You are currently browsing the category archive for the 'Katte' category.
Lillebror under dynen
Jeg har mine faste rutiner om morgenen: ud af sengen, give misserne mad, i bad, tøj på, rede seng, morgenmad, støvsuge og feje. Derefter er jeg klar til dagens gerninger og udfordringer.
I dag var jeg som sædvanlig lige ved at rive dynen af sengen med en hurtigt bevægelse, da jeg pludselig fik øje på Lillebror. Jeg ved ikke hvordan han er kommet derind, men det så ud som om at han hyggede sig. 
Nu er jeg på vej ud for at nyde vejret i de københavnske gader. Jeg håber at alle får en god dag!
En af Lillebrors yndlingspladser i klatremiljøet
Da jeg fik katte opdagede jeg, at der var statisk elektricitet i min lejlighed. Jeg havde ikke bemærket det før, men pludselig blev det et stort problem. Nogen gange er det så slemt, at jeg får stød hver gang jeg rører misserne. Når de ligger og leger med hinanden, kan jeg hører hvordan elektriciteten knitrer i deres pels og når jeg ligger i sengen og nusser Lillebror, kan jeg ligefrem se hvordan hans pels gnistrer i mørket. Det er meget ubehageligt, men jeg er ikke sikker på at de selv kan mærke det.
Jeg har prøvet at bruge antistatisk gulvvask – det hjalp ikke. Jeg har talt med et tæppefirma, for at høre om det kunne hjælpe med gulvtæppe eller måske trægulv – nixen bixen. Det skyldes nemlig indeklima! Først og fremmest skal man undgå at der er støvet, men jeg støvsuger hver eller hveranden dag, så det kan jeg ikke gøre bedre. Det andet problem er tør luft og vi har en meget kraftig udsugning i ejendommen. Det er helt sikkert en af grundene, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Derudover fik jeg at vide, at det er værst om vinteren, hvor kulden gør luften tør. Det havde jeg slet ikke tænkt på, men jeg opdagede at de havde ret.
Man kan købe antistatisk shampoo og pelsspray til katte. Jeg var så desperat, at jeg faktisk prøvede det, selv om jeg var og stadig er sikker på at det er noget giftigt stads, som absolut ikke er sundt for kattene når de senere slikker pelsen. Dyrehandleren hvor jeg købte det, påstod at det var uskadeligt, men det tror jeg simpelthen ikke på. Men det stank ganske forfærdeligt og derfor brugte jeg det kun én gang. Jeg syntes det var synd for misserne og jeg kunne heller ikke selv holde stanken ud – og ingen skal bilde mig ind, at den mængde parfume ikke er sundhedsskadeligt. Hvem i alverden bruger sådan noget? Hvem synes at deres katte skal stinke som en parfumefabrik?
Jeg har også brugt mange timer på at søge på nettet for at finde hjælp og gode råd – men uden held. Til gengæld fandt jeg ud af, at mange katteejere har det samme problem med statisk elektricitet og det er grunden til at jeg skriver dette indlæg. Jeg har nemlig fundet en løsning, som i hvert fald virker for mig. Måske kan det også hjælpe andre.
Storebror!
For et par uger siden frøs jeg så meget, at jeg virkelig skruede op for varmen. Her plejer ellers at være forholdsvis køligt. Jeg sparer på varmen og tager gerne tykke trøjer og strømper på når det er koldt. Jeg har altid undret mig over mennesker som går rundt i undertrøjer om vinteren og bare skruer op for varmen. Da jeg boede på kollegie kan jeg huske et par unge piger, som gik rundt i shorts og små undertrøjer hele vinteren. Når de syntes at det blev for koldt, så satte de sig i køkkenet, åbnede alle ovnene og skruede helt op for dem. Jeg synes det er noget svineri at bruge energi på den måde, når man i stedet kan tage noget tøj på.
Men da jeg selv havde skruet godt op for varmen og havde det ganske varmt et par dage, opdagede jeg, at jeg ikke længere fik stød af misserne. Det statiske elektricitet forsvandt simpelthen. Nu er der efterhånden gået omkring 4 eller 5 uger og jeg har stadig ikke fået stød. Der er ganske vist lidt varmere i min lejlighed end jeg egentlig bryder mig om og jeg er en lille smule bekymret for den næste varmeregning – men der bliver ikke skruet ned igen.
Jeg tror ikke at kattene kunne mærke den elektriciteten – til gengæld er jeg sikker på, at de kunne mærke at jeg nogen gange var lidt nervøs for at røre ved dem. Men det er heldigvis slut nu. Jeg er så lykkelig for at jeg har fundet en løsning og jeg er meget forbavset over at det var så simpelt. Hvorfor skriver de ikke om denne løsning på alle de hjemmesider som skriver om problemer med statisk elektricitet? Det kan da ikke passe, at det kun er i min lejlighed, at man kan løse problemet ved at skrue op for varmen.
Stuvet spinat med selleribøf
Dette er absolut en af mine livretter. Kogte kartofler med flødestuvet spinat, selleribøf fra Nuatana og rødbeder. Det er selvfølgelig supernemt at lave med Oatly havrefløde og plantemargarine, så det er vegansk – og så er det virkelig hurtigt. Desværre var der kun den ene rødbede tilbage – der skal skal købes et nyt glas i morgen. Samtidig er alt økologisk, undtagen plantemargarine og havrefløden.
Tallerknen er arrangeret for at tage billedet. Bagefter kom der lige et par ekstra kartofler på tallerknen – og jeg måtte naturligvis også hente endnu en gang. Men jeg synes det var pinligt at vise jer alle, hvor meget jeg faktisk spiser. Jeg elsker stuvet spinat og derfor er det lidt svært at stoppe før gryderne er tomme. 
Lillebror i missehulen.
Når kartoflerne har kogt halvdelen af tiden, plejer Storebror at opdage hvad der er i gryden og så begynder balladen. Han piver og mjaver og gnider sig op af mine ben – det er ikke nemt at lave mad på den måde. Han plejer at få et lille stykke kartoffel, som han spiser mens Lillebror kigger misundeligt på ham. Det er så synd for Lillebror, men han vil ikke have kartoffel. Nu er jeg i stedet begyndt at lave en lille potion til dem begge, med et lille stykke kartoffel og 2 tsk stuvet spinat – og de elsker det. Lillebrors skal moses, for han kan ikke finde ud af at bruge sine tænder. Lillebror er den sødste og kærligste kat man kan forestille sig – men han er altså ikke særlig klog.
Jeg har bestemt, at jeg beholder computeren som den er – derfor tager jeg den heller ikke med til blogtræf. Jeg er træt af bøvl og ballade, og jeg tror harning har ret, når hun skriver at det bare vil medføre frustrationer, hvis jeg skal skændes med Fona. Det er naturligvis heller ikke sikkert at det bliver nødvendigt – de synes ikke der er noget galt med farverne, men de har jo ikke afvist at sende den ind til et tjek. Tværtimod. Butikken vil gerne sende den til reparation, men de tror ikke at værkstedet vil gøre noget som helst ved den. Jeg har altid fået en god betjening i Fona og det synes jeg også at jeg har fået denne gang – selv om vi ikke er helt enige.
Men jeg er jo også selv i tvivl om hvor slemt problemet er med farverne. Jeg er glad for alle kommentarerne til det sidste indlæg, med alle jeres erfaringer og gode råd. Først og fremmest skal jeg måske bare vende mig til at skærmen er anderledes og viser alle farver på en helt anden måde. Jeg er dog ikke i tvivl om at alle sort/hvide billeder virkelig er blålige – det er ikke kønt, men forhåbentlig er det en skønhedsfejl som jeg kan lære at leve med. Heldigvis har den nye computer så mange andre fordele, at jeg allerede er meget glad for den trods problemet med farverne. For eksempel er den meget hurtigere end den gamle som tog 12-15 minutter at starte og dertil larmede som en mejetærsker.
Jeg ved godt, at jeg forsøger at springe over hvor gærdet er lavest. Det skyldes både magelighed og ønsket om at undgå mere besvær og flere bekymringer. Måske fortryder jeg det senere – men det må jeg så leve med. De sidste par uger har været rigtig trælse. Jeg kan ikke undvære min computer og føler at mit liv har været på standby de to uger hvor jeg hverken havde computer eller internet. Jeg følte mig isoleret og fuldstændig handlingslammet – der er virkelig meget man ikke kan, når computeren ikke virker. Det var ikke morsomt.
Jeg kunne selvfølgelig godt få computeren sendt til et tjek – det kan jo ikke skade. Men jeg har ikke lyst til at undvære den igen, når det højst sandsynligt ikke ændrer noget som helst. Jeg er stadig i tvivl om det er den rigtige beslutning, men jeg er ikke i tvivl om at det er den endelig beslutning. Nu skal jeg videre med mit liv – der er så mange indlæg der skal skrives og jeg glæder mig til at komme tilbage til de gamle vaner og rutiner, hvor alting igen fungerer som det skal.
—————————————————————————————————————————–
I aften har jeg endelig fået pakket det nye kamera ud. Puha, det kan meget – alt for meget. Det er meget forvirrende og det meste af det kommer jeg sikkert aldrig til at bruge. Udover billeder kan kameraet også tage film, men det er vist meget almindeligt i dag. Det kan også tage undervandsbilleder – jeg er imponeret, men det skal jeg vist ikke forsøge mig med. Men det betyder, at jeg ikke vil være bange for at bruge det i regnvejr. Så kan det også tage billeder med lyd – underligt. Det har jeg virkelig aldrig hørt om før! Og hvad i alverden skal man bruge det til?
Jeg har netop taget de første billeder og fået dem overført til computeren. Jeg tror det kræver både tid og øvelse før jeg bliver fortrolig med kameraet. Men det skal nok komme og jeg tror godt jeg tør forudsige, at der jævnligt kommer billeder af katte på bloggen i fremtiden. Umiddelbart synes jeg selv at kvaliteten er ret flot, selv om jeg har sat kvaliteten på det laveste, for at få plads til flere billeder i hukommelsen.
Storebror og lillebror som sovende fotomodeller.
Jeg er fuldstændig klar til nytårsaften. Derfor vil jeg bruge dagen på at hygge mig og gøre en smule rent, så jeg kan komme pænt og ordentligt ind i det nye år. Jeg håber, at det bliver en stille og rolig aften. Min største skræk er, at naboerne holder fest. Så bliver jeg simpelthen så utrolig ked af det……
I aften skal jeg have “vegan shepherds pie”, lavet med rød peberfrugt, gulerødder, broccoli og rosenkål, under et låg af kartoffelmos. Det skal lige en tur i ovnen, indtil kartoffelmosen er gylden. Desserten bliver den trefarvede tofuline is med jordbær, vanilje og pære. Den er simpelthen fantastisk. Jeg havde også overvejet at bage en kage, men helt ærligt… efter hovedretten burde jeg jo ikke spise mere og efter isen er det umuligt at klemme mere ned.
Jeg har også været i Naturbageriet for at købe økologisk kransekage. Vi var flere i butikken som gerne ville vide om det var uden æggehvide. Ekspedienten var ikke sikker og tilbød at ringe til bageren for at spørge. Men hvad skulle vi gøre, hvis der var æggehvide i? Vi blev alle enige om, at uvidenhed kan være en velsignelse og købte vores kransekager uden at få svaret. Men da jeg kom hjem var jeg jo nødt til at tjekke hjemmesiden og der ER æggehvide i. Sådan noget øv! Jeg spiser den naturligvis alligevel, for JEG ELSKER KRANSEKAGE. Men næste år laver jeg min egen kransekage, uden æggehvide.
Så skal man lige huske, at katte kan ikke tåle marcipan – hvilket naturligvis også betyder kransekage. Marcipan bliver til cement nede i deres små maver og derfor er det simpelthen livsfarligt for dem. Så er der nogen som påstår, at katte aldrig spiser noget som de ikke kan tåle. Det er en stor misforståelse som kan få katastrofale følger – derfor bør man aldrig efterlade marcipan eller kransekage, hvor kattene kan få fat i det.
Der er intet i fjernsynet i aften, men inspireret af Marianne vil jeg se nogle afsnit af “Langt fra Las Vegas”, som jeg har på DVD. Jeg har set alle afsnittene mange, mange gange, men jeg synes stadig det er vanvittig morsomt. Jeg tror det er passende underholdning indtil der er fyrværkeri.
De første par år jeg havde kat, troede jeg ikke at fyrværkeriet generede dem. Dengang havde de jo lige 2-3 måneder til at vænne sig til det og de virkede ret ligeglade. Derfor tog jeg i byen uden nogen bekymringer. Ved et tilfælde var jeg hjemme det tredje år jeg havde misserne og jeg blev meget forbavset. De stakkels katte var skræmt fra vid og sans. Det havde jeg slet ikke forestillet mig og jeg fik virkelig dårlig samvittighed. Siden har jeg været hjemme nytårsaften. Sidste år læste jeg om et lille trick i avisen: at spille musik og skrue en smule op. Alt med måde og det skal naturligvis ikke være heavy metal, men noget som både er stille og roligt. Det gør at bragene ikke virker helt så voldsomme. Jeg prøvede det sidste år og det virkede forbavsende godt. De sidste par uger har jeg spillet en CD med den italienske barokkomponist Francesco Geminiani. Jeg håber at de efterhånden er så vant til den, at det virker beroligende – eller måske ligefrem søvndyssende.
Jeg har det lidt tvetydigt med fyrværkeri. Naturligvis skal jeg se det og selv om jeg ikke bor ideelt, så har jeg alligevel en ganske udmærket udsigt nytårsaften. Jeg synes det er ret hyggeligt at se fyrværkeri – men jeg synes samtidig at det er absurd at brænde så mange millioner af. For det er jo bare det man gør, mens man samtidig kræver skattelettelser og beklager sig over den globale finanskrise. Tja, hvis man har råd til at brænde penge af på den måde, så har man vist ikke noget at beklage sig over. Derudover så forurener det utrolig meget og for et par dage siden skrev politiken om de uheldige konsekvenser det også kan have for helbredet. Endelig så er det også en skræmmende oplevelse for alle de vilde dyr. Jeg har bemærket hvordan fuglene har fløjet forvirret rundt de sidste uger og nu er de faktisk forsvundet. Jeg har også set hvordan de vilde katte drøner omkring, skræmt fra vid og sans, mens kanonlagene brager nede i gården. Men byen er jo også fyldt med mange andre dyr, for eksempel egern. Og hvordan mon dyrene har det i zoologisk have? Der er vel ingen som har glemt den stakkels Okapi, der ikke engang kunne klare et par timers opera. Hvordan mon Okapierne så har det nytårsaften? Naturligvis ser jeg fyrværkeriet, men jeg synes faktisk det burde være absurd og jeg kunne aldrig selv finde på at bruge mine penge på sådan noget. Hvis man virkelig ikke har andet at bruge sine penge til, så var det måske bedre at sende dem til Afrika eller Sydamerika.
Jeg vil slutte med at takke for alle jeres kommentarer og emails. Jeg vil også takke mange af jer for nogle hyggelige timer i godt selskab. Jeg håber at vi ses igen i 2009. Endelig vil jeg ønske alle læsere;
GODT NYTÅR
Lillebror på toppen af klatremiljøet.
Det er at vågne, når man ligger og sover på ryggen, mens solen vælter ind af vinduet og Lillebror står og tramper på min mave og spinder højt af glæde og forventning, indtil jeg slår øjnene op. Sådan blev jeg vækket i morges og så kan det da kun blive en dejlig dag.
Jeg glæder mig til jeg engang får købt et kamera – så kommer der mange flere billeder på bloggen af mine dejlige misser.
Nu har jeg endelig fundet artiklen om denne skandaløse middag. Efter at jeg har læst artiklen forstår jeg endnu mindre end før. Åbenbart ønsker de ikke engang at bruge denne happening til at skabe bedre dyrevelfærd i landbruget. Men de mener at det er hykleri, når vi skelner mellem kæledyr og slagtedyr, og den eneste hensigt med deres provokation er vist at gøre opmærksom på denne holdning. Jeg synes det er usædvanlig tamt og plat. I virkeligheden har de vist slet ingen holdninger – det er vist bare en provokation for provokationens egen skyld. Jeg synes det virker meget barnligt på en ret stupid måde.
Kristian K. Kæmsgaards artikel er ganske frastødende – mest fordi jeg får et meget stærkt indtryk af nogle meget kyniske, utiltalende og afstumpede unge mennesker, som tilmed virker ret imponerede af deres egen følelsesløshed. Det gælder også den århusianske kok Nikolai Madsen som tilberedte middagen.
En lille gruppe studerende fra Danmarks journalisthøjskole har vakt opmærksomhed, fordi de har flået og spist en kat. I aftes forklarede Merian Garde Gräs og Kristian Krog Kæmsgaard til TV Avisen, at de synes det er hykleri, at vi passer så godt på vores kæledyr, mens vi samtidig bekymrer os så lidt om dyrevelfærd i landbruget. Mange mennesker bruger rigtig mange penge på deres kæledyr og samtidig køber de det billigste kød i discount-supermarkederne. Salget af æg fra burhøns er stadig stigende i Danmark, selvom man ved at dyrene lever et liv der fuldstændig svarer til prisen på deres æg. De studerende har naturligvis en god pointe, men denne afskyelige middag er stadigvæk en absurd og overflødig demonstration som er aldeles unødvendig. Men det er lykkedes dem at blive omtalt i både Jyllands-Posten, Politiken og mange andre steder – og det var nok den virkelige hensigt.
Det samme gælder kunstneren Guillermo Habacuc Vargas fra Costa Rica, der fangede en vild hund på gaden og bandt den i et kunstgalleri. Her stod hunden bundet indtil den døde af sult og tørst. Imens gik de besøgende i galleriet rundt og betragtede den døende hund. I følge kunstneren ville han gøre opmærksom på, at i de fattige lande ser man hver dag mennesker som dør af sult på gaden. Mange mennesker reagerer slet ikke når de ser de fattige tiggere som er halvdøde af sult – hvorfor bliver man mere påvirket af en døende hund? Endnu en gang er det en udmærket pointe. Men det er en unødvendig demonstration. Man kan læse mere om denne perverse dyremishandling hos dyreværnsforeningen OASA.
Efter dette projekt er Guillermo Habacuc Vargas udvalgt til at repræsentere Costa Rica ved bienalen “Centroamericana Honduras 2008″. Det bekræfter blot en kedelig, men markant, tendens. Hvis en kunstner drømmer om at nå berømmelsens høje tinder, så er døde dyr eller forskellige former for dyremishandling pakket ind i smarte budskaber altid en sikker genvej til succes. Det skete for Marco Evaristti da han udstillede sine blenderfisk på Trapholt. Det skete for Michael Brammer da han udstillede 5 udstoppede hundehvalpe i Nikolaj og det skete for Christian Lemmerz da han udstillede en død gris på Esbjerg kunstmuseum.
Disse usympatiske mennesker bruger forsvarsløse dyr til at promovere sig selv og fremme deres egne interesser. De har valgt at dyrke en opsigtsvækkende og sensationssøgende journalistik eller en kunstnerisk stil som skal forarge med de tarveligste og platteste tricks. Det er utrolig simpelt og billigt, men de er altid sikre på at forarge store dele af befolkningen og at fange mediernes opmærksomhed. Disse skruppelløse og utiltalende mennesker vil gøre hvad som helst for at fremme deres egen karriere. De har ingen hæmninger og ingen grænser. Jeg er sikker på at de unge journalister når langt. De har jo allerede bevist at de er fuldstændig afstumpede og samvittighedsløse.
Hvis de havde været mere kreative og knap så sensationssøgende, så kunne de nemt have formidlet den samme pointe på en mindre smagløs måde. De behøver ikke selv at skabe deres historie – de kan nøjes med at skrive om alle de uretfærdigheder der allerede sker alle vegne.
I flere asiatiske lande bliver hunde og katte behandlet som andre dyr. De spiser hunde og katte. Og de mener, at jo mere dyrene lider, jo bedre smager kødet. Hunde og katte bliver også brugt til pels. Disse pelse kan ikke indføres lovligt i EU, men flere undersøgelser har vist, at pelsene bare bliver mærket som kaninskind. På den måde flyder de alligevel ind over grænserne i store mængder. Disse skind eller pelse bliver ofte brugt til pelskraver og kanter på bluser, trøjer osv.
Der findes efterhånden mange film som dokumenterer, hvordan de stakkels dyr bliver behandlet. Det er afskyeligt at se på, men jeg synes alligevel at man skal se disse film. For det første synes jeg man skal se dem inden man selv køber nogen som helst pelsvarer fra Kina eller andre asiatiske lande. Dernæst kan man så overveje, hvorfor det er forkert at behandle hunde og katte på denne måde, når det er ok med slagtedyr som lever i mørke og trange stalde og bliver transporteret under usle forhold. For det er vel ikke helt urimeligt at sammenligne disse film med alle de sager om grisetransporter, som vi har set i løbet af de sidste år. Man siger ovenikøbet at grise er mere intelligente end hunde og katte. Det synes jeg er en meget uhyggelig tanke.
Det gør simpelthen ondt i hjertet at se disse videoer. Men husk alligevel at se hele videoen og bemærk den hvide kat som virkelig kæmper for sit liv, indtil den levende kat bliver smidt ned i kogende vand. Derefter smider man den ned i et andet vandbad – inden man opdager at den stadig er levende.
Det er denne industri man støtter når man køber pelsvarer fra Kina – eller kinesisk medicin. Men hvorfor er det forkert at behandle katte på denne måde, hvis det er ok med alle andre dyr som mink, ræve osv? Jeg er nødt til at vise en video, hvor man ser hvordan dyret bliver flået levende, hvilket er ganske almindeligt i Kina. De kinesiske myndigheder fornægter slet ikke at det sker, hvilket er grunden til at der er indført forbud mod import af katte-og hundepels i Europa. Men hvorfor er der ikke et forbud mod alle pelse fra Kina? Jeg synes det er væmmeligt at se et dyr der hænger med hovedet nedad og kæmper for sit liv, mens pelsen langsomt bliver trukket af den – og derefter går der stadig 5 til 10 minutter før dyret endelig dør – jeg forestiller mig at det er et sandt smertehelvede.
Så er både jul og nytår overstået. Nytårsaften var Frank og jeg hjemme hos mine katte, som plejer at være meget bange for alt det larm og spektakel. I år forsøgte jeg med et råd som jeg havde fundet på nettet: høj musik! Siden Madame skrev et indlæg om Leonard Cohen, har hans CD “Dear Heather” ligger i mit anlæg og mine katte er vant til hans musik. Jeg spillede “Dear Heather” hele aftenen og jeg spillede ret højt. Ikke så højt at det generede naboerne, men højere end jeg egentlig selv bryder mig om det. Det virkede! Mine katte sov godt og trygt hele aftnen. På grund af den høje musik, virker larmen udenfor ikke så voldsom.
Det var en lidt kedelig nytårsaften og der var naturligvis ikke noget i tv. DR sendte fuldstændig det samme program som de sidste mange år. Konceptet synes at være: “Same procedure as every year.”
Der kommer flere og flere genudsendelser i DR og det er jo ikke kun nytårsaften. Hvor længe skal vi nøjes med Olsenbanden, Huset på Christianshavn og gamle afsnit af Barnaby eller andre engelske krimier?
Der er mange som bebrejder Kenneth Plummer for den katastrofale situation i DR. Jeg synes det er urimeligt. Da Kenneth Plummer overtog ledelsen af DR, fik han at vide, at der var et underskud på XXX millioner kroner. Kenneth Plummer vidste at det ville blive en hård og krævende opgave. Kort tid efter fik han at vide, at der manglede yderligere XXX millioner. Han nåede lige at sunde sig, før man fremlagde endnu et underskud på mange millioner. Hvis Plummer havde kendt de virkelig tal fra starten, så tror jeg slet ikke han havde påtaget sig denne opgave. Han havde vidst, at det var umuligt. Men ingen kendte omfanget af de økonomiske problemer i DR og det blev bare værre og værre. Der er overhovedet ingen overensstemmelse mellem virkeligheden og den opgave som Plummer overtog. Jeg forestiller mig, at han har fortrudt det mange gange siden. Men hvad skal han gøre nu? Skal han fortsætte med denne umulige opgave, selv om der er en stor chance for at det ikke lykkes? Eller skal han give op? Dermed har han virkelig skadet sin egen karriere og sit eget ry. Hvad pokker skal Kenneth Plummer gøre? Han er simpelthen fanget i en situation som er både umulig og urimelig. Før eller senere er politikerne nødt til at give DR flere penge. Spørgsmålet er bare om de vil gøre det nu eller vente indtil DR er fuldstændig ødelagt.
Derudover synes jeg, at DR skal være lidt mere kreative til at løse deres del af opgaven. Jeg vil ikke se flere genudsendelser. Men hvorfor genindfører de ikke gamle savnede programmer som Bogart/Filmland eller de mange litteratur programmer med Isabella Miehe-Renard? Jeg vil have Bestseller tilbage! Jeg vil også have Tv-køkkenet tilbage. Det virker måske lidt gammeldags, men det er jo en stor succes på BBC, hvor den ene stjernekok efter den anden indtager studiet. For mange år siden var Tv-køkkenet måske en god inspiration og hjælp til mange husmødre. Men verden er anderledes og i dag tror jeg, at mange ser den slags programmer som en form for afslappende underholdning.
Måske tager jeg fejl, men det kan da ikke koste mange penge at lave den slags programmer? Og jeg tror, at der er mange mennesker, som gerne vil se dem!
Det er naturligvis ikke hensigten, at byggeriet af DR-byen skal kvæle DR, og det er ærgerligt at dette projekt har medført så mange problemer for alle ansatte i DR. Det er et kedeligt skår i glæden. Men jeg synes ikke man skal fortryde dette byggeri, for jeg glæder mig som et lille barn til at opleve den nye koncertsal i DR-byen, som er tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel. Jeg er sikker på at jeg vil tage til mange koncerter, blot for at nyde den smukke sal. Jeg tror at den nye koncertsal bliver meget flottere og mere spændende end den nye opera.
1.nytårsdag var der masser af opera i fjernsynet. Om eftermiddagen sendte SVT Verdis skønne opera “Il Trovatore” eller “Troubaduren” som vi kalder den på dansk. Sigøjnerkvinden Azucena skal hævne hendes mor, som blev brændt på bålet af Grev di Luna. Den unge grev di Luna skal hævne, at hans bror blev kidnappet af sigøjnerne som spæd. Hele operaen handler om kampen og hadet mellem disse to personer. Dette had ødelægger deres liv og alle som kommer i kontakt med dem.
Operaen foregik på en olieboreplatform og det virkede mægtig godt. Scenografi var ikke blot en dekoration, men en henvisning til nutidens magtkampe, som også skulle understrege klassekampen mellem de stridende parter. Det var måske en smule søgt, men scenografien skabte en fantastisk stemning og mange flotte billeder. Det var en stor nydelse og man kan kun ærgre sig over, at man ikke er i besiddelse af et apparat der kan optage den slags.
Om aftenen viste DR2 Jules Massenet´s opera “Manon“, baseret på den fantastiske og berømte roman af Abbed Prevost. “Manon Lescaut” er en af de stærkeste og mest kendte femmes fatales i litteraturhistorien. Det er en meget spændende roman, men Massenets opera gik lidt for langsomt. Manon er ung, smuk og kompromisløs. Hun vil have både kærlighed og rigdom, luksus og overfladiske fornøjelser. Det er ikke Manon som er fordærvet og overfladisk – det er tiden og samfundet. Hvordan skulle hun undgå at blive smittet? Jeg er nok ikke Massenet-fan. “Manon” var på mange måder en smuk opera, men jeg synes der var for lidt spænding og dramatik både i musikken og handlingen. Der er bestemt mere kraft i Prevost´s gamle roman.
Det var Anna Netrebko som sang Manons parti. Den mandlige hovedperson, Chevalier des Grieux, blev sunget af Rolando Villazon. De har ofte optrådt sammen, blandet andet i Donizetti´s opera “Elskovsdrikken”, som jeg har skrevet om her.
Jeg følte mig rigtig forkælet 1. nytårsdag. Det var en lang og dejlig dag på sofaen foran fjernsynet. Den slags dage burde man have mange flere af!
Mit nytårsforsæt er at skrive kortere indlæg på min blog!
Mens jeg arbejder på et længere indlæg om nogle spændende bøger, så synes jeg I skal se denne video. Jeg er fuldstændig overbevidst om, at vedkommende som har lavet denne video, har spioneret i mit soveværelse. Nogen gange kan det godt være hårdt at have katte! Videoen har jeg fundet hos Annnina Teatime, men jeg har fået lov til at “stjæle” den.
Husk at få lyden med!
Nye kommentarer