Den norske forfatter Tomas Espedal fik et stort og velfortjent gennembrud i Danmark med romanen “Gå – eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv”. Dernæst fulgte “Mod kunsten” – en udmærket bog, men absolut ikke på niveau med den første. Nu er han tilbage med en ny roman – et rigtigt mesterværk. ”Mod naturen” fylder 164 sider; det er kun en lille bog, men den gør et stort indtryk.
Jeg-fortælleren er måske identisk med forfatteren – måske ikke. Jeg kender ikke så meget til forfatterens privatliv, men det er også underordnet, når bogen præsenteres som en roman.
Bogen fungerer som en slags fiktiv selvbiografi der begynder i teenageårene, da hovedpersonen får sit første job – og snart erkender, at sådan et arbejde ønsker han ikke at have resten af livet. Så er der kvinderne: Eli som er den første kærlighed og dernæst følger Agnete som han stifter familie med – men hele tiden søger han steder hvor han kan være alene. De rejser ud i verden, men han vil hellere være hjemme i Norge…..
Hovedpersonen bliver mere og mere bevidst om, at han lever “mod naturen” – mod sin egen natur. Så forsøger han at realisere sig selv. Han møder Janne, der kun er halvt så gammel som ham selv – et forhold der straks får ham til at drage paralleller til den fransk forfatter Pierre Abélard. Hvis man kender historien om Abélard og Héloïse – en af verdens største kærlighedshistorier! – så ved man allerede, at forfatterens har kurs mod en tilintetgørende katastrofe. Endnu en gang har han forbrudt sig “mod naturen” – denne gang er det ikke sin egen, men hendes; det holder naturligvis ikke i længden.
Tomas Espedal er en af tidens største og vigtigste forfattere! Umiddelbart er “Mod naturen” en lille simpel bog, men det er også en klog bog som rummer nogle helt væsentlige livsbetragtninger. Bogen rummer en vemodig livssmerte, som gør det til en hjertegribende, urovækkende og angstfremkaldende oplevelse at læse den. Det er utroligt, at sådan en enkel bog kan have sådan en virkning på læseren – det beviser, at Tomas Espedal er en stor og en genial forfatter.
Jeg elsker Tomas Espedal – eller i hvert fald hans bøger!
“Mod naturen” er udgivet af forlaget “Batzer & Co” i 2011.
Den norske forfatter Tomas Espedal
6 kommentarer
Comments feed for this article
juli 24, 2012 at 08:58
conny
Jeg blev anbefalet at læse “Gå – eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv”, og min veninde fortalte meget levende om bogen. Desværre kom jeg forkert ind på den, så jeg lagde den fra mig igen, før han faktisk kom ud at gå. Måske jeg skulle prøve med denne her, som du beskriver meget levende, så man får lyst at give sig i kast med læsningen.
juli 24, 2012 at 15:56
Jens
Conny – det var synd, for jeg kunne jo også godt forestille mig, at det ville være din smag. I har jo noget til fælles…… men det er også en meget komprimeret og kompleks bog, som kræver en del af sin læser. Jeg synes bestemt, at du skal give “Gå” en chance mere.
Men det er måske en rigtig god ide, at læse den nye bog først. Det kan være så træls at komme igang med en bog som man allerede har lagt fra sig én gang. Medmindre man oplever forfatteren fra en ny vinkel, så man virkelig får lyst til at gensyn.
Jeg er stor fan af Espedal; efter min mening er han en af de bedste forfattere i norden – måske dén bedste!
juli 24, 2012 at 14:55
Madame
Det lyder rigtig spændende – den bog må jeg læse! Var begejstret for “Gå – eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv”,og hvis denne er endnu bedre, må det være et mesterværk ;-D
juli 24, 2012 at 15:59
Jens
Madame – jeg er ret vild med denne bog. Jeg slugte den i løbet af nogle timer, men glæder mig til at læse den endnu en gang… eller bare bladre og læse lidt her og der. Det er nemlig sådan en bog, hvor man med fordel kan læse et par sætninger eller et par afsnit, og bagefter sætte sig og fundere lidt over livet……
Når du også var en fan af “Gå”, så er jeg helt sikker på, at du også bliver ret vild med denne bog! Jeg glæder mig allerede til Espedals næste bog!
juli 29, 2012 at 15:33
brittsol
Jeg kender ikke forfatteren, men jeg vil bestille bogen på biblioteket.
God søndag
august 1, 2012 at 12:27
Jens
Britt – så håber jeg, at du bliver lige så vild med Espedal, som jeg selv er! Rigtig god fornøjelse….