at jeg havde misforstået projektet. Jeg troede han ville bruge hunden til at rette opmærksomheden mod fattige mennesker – men det er forkert. Han ville rette folks opmærksom mod de hjemløse hunde. Men det gør jo ikke historien hverken bedre eller værre.
De unge journalister har naturligvis en pointe. På den anden side synes jeg at det er dyrevelfærds filosofi på et meget lavt niveau – selv børnene i de mindste klasser kan være med her. Samtidig kunne de havde fortalt den samme historie på mange andre måder. De har simpelthen bare valgt den dårligste, den mest vulgære og den mest smagløse.
juni 10, 2008 at 5:37 pm
Anna Lyttiger
Det gamle jounalist-dogme om gode historier er ellers “Mand bider hund”, men denne her er næsten lige så god. Tak for et godt grin.
juni 10, 2008 at 6:56 pm
jensdrejer
Hej Anna.
Jeg synes det er en absurd historie. Men det er formodentlig ikke noget de ligefrem lærer på journalisthøjskolen!
juni 10, 2008 at 7:39 pm
klaus
vi har formentlig kun set begyndelsen til hvad folk fremover vil finde på med henblik på at blive bemærket… tidligere var det jo især kunstnere (eller hvad man nu skal kalde dem?) der stod for den slags – nu virker det som om det i stigende grad er blevet ok at markedsføre sig selv og sine idéer (eller produkter) på en stadig mere grænseoverskridende måde… og samtidig digitaliseres virkeligheden i en grad så vi vil få sværere og sværere ved at skelne mellem hvad der er det ene og hvad der er det andet… som dreng så jeg en masse af disney’s romantiserede dyrefilm hvor man bevidst nedtoner naturens ‘naturlige’ grusomhed og det er formentlig grunden til at jeg stadig som voksen har svært ved at acceptere tanken om at det meste dyreafkom ender som føde for andre dyr… under mine børns opvækst kunne jeg konstatere at realismen var tiltagende og det førte ind imellem til nogle voldsomme reaktioner fra deres side (min ældste nægtede at gå i biografen i flere år efter at have set en film med skolen hvor det endte galt for en hval…) personligt går jeg ind for at man behandler dyr og mennesker ordentligt…
juni 10, 2008 at 7:41 pm
klaus
hmm… dit tema sætter en smily ind når jeg slutter en parentes…
juni 10, 2008 at 9:08 pm
jensdrejer
Tak Klaus – det var en tankevækkende kommentar. Men jeg tror du har ret: de kæmper for at blive bemærket og derfor prøve de uafbrudt at overgå hinanden. Men er det ikke et udtryk for desperation? Eller måske ligefrem en kreativ skaberkrise? Eller er berømmelsen blevet vigtigere end kunsten? Men det er måske ikke noget nyt!
Ang. natur/romantik: Det er jo derfor Michel Houellebecq hævder at “naturen er noget forbandet svineri.” (Elementarpartikler) Jeg har læst bogen flere gange, men jeg synes stadig det er morsom, for det jo voldsomt i strid med den gængse moral, som hævder at naturen/det naturlige er idealet.
Jeg er forøvrigt også imod dyremishandling i litteraturen. Det blev jeg da jeg læste Martin Andersen Nexø. Der er en scene hvor Pelle Erobreren drukner en mus på den mest ondskabsfulde og sadistiske måde. Jeg er altså ikke sådan en der er vild med mus(eller andet kryb) – men Nexø havde bare beskrevet det, så man virkelig forstod hvor hjælpeløs den stakkels mus var.
I bøgernes verden er der selvfølgelig ingen levende dyr som lider overlast – men jeg bryder mig stadig ikke om at læse det!
PS: Jeg beklager smiley/parantes. Men det kan jeg vist ikke gøre noget ved.
juni 14, 2008 at 10:23 am
klaus
houellebecq er jo netop et eksempel på en kunster der formår at være grænseoverskridende uden at benytte tvivlsomme metoder – elementarpartikler er en af mine yndlingsbøger… og så kommer jeg til at tænke på villy sørensens novelle hvor to drenge beslutter at save lillebrors arm af så den ikke bliver inficeret… man må ikke glemme at børn i deres udgangspunkt er ‘naturligt grusomme’ indtil vi lærer dem grænserne…
juni 14, 2008 at 10:39 am
jensdrejer
Klaus – Jeg tror ikke på at børn er “naturligt grusomme”. Jeg tror hverken de er det ene eller det andet, før den tidligste opvækst sender dem i den ene eller den anden retning.
Jeg elsker Houellebecq! Favoritbogen er “Elementarpartikler” som jeg måske har læst 5-6 gange. Underligt nok, så det stadig en stor oplevelse at læse den bog. Jeg kan dårligt forestille mig en anden forfatter, som virkelig formår at skildre den moderne tilværelse.
juni 14, 2008 at 9:18 pm
klaus
j.g. ballard måske..? jeg er ved at kæmpe mig igennem hans ‘collected short stories’ og det har givet mig mod på også at få genlæst romanerne…
jeg tænker på at børns nysgerrighed driver dem til at pille vingerne af en flue inden de lærer, at det er synd for fluen – så holder de fleste op med det… det gør kattekillinger ikke…
juni 15, 2008 at 4:38 pm
jensdrejer
Jeg har desværre aldrig læst Ballard.
Jeg synes der er en farlig fortolkning at kalde børn “naturligt grusomme” fordi de river vingerne af en flue – dermed siger jeg ikke at det er ok. Men er det ikke snarer udtryk for en naturlig nysgerrighed? Jeg kunne også finde på at mene, at vi er nødt til at definere grusomhed, før vi taler om “børns naturlige grusomhed”. Er det grusomhed, hvis der ikke lægger bevidst ondskab i handlingen? Er det så ikke bare uvidenhed?
juni 16, 2008 at 7:46 am
klaus
jo, det er bestemt af den til hver en tid herskende kulturelle præference for hvad der er ok og ikke ok…
ballard bør du sætte på læselisten ved lejlighed…
juni 16, 2008 at 3:19 pm
jensdrejer
Jeg sætter Ballard på læselisten…. Jeg håber at jeg bliver rigtig gammel – ellers når jeg aldrig igennem hele listen.
juli 10, 2008 at 8:43 pm
Tina Thomsen
Noget må gøres!
Lad os sammen råbe politikkerne op, og kæmpe for strengere straffe for dyremishandling samt oprettelse af et dyreværnspoliti.
Håber, at du både har lyst til at skrive under samt opfordre andre til at gøre det samme.
http://www.onlineunderskrift.dk/web/STOPDYREMISHANDLINGNU
juli 11, 2008 at 8:13 pm
jensdrejer
Hej Tina.
Jeg har skrevet under, selv om jeg generelt ikke er så meget for alle de der underskriftindsamlinger. Jeg får simpelthen så mange af dem hele tiden og jeg tror ikke på at de hjælper noget som helst. Hvis politikerne skulle ændre lovgivningen hver gang der var nogen som lavede en samling underskrifter, så tror jeg at de fik meget travlt.
Men jeg er helt enig med dig – noget må gøres. Jeg tror vi bloggere kan gøre meget ved at omtale de mange sager om dyremishandling og skabe bevidsthed om problemet. Jo mere fokus der er på problemet, jo mere er politikerne tvunget til at handle.
Men jeg synes det allervigtigst er vores egne handlinger. Jeg forstår ikke hvordan man kan påstå at man er imod dyremishandling og samtidig købe æg fra burhøns. Det var bare et enkelt eksempel for at illustrere min pointe. Jeg kunne naturligvis have valgt mange andre.
marts 26, 2009 at 1:28 pm
Anonym
Jeg tror folk hidser sig sådan op, fordi denne hund ikke havde en chance for at klare sig selv, ikke havde en chance for at tigge.
Det var bundet! Det er de andre gadehunde ikke, de kan selv prøve at finde mad, men det kunne denne ikke, og det er det der vækker så meget opsigt. Du binder vel heller ikke et menneske til en pæl for at vise at der faktisk findes tiggere?
marts 26, 2009 at 7:34 pm
jensdrejer
Hej anonym – jeg er helt enig: man binder ikke et menneske og lader vedkommende sulte ihjel, for at vise at der findes tiggere! Lige præcis derfor synes jeg det er afskyeligt at gøre det samme med dyr! Det er fuldstændig uacceptabelt.