Jeg har længe vægret mig mod at skrive dette indlæg, men efterhånden er der vist ingen vej uden om.

Min blog er jo gået fuldstændig i koma. Der er ikke fordi at jeg mangler noget at skrive om – tværtimod. Jeg er faktisk dybt frustreret over alt det som jeg gerne ville skrive et indlæg om. Men jeg har simpelthen ikke overskud til det. Lige nu sker der utrolig meget i mit liv; masser af gode forandringer og positive omvæltninger – problemet er vist, at der sker så meget, at jeg næsten ikke selv kan følge med. Dem som jeg har mødt ude i virkeligheden, ved en lille smule om hvad der foregår! ;)

Derfor har jeg ikke overskud til at skrive noget som helst og jeg har heller ikke tid til at komme rundt hos alle jer andre.

Jeg har længe overvejet om jeg skulle holde en rigtig blogpause. Men det har jeg ikke lyst til, for jeg ved jo ikke hvor længe det varer og jeg håber, at jeg vender tilbage så hurtigt som muligt. Men jeg ved det ikke….. måske kommer der et indlæg i morgen. Måske kommer der et indlæg i næste uge. Jeg ved det ikke! Men der kommer sikkert til at gå nogle uger eller måske et par måneder før jeg igen har styr på mit liv og kan vende tilbage for fuld kraft.

I mellemtiden kommer der måske nogle få indlæg – måske ikke. Engang i mellem vil jeg kigge rundt i blogland, men det bliver vist kun sådan fra tid til anden.

PS: …. og dette indlæg påvirker naturligvis ikke blogtræf og operakoncert i august. Det skal vi da ikke gå glip af. :D