You are currently browsing the category archive for the 'Økologi' category.
Stuvet spinat med selleribøf
Dette er absolut en af mine livretter. Kogte kartofler med flødestuvet spinat, selleribøf fra Nuatana og rødbeder. Det er selvfølgelig supernemt at lave med Oatly havrefløde og plantemargarine, så det er vegansk – og så er det virkelig hurtigt. Desværre var der kun den ene rødbede tilbage – der skal skal købes et nyt glas i morgen. Samtidig er alt økologisk, undtagen plantemargarine og havrefløden.
Tallerknen er arrangeret for at tage billedet. Bagefter kom der lige et par ekstra kartofler på tallerknen – og jeg måtte naturligvis også hente endnu en gang. Men jeg synes det var pinligt at vise jer alle, hvor meget jeg faktisk spiser. Jeg elsker stuvet spinat og derfor er det lidt svært at stoppe før gryderne er tomme. 
Lillebror i missehulen.
Når kartoflerne har kogt halvdelen af tiden, plejer Storebror at opdage hvad der er i gryden og så begynder balladen. Han piver og mjaver og gnider sig op af mine ben – det er ikke nemt at lave mad på den måde. Han plejer at få et lille stykke kartoffel, som han spiser mens Lillebror kigger misundeligt på ham. Det er så synd for Lillebror, men han vil ikke have kartoffel. Nu er jeg i stedet begyndt at lave en lille potion til dem begge, med et lille stykke kartoffel og 2 tsk stuvet spinat – og de elsker det. Lillebrors skal moses, for han kan ikke finde ud af at bruge sine tænder. Lillebror er den sødste og kærligste kat man kan forestille sig – men han er altså ikke særlig klog.
Jeg er fuldstændig klar til nytårsaften. Derfor vil jeg bruge dagen på at hygge mig og gøre en smule rent, så jeg kan komme pænt og ordentligt ind i det nye år. Jeg håber, at det bliver en stille og rolig aften. Min største skræk er, at naboerne holder fest. Så bliver jeg simpelthen så utrolig ked af det……
I aften skal jeg have “vegan shepherds pie”, lavet med rød peberfrugt, gulerødder, broccoli og rosenkål, under et låg af kartoffelmos. Det skal lige en tur i ovnen, indtil kartoffelmosen er gylden. Desserten bliver den trefarvede tofuline is med jordbær, vanilje og pære. Den er simpelthen fantastisk. Jeg havde også overvejet at bage en kage, men helt ærligt… efter hovedretten burde jeg jo ikke spise mere og efter isen er det umuligt at klemme mere ned.
Jeg har også været i Naturbageriet for at købe økologisk kransekage. Vi var flere i butikken som gerne ville vide om det var uden æggehvide. Ekspedienten var ikke sikker og tilbød at ringe til bageren for at spørge. Men hvad skulle vi gøre, hvis der var æggehvide i? Vi blev alle enige om, at uvidenhed kan være en velsignelse og købte vores kransekager uden at få svaret. Men da jeg kom hjem var jeg jo nødt til at tjekke hjemmesiden og der ER æggehvide i. Sådan noget øv! Jeg spiser den naturligvis alligevel, for JEG ELSKER KRANSEKAGE. Men næste år laver jeg min egen kransekage, uden æggehvide.
Så skal man lige huske, at katte kan ikke tåle marcipan – hvilket naturligvis også betyder kransekage. Marcipan bliver til cement nede i deres små maver og derfor er det simpelthen livsfarligt for dem. Så er der nogen som påstår, at katte aldrig spiser noget som de ikke kan tåle. Det er en stor misforståelse som kan få katastrofale følger – derfor bør man aldrig efterlade marcipan eller kransekage, hvor kattene kan få fat i det.
Der er intet i fjernsynet i aften, men inspireret af Marianne vil jeg se nogle afsnit af “Langt fra Las Vegas”, som jeg har på DVD. Jeg har set alle afsnittene mange, mange gange, men jeg synes stadig det er vanvittig morsomt. Jeg tror det er passende underholdning indtil der er fyrværkeri.
De første par år jeg havde kat, troede jeg ikke at fyrværkeriet generede dem. Dengang havde de jo lige 2-3 måneder til at vænne sig til det og de virkede ret ligeglade. Derfor tog jeg i byen uden nogen bekymringer. Ved et tilfælde var jeg hjemme det tredje år jeg havde misserne og jeg blev meget forbavset. De stakkels katte var skræmt fra vid og sans. Det havde jeg slet ikke forestillet mig og jeg fik virkelig dårlig samvittighed. Siden har jeg været hjemme nytårsaften. Sidste år læste jeg om et lille trick i avisen: at spille musik og skrue en smule op. Alt med måde og det skal naturligvis ikke være heavy metal, men noget som både er stille og roligt. Det gør at bragene ikke virker helt så voldsomme. Jeg prøvede det sidste år og det virkede forbavsende godt. De sidste par uger har jeg spillet en CD med den italienske barokkomponist Francesco Geminiani. Jeg håber at de efterhånden er så vant til den, at det virker beroligende – eller måske ligefrem søvndyssende.
Jeg har det lidt tvetydigt med fyrværkeri. Naturligvis skal jeg se det og selv om jeg ikke bor ideelt, så har jeg alligevel en ganske udmærket udsigt nytårsaften. Jeg synes det er ret hyggeligt at se fyrværkeri – men jeg synes samtidig at det er absurd at brænde så mange millioner af. For det er jo bare det man gør, mens man samtidig kræver skattelettelser og beklager sig over den globale finanskrise. Tja, hvis man har råd til at brænde penge af på den måde, så har man vist ikke noget at beklage sig over. Derudover så forurener det utrolig meget og for et par dage siden skrev politiken om de uheldige konsekvenser det også kan have for helbredet. Endelig så er det også en skræmmende oplevelse for alle de vilde dyr. Jeg har bemærket hvordan fuglene har fløjet forvirret rundt de sidste uger og nu er de faktisk forsvundet. Jeg har også set hvordan de vilde katte drøner omkring, skræmt fra vid og sans, mens kanonlagene brager nede i gården. Men byen er jo også fyldt med mange andre dyr, for eksempel egern. Og hvordan mon dyrene har det i zoologisk have? Der er vel ingen som har glemt den stakkels Okapi, der ikke engang kunne klare et par timers opera. Hvordan mon Okapierne så har det nytårsaften? Naturligvis ser jeg fyrværkeriet, men jeg synes faktisk det burde være absurd og jeg kunne aldrig selv finde på at bruge mine penge på sådan noget. Hvis man virkelig ikke har andet at bruge sine penge til, så var det måske bedre at sende dem til Afrika eller Sydamerika.
Jeg vil slutte med at takke for alle jeres kommentarer og emails. Jeg vil også takke mange af jer for nogle hyggelige timer i godt selskab. Jeg håber at vi ses igen i 2009. Endelig vil jeg ønske alle læsere;
GODT NYTÅR
1. november er den internationale veganerdag. Det skal selvfølgelig markeres med et indlæg på bloggen og man kan læse meget mere på hjemmesiden – World Vegan Day.
Hvis man er veganer eller vegetar i Danmark, så kender man helt sikkert Kirsten Skaarup. Hun har udgivet et hav af vegetariske kogebøger og for nogle uger siden kom der endnu én; den hedder: “Det kærlige køkken“. Der er lavet en utrolig flot hjemmeside til den nye kogebog, samt en spændende video, hvor Kirsten Skaarup fortæller om sine holdninger til global opvarmning, økologi, klimaproblemer, forurening og meget mere. Videoen er krydret med flotte og fristende billeder af lækkert mad og der er heldigvis også et par spændende opskrifter på hjemmesiden.
Kirsten Skaarup - tryk på billedet, så kommer du direkte til hjemmesiden, hvor man kan se videoen.
Har man lyst til mere så bliver de danske veganer blogs bare bedre og bedre – her kan man finde masser af gode opskrifter. Jeg ville ønske, at jeg havde tid til at prøve dem alle sammen, men det er fuldstændig umuligt. De fire blogs herunder, er med garanti de bedste og mest inspirerende veganer blogs på dansk.
I videoen nævner Kirsten Skaarup, at danskerne spiser så meget kød, at det belaster hele kloden. Det blev bekræftet af Verdensnaturfonden, som i denne uge udgav en ny rapport der hævder, at hvis hele verdens befolkning levede som de fleste gør i Danmark, så ville vi have brug for tre kloder. Verdensnaturfonden skriver i deres pressemeddelelse, at “Den danske menu må ændres“. Problemet er, at man kan dyrke 10.000 kg kartofler på én hektar jord, men der kan kun produceres 82 kg kød. Man kan også forklare det på den måde, at der anvendes 5kg vegetabilsk protein(majs, bønner, korn og lign) til at producere 1kg kyllingekød. Derfor ville det gavne hele verden, hvis der var flere vegetarer og veganere – der ville simpelthen være mad til mange flere mennesker. Men selv en enkelt kødløs dag om ugen gør en stor forskel.
På den ene side: global fødevarekrise og folk der sulter -
I de seneste måneder har vi været så optaget af finanskrisen, at vi har glemt alt om den globale fødevarekrise – men folk sulter stadig og vi har en stor del af ansvaret. “Den rige mands ko spiser den fattige mands korn” – som Gandi sagde. Dermed presser vi prisen op, så de fattige ikke har råd til at betale for korn – men vi er egentlig ret ligeglade, om vi betaler 25 eller 26 kroner for et brød ved bageren. Det betyder intet for os – men i andre dele af verden har denne prisforskel alvorlige konsekvenser.
Konservative talsmænd har givet det økologiske landbrug, biobrændsel og vores manglende lyst til at acceptere gensplejset mad, skylden for den globale fødevarekrise. I søndagsavisen(uge 18) skrev journalisten Jens Aagaard ligefrem: “Regeringen vil redde verden fra sult med gensplejset mad. Danskerne siger nej.” Hvis ikke jeg var sådan et venligt menneske, så ville jeg nok mene at Jens Aagaard var idiot. For det første er det fuldstændig uacceptabelt, at han på den måde beskriver danskerne som egoister – der er næppe andre, som giver så mange penge til velgørenhed og ulandshjælp som danskerne. For det andet er der mange andre og bedre måder at modvirke den globale fødevarekrise på. Naturligvis skal vi have mere økologisk landbrug og vi skal fortsat undgå genmodificerede fødevarer – ingen af delene skaber sult i verden. Problemet skal findes et helt andet sted.
De seneste års højkonjunktur og forbrugsfest har haft nogle triste konsekvenser for den fattige del af verden. Tænk på hvor meget der er bygget i Danmark de sidste 10 år – tænk på hvor meget København og andre storbyer er vokset de sidste 50 år. Og tænk så på hvor meget landbrugsjord der er forsvundet…. Det er egentlig ikke noget problem for os danskere, for vi køber naturligvis bare korn og andre fødevarer i udlandet – vi har jo råd til det. “Vi kan købe hele verden”, som finansministeren sagde for et par år siden. Men derved presser vi priserne op, sådan at befolkningen i de fattige lande sælger alle deres landbrugsprodukter til os og ikke selv har råd til noget af det. Det er simpelthen ikke rimeligt.
Regeringen har også forstået problemet og derfor har de givet tilladelse til at landmændende pløjer brakmarkerne op. Mange steder pløjer man også fredede naturområder og det har naturligvis nogle katastrofale konsekvenser for de vilde dyr. Og samtidig udstykker vi den gode landbrugsjord til nye parcelhuse – og til flere nye golfbaner! For nyligt hørte jeg om en ny golfbane på Djursland – hvis jeg husker ret, fyldte den 200 hektar. Jeg ville gerne vide hvor mange fødevarer man kunne have dyrket på det areal. I Jammerbugt kommune er der 4 golfbaner til 40.000 indbyggere. Jeg har intet mod golfbaner, men det her er simpelthen absurd og det har nogle forfærdelige konsekvenser. Vi bruger vores landbrugsjord til golfbaner og imens brænder de regnskoven i sydamerika, for at få plads til at dyrke endnu flere sojabønner, som blandt andet bruges til danske svin og kyllinger.
- på den anden side: højhuse i København. Jeg synes valget er let!
Jeg har også set et tv-program om fødevarekrisen i Asien. Problemet er ikke blot, at vi køber deres landbrugsvarer. Men flere og flere risbønder sælger også deres marker til firmaer, som vil bygge store hoteller til rige turister. Der er også flere og flere danske og europæiske fabrikker som flytter deres produktion til østen – de er sikkert med til at øge levestandarten i landet, men igen bygger de på god landbrugsjord. Det sker over hele kloden og jeg er overbevidst om, at det er den største grund til den globale fødevarekrise. Vi bliver flere og flere mennesker, som skal leve af mindre og mindre jord. Enhver kan jo sige sig selv at det er en katastrofekurs. Mens en tredjedel af verdens befolkning sulter, så bygger vi golfbaner og parcelhuse på vores udmærkede landbrugsjord – er det virkelig ok?
Vi er nødt til at droppe vores angst for højhuse. Jeg ved godt, at der også er mange veganere og vegetarer, som drømmer om at bo i små økologiske landsbyer, hvor man dyrker sine egne grønsager. Jeg synes det lyder hyggeligt og jeg kunne da også godt tænke mig at bo sådan et sted. Men det nytter simpelthen ikke! Vi har simpelthen ikke plads til at alle skal bo i hus med egen have – selv om flere og flere desværre har råd til at leve på denne måde. I stedet er vi nødt til at bygge højere – meget højere. Lad bare det indre København stå i fred, men resten af byen burde vi vælte og bygge dobbelt så høj – mindst. Sikke meget jord det ville frigøre. Hvis vi kunne halvere Københavns areal, kunne vi frigøre en masse jord til både landbrug og naturarealer. Først og fremmest burde vi fokusere på at gøre byerne højere – og så burde det være forbudt at lave flere udstykninger til nyt byggeri i al fremtid – uanset hvor, hvordan og hvorfor.
Grøn økologisk the fra Bolivia
For nogen tid siden holdt jeg op med at drikke sort the. For det første har jeg hørt så meget om at grøn the er enormt sundt, på grund af de mange antioxidanter. For det andet drak jeg så meget the, at jeg havde lidt problemer med at sove om natten. Det går meget bedre nu.
Jeg har efterhånden været igennem alle de grønne the´er i Perch´s thehandel, for at finde dem jeg bedst kan lide og en af de absolutte favoritter er en helt ny grøn økologisk the fra Bolivia.
Her vil den opmærksomme læser straks undre sig: the? Bolivia? Sydamerika? Nej, man plejer ikke at dyrke the i Sydamerika, men dette er simpelthen en fantastisk historie.
Bolivia er et meget fattigt land og det er sikkert grunden til at Bolivia har en stor produktion af cocablade. Det forsøger man at stoppe og man har ødelagt mange cocamarker. Som erstatning har man importeret the-planter fra Indien og Kina, og hjulpet landarbejderne med at starte en ny produktion. Det har taget 5 år at få produktionen i gang, men nu er man endelig begyndt at høste – og det har vist sig, at theen er mere end almindelig god. Selv om det er meget varmt og tørt, så kommer der fugtighed fra regnskoven og kølig luft fra andesbjergene. Det giver et perfekt klima til the.
Der er gået 5 år fra cocamarkerne blev ødelagt, til den første the-høst. I mellemtiden er bønderne blevet støttet af et program fra USAid. Theen kaldes fairtrade, fordi en del af pengene går til tandlæger, hospitaler og skoler til alle de mennesker som bor i området og arbejder i markerne. Det skulle gerne give de fattige bønder et meget bedre liv. Tænk hvis man kunne gøre lige sådan alle andre steder hvor fattige landmænd er nødt til at dyrke coca eller valmuer for at tjene en smule penge.
Thebladene er meget store. Theen har en mild, men meget fyldig og rund smag. Det er virkelig en dejlig the og jeg er helt vild med den.
Efterhånden er det vel 2 år siden at Govindas brændte og København mistede en vegetarrestaurant. Jeg har aldrig været der, men jeg ved at mange mennesker savner Govindas. Lokalerne har stået tomme siden branden, men nu er der endelig sket noget.
Der er åbnet en spændende økologisk butik som hedder EcoEgo. Butikken sælger blandt andet økologisk tøj fra Ecolution. Jeg plejer at købe deres tøj fra Rawganique i Canada, så jeg er glad for at man nu kan købe meget af det i København – desværre er der også en del af deres produkter som den nye økobutik ikke har endnu. Det kan være at det kommer.
Jeg købte en langærmet T-shirt fra Hemp Valley – den var enormt lækker og ENORMT BILLIG. Hemp Valley er desværre et af de firmaer, som er for dovne til at opdatere deres hjemmeside. Ærgerligt, for de har virkelig noget lækkert økotøj, som fortjener en bedre præsentation. Meget økologisk tøj laves af hamp, fordi hamp planter gror helt fantastisk uden nogen form for kunstgødning eller pesticider. Hamptøj er også meget slidstærkt og holder meget bedre end tøj lavet af bomuld.
Men jeg bruger jo alle mine penge på bøger og operabilletter. Jeg køber meget lidt tøj, så jeg bliver nok aldrig en af deres bedste kunde. Og dog – butikken har nemlig også et stort udvalg af økologiske ansigts-og kropspleje produkter – også til mænd, og det er faktisk svært at finde, hvis man ikke vil købe det over nettet.
Jeg har i flere år købt den slags fra The Body Shop, men det er jeg efterhånden meget ked af. Det er fint nok med fair trade og naturprodukter og en klar holdning imod dyreforsøg. I firserne var det enormt progressivt – men så holdt The Body Shop op med at forny sig, og i dag er det nærmest en joke. Der er næsten intet økologi i deres produkter – det forklarer nogle af deres sælgere med, at det er svært at få varerne godkendt som økologiske, fordi der ikke er meget kontrol med produktionen i Afrika og andre områder hvor de køber deres varer. Det er måske en troværdig forklaring, men det undskylder jo ikke at deres produkter også er fyldt med parabener, som man i dag mener er en af de vigtigste årsager til barnløshed, mænds dårlige sædkvalitet, børn som fødes med misdannede kønsorganer, hormonproblemer og for tidlig pubertet. Man kan læse meget mere i denne artikel – jeg synes det er ganske uhyggeligt.
Vi ved allerede så meget om hvor skadeligt parabener er, at vi bør forbyde det så hurtigt som muligt – og det vil naturligvis også betyde at The Body Shop ikke længere kan sælge deres produkter. Det burde virkelig være forbudt. The Body Shop havde ry for at sælge naturprodukter – så er det absurd, at firmaet er kommet så meget på afveje.
De mennesker som købte varer fra The Body Shop i 80´erne var meget bevidste om samfundsforhold, klima, dyrevelfærd og sundhed. The Body Shop har simpelthen været med til at skabe forestillingen om den ansvarlige og bevidste forbruger. Men jeg er fuldstændig sikker på, at det er en helt anden gruppe mennesker som handler ved The Body Shop i dag, for de har ikke formået at følge med udviklingen og det er ikke længere godt nok………
Økologisk deodorant fra Organic Homme
Men det er svært at finde andre produkter. Kvinder har ingen problemer – det er forholdsvis nemt for dem at købe økologiske produkter, som heller ikke er testet på dyr. Men endnu har jeg kun fundet nogle småting til mænd – derfor er jeg glad for at den nye økobutik sælger Organic Homme. Jeg kan godt lide duften og så er der ingen parabener i deres produkter. Firmaet hedder Green People og laver produkter til både mænd, kvinder og børn. De har et meget smart system, hvor de skriver hvor meget af produktet som er økologisk. Jeg sidder for eksempel med en økologisk deodorant, hvor der står at 84% er “certified organic ingredients”. Det kan jeg godt lide. Jeg synes det lyder troværdigt. Selv om firmaet åbenbart ikke lever op til de danske økoregler, så har de et hav af andre mærker, blandet andet fra det engelske “Vegan Society” – de er ret skrappe, så det er et ret fint mærke at få.
Den økologiske butik har også et stort udvalg i spændende økologisk sæbe fra “Sæbeværkstedet“, som er 100% økologiske.
EcoEgo sælger også forskellige former for økologisk og miljøvenlig brugskunst – der var mange flotte, sjove og spændende ting. Jeg fik en lang og hyggelig snak med Bryan som ejer butikken og han ved alt muligt om økologiske produkter. Der er ikke det han ikke kan skaffe – det er meget imponerende. Butikken har en pæn størrelse, men der er bestemt ikke plads til alle de mange spændende ting som man kan få i dag – så ville det snart blive en rodebutik og det bryder jeg mig ikke om. Jeg tror det er bedre at holde sig til nogle bestemt varegruppe og have et godt og bredt udvalg af de produkter.
Jeg håber at det kommer til at gå rigtig godt for den nye butik. Økologi er ved at være så udbredt, at jeg er fuldstændig sikker på at en økologisk tøjbutik kan løbe rundt i København – og butikken ligger på en god og central adresse midt i byen.
Der er meget mere på hjemmesiden. Den er lidt rodet fordi den stadig er under opbygning, men man kan allerede se mange af de spændende produkter.
Frank havde fødselsdag i sidste uge og det var rigtig svært at finde nogle gode gaver til ham. Lige som alle andre moderne mennesker, så mangler han jo slet ingenting. Men jeg synes alligevel at det lykkedes. Jeg synes faktisk, at jeg fandt nogle utrolig gode gaver til ham.
Frank i Frederiksberg Have
Jeg har altid haft lidt svært ved at forstå, hvorfor folk har så meget imod plastikposer? Når de bliver brændt udvikler de to dråber vand og en smule varm luft. Det er i hvert fald ikke noget som skader miljøet. Jeg ved godt, at der også går noget energi til produktionen, men jeg bruger mine plastikposer i flere måneder af gangen, så det kan næppe være et problem.
Jeg har før skrevet om økologiske og biologisk nedbrydelige plastikposer: Men hvilke giftstoffer udvikler de, når de bliver brændt i et forbrændingsanlæg? Jeg har også lidt svært ved at se pointen i at de er biologisk nedbrydelige. Det virker som en lidt overflødig egenskab, for jeg smider bestemt ikke mine plastikposer ude i naturen.
Men jeg havde nok ikke lige tænkt på, at der er mange andre mennesker som er ligeglade, som smider deres poser overalt uden at tænke over det. Resultatet er skræmmende. Det havde jeg slet ikke tænkt på, før jeg så en række billeder, hvor man kan se hvor meget platiskposerne forurener og ødelægger naturen. Jeg vidste heller ikke, at plastikposerne ligefrem er en trussel mod mange vilde dyr. Det er virkelig nogle uhyggelige billeder, som du kan se her.
Der er jævnligt mennesker som taler om et forbud imod plastikposer. Men de taler meget lidt om alternativerne. Måske papirsposer? Det synes jeg er en rigtig dårlig ide, som sikkert vil belaste miljøet lige så meget. Indkøbsnet? Det er simpelthen urealistisk. Pernille har før fortalt, at Belgien har et pantsystem for plastikposer. Når det virker der, kan det vel også virke her. Men en nemmere løsning ville være, at sætte prisen op til 10kr for en plastikpose. Så kan man købe en pose når man lige mangler, men der er nok ikke mange som bare vil smide den ud igen, uden at tænke over det. Jeg tror at rigtig, rigtig mange mennesker frivilligt og meget hurtigt ville anskaffe sig et indkøbsnet.
Jeg fandt miljøvenlige indkøbsnet på umas.dk, og det var en del af Franks fødselsdaggave. Jeg købte naturligvis også et til mig selv. Bemærk lige hvor små og smarte de er. De fylder ingenting og de vejer ingenting. De er geniale at have i tasken. Jeg har efterhånden prøvet at bruge mit indkøbsnet nogle gange og jeg er virkelig imponeret over hvor meget der kan være i det. Uanset hvor meget jeg putter i, så føles det som om at det aldrig bliver fyldt. Det passer selvfølgelig ikke, men det er et udtryk for, at der kan være meget mere end man forestiller sig. Det er ret imponerende. Det er heller ikke tungt at bære, for man kan nemt have det på skuldren. Det er simpelthen fantastisk. Det er dog ikke så nemt at have på cyklen. Jeg skal vist have en cykelkurv. Det har jeg tænkt over længe. Jeg synes bare at det ser sådan lidt…….
Fabeldyr af Simon Maltha
Den anden gave fandt jeg hos Sister Bonde, der skrev om kunstneren Simon Maltha, som hun selv har nogle værker af. Jeg så flere figurer på hans egen hjemmeside og jeg blev helt vild med alle hans sjove fabeldyr. De er enormt charmerende og fyldt med personlighed. De ser lidt frække og skælmske ud, som om at de er klar til både ballade og narrestreger. Man kan simpelthen ikke lade være med at blive glad og i godt humør når man ser på dem. Jeg tænkte med det samme, at det var en god gave til Frank.
Det skulle være en overraskelse til ham, men der er jo langt til Odense, hvor Galleri ByArt sælger Simon Malthas keramik. Jeg ville gerne sikre mig, at de havde nogle ting hjemme, men jeg er ikke så god til at ringe til fremmede mennesker. Derfor var jeg nødt til at indvie Frank i planerne på forhånd, så han kunne hjælpe mig med det problem.
Vi havde en god tur til Odense og vi var meget spændte da vi kom til galleriet. Men fabeldyrene var lige så fantastiske som vi havde forestillet os og det var svært at vælge mellem alle de mange spændende og flotte figurer. Frank valgte en politisk korrekt and, som er både glad og tilfreds med sig selv, selv om den er mere end en lille smule overvægtig. Den har i hvert fald ingen problemer med selvtilliden. Måske er det en moderne fabel? Jeg må hellere indskyde, at det er min fortolkning af værket.
Der var mange andre sjove og fristende fabeldyr, og det er meget sandsynligt at vi kommer igen ved en anden lejlighed.
Simon Maltha var selv i galleriet og det var sjovt at møde ham. Han var et meget sympatisk og tiltalende menneske. Ja, det gælder jo ikke for alle kunstnere. Jeg har efterhånden mødt en del kunstnere og forfattere som var både arrogante, selvhøjtidelige og særdeles utiltalende. Det er skam helt almindeligt.
Jeg ville gerne have set mere i galleriet, men jeg fik desværre migræne lige eftet at vi kom. Jeg har en meget slem form for migræne, hvor jeg fuldstædindig mister synet. Jeg får lammelser i det meste af kroppen, kan næsten ikke tale og får problemer med at holde balancen. Det er før sket at jeg næsten er kommet kravlende hjem. Mange gange er jeg faldet over mine egne ben, så jeg har slået mig ganske forfærdeligt.
Jeg var lige ved at gå i panik, men det var heldigvis en mild omgang. Synet blev bedre efter 30-40 minutter. Jeg var svimmel og sveden løb af mig, men jeg slap for alle de andre symptomer. Bagefter havde jeg en voldsom hovedpine, men vi fortsatte alligevel til Den fynske landsby. Vi var meget trætte da vi kom hjem igen, men det havde faktisk været en ret god dag. Du kan se mange flere billeder på Franks blog.
Lige nu er Frank på Færøerne. Han kommer hjem i morgen aften og det glæder jeg mig til.
Frank er på Færøerne
Af hensyn til naturen, miljøet og klimaet, bør man ikke købe varer som er transporteret fra den anden ende af kloden. Det ved alle. Men samtidig bliver vi igen og igen opfordret til at købe mere “fair trade”, for at støtte udviklingen i de fattigste lande. Hvordan er det lige at det harmonerer med klima-udfordringen? “Fair trade” er jo netop varer som er transporteret meget langt. Og hvis det er okay at købe “fair trade” så er det vel også okay at købe alt andet, som er transporteret lige så langt? Hvis vi ikke køber disse varer, så tjener de ingen penge i de fattige lande som ligger meget langt væk fra Danmark.
Forleden var jeg i en helsekost i København, hvor alt er økologisk og miljøvenligt. Jeg købte en plastikpose til mine varer. Den var også økologisk, hvilket betyder at den er nedbrydelig i naturen. Umiddelbart lyder det måske som en god ide. Indtil man tænker lidt over det!
De plastikposer som vi køber i butikkerne, bliver til to dråber vand og en smule varme, når de bliver brændt på et forbrændingsanlæg. Hvad mon den økologiske plastikpose udvikler af giftstoffer? Jeg ved det ikke! Men jeg synes det er fuldstændig ligegyldigt at den er biologisk nedbrydelig, for jeg kunne da aldrig drømme om at smide en plastikpose i naturen. Er økologi blevet så moderne, at man har glemt fornuften?
Hvis man har læst mit indlæg om “Det økologiske valg” eller man er vant til at følge med på min blog, så ved man godt at jeg på alle måder støtter økologien. Men det er ikke altid nemt at være en bevidst forbruger i et globaliseret samfund. Der er alt for mange faktorer man skal tage hensyn til. Derfor køber jeg ananas og bananer fra Sydamerika uden at få dårlig samvittighed. Jeg køber the fra Indien og økologisk rørsukker fra … jeg ved faktisk ikke hvor det kommer fra.
Jeg har altid min taske med mig og den bruger jeg, når jeg køber ind. Tasken er lavet af økologisk hamp og købt hos Rawganique. Jeg er utrolig glad for denne taske. Jeg synes den er virkelig flot, den har en perfekt størrelse og der er rigeligt med lommer. I en af disse lommer har jeg altid en plastikpose, som jeg bruger når jeg har købt mere end der kan være i tasken. Jeg passer godt på plastikposen og bruger den igen og igen. Mine plastikposer holder cirka 6 måneder. Jeg tror faktisk, at dette er mere miljøvenligt, end at købe økologiske plastikposer fra helsekosten. Men den købte jeg jo også kun, fordi jeg for en gangs skyld ikke havde min taske med mig.
Man kan se min egen taske i indlægget om “Turen til Gurre“.
Som veganer kan det være svært at købe slik – der er mælk i halvdelen og gelatine i resten. Det er naturligvis en overdrivelse, for man kan da godt få slik som er vegansk. Men der er virkelig ikke meget at vælge i mellem. Jeg er ikke hellig og jeg skal gerne indrømme, at fra tid til anden har jeg da spist en pose matadormix eller et marcipanbrød. Men jeg er ikke vild med det. Jeg vil jo helst have at det skal være vegansk. Urtekram er et firma, som i mange år har lavet alle mulige slags økologiske og vegetariske fødevarer – også slik. For nogle uger siden sendte de flere slags nyt økologisk slik på markedet, men der var gelatine i det hele. Det var en stor skuffelse for alle vegetarer og veganere. Og jeg var så vild med deres økologiske lakridsmus, som de altså ikke laver mere.
Derfor besluttede jeg, at jeg ville prøve at købe slik på internettet. På VeganEssentials.com fandt jeg alt hvad hjertet kunne begære og mere til. Ud over at alt er vegansk, så er det meste også økologisk. Jeg startede med at trykke på alt det jeg gerne ville have og lynhurtigt havde jeg købt for over 500kr. Så gik jeg lige i gang med at slette igen! Jeg endte med at købe for 147kr. Jeg havde ikke råd til alt det jeg gerne ville have, så for at spare købte jeg kun en af hver slags – så må vi skære det hele over og dele det. Jeg indrømmer, at på billedet mangler der allerede et stykke chokolade og to af de små runde “Almond butter cups” i sølvpapir. Jeg ved ikke rigtig om det er dyrt? Måske. Men på den anden side spiser vi jo ikke meget slik. Så er der naturligvis fragten og det blev 92kr. Det er da ikke billigt, men hvis man vil have den slags specialvarer, så må man jo betale hvad det koster, uden at pive! Firmaet fraskriver sig ethvert ansvar, hvis varerne ikke kommer frem. Det gjorde mig lidt nervøs, men jeg modtog pakken i løbet af to eller tre dage.
Søndag aften havde Frank og jeg arrangeret en rigtig hyggeaften. Først fik vi burgere, med masser af salat, agurk, tomat, rødløg, ketchup, dressing af sojayoughurt og speltburgere fra Nutana. Dertil fik vi smoothies af frosne hindbær, bananer, friskpresset appelsinsaft og lidt sojamælk – alt var økologisk, undtagen burgerbollerne. Og det var virkelig lækkert. Bagefter lavede vi te og så fik vi slik, tørrede figner, friske dadler og nødder, mens vi så partilederrunden på DR. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om alle de politikere, men jeg synes at Reimer Bo afbrød dem for meget og stoppede alle de gode diskussioner. Det blev aldrig rigtig til noget og det var lidt ærgerligt.
Slikket smagte meget, meget godt og vi er enige om, at det er det bedste slik vi nogensinde har fået. Måske smager økologisk slik bedre, fordi der ikke er nogen kunstige tilsætningsstoffer i. Der er kun en enkelt slags, som vi ikke er så vilde med. Resten er en stor succes og vi er meget begejstrede – men vi har naturligvis ikke spist det hele. Der er stadigvæk slik nok til et par hyggelige aftener foran en god film i fjernsynet. Nu har vi prøvet at købe veganer slik på nettet og vi vil bestemt gøre det igen. Det er hensigten, at vi vil bestille en ordentlig omgang slik til jul.
Dette er det første billede på bloggen af mine dejlige og højtelskede katte, som selvfølgelig skulle hjælpe med at pakke kassen op. Jeg skal lige tilføje, at kassen ser ret stor ud, men det er ikke slik det hele. Det meste var faktisk nogle ækle skumfiduser, som de havde brugt som fyld. Da misserne ville lege med dem og bed i dem, blev de til noget ulækkert klister. Så den fornøjelse måtte jeg desværre tage fra dem.
Mine katte er 6 år. De er brødre og jeg har haft dem siden de var helt små. De hedder Tom og Loke, men det er de da fuldstændige ligeglade med og jeg kalder dem aldrig andet end storebror og lillebror.
De er meget forskellige. Storebror, som jeg holder ved på billedet, er den mest selvstændige og han kan være ret reserveret. Jeg tror at han gerne vil være veganer lige som mig. Når jeg er i køkkenet, har jeg stort besvær med at holde ham fra gryderne. Mens jeg laver mad, går han altid og gnider sig op af mine ben og gør sig lækker, mens han piver og tigger. Det er da meget hyggeligt, men det er faktisk ikke nemt at lave mad på den måde. Hans livretter er pasta, kogt broccoli og kogte kartofler. Han elsker når han får et lille stykke kartoffel, men han bliver sur, hvis jeg har glemt at putte salt i vandet. Så kigger han bebrejdende op på mig før han spiser det. En gang var jeg gået fra en gryde med nykogte kartofler, som skulle køle af, inden jeg skulle bruge dem til kartoffelsalat. De var helt varme, så jeg troede ikke han ville røre dem. Men jeg blev klogere. Der gik ikke mange minutter, før storebror kom travende ind i stuen med en hel kartoffel i munden. Stakkels kat. Han må da have brændt sig. Den anden dag havde jeg købt noget hot chilipesto, som jeg blandede med noget sojafløde og brugte til pastasauce. Jeg havde hældt maden op på min tallerken, da jeg lige skulle på toilettet. Det tog med garanti ikke mere end to sekunder, men da jeg kom tilbage var han ved at spise min mad – og han havde travlt, for han vidste jo godt, at jeg snart kom og tog den fra ham. Maden var så HOT at jeg slet ikke kunne spise det. Stakkels kat, hvorfor lærer han ikke at holde sig fra min mad? Jeg synes at jeg er ret god til at passe på maden, men en gang i mellem går det alligevel galt.
Lillebror er helt anderledes og han kan ikke lide mit mad. Lillebror er så kælen, at jeg gerne vil kalde ham direkte påtrængende. Jeg får sjældent lov at læse en bog, uden at han skal ligge på mine lår og det bedste han ved er når vi skal i seng. Selv om Frank og jeg har været kærester i næsten 1½ år, så har jeg kun sovet hos ham 2-3 gange. Jeg kan ikke lide at være væk fra mine katte og siden jeg fik dem, er det kun sket én eneste gang, at jeg har været hjemmefra i mere end 12 timer. Det var en enkelt overnatning hos familien i Jylland. Men jeg bryder mig ikke om det og Frank synes heller ikke det er sjovt, at jeg springer ud af sengen og drøner ud af døren lige så snart vi vågner, uden at spise morgenmad eller gå i bad eller noget som helst. Så det har vi opgivet.
Når lillebror og jeg går i seng, så skal der nusses. Det tager mindst 15-20 minuter, hvor han vender og drejer sig i alle mulige stillinger. Han kaster sig ind mod min krop, mens jeg nusser ham på hovedet og på maven. Så vender han sig om, så vi ligger og kigger hinanden dybt ind i øjnene, mens jeg stryger ham over pelsen og hans små poter pløjer gennem luften. Hvis jeg ikke bruger begge hænder, så skubber han anklagende til den “dovne” hånd med snuden. Han finder sig ikke i noget! Når jeg vil sove, må jeg trække begge hænder ned under dynen – ellers bliver han ved med at skubbe til hænderne for at blive nusset lidt mere. Om vinteren, når jeg sover med pyjamas, får han lov til at komme ned under dynen, hvor han plejer at falde i søvn, mens han ligger tæt op af min mave. For et par uger siden kom han for at vække mig, men det var for tidligt og jeg ville ikke op. Så fik han lov til at komme ned under dynen, hvor jeg håbede at han snart ville falde i søvn – det virker som regel. Han spandt højlydt, gned sig mod mit ansigt og drejede flere gange rundt om sig selv af begejstring. Men pludselig stod han så underligt stille. Han spandt stadig, men pludselig hørte jeg en underlig lyd: der gik kun et øjeblik, før det gik op for mig, at han stod og pissede på mig! Han pissede simpelthen på mig og der var absolut ingen tvivl om at han nød det! Jeg var lynhurtig til at skubbe katten til side, kaste dynen på gulvet og flå lagnet af sengen inden det trængte ned til madrassen. Øv, det er den eneste gang at en af dem har lavet “ulykker”. Nu får han aldrig lov at komme ned under dynen mere. Jeg stoler ikke på ham. Og det er han ret sur over! Om natten kæmper han hårdt for at komme ned under dynen og jeg kan se hvordan halen bliver stor og tyk af arrigskab, når det ikke lykkes for ham. Han spinder, trækker i dynen med kløerne og gnider snuden mod min næse – han er meget ihærdig og gør alt hvad han kan for at finde en lille sprække hvor han kan smutte ind under dynen. Han er utrolig sød og kærlig, men jeg skal ikke risikere noget og holder på min dyne. Når han endelig giver op, så kaster han sig ind mod min mave og spinder. Så lægger jeg armen om ham og så sover vi!
Men det sker at jeg vågner i løbet af natten. Det er ofte fordi at storebror sidder på kanten af sengen og kigger på mig. Han ser så sød ud, men det er ikke rart at sove når der er nogen som kigger på én – heller ikke selv om det er min dejlige kat. Jeg vågner også jævnligt, fordi jeg har problemer med at trække vejret. Så er det fordi at jeg sover på maven og lillebror ligger og sover på min ryg.
Jeg elsker de dejlige misser!
I dag den 1. november er den internationale veganerdag. Jeg havde egentlig forestillet mig, at Frank og jeg skulle lave en rigtig god middag og bagefter hygge os med veganske pandekager med tofu-is. Men han er desværre optaget til anden side, så…. I stedet spiste vi i “Den grønne kælder” tirsdag aften. Det var en impulsiv beslutning og vi havde ikke bestilt bord. Det bekymrede mig en smule – men ikke Frank. Som han sagde var det jo en almindelig tirsdag, det var sidst på måneden og det var ret koldt. Men “Den grønne kælder” er byens bedste vegetarrestaurant og et meget populært sted. Vi fik ganske vist et bord, men det var det eneste ledige. Lige så snart nogen rejste sig og gik, lige så hurtigt kom der andre gæster til. Jeg kender mange mennesker som kommer der jævnligt, som hverken er vegetar eller veganer. Men det er svært ikke at sætte pris på god mad og derfor kommer folk igen og igen.
“Den grønne kælder” er et lille, rart og hyggeligt sted, og der var en fantastisk munter og varm stemning blandt gæsterne. Folk bliver altid glade når de får god mad og det gør man altid i “Den grønne kælder”. Menukortet bliver skiftet hver mandag og så har de et lidt specielt system; alle retter er inddelt efter kolde salater og varme retter. Dem kan man så kombinere som man vil. Prisen afhænger ikke af hvad man vælger, men af hvor mange retter man bestiller. Jeg synes det er enormt smart. Frank og jeg bestilte begge 2 varme retter + 2 salater og humus og brød. Jeg valgte en fantastisk bønnesalat og en rødbedesalat med gulerod … som jeg ikke var sådan rigtig vild med. Så fik jeg en lækker 7-korns risotto og tofudeller med ris og chutney. Sidstnævnte var min absolutte favorit. Inklusiv en økologisk saft kostede hele herligheden 155kr pr person. Hvor pokker får man sund, økologisk mad, god stemning og god betjening til den pris? Restauranten ejes af Hanne Kristjansen og gid hun dog ville udgive en kogebog. Det har jeg ønsket i mange år og jeg er sikker på at det ville blive et stort hit.
Se billeder fra “Den grønne kælder”: Her findes lykken!
Der er mange mennesker som ikke ved hvad forskellen er på en veganer og en vegetar. Jeg plejer at sige, at en vegetar spiser ikke døde dyr og en veganer spiser slet ikke noget der kommer fra dyr overhovedet. Jeg synes det er en nem måde at sige det på, men man kan se en mere udførlig forklaring hos Dansk vegetarforening.
Noget af det som konstant skaber forvirring, er spørgsmålet om fisk: spiser en vegetar fisk? Svaret er naturligvis NEJ, og jeg bliver gal, når jeg møder mennesker som påstår at de er vegetarer men spiser fisk. Hvorfor det, vil mange spørge. Kan du ikke bare blande dig udenom? Svaret er nej, det kan jeg faktisk ikke. Disse mennesker forårsager en masse forvirring og skaber mange problemer for mange mennesker. Jeg har ofte prøvet at jeg skulle ud at spise hos mennesker, som vidste at jeg var vegetar. Når jeg kommer har værten eller værtinden lavet en menu til de andre gæster og en menu med fisk specielt til mig – fordi de tror at vegetarer spiser fisk. Jeg ved ikke om det er mest ubehageligt for mig eller for værten/værtinden. Naturligvis opdager den betænksomme vært/værtinde altid, at jeg ikke reagerer med den glæde og begejstring som de havde ventet. De forstår det ikke og så bliver de selvfølgelig skuffede. Men når de har brugt både tid og energi på at lave mad specielt til mig, så kan jeg simpelthen ikke sige, at jeg ikke spiser fisk. Jeg kan bare ikke få mig selv til det. Og jeg kan slet ikke lide fisk, hvilket gør det endnu værre for mig at skulle spise det. Når jeg ikke gør opmærksom på denne fejltagelse, bidrager jeg naturligvis endnu mere til forvirringen og det er ikke så heldigt. Men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal håndtere sådan en situation på en fornuftig måde. Efter at jeg er blevet veganer, siger jeg helst nej tak til middagsinvitationer, da jeg ikke synes at andre skal have problemer med mine særprægede madvaner. Jeg ved jo godt, at det ikke er så nemt at lave mad til en veganer når man ikke er vant til det og jeg er jo ikke blevet veganer for at genere andre mennesker. På den måde undgår jeg også, at der er nogen som serverer fisk for mig!
Herunder lægger jeg en video af Steven the vegan, som forklarer hvad en veganer spiser. Og jeg kan på forhånd afsløre, at fisk er IKKE på menuen.
Næsten alt hvad jeg køber er økologisk. Det gælder ikke kun mad, men også tøj, tasker, sko mv. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå mange af de undskyldninger som folk bruger, når de prøver at forklare hvorfor de ikke køber økologisk. Mange mennesker påstår at de ikke har råd til det. Der er også mange mennesker som påstår, at de ikke har råd til at købe frugt og grønsager.
Men det forstår jeg simpelthen ikke. Vi danskere har aldrig været så rige som vi er i dag. Alle har fået samtalekøkkener, udestuer, nye badeværelser, nye biler, fladskærme, computere osv. Hvert eneste år har alle råd til at rejse på sommerferie, skiferie og flere storbyferier. Vi har heller aldrig før brugt så mange penge på Gucci, Prada, Versace og alle de andre dyre mærkervarer. Og hver måned bruger vi formuer på ugeblade og smarte livsstilsmagasiner. Alligevel er det altså for dyrt at købe økologisk frugt og grønt? Okay, hvad er det lige som jeg ikke forstår???
I stedet for at spise sundt, så foretrækker mange at bruge deres penge på statussymboler og når de køber ind vil de hellere have kvantitet frem for kvalitet. Bare indkøbsvognen er fuld, så er det da fuldstændig lige meget hvad der er i den! Så ser man lige den ene indkøbsvogn efter den anden på vej mod kassen i supermarkedet, højt belæsset med cola, chips, slik, chokolade, skinkesalater, lørdagskyllinger, pommes frites osv. Men der er ingen vitaminer, ingen proteiner, ingen fibre og ingen mineraler i disse varer. Der er absolut intet sundt og ingen næring i disse produkter – intet af alt det som kroppen virkelig har brug for. Mange af disse varer er fyldt med tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og E-numre, hvoraf mange er mistænkt for at være direkte skadelige. Det er også grunden til at vi danskere gennemsnitligt spiser 6 kg kemikalier om året og det er da klart at det må have nogle konsekvenser. For mange mennesker er resultatet: allergi, astma, dårlig søvn, stress, træthed osv. Alligevel vælger mange mennesker stadig disse produkter frem for at købe frisk frugt og grønt. Og mange synes stadigvæk at det er for dyrt at købe økologi.
Selvfølgelig er det ikke alle danskere som er blevet milionærer i løbet af de sidste 3-4 år. Det er jeg for eksempel ikke. Jeg hører virkelig til dem som ikke har ret mange penge. Men det forhindrer mig ikke i at leve næsten 100% økologisk. Det er kun muligt, fordi jeg samtidig sparer på noget andet: jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig mere vil købe slik, cola, chips osv. Det overholder jeg – næsten! Vi danskere bruger sindssygt mange penge på den slags. Disse penge bruger jeg nu på sundhed.
I starten syntes jeg også at det var meget dyrt at købe økologisk. Jeg kunne ikke overskue de økonomiske konsekvenser og syntes egentlig ikke at jeg havde råd til det. Derfor startede jeg lidt efter lidt. Noget kan man jo altid ændre. Jeg begyndte med økologisk havregryn og gulerødder, som ikke koster meget mere end de almindelige. Lidt efter begyndte jeg at købe økologisk pasta, ris, mel osv. Efterhånden blev det til mere og mere økologi i indkøbsposen.
Faktisk tror jeg at den største hindring for bedre sundhed og helbred ofte skyldes traditionel vanetænkning. Når Frank og jeg er inde i byen, så er vi ofte en tur hos “Joe & the juice” i Magasin. Det koster 35kr for en halv liter friskpresset juice som er virkelig lækker og smækfyldt med sunde vitaminer. Jeg har hørt mange som synes at det er for dyrt. I Netto kan man jo købe en hel liter juice for 5kr. Men de samme mennesker synes det er ok at give 50kr for en fadøl i Nyhavn. De fleste mennesker synes også at det er ok at give 25 eller 30kr for 1½ liter cola, som kun består af sukker, kemikalier og vand. Og det er helt normalt at give 25kr for en pose Matadormix. Mange mennesker betaler også gerne 25kr for en pose chips uden at de overhovedet tænker over prisen. Det er helt normalt. Ærlig talt, hvem synes at det lyder klogt eller fornuftigt? Nej, det er ikke for dyrt at leve sundt. Men vi er bare alt for vant til at prioritere forkert. Hvis vi synes at det er for dyrt at betale 25kr for 4 økologiske pærer, så burde vi overveje i forhold til hvad.
Dette indlæg er egentlig en kommentar til to fantastiske indlæg på Madames huskeblog. Det første indlæg handlede om det økologiske valg. Det andet indlæg handlede om en ny bog af forfatter Ninka-Bernadette Mauritson som hedder “Kernesund familie – sådan!”. Bogen beskriver de uheldige konsekvenser af vores livsstil og fortæller hvordan denne familie ændrede deres dårlige vaner. Bemærk, at efter indlægget på Madames blog er der links til to meget spændende artikler.
Lene Hansson har lavet nogle programmer på TV3 om det samme emne, som hed “Du er hvad du spiser”. Da jeg er veganer er jeg bestemt ikke overvægtig og jeg får meget mere end 600g frugt og grønt hver dag, så jeg tilhører bestemt ikke målgruppen for dette program. Men jeg synes det var nogle meget inspirerende programmer og jeg er vild med Lene Hansson. Jeg så alle programmerne og alle genudsendelserne. Jeg er overbevidst om, at Lene Hansson har gjort mere for folkesundheden her i landet end alle sundhedsstyrelsens meget dyre oplysningskampagner. Jeg tror naturligvis ikke på hendes tarmskylninger eller hendes syre/base-teori. Men “Du er hvad du spiser” og det kan ikke siges ofte nok. Hvor er det ærgerligt at de ikke laver flere programmer med Lene Hansson.
Nye kommentarer