Ord under himlen

Ord under himlen 2008

Kongens have

Lørdag den 30. august

13,00 – 16,30

For lang tid siden sendte Lonni Krause mig en invitation til “Ord under himlen” og hun lokkede mig også til at deltage. Jeg ved ikke rigtig hvordan hun gjorde, men jeg sagde ja ………..og det har jeg naturligvis fortrudt lige siden.

Jeg har ofte læst op for venner og bekendte, og jeg er faktisk ret vild med at læse op. Men jeg læser helst noget som andre har skrevet. Denne gang skal jeg læse mine egne tekster og jeg skal læse op for fremmede mennesker. Det har jeg aldrig prøvet før og jeg synes at tanken er vildt skræmmende. Jeg tror virkelig at det kræver mod og selvtillid at stille sig op midt i Kongens have og begynde at læse højt. Jeg kan slet ikke se mig selv i den situation og jeg er overhovedet ikke sikker på at jeg er modig nok!

Men jeg har sagt ja og jeg skal nok komme. Jeg tager to korte noveller med, og hvis det går godt, læser jeg begge noveller to gange. Jeg tror at det tager cirka 15-20 minutter at læse hver novelle og det synes jeg er passende. Hverken for kort eller for langt. Ærlig talt, så synes jeg jo selv at det er to rigtige gode og spændende historier, så jeg håber naturligvis at det kommer til at gå rigtig godt.

Der er ingen faste pladser, men 93 digtere og forfattere læser op i hele Kongens have. Jeg formoder, at der bliver oplæsning fra hvert et hjørne og hver en krog i parken. Du kan læse meget mere på bloggen “Ord under himlen“, og Zoommagasin har skrevet en meget god artikel om arrangementet.

Blogtræf i Hillerød

I går var jeg til mit første blogtræf. Jeg mødtes med Pernille og Sister Bonde på Hillerød station. Vi var “flere” som var en smule nervøse for at møde så mange fremmede mennesker – men så kunne vi gå samlet til det store blogtræf. Jeg havde glædet mig til at møde netop de to, for det er måske de bloggere som jeg kender bedst. Sister Bonde var vist den første blogger som jeg begyndte at skrive lidt sammen med. Og Nille er nok den som jeg har skrevet mest med privat. Det er sådan nogle mennesker som er med til at gøre det hele lidt sjovere.

Først kørte vi til Frederiksborg slot. Jeg tror det var godt at vi gik på Frederiksborg slot, i stedet for at sidde og være selskabelige fra starten. I virkeligheden kender vi jo hinanden ret godt, så det var meget sjovere at få en god oplevelse sammen. Og det fik vi bestemt! Det var spændende at se slottet og portrætsamlingen. Det mest spændende billede var et selvportræt af Michael Kvium. Generelt er jeg vild med alt hvad han laver. Jeg synes han er fantastisk. Men hans selvportræt var noget helt særligt.

Michael Kvium: Selvportræt som Eckersbergs Thorvaldsen, 2001

Billedet er sjovt fordi det er en spejling af Christoffer Vilhelm Eckersbergs portræt af Bertel Thorvaldsen. På Eckersbergs portræt kan man se en frise af Bertel Thorvaldsen i baggrunden. Frisen på Michael Kviums billede ligner hans eget værk. Kvium sidder på en stol som ligner den stol Thorvaldsen sidder på. Man skal også bemærke Michael Kviums fingre. Er det ikke et eller andet djævletegn? Måske betyder det, at han vil holde traditionen og Eckersberg på afstand? Og hvad betyder den sorte næse? Jeg tror det er en henvisning til hans egne værker, hvor han måske opfatter sig selv om en sort klovn, en kunster med en sort humør. På en eller anden måde synes jeg at det er en meget god beskrivelse af hans egen rolle i den danske kunstverden.

C.W.Eckersberg: Portræt af Bertel Thorvaldsen 1814

Men der er endnu en spejling i billedet. Bag Michael Kvium hænger et billede af Francis Bacon. For nogle år siden så jeg en flot udstilling af Francis Bacon på Louisiana. Det er en af de bedste udstillinger jeg nogen sinde har set. Man blev virkelig dybt påvirket af hans ofte uhyggelige og desperate billeder. Francis Bacon har lavet mange “portrætter af paver” og de er alle mere eller mindre skræmmende og uhyggelige. Det er sådan et billedet Michael Kvium bruger i sit selvportræt. Klik på alle billederne for at se dem i stor størrelse, hvis det er nødvendigt. Jeg tror at billedet herunder er identisk med det som hænger bag Michael Kvium.

Francis Bacon: Study for portrait VII, 1953

Det sjove ved denne konstellation er, at også Francis Bacons billede er en spejling. Det er nemlig en spejling eller en nyfortolkning af et billede af Diego Velasquez, af Pave Innocens X.

Diego Velázquez: Pave Innocens X, 1650

Med udgangspunkt i billedet af Velazquez har Francis Bacon lavet rigtig mange af disse pave-portrætter. Men en anden vigtig inspirationskilde er filmen “The Battleship Potemkin”. Francis Bacon havde nogle meget sadomachochistiske tendenser og han var vist ret vild med blod. Jeg er ret vild med hans billeder, men jeg synes at han er/var et meget uhyggeligt menneske. Efter min mening var Francis Bacon psykopat. Portrætfilmen om Francis Bacon “Love is the Devil” er måske en af de mest uhyggelige og ubehagelige film jeg nogensinde har set.

Stilbillede fra "The Battleship Potemkin" af Sergei Eisenstein, 1925

Ved at kombinere Velazquez´s billede af Pave Innocens X  og dette stilbillede fra “Potemkin”, har Francis Bacon skabt en lang række skræmmende portrætter. Efter min mening er mange af disse portrætter meget bedre end Edvard Munchs berømte billede “Skriget”. Francis Bacons billeder rummer en mere intens desperation og en meget stærkere rædsel.

Francis Bacon: Study after Velazquez´s Portrait of Pope Innocent X, 1953

Billedet ved siden af, er efter min mening et af de bedste pave-portrætter. Jeg synes det er et meget uhyggeligt og hjerteknugende billede. Paven sidder helt stille, mens hænderne knuger om armlænet, og han skriger og skriger som var han lammet af rædsel. Billedet udtrykker en virkelig intens desperation. Det er som om at han er lukket inde, som om at han er fanget i tilværelsens fysiske rum. Den fysiske begrænsning fylder ham med en eksistentiel eller klaustrofobisk angst.

Velazquez har malet Pave Innocens X som han så ud. Måske har Francis Bacon malet Paven som han havde det indeni. Og måske var det sådan Francis Bacon selv havde det. Måske har vi det alle sådan en gang i mellem. Jeg synes det er meget uhyggeligt. Måske har det været Francis Bacons intention at afsløre den desperation, det kaos og det indre sammenbrud som vi alle – selv en pave – kan skjule bag en rolig og værdig selvbeherskelse.

Jeg ved ikke hvad det betyder for Michael Kviums billede, men det er spændende at forestille sig de mange muligheder. Hvorfor er billedet af Francis Bacon med på hans selvportræt? Måske føler han sig lige så fastlåst som paven på Bacons billede. Måske føler Kvium sig bundet af kunstens traditioner. Eller måske føler han også at hans liv befinder sig et sted mellem de to fremstillinger af Pave Innocens X.

Efter turen på Frederiksborg slot, mødte vi alle de andre på La Belle Vie i Hillerød. Det var en hyggelig cafe med en flot udsigt til slottet. Vi spiste godt og jeg er mere end tilfreds. Det er altså en af ulemperne ved at være veganer. Det er ikke altid nemt at få mad på en almindelig cafe eller restaurant. Men La Belle Vie havde en vegetarburger på menukortet og den blev lynhurtigt lavet om til en veganerburger. Burgeren var lavet med en kartoffelbøf. Mayonnaisen erstattede de bare med noget tomatsalsa eller måske var det hjemmelavet ketchup. Det var superlækkert.

Der blev snakket meget og det var superhyggeligt. Jeg var meget træt da jeg kom hjem. Men jeg havde det som Sifka beskrev i sit indlæg. Da hun kom hjem, beskrev hun sig selv som “indvendig smilende”. Jeg tænkte umiddelbart at det var en rigtig god beskrivelse, for hvordan jeg også selv havde det. Men det er faktisk ikke helt rigtigt, for jeg går jo også og smiler udvendigt, hver gang jeg tænker på hvor hyggeligt det var i går.

Tusind tak for en dejlig dag til alle som var med: Sifka, Valdemarsro, Donald, Uffe, Nille, Sister Bonde, Husejer, Anne og Madame, som tog initiativet til dette møde. Jeg håber at vi alle mødes en anden gang.

Franks fødselsdag

Frank havde fødselsdag i sidste uge og det var rigtig svært at finde nogle gode gaver til ham. Lige som alle andre moderne mennesker, så mangler han jo slet ingenting. Men jeg synes alligevel at det lykkedes. Jeg synes faktisk, at jeg fandt nogle utrolig gode gaver til ham.

Frank i Frederiksberg Have

Jeg har altid haft lidt svært ved at forstå, hvorfor folk har så meget imod plastikposer? Når de bliver brændt udvikler de to dråber vand og en smule varm luft. Det er i hvert fald ikke noget som skader miljøet. Jeg ved godt, at der også går noget energi til produktionen, men jeg bruger mine plastikposer i flere måneder af gangen, så det kan næppe være et problem.

Jeg har før skrevet om økologiske og biologisk nedbrydelige plastikposer: Men hvilke giftstoffer udvikler de, når de bliver brændt i et forbrændingsanlæg? Jeg har også lidt svært ved at se pointen i at de er biologisk nedbrydelige. Det virker som en lidt overflødig egenskab, for jeg smider bestemt ikke mine plastikposer ude i naturen.

Men jeg havde nok ikke lige tænkt på, at der er mange andre mennesker som er ligeglade, som smider deres poser overalt uden at tænke over det. Resultatet er skræmmende. Det havde jeg slet ikke tænkt på, før jeg så en række billeder, hvor man kan se hvor meget platiskposerne forurener og ødelægger naturen. Jeg vidste heller ikke, at plastikposerne ligefrem er en trussel mod mange vilde dyr. Det er virkelig nogle uhyggelige billeder, som du kan se her.

Der er jævnligt mennesker som taler om et forbud imod plastikposer. Men de taler meget lidt om alternativerne. Måske papirsposer? Det synes jeg er en rigtig dårlig ide, som sikkert vil belaste miljøet lige så meget. Indkøbsnet? Det er simpelthen urealistisk. Pernille har før fortalt, at Belgien har et pantsystem for plastikposer. Når det virker der, kan det vel også virke her. Men en nemmere løsning ville være, at sætte prisen op til 10kr for en plastikpose. Så kan man købe en pose når man lige mangler, men der er nok ikke mange som bare vil smide den ud igen, uden at tænke over det. Jeg tror at rigtig, rigtig mange mennesker frivilligt og meget hurtigt ville anskaffe sig et indkøbsnet.

Jeg fandt miljøvenlige indkøbsnet på umas.dk, og det var en del af Franks fødselsdaggave. Jeg købte naturligvis også et til mig selv. Bemærk lige hvor små og smarte de er. De fylder ingenting og de vejer ingenting. De er geniale at have i tasken. Jeg har efterhånden prøvet at bruge mit indkøbsnet nogle gange og jeg er virkelig imponeret over hvor meget der kan være i det. Uanset hvor meget jeg putter i, så føles det som om at det aldrig bliver fyldt. Det passer selvfølgelig ikke, men det er et udtryk for, at der kan være meget mere end man forestiller sig. Det er ret imponerende. Det er heller ikke tungt at bære, for man kan nemt have det på skuldren. Det er simpelthen fantastisk. Det er dog ikke så nemt at have på cyklen. Jeg skal vist have en cykelkurv. Det har jeg tænkt over længe. Jeg synes bare at det ser sådan lidt…….

Fabeldyr af Simon Maltha

Den anden gave fandt jeg hos Sister Bonde, der skrev om kunstneren Simon Maltha, som hun selv har nogle værker af. Jeg så flere figurer på hans egen hjemmeside og jeg blev helt vild med alle hans sjove fabeldyr. De er enormt charmerende og fyldt med personlighed. De ser lidt frække og skælmske ud, som om at de er klar til både ballade og narrestreger. Man kan simpelthen ikke lade være med at blive glad og i godt humør når man ser på dem. Jeg tænkte med det samme, at det var en god gave til Frank.

Det skulle være en overraskelse til ham, men der er jo langt til Odense, hvor Galleri ByArt sælger Simon Malthas keramik. Jeg ville gerne sikre mig, at de havde nogle ting hjemme, men jeg er ikke så god til at ringe til fremmede mennesker. Derfor var jeg nødt til at indvie Frank i planerne på forhånd, så han kunne hjælpe mig med det problem.

Vi havde en god tur til Odense og vi var meget spændte da vi kom til galleriet. Men fabeldyrene var lige så fantastiske som vi havde forestillet os og det var svært at vælge mellem alle de mange spændende og flotte figurer. Frank valgte en politisk korrekt and, som er både glad og tilfreds med sig selv, selv om den er mere end en lille smule overvægtig. Den har i hvert fald ingen problemer med selvtilliden. Måske er det en moderne fabel? Jeg må hellere indskyde, at det er min fortolkning af værket.

Der var mange andre sjove og fristende fabeldyr, og det er meget sandsynligt at vi kommer igen ved en anden lejlighed.

Simon Maltha var selv i galleriet og det var sjovt at møde ham. Han var et meget sympatisk og tiltalende menneske. Ja, det gælder jo ikke for alle kunstnere. Jeg har efterhånden mødt en del kunstnere og forfattere som var både arrogante, selvhøjtidelige og særdeles utiltalende. Det er skam helt almindeligt.

Jeg ville gerne have set mere i galleriet, men jeg fik desværre migræne lige eftet at vi kom. Jeg har en meget slem form for migræne, hvor jeg fuldstædindig mister synet. Jeg får lammelser i det meste af kroppen, kan næsten ikke tale og får problemer med at holde balancen. Det er før sket at jeg næsten er kommet kravlende hjem. Mange gange er jeg faldet over mine egne ben, så jeg har slået mig ganske forfærdeligt.

Jeg var lige ved at gå i panik, men det var heldigvis en mild omgang. Synet blev bedre efter 30-40 minutter. Jeg var svimmel og sveden løb af mig, men jeg slap for alle de andre symptomer. Bagefter havde jeg en voldsom hovedpine, men vi fortsatte alligevel til Den fynske landsby. Vi var meget trætte da vi kom hjem igen, men det havde faktisk været en ret god dag. Du kan se mange flere billeder på Franks blog.

Lige nu er Frank på Færøerne. Han kommer hjem i morgen aften og det glæder jeg mig til.

Frank er på Færøerne