You are currently browsing the category archive for the 'Jul' category.
Julen er ikke gået som jeg havde planlagt, men det gør ikke noget.
Juleaften fik jeg stuvede ærter og gulerødder med en masse persille. Dertil kartofler, rødbeder og selleribøffer. Nej, det er ikke julemad, men det er en af mine livretter og hvorfor skulle man ikke spise sine livretter juleaften?! Derefter fik jeg risengrød. Det kan man nemlig sagtens lave på rismælk, sojamælk eller lign. Mine små dejlige misserne fik laksepaté og de nød det! De smaskede højt og spandt af velvære…….
Jeg havde bagt citron cookies og lavet havregrynskugler. Derudover havde jeg købt dadler, figner, chokolade og en masse forskellige nødder, som jeg hyggede mig med, mens jeg så “Mød mig på Cassiopeia” og “Mordet i Orientekspressen”. Det var da meget hyggeligt, men hvorfor er det altid sådan nogle gamle film de sender juleaften? Nu er det snart nytårsaften og det bliver meget værre. Jeg har tjekket programmet og det bliver en MEGET lang aften.
Den irske forfatter Colm Tóibín.
Efter de to film satte jeg mig med en bog af Colm Tóibín, som jeg ville læse færdig. “Mesteren” er en romanbiografi om den amerikanske forfatter Henry James. Den handler om, hvordan han hele livet undgår intimitet og tætte forhold med andre mennesker. Han holder andre mennesker på afstand og nøjes med at observere dem, mens han bruger sin tid på at læse og skrive. Colm Tóibín blev nomineret til Booker prisen for denne bog og har modtaget andre priser for den. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om “Mesteren”, men den har i hvert fald givet mig lyst til at læse nogle bøger af Henry James. Jeg har nemlig ikke læst noget af ham og kender ham kun af omtale.
Colm Toibin er en besynderlig forfatter. Den første bog jeg læste af ham var “Nattens historie”. De første 100 sider handler om hovedpersonens barndom og opvækst i Argentina – det er ret sejt at komme igennem. Dernæst er den første halvdel af bogen et politisk drama, som handler om hvordan USA forsøger at styre den politiske udvikling i Sydamerika. Men midt i det hele skifter bogen fuldstændig retning og bliver til den bedste bøsseroman fra min tid. Jeg er fuldstændig vild med den – men det er som om at bogen består af to dele, der overhovedet ikke hænger sammen. Jeg tror de fleste redaktører ville sætte sig ned og sige: “Hør nu her! Du må altså finde ud af, om du vil skrive et politisk drama eller en bøsseroman”. Colm Toibin valgte at gøre begge dele og det virker! “Nattens historie” er uden tvivl den bedste bøsseroman der er skrevet i mange år.
“Blackwater fyrskib” er også en lidt underlig bog, hvor jeg føler at Colm Toibin leger med læserne. Hovedpersonen er Declan, som er ved at dø af AIDS. Jeg syntes det var en mærkelig uinteressant bog – indtil det gik op for mig, at Declan er hovedpersonen, men bogen handler slet ikke om ham. Den handler om de tre kvinder som passer ham: hans søster, mor og mormor. De tre kvinder kan ikke udstå hinanden og mødes kun fordi Declan er ved at dø. Samtidig bruger de ham som et redskab i kampen mod hinanden…luften er iskold imellem dem. De bagtaler hinanden og spydighederne flyver gennem luften som dødbringende pile. Det er en flot roman om svigt og bitterhed. Ikke nok med at de tre kvinder forsøger at såre hinanden, men deres bitterhed ødelægger også deres eget liv.
“Mesteren” skal også læses igen. Jeg har en fornemmelse af, at der gemmer sig meget mere mellem linjerne end jeg fangede i første læsning. Men det var en god bog og jeg var i det mindste i godt selskab hele julenat.
Juletræ og masser af julepynt på Centralhjørnet.
I går var jeg til blogtræf med Donald, Marianne, Marianne, Lotte og Joan fra Rold. Vi mødtes på RizRaz, hvor vi fik frokost. Der blev snakket og det var rigtig hyggeligt.
Derefter slæbte jeg hele flokken på Centralhjørnet. Det er Københavns ældste bøsseværtshus, hvilket gør det til en attraktion i sig selv, men det er næppe noget som interesserer de fleste mennesker. Men det er med garanti også det mest julepyntede værtshus i København og dét er interessant. Der er julepynt overalt. Baren er pyntet, vinduerne er pyntet og det hænger ned fra loftet så de højeste gæster må dukke hovedet.
Da de andre var gået blev jeg endnu et par timer. Jeg mødte et par gamle venner som jeg ikke har set i flere år og det var vældig hyggeligt. Jeg talte også med Torben som ejer Centralhjørnet. Jeg var egentlig lidt bange for at jeg havde overdrevet, da jeg fortalte de andre at der var julepynt for 60-70.000 kr. Derfor spurgte jeg Torben, som fortalte, at faktisk var der julepynt for mellem 150-200.000kr. Det er helt vildt og det ser helt vildt ud. Det er så overdrevet at det er vulgært – men på en fuldstændig overvældende og fantastisk måde. Lotte beskrev det som hele Oxford Street presset sammen på 40 kvadratmeter – jeg synes det er en meget rammende beskrivelse. Og ligesom med Oxford Street, så valfarter folk ligefrem til Centralhjørnet for at se julepynten.
Det må vist være Rudolf.
Mens jeg sad i baren, kom der mange ind af døren, som havde set det fra gaden og bare lige skulle kigge ind. Det er meget, meget morsomt at se alle disse mennesker i ansigtet når de åbner døren. Folk bliver fuldstændig overvældede og deres ansigter lyser op i store smil. Mange kan heller ikke lade være med at grine, for det er virkelig ekstremt og man bliver straks grebet af den gode julestemning. Der er nogen som synes at det er for tidligt at pynte. Umiddelbart er jeg fuldstændig enig, men på Centralhjørnet hænger man julepynten op samme dag som der kommer julebryg og det synes jeg egentlig er meget passende.
Der var en rigtig god stemning, men det blev ikke alt for sent og jeg gik heldigvis hjem inden jeg begyndte at synge med på alle julesangene.
Tak til alle for en god dag og godt selskab. Jeg glæder mig til næste gang vi ses!
Nu er det snart jul. Min julemiddag bliver kartofler med blomkål, selleribøffer og persillesovs. Bagefter er der pandekager med vanilieis fra tofuline. Det er en utrolig lækker is uden mælk eller æg, som er meget populær blandt veganere og mennesker som er laktoseintolerante. Der er sikkert nogen som vil mene at det slet ikke er julemad og det har de naturligvis ret i. Men når man er alene hjemme juleaften, så har man i hvert fald det privilegium, at man kan spise sine livretter!
Frank skal være sammen med sin familie, men bagefter kommer han hjem til mig. Vi har købt en masse slik fra VeganEssentials, der er figner, dadler og brændte mandler, og Frank har lavet konfekt. Vi skal se julefilm hele natten og hele 1. juledag. Jeg har “Polarekspressen” og “The nightmare before christmas” på DVD. For nyligt købte jeg også “Jul i den gamle trædemølle”. Jeg kan stadig huske da de viste den i fjernsynet for mange år siden. Jeg var vild med den og jeg glæder mig til at se den igen. Den varer 6 timer, så vi kommer ikke til at kede os.
Det bedste som jeg har oplevet i 2007 er at jeg begyndte denne blog – jeg synes faktisk det er det bedste der er sket for mig i mange år. Derfor vil jeg slutte med at takke for jeres opmærksomhed, jeres interesse og alle jeres kommentarer. Men jeg har besluttet at holde fri mellem jul og nytår. Derfor kommer der ikke flere indlæg på bloggen før til januar.
Glædelig jul og godt nytår.
Jeg slutter med Wham og “Last Christmas”. Husk: det bliver ikke jul før du har hørt “Last Christmas” mindst 100 gange. Hvis du selv synger med, bliver det jul når du har hørt og synget den 50 gange. 
Charles Dickens: Et juleeventyr.
Hvert år i december læser jeg “Et juleeventyr” af Charles Dickens(1812-1870). Det er en af mine juletraditioner og “Et juleeventyr” er perfekt til de fire søndage i advent. Der er ganske vist fem afsnit, men det sidste er så kort, at man sagtens kan læse de to sidste afsnit sammen, den sidste søndag i advent. “Et juleeventyr” er også yderst velegnet til højtlæsning, hvis man har nogen at læse højt for.
Mange mener at Charles Dickens er mørk og dyster – og sentimental. Det er måske sandt nok, men de fleste overser desværre, at han også er meget morsom. Jeg har selv temmelig dårlig erfaring med at læse Dickens udenfor mine egne vægge. Jeg husker en togtur, hvor jeg uheldigvis var i gang med at læse “Dombey og søn”. Jeg fik det værste grineanfald. Det var så forfærdelig pinligt og jeg måtte simpelthen lægge bogen væk. Resten af turen sad jeg og gloede ud af vinduet, men hver gang jeg kom til at tænke på bogen, begyndte jeg straks at grine igen. Dickens er en vanvittig morsom forfatter!
Det er en af grundene til, at jeg mener han er verdens bedste forfatter. Jeg havde nok hellere set at det var Virginia Woolf, Sartre, Kafka, Tolstoj eller en helt anden – en mere udfordrende forfatter. Men nej! Ingen kan skrive som Charles Dickens! Når man læser hans bøger, så kommer man gennem alle menneskelige følelser – man griner, man græder og man gyser. Hans bøger er utrolig spændende, han har en fantastisk fantasi og der er ikke mange som har skrevet så meget som han har.
Charles Dickens 1812-1870
“Et juleeventyr” begynder den 24. december. Hovedpersonen Ebenezer Scrooge passer sit arbejde på kontoret, mens skriveren Bob Cratchit sidder og fryser på sin plads i et hjørne. Ebenezers søstersøn kommer på besøg, for at invitere ham til at fejre jul hos ham og hans kone dagen efter. Men Ebenezer snerrer af ham og afviser alt det julepjat. “Hvis det stod til mig”, sagde Scrooge forbitret, “skulde hver Tosse, der gaar omkring med “glædelig Jul” på sine Læber, koges sammen med sin egen Budding og begraves med en Pæl af Kristtorn gennem Hjertet, skulde han!” Senere kommer to mænd som samler ind til de fattige, men de får også en hård velkomst. Der er jo både fængsler og fattighuse, og så mener Ebenezer Scrooge, at han via sin skat har betalt nok til de fattige. Jo, Ebenezer Scrooge er en hård mand.
Om aftenen bliver han opsøgt af genfærdet af sin gamle afdøde partner, Jakob Marley. Jakob Marley fortæller ham, at han snart vil få besøg af tre genfærd. “Den svundne juls genfærd” viser Ebenezer hvordan hans liv har været, og vi forstår, at der er en grund til at han er blevet så sur og vrissen og misantropisk. Scrooges ulykke stammer fra hans barndom. Der ligger mange skuffelser bag, meget sorg og smerte, som han forsøger at fortrænge. Derfor er det svært ikke at få ondt af Ebenezer Scrooge. Så kommer “Den nuværende juls genfærd”, som viser ham, hvor hård og ubarmhjertig han er. Gang på gang bliver han af genfærdet konfronteret med sin egen urimelige ubarmhjertighed, så han endelig begynder at skamme sig over sig selv. Scrooge erkender hvor fattig han er, trods alle hans mange penge. Men han lever uden venner eller familie, uden glæder eller fornøjelser i livet og uden nogen bekvemmeligheder. Det er i sandhed et usselt liv. Siden følger “Den kommende juls genfærd” hvor han bliver konfronteret med sin egen død. Endelig forstår han, at han har ødelagt og spildt sit eget liv, mens han har arbejdet og kæmpet for at spare så mange penge sammen som muligt. Nu forstår han, at disse penge er fuldstændig værdiløse når han dør.
“Et juleeventyr” har et meget stærkt og vigtigt budskab. Jeg synes, at det er meget vigtigere end Juleevangeliet, som jeg overhovedet ikke kan bruge til noget som helst. Men “Et juleeventyr” handler om os alle sammen, om vores virkelighed og den verden vi lever i her og nu. Den handler om at erkende konsekvenserne af vores handlinger, om at nyde livet mens vi har det, og drage omsorg for hinanden. Se dét er efter min mening et rigtigt jule eventyr, for både børn og voksne! Mange synes sikkert ikke at det er en rigtig julebog, men jeg synes at det er en af de bedste julebøger der findes.
Her kan man besøge Dickens selskabet i Danmark.
Her kan man læse eller printe “Et juleeventyr” på engelsk.
Og endelig, så kan man downloade “Et juleeventyr” læst op på engelsk, og høre den på sin Ipod eller en anden mp3-afspiller.
I dagens anledning, slutter jeg dette indlæg med noget julemusik. Det bliver Westlife og The Cranberries med en utrolig smuk version af “The Little Drummer Boy”.
Nye kommentarer