Ord under himlen - jeg står sammen med Tina Charlotte Møller m.fl. Fotograf: Sister Bonde

Klokken halv et mødte jeg alle de andre poeter i Kongens have. Jeg fandt straks Uschi, fik hilst på Lonni Krause og Tina Charlotte Møller, som jeg også kender fra blogland. Snart begav vi os ned til vores sted, hvor vi fik pakket ud og hængt skiltet op. Det blev ikke helt som jeg havde forestillet mig. Ideen var, at det skulle hænge i to heliumsballoner fra Tivoli, men skiltet var simpelthen for tungt – med mindre vi brugte 10 balloner til 80 kroner stykket. Nej, det ville altså være for dyrt og se alt for fjollet ud.

Inden vi nåede at begynde ankom Sister Bonde. Jeg var meget nervøs, men det hjalp faktisk, at der var nogen jeg kendte i forvejen. Først læste Uschi en novlle og så var det min tur. Jeg tror ikke at lytterne opdagede det, men jeg var virkelig så nervøs og anspændt, at jeg rystede over det hele. Jeg synes alligevel at det gik rimeligt. Men det var svært at vurdere, fordi jeg prøvede at koncentrere mig 100% om teksten. Jeg prøvede at holde øje med lytternes reaktion, men det var simpelthen mere end jeg kunne overskue, samtidig med at jeg læste. Bagefter fik jeg blomster og en lille gave fra Sister Bonde og Pernille. Det var virkelig en dejlig overraskelse og det var en rigtig smuk buket. Derefter skulle Sister videre og det var tid til næste oplæser. Vi havde nemlig fået selskab af en ung digter som hedder Jonathan. Jeg synes han var rigtig god i vores lille gruppe. Jonathan læste på en helt anden måde og det var en god kontrast til mig og Uschi.

Da Jonathan havde læst et par digte, kom der endnu en god overraskelse: Harning mødte op sammen med sin ældste søn. Jeg har ikke mødt harning før, men vi har jo skrevet en del samme over nettet, så det var også en spændende begivenhed.

Ord under himlen - med blomsterne fra Sister og Nille. Fotograf: Sister Bonde

Uschi læste endnu en novelle og jeg læste endnu en novelle. I mellemtiden havde vi desværre fået et problem. Der var ferniserings-picnic på skulpturen ved siden af os. Det var et ganske stort selskab og efter min mening meget uhøflige mennesker. De satte sig lige ved siden af os og direkte under vores skilt, hvor de snakkede og larmede. Meget uhøfligt og jeg blev virkelig forarget, da jeg aldrig selv kunne finde på at gøre sådan. Det var værst da jeg læste op, men alle påstod at de sagtens kunne høre. Måske var det værere for oplæseren end for lytterne. Vi overvejede ganske kort at flytte lidt væk, men efterhånden var vi også begyndt at snakke så meget, så vi bare opgav. Vi snakkede et stykke tid og havde det virkelig hyggeligt, inden vi beslutte at gå en tur i haven og lytte til nogen af de andre.

Men det blev ærlig talt ikke til så meget. Vi kom fra hinanden og det hele endte med at jeg sad i græsset sammen med harning og hendes søn. Vi havde så meget at snakke om, at vi slet ikke kunne stoppe igen. Jeg er sikker på at vi kunne have snakket i mange, mange timer og jeg håber vi får chancen en anden gang. Tina Charlotte Møller kom også og sluttede sig til selskabet. Det meget simpelthen utrolig hyggeligt.

Så blev der udtrukket tre præmier, der blev taget gruppebillede og derefter gik vi mod RizRaz. Jeg fulgtes med Tina gennem de myldrende gader og vi fik sandelig også snakket om lidt af hvert inden vi nåede restauranten. Rizraz er bestemt ikke en af mine favorit-restauranter. Tværtimod. Men det er nok et godt valg i sådan en anledning, for der er jo mad for alle. Og hvor kan man ellers være 70 mennesker!

Det begyndte hurtigt at tynde ud i selskabet. Jeg tror mange gik tidligt hjem fordi de var trætte, men der var vist også en del som fortsatte ud i det københavnske natteliv. Jeg ville meget gerne med. Det havde været en virkelig dejlig dag og jeg havde mødt så mange spændende mennesker, som jeg gerne ville have snakket meget mere med. Men jeg var simpelthen totalt smadret. I stedet valgte jeg at følge Tina til Hovedbanegården og tage bussen hjem derfra. Klokken var kun 9, men det havde været en lang og begivenhedsrig dag. Det var virkelig hyggeligt at være sammen med Tina og jeg tror at vi kunne have snakket i mange flere timer.

Det er lidt morsomt at møde alle disse mennesker som man kender fra blogland. Selv om man aldrig har mødt hinanden før, så er der ingen tvivl om en god kemi. Jeg oplevede det samme da jeg var til blogtræf i Hillerød. Dem man svinger med på nettet, svinger man åbenbart lige så godt med i det virkelige liv. Dét føles meget absurd lige når man mødes og står overfor et menneske som man aldrig har mødt før, men alligevel kender rigtig godt. Lynhurtigt overfører man det gode forhold fra cyberspace til virkelighedens verden.

I bussen sad jeg og tænkte på alle de mennesker jeg havde mødt, dem der havde lyttet og hvordan det hele var gået. Pludselig tænkte jeg, at måske havde der været flere som jeg kender fra blogland, der bare undlod at hilse på. Jeg kom til at tænke på en kvinde som satte sig meget stille og diskret bagest. Hun havde lidt fint, blond hår, fregner og lyst sommertøj i blide farver og en flot gylden sommerkulør i ansigtet. Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig kom jeg til at tænke på, at det var med garanti Rasmine?????? Jeg har jo aldrig set eller mødt Rasmine. Måske tager jeg fejl, men hvis jeg har ret, så bliver jeg meget skuffet over at du ikke hilste på!

Jeg var virkelig smadret da jeg kom hjem. Jeg var træt, havde hovedpine og en smule feber, som sikkert skyldtes en lette solskoldning. Jeg havde været så nervøs, at jeg slet ikke kunne spise noget fredag. Jeg fik absolut intet. Nada. Fredag skulle jeg også lave skiltet, men det tog meget længere tid en forventet. Desværre kom jeg i gang lidt for sent, så jeg kom først i seng sent om natten og fik kun 4 timers søvn. På grund af disse problemer, var jeg ikke helt så frisk som jeg gerne ville have været. Det betød naturligvis også noget at jeg var ekstremt nervøs for at læse. Det har bestemt også taget en masse kræfter. Og jeg fik alt, alt for meget sol. Jeg burde have en hat, men i det mindste havde jeg rigeligt med tøj på. Ellers havde jeg sikkert fået det meget værre.

Men det var en rigtig dejlig dag i Kongens have. Jeg føler mig stadig glad og opstemt, at jeg næsten ikke ved hvordan jeg skal beskrive det. Det var på alle måder en helt fantastisk dag. Jeg tror nok, at jeg også skal med næste år. I mellemtiden håber jeg, at jeg kan skrive nogle nye noveller som er en hel del kortere. Mine tekster var simpelthen alt, alt for lange til sådan et arrangement. Ikke kun for lytterne, men bestemt også for mig der skulle læse op.

Resten af dagen skal jeg tusse rundt, rydde lidt op, slappe af og surfe lidt rundt i blogland. Der ligger nogle mails som skal besvares, men jeg er ikke sikker på at det bliver idag. Jeg er virkelig træt og har allermest lyst til at kravle i seng igen, men jeg duer simpelthen ikke til at sove midt på dagen. I stedet vil jeg bare slappe af, hygge mig og tænke på alle de fantastiske oplevelser jeg havde i går.

Sister Bonde tog en lille videofilm mens jeg læste op. Den giver et godt indtryk af den gode stemning og en lille smule af den ene novelle jeg læste. Jeg må indrømme, at jeg bliver en lille smule søsyg af at se på mig selv…..

Tusind tak til Sister for både billeder og videoen.