You are currently browsing the category archive for the 'Oplevelser' category.
Efterhånden er der flere som har rykket for en “reminder” og det ville da være rigtig ærgerligt hvis der er nogen som glemmer det. Det kongelig teater holder snart den årlige operakoncert og vi benytter os af chancen til at lave et kulturelt blogtræf. Jeg håber at vi bliver så mange som muligt. Alle er velkommen og jeg er sikker på at vi får en fantastisk dag.
Lørdag d. 15 august kl. 18.00
Vi mødes ved Rundetårn kl. 12.00
Koncerten slutter omkring klokken 21. Det er en lang dag, men jeg kan garanterer at den ikke bliver for lang. Tværtimod – når dagen er slut, ville man ønske at den varede et par timer længere. Sådan er det altid.
Men der er nogle ting man skal huske: masser af mad. Det er vigtigt, for det er mange timer og vi spiser flere gange. Man skal også huske masser af drikkevarer – alt efter smag. Rødvin, hvidvin eller hvad man nu har lyst til. Men husk også VAND. Det har regnet i nogle uger, men nu ser det ud til at metrologerne lover bedre vejr. Derfor skal man også huske solcreme. Det er også en rigtig god ide at huske en hat. Jeg har prøvet at være til operakoncert, hvor det var så varmt at vi var ved at dø af hedeslag.
Men det er alligevel blevet midt i august. Uanset hvor varmt det bliver, så er det altså ret koldt når solen går ned. Derfor skal man også huske en trøje. Det er noget som mange slet ikke tænker på – men jeg tør garantere at I fortryder det, hvis I ikke har en trøje med. Endelig skal man selvfølgelig også huske et tæppe. Der er sikkert nogen kan sidde sammen – hvis vi bliver 15 mennesker er det jo ikke nødvendigt med 15 tæpper. Nille har fået en plads hos mig og vi har i hvert fald plads til én mere. Måske to! Det må tiden vise.
Det er første gang at koncerten skal holdes ved Rosenborg, men dengang man holdt koncerten i Søndermarken blev vi altid siddende efter koncerten. Og det er der flere grunde til. Den praktiske: der er forskellige bud på hvor mange mennesker der kommer, men det er et sted mellem 60.000 – 75.000. Når de alle forsøger at forlade den samme park på én gang, så er der kaos. Det gider vi ikke at være med til. Men derudover er det også utrolig hyggeligt at sidde og snakke efter koncerten. Man er træt og glad – og så har man slet ikke lyst til at tage hjem igen.
Ofte har vi siddet et par timer – spist lidt mere mad og drukket det sidste vin. Jeg kan huske en enkelt koncert, hvor vi blev siddende til klokken var 2 om natten. Det er den bedste operakoncert jeg nogensinde har oplevet. Ofte kommer man til at snakke med en masse mennesker man slet ikke kender og så…… jamen, det er bare så hyggeligt.
Og for at undgå kedelige misforståelse: det handler om at dele og om at hygge sig sammen! Derfor skal man ikke bare tænke på sig selv. Man skal tage noget med som man kan dele med hele selskabet. Jeg håber at alle synes det dumt at jeg skriver dette, da det er en selvfølge. Men jeg skriver det fordi jeg har haft et par kedelige oplevelser, som jeg gerne vil undgå i fremtiden. Nogen gange har vi også delt lidt mad med dem som sidder ved siden af og nogen gange har vi fået selskab af mennesker som er kommet alene. Jamen – de skal jo også have noget at spise! 
Jeg nægter at lave koordinerede madplaner! Det er en vigtig del af mit koncept og det udfordrer folks kreativitet. Men jeg vil gerne afsløre at jeg selv kommer med 3 eller 4 retter. Måske også lidt kage – det er nemlig lækkert i pausen eller efter koncerten, hvor man bare trænger til lidt lækkert. Bare sådan for hyggens skyld. 
Der er ingen svarfrist, men jeg vil selvfølgelig gerne vide hvem der kommer. Så venter vi måske lige 5 minutter ved Rundetårn hvis nogen er forsinket. Men sikkert heller ikke mere end det, for jeg kender mig selv. Når dagen endelig kommer, så er jeg nærmest helt manisk for at komme af sted så tidligt som muligt. Det er jo vigtigt at vi får en rigtig god plads. Man kan læse mere i mit sidste indlæg om operakoncerten her.
Der er også nogle uskrevne regler omkring operakoncerten, som jeg lige vil nævne. Om eftermiddagen er der generalprøve – der er sikkert nogle som vil mene, at man får koncerten to gange. Men vi er endnu flere som er uenige. Om aftenen er de optrædende jo klædt om. Det er de ikke til generalprøven. Ofte er der også nogle overraskelser. Men der er nogen som kun kommer til generalprøven og nogen af dem prøver altid at tysse på os andre. Jeg synes det er uhøfligt og urimeligt. Om eftermiddagen skal der hygges. Til gengæld bliver man altså vældig upopulær, hvis man snakker under koncerten om aftenen. Der er lige så stille som i en koncertsal og nogen mennesker kan virkelig blive rasende hvis man ikke kan holde sin mund. Igen taler jeg af personlige erfaringer. Jeg må desværre indrømme, at øhhhh……. at der er sket det uheldige, at øhhhhh…. at jeg ved et beklageligt uheld har øhhhhh…. drukket…… nogen har givet mig et enkelt glas for meget. Eller måske var det en flaske? Det var rigtig tarveligt! På den anden side skal man huske at det er en lang dag. Én flaske rødvin rækker ikke ret langt. Det gør to flasker faktisk heller ikke, når man taler om en dag som varer i 9 timer.
Men jeg har ofte oplevet, når folk er med for første gang, så kommer de kun med en flaske rødvin. Det er sikkert også fint til en picnic som varer et par timer, men operakoncerten er jo noget andet.
Jeg håber at vi bliver rigtig mange og jeg glæder mig til at vi får en supergod dag sammen. Jeg glæder mig så meget, at jeg slet ikke kan vente og jeg ville ønske, at jeg skulle i gang med at lave mad med det samme.
Opdatering d.12/8-2009: Vi har besluttet at aflyse dette blogtræf, pga for få tilmeldinger. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg er sikker på at vi alle finder på noget andet at bruge weekenden til.
Dronningens fødselsdag.
Det er den 16. april. Det er dronningens fødselsdag – og jeg skulle naturligvis ind for at vinke på slotspladsen. Jeg fulgtes med en af mine venner til Amalienborg slot. Vi tog metroen til Kongens Nytorv og herfra lignede det nærmest en folkevandring ned gennem Bredgade. Vi kom lidt sent og skulle ikke vente længe før garden kom og spillede. Endelig blev afspærringen fjernet og alle folk myldrede ind på slotspladsen. Fem minutter senere kom dronningen kom ud på balkonen sammen med resten af den kongelige familie. Dagens hit var prinsesse Isabella, som pressede ansigtet nysgerrigt gennem gelænderet. Der er ingen tvivl om, at hun syntes det var meget spændende.
Bagefter spiste vi en rigtig god frokost i “Den grønne kælder”. Det har på alle måder været en dejlig dag og jeg glæder mig allerede til næste år. Naturligvis er det lidt fjollet at tage ind til Amalienborg for at vinke til dronningen. Men det er også meget hyggeligt. Der er en virkelig god stemning og alle er i godt humør. Det er også sjovt at se, hvor mange forskellige mennesker der kommer: unge og gamle, børnehaver, turister, mænd med høj silkehat og kjolesæt, vagabonder med deres barnevogne og mange, mange flere. Det er faktisk en skøn oplevelse, som jeg gerne vil anbefale til alle dem som aldrig har prøvet det.
Livgarden spiller altid, før dronningen kommer ud på balkonen.
Hele den kongelige familie på balkonen.
Mig og Mumitrolden!Fotograf: Sister Bonde.
Lørdag havde Lotte arrangeret blogtræf på La Oficina – denne gang med fællesspisning. Jeg synes at maden var en kæmpe succes. Der var masser af spændende mad og alle havde virkelig foldet sig ud. Det var meget bedre end det mad man får på mange restauranter. Selv om jeg er veganer, var der også masser af mad jeg kunne spise. Alligevel gik jeg lidt ud over de veganske principper. Både Bente og Uffe havde lavet vegetartærter og dem var jeg jo nødt til at smage. Det var meget, meget lækkert. Jeg havde desværre glemt mit kamera, men Madame har taget et godt billede af maden.
Inden blogtræffet blev jeg hentet af Sister Bonde og da vi kom frem havde hun en overraskelse til mig: en fødselsdagsgave. Det var en tegning som Stefan havde lavet af Mumitrolden. Jeg er normalt ikke særlig vild med at få gaver…. men der er altid undtagelser! Jeg er vild med den tegning. Stefan har virkelig fanget Mumitroldens personlighed. Han ser lidt forvirret ud, som om at han ikke rigtig ved hvad der foregår. Og lidt skeptisk. Men samtidig også både sød og charmerende. Sister påstår, at han ligner mig. Jeg er ikke enig – men jeg vil da straks overveje at tabe mig 15 eller 20kg.
Der blev som altid snakket rigtig meget. Jeg delte et par flasker rødvin med Leif og det var hyggeligt. Men det blev meget sent – alt for sent. Alligevel smuttede Marianne og jeg lige forbi Centralhjørnet for at drikke en øl. Vi gik ind til byen – efter de mange timer til blogtræffet, var det rigtig dejligt at komme ud i den friske luft og bevæge sig. Det var også rigtig hyggeligt på Centralhjørnet. Vi fik snakket en masse og humøret var i top. Derefter slæbte Marianne mig med til Vesterbro, hvor Therese gav drinks. Klokken var vist 6 om morgenen, da jeg endelig stod på rådhuspladsen og ventede på en bus.
Det er meget lang tid siden at jeg har været ude så sent. Jeg kan godt lide at gå i byen, men jeg foretrækker at komme forholdsvis tidligt hjem – helst omkring midnat eller kort tid efter. Når det bliver for sent, så er der alt for mange mennesker som er alt for fulde og man møder alt for mange idioter. Da jeg stod og ventede på bussen, var der to små, unge piger som svinede tre unge indvandrerfyre til. Pigerne var fuldstændig hysteriske og bindegale. De svinede drengene til, kaldte dem nogle forbandede perkersvin og sagde de skulle skride hjem til deres “fucking bøsselandsbyer”. De var allerede i gang da jeg kom, så jeg ved ikke hvordan det startede. Umiddelbart har jeg svært ved at forestille mig, at de unge fyre havde gjort pigerne noget, for de var meget rolige og prøvede at tale pigerne ned på en meget pæn og fornuftig måde – mens pigerne stod og skreg dem ind i ansigterne som om at de var fuldstændig sindssyge. Jeg er meget imponeret over drengenes tålmodighed. Det hele endte med at drengene simpelthen gik deres vej – stille og roligt. Det gjorde pigerne så rasende, at den ene af dem ringede til nogle venner og forlangt at de straks skulle komme og give drengene nogle tæsk. Det gad vennerne ikke og så flippede pigerne fuldstændig ud. Og så kom min bus endelig….. det var rigtig dejligt at komme hjem og kravle ned under dynen!
Jeg har tænkt meget på, hvordan jeg skal beskrive lørdagens blogtræf. Jeg tror at “begivenhedsrig” er en meget dækkende beskrivelse!
For kort tid siden kørte motorcyklerne mod Klampenborg for at åbne bakken. Det betyder at NU er det forår. Det kan man ellers ikke mærke på vejret i dag; det er koldt og det både sner og regner. Alligevel var der ingen tvivl om at humøret var højt da de kørte forbi. Undtagen lige hos ham der holdt på den anden siden af vejen; han sad på sin motorcykel med armene over kors og stirrede arrigt/opgivende efter alle de andre motorcykler som drønede forbi. Stakkels mand.
Jeg er egentlig ikke særlig interesseret i motorcykler. Der er da nogen af de der motorcykelfyre som er superlækre i deres stramme læderoutfit, men det kan man jo ikke se når de drøner forbi. Men jeg bor lige ved siden af ruten og derfor skulle jeg selvfølgelig ned og se det, sammen med alle de andre som trodsede vejret.
Motorcykler på vej mod Bakken. De havde fart på og det var ikke nemt at få et ordentligt billede.
I mange år har Det kongelige teater åbnet sæsonen med en stor operakoncert. Først var det i Frederiksberg have, men der var slet ikke plads nok og derfor blev koncerten snart flyttet til Søndermarken. For nogle år siden blev den så flyttet til Fælledparken. Af forskellige grunde har jeg aldrig været med til operakoncerterne i Fælledparken, men før det har jeg nok været til 12 eller 13 operakoncerter. Deromkring!
I år bliver der ingen operakoncert og jeg er dybt, dybt skuffet. Der kommer en forestilling, men det bliver en blanding af både opera, ballet og skuespil. Det kongelige teater kalder det selv for “en storstilet samlet event“. Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg er hverken til ballet eller skuespil. Samtidig bliver forestillingen flyttet til Eksercerpladsen ved Rosenborg slot. Der kan jo ikke være mange mennesker! Resten kan se forestillingen på en storskærm i Kongens have! Jeg synes det er en usædvanlig dårlig ide! Det er jo ikke det samme som at sidde sammen med 60-70.000 mennesker og se det på scenen!
Alligevel vil jeg foreslå, at vi laver et blogtræf og følges til forestillingen:
LØRDAG DEN 15. AUGUST, KL.18!
VI MØDES VED RUNDETÅRN KL.12!
Der er sikkert nogen som synes at det er alt for tideligt. Men det er det slet ikke. For det første er der mange som kommer allerede tideligt om morgenen. For det andet plejer dagen faktisk at gå alt for hurtigt. Vi skal jo spise frokost, snakke og hygge os. Selvfølgelig er der et tidspunkt midt på dagen hvor tiden går lidt langsomt. Men bagefter plejer alle at være enige om, at det slet ikke er for lang tid at vente, for det plejer at være megahyggeligt. Derudover handler det jo også om at få en god plads. Jeg håber selvfølgelig at vi kommer ind på Eksercerpladsen! Hvis der allerede er fyldt kl.12, så får vi i hvert fald en god plads foran storskærmen i Kongens have.
Hvert år er der nogen af dem jeg skal følges med, som protesterer mod at komme så tideligt. Det er naturligvis kun dem som aldrig har været med før. Alle andre glæder sig til de hyggelige timer. Og jeg vil straks gøre opmærksom på, at jeg bryder mig ikke om folk som kommer senere, mens vi andre skal bruge hele dagen på at holde gode pladser. Jeg synes det er usolidarisk. Efter min mening er der kun to gode grunde til at komme senere: den ene gælder alle dem som skal arbejde. Den anden grund er lang rejsetid. Hvis folk kommer fra Fyn eller Jylland, så kan jeg godt forstå at de ikke vil stå op klokken 5 om morgenen for at være i København kl. 12! Så er de også alt for trætte når de kommer frem og det er jo ikke sjovt.
Denne dag er maden mindst lige så vigtig som forestillingen! Vi skal hygge os og vi skal have masser af god mad. Men her har jeg igen en lille regel som jeg insister på at fortsætte: jeg nægter at koordinere hvem der laver hvad! Det er fuldstændig overflødigt. Hvert år er de fleste utrolig kreative og vi plejer at få det lækreste luksusmad! Og sådan skal det netop være denne dag! Kun det bedste er godt nok. Og der skal være rigeligt af det, for vi plejer at spise mange gange – man skal jo huske, at det er mange timer. Vi spiser frokost midt på dagen. Så spiser vi måske lidt inden koncerten og ofte spiser vi igen noget i pausen midt på aftenen. Og det er skam ikke det samme vi spiser. I pausen er det lækkert med noget helt andet – for eksempel pølsebrød, sandwich eller lign. Jeg ved godt hvad jeg har med, men det skal være en hemmelighed og en overraskelse, hæhæ! Men jeg tør garantere, at det bliver superlækkert.
Naturligvis er der ingen regler uden undtagelse – det gælder også denne. Jeg håber at en eller to vil melde sig til at lave kartoffelsalat. Ellers tror jeg nemlig ikke at der er nogen kartoffelsalat! De fleste vil hellere lave et eller andet spændende, som de kan imponere alle andre med. Jeg synes selvfølgelig at det er en supergod ide – men vi kan ikke holde frokost uden kold kartoffelsalat. Og her vil jeg gerne afsløre, at jeg selv kommer med en vegansk karfoffelsalat. Men det er naturligvis kun en lille del af det mad jeg tager med!
Endelig har jeg et lille foreslag: Jeg håber selvfølgelig at der er mange som har lyst til at være med. Måske også nogen fra Fyn eller Jylland? Måske også fra Norge, Sverige eller Belgien? Men jeg synes at de skal være fritaget for at komme med mad. De skal rejse langt og det koster jo også. Derfor synes jeg at alle vi andre skal sørge for maden.
Der er måske også nogen som synes at de ikke har tid til at lave mad. Eller at de ikke er så gode til det. Så foreslår jeg at de kommer med for eksempel ost. Eller frugt. En pose slik er faktisk heller ikke en dårlig ide sådan en lang dag. Eller nødder! En kage er også en god ide. Jaja, det lyder underligt, specielt hvis det er en varm sommerdag med hedebølge. Første gang en af mine venner kom med en kage blev jeg faktisk lidt overrasket – men det viste sig alligevel, at det var et rigtigt godt initiativ, som alle var meget glade for. Der er mange muligheder og vi kan slet ikke få nok!
Jeg håber at der er mange som vil med og det er naturligvis ment som en invitation til alle som læser dette indlæg – også gerne nye bloggere. Operakoncerten plejer at være årets begivenhed, som jeg glæder mig til i flere måneder. Jeg bruger mange timer på at planlægge maden og jeg laver mad i flere dage inden koncerten! På selve dagen kommer jeg slæbende med mad, vin, vand, tæpper og alt muligt andet, så jeg er fuldstændig smadret når jeg endelig kommer frem! Det er den eneste dag, hvor jeg frivilligt SPRINGER ud af sengen klokken 7 om morgenen og slet ikke kan få tiden til at gå før jeg skal afsted. Men jeg elsker det og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at det som sædvanligt bliver en helt utrolig og fantastisk dejlig dag!
Frokost med Nille og Marianne i Den grønne kælder.
I går havde Madame arrangeret endnu et blogtræf og det blev som altid en fantastisk dejlig dag.
Jeg mødte Pernille og Marianne lidt tidligere og så spiste vi først en god frokost i “Den grønne kælder” – jeg fik 5 forskellige retter og alt smagte virkelig lækkert. Jeg burde virkelig spise frokost i “Den grønne kælder” mindst en gang om ugen. Derfra gik vi omkring “Naturbageriet” i Frederiksborggade og købte deres berømte økologiske romkugler – det var en meget lækker dessert.
Vi stod overfor Nansensgade, da Pedrsn pludselig dukkede op og så begynde bloggerne at ankomme i hastigt tempo. Inden vi gik over på Bibendum, nåede vi lige at se en udstilling på galleriet overfor, hvor jeg mødte fru Bente – en gammel arbejdskollega som jeg ikke har set i flere år. Det var endnu en dejlig oplevelse.
Endelig var vi klar til Bibendum. Det var et rigtig hyggeligt sted med en god atmosfære. I dag er jeg træt og har en smule hovedpine. Det skyldes ikke de 4 glas rødvin som jeg drak, men støjniveauet. Lige som til alle tidligere blogtræf, er jeg virkelig forbavset over at vi kan larme så meget. Jeg tror ligefrem at det konstante støjniveau må være sundshedsfarligt. Jeg har ikke problemer med hørelsen, men selv de nærmeste mennesker havde jeg svært ved at høre.
Marianne - dagens bedste billede.
Men der er ingen tvivl om, at støjniveauet var ligefrem proportionalt med stemningen, og bestod at lige dele snak og latter. Jeg snakkede selv så meget, at jeg næsten ikke har nogen stemme i dag. Jeg ville bare ønske at jeg havde nået at snakke med mange flere. Det var som altid en kæmpe stor oplevelse at møde alle disse dejlige og skønne mennesker. Der var mange mennesker jeg kendte og mange jeg aldrig havde mødt før. Heldigvis havde jeg mit nye kamera med, så jeg ikke glemmer denne dejlige dag.
Inden vi skiltes fik jeg en gave af Hege og Thorvald. Det var en bog af den norske forfatter Børge Skråmestø – Tårer i champagnen. Jeg har allerede læst nogle sider i den og de skønne mennesker har ramt plet. Den lyder meget spændende og det var lidt svært at stoppe igen. Men den må desværre vente lidt – jeg er nemlig igang med Jørgen Knudsens store Georg Brandes biografi, som fylder lidt under 3,000 sider. Den er utrolig spændende, men det varer vist et par uger inden jeg er færdig med den. Hege havde skrevet nogle ord i bogen – jeg må indrømme, at jeg blev en lille smule rørt. Tusind tak for den dejlige gave. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den.
Jeg gik vist omkring klokken 23 – træt og glad efter en pragtfuld dag. Det var så hyggeligt, at jeg slet ikke synes jeg kan beskrive det godt nok. Tusind tak til alle – jeg glæder mig allerede til næste gang vi ses.
Blogtræf på Bibendum i Nansensgade
Senere kunne vi være ved et bord.
Ord under himlen 2008
Kongens have
Lørdag den 30. august
13,00 – 16,30
For lang tid siden sendte Lonni Krause mig en invitation til “Ord under himlen” og hun lokkede mig også til at deltage. Jeg ved ikke rigtig hvordan hun gjorde, men jeg sagde ja ………..og det har jeg naturligvis fortrudt lige siden.
Jeg har ofte læst op for venner og bekendte, og jeg er faktisk ret vild med at læse op. Men jeg læser helst noget som andre har skrevet. Denne gang skal jeg læse mine egne tekster og jeg skal læse op for fremmede mennesker. Det har jeg aldrig prøvet før og jeg synes at tanken er vildt skræmmende. Jeg tror virkelig at det kræver mod og selvtillid at stille sig op midt i Kongens have og begynde at læse højt. Jeg kan slet ikke se mig selv i den situation og jeg er overhovedet ikke sikker på at jeg er modig nok!
Men jeg har sagt ja og jeg skal nok komme. Jeg tager to korte noveller med, og hvis det går godt, læser jeg begge noveller to gange. Jeg tror at det tager cirka 15-20 minutter at læse hver novelle og det synes jeg er passende. Hverken for kort eller for langt. Ærlig talt, så synes jeg jo selv at det er to rigtige gode og spændende historier, så jeg håber naturligvis at det kommer til at gå rigtig godt.
Der er ingen faste pladser, men 93 digtere og forfattere læser op i hele Kongens have. Jeg formoder, at der bliver oplæsning fra hvert et hjørne og hver en krog i parken. Du kan læse meget mere på bloggen “Ord under himlen“, og Zoommagasin har skrevet en meget god artikel om arrangementet.
I går var jeg til mit første blogtræf. Jeg mødtes med Pernille og Sister Bonde på Hillerød station. Vi var “flere” som var en smule nervøse for at møde så mange fremmede mennesker – men så kunne vi gå samlet til det store blogtræf. Jeg havde glædet mig til at møde netop de to, for det er måske de bloggere som jeg kender bedst. Sister Bonde var vist den første blogger som jeg begyndte at skrive lidt sammen med. Og Nille er nok den som jeg har skrevet mest med privat. Det er sådan nogle mennesker som er med til at gøre det hele lidt sjovere.
Først kørte vi til Frederiksborg slot. Jeg tror det var godt at vi gik på Frederiksborg slot, i stedet for at sidde og være selskabelige fra starten. I virkeligheden kender vi jo hinanden ret godt, så det var meget sjovere at få en god oplevelse sammen. Og det fik vi bestemt! Det var spændende at se slottet og portrætsamlingen. Det mest spændende billede var et selvportræt af Michael Kvium. Generelt er jeg vild med alt hvad han laver. Jeg synes han er fantastisk. Men hans selvportræt var noget helt særligt.
Michael Kvium: Selvportræt som Eckersbergs Thorvaldsen, 2001
Billedet er sjovt fordi det er en spejling af Christoffer Vilhelm Eckersbergs portræt af Bertel Thorvaldsen. På Eckersbergs portræt kan man se en frise af Bertel Thorvaldsen i baggrunden. Frisen på Michael Kviums billede ligner hans eget værk. Kvium sidder på en stol som ligner den stol Thorvaldsen sidder på. Man skal også bemærke Michael Kviums fingre. Er det ikke et eller andet djævletegn? Måske betyder det, at han vil holde traditionen og Eckersberg på afstand? Og hvad betyder den sorte næse? Jeg tror det er en henvisning til hans egne værker, hvor han måske opfatter sig selv om en sort klovn, en kunster med en sort humør. På en eller anden måde synes jeg at det er en meget god beskrivelse af hans egen rolle i den danske kunstverden.
C.W.Eckersberg: Portræt af Bertel Thorvaldsen 1814
Men der er endnu en spejling i billedet. Bag Michael Kvium hænger et billede af Francis Bacon. For nogle år siden så jeg en flot udstilling af Francis Bacon på Louisiana. Det er en af de bedste udstillinger jeg nogen sinde har set. Man blev virkelig dybt påvirket af hans ofte uhyggelige og desperate billeder. Francis Bacon har lavet mange “portrætter af paver” og de er alle mere eller mindre skræmmende og uhyggelige. Det er sådan et billedet Michael Kvium bruger i sit selvportræt. Klik på alle billederne for at se dem i stor størrelse, hvis det er nødvendigt. Jeg tror at billedet herunder er identisk med det som hænger bag Michael Kvium.
Francis Bacon: Study for portrait VII, 1953
Det sjove ved denne konstellation er, at også Francis Bacons billede er en spejling. Det er nemlig en spejling eller en nyfortolkning af et billede af Diego Velasquez, af Pave Innocens X.
Diego Velázquez: Pave Innocens X, 1650
Med udgangspunkt i billedet af Velazquez har Francis Bacon lavet rigtig mange af disse pave-portrætter. Men en anden vigtig inspirationskilde er filmen “The Battleship Potemkin”. Francis Bacon havde nogle meget sadomachochistiske tendenser og han var vist ret vild med blod. Jeg er ret vild med hans billeder, men jeg synes at han er/var et meget uhyggeligt menneske. Efter min mening var Francis Bacon psykopat. Portrætfilmen om Francis Bacon “Love is the Devil” er måske en af de mest uhyggelige og ubehagelige film jeg nogensinde har set.
Stilbillede fra "The Battleship Potemkin" af Sergei Eisenstein, 1925
Ved at kombinere Velazquez´s billede af Pave Innocens X og dette stilbillede fra “Potemkin”, har Francis Bacon skabt en lang række skræmmende portrætter. Efter min mening er mange af disse portrætter meget bedre end Edvard Munchs berømte billede “Skriget”. Francis Bacons billeder rummer en mere intens desperation og en meget stærkere rædsel.
Francis Bacon: Study after Velazquez´s Portrait of Pope Innocent X, 1953
Billedet ved siden af, er efter min mening et af de bedste pave-portrætter. Jeg synes det er et meget uhyggeligt og hjerteknugende billede. Paven sidder helt stille, mens hænderne knuger om armlænet, og han skriger og skriger som var han lammet af rædsel. Billedet udtrykker en virkelig intens desperation. Det er som om at han er lukket inde, som om at han er fanget i tilværelsens fysiske rum. Den fysiske begrænsning fylder ham med en eksistentiel eller klaustrofobisk angst.
Velazquez har malet Pave Innocens X som han så ud. Måske har Francis Bacon malet Paven som han havde det indeni. Og måske var det sådan Francis Bacon selv havde det. Måske har vi det alle sådan en gang i mellem. Jeg synes det er meget uhyggeligt. Måske har det været Francis Bacons intention at afsløre den desperation, det kaos og det indre sammenbrud som vi alle – selv en pave – kan skjule bag en rolig og værdig selvbeherskelse.
Jeg ved ikke hvad det betyder for Michael Kviums billede, men det er spændende at forestille sig de mange muligheder. Hvorfor er billedet af Francis Bacon med på hans selvportræt? Måske føler han sig lige så fastlåst som paven på Bacons billede. Måske føler Kvium sig bundet af kunstens traditioner. Eller måske føler han også at hans liv befinder sig et sted mellem de to fremstillinger af Pave Innocens X.
Efter turen på Frederiksborg slot, mødte vi alle de andre på La Belle Vie i Hillerød. Det var en hyggelig cafe med en flot udsigt til slottet. Vi spiste godt og jeg er mere end tilfreds. Det er altså en af ulemperne ved at være veganer. Det er ikke altid nemt at få mad på en almindelig cafe eller restaurant. Men La Belle Vie havde en vegetarburger på menukortet og den blev lynhurtigt lavet om til en veganerburger. Burgeren var lavet med en kartoffelbøf. Mayonnaisen erstattede de bare med noget tomatsalsa eller måske var det hjemmelavet ketchup. Det var superlækkert.
Der blev snakket meget og det var superhyggeligt. Jeg var meget træt da jeg kom hjem. Men jeg havde det som Sifka beskrev i sit indlæg. Da hun kom hjem, beskrev hun sig selv som “indvendig smilende”. Jeg tænkte umiddelbart at det var en rigtig god beskrivelse, for hvordan jeg også selv havde det. Men det er faktisk ikke helt rigtigt, for jeg går jo også og smiler udvendigt, hver gang jeg tænker på hvor hyggeligt det var i går.
Tusind tak for en dejlig dag til alle som var med: Sifka, Valdemarsro, Donald, Uffe, Nille, Sister Bonde, Husejer, Anne og Madame, som tog initiativet til dette møde. Jeg håber at vi alle mødes en anden gang.
I går var det dronningens fødselsdag og det skulle naturligvis fejres. Når jeg har mulighed for det, så tager jeg ind til Amalienborg slot for at vinke. Det var også planen i går, men en eller anden er ikke så god til at komme ud af sengen… For at undgå misforståelser må jeg hellere indrømme, at det er mig! Derfor lavede vi en hurtig ændring i planen. Jeg vidste nemlig, at dronningen skulle genåbne Rosenborg slot klokken 14,30 efter en større renovering. Der blev spillet musik mens vi ventede og tiden gik forholdsvis hurtigt.
Endelig kørte “Store krone” gennem porten med Dronning Margrethe og Prins Henrik. Dronningen stod ud og forsvandt lynhurtigt ind på slottet. Jeg ville ønske, at hun kunne lære lidt af Mary og Alexandra. De kommer ofte hen til publikum og hilser på et par mennesker. Hvis de ikke gør det, så vender de sig altid og bruger lige nogle minutter på at vinke, så alle kan få et godt billede. Det synes jeg er meget betænksomt og hensynsfuldt, når folk er mødt op og har brugt deres tid på at stå og vente. Jeg er ked af at mit billede blev så dårligt, men det var svært at vinke og fotografere samtidig. Og det var absolut nødvendigt at gøre begge dele. Naturligvis skulle der vinkes på fødselsdagen og jeg havde jo også lovet at vinke for Sister Bonde.
Næste år bliver det igen Amalienborg, for jeg savnede de mange mennesker og den gode stemning – og jeg vil også råbe hurra! Det gjorde man ikke ved Rosenborg slot.
Nu skal man ikke tro for meget om mit forhold til kongehuset, for det er egentlig lidt kompliceret. Jeg synes kongehuset er lidt absurd. De er de eneste mennesker her i landet, som overhovedet ikke har nogen rettigheder. De har ikke religionsfrihed, de har ikke stemmeret, de har ikke ytringsfrihed – og de har overhovedet ikke noget privatliv. Jeg synes problemet er meget konkret lige for tiden, hvor regeringen har gjort det fuldstændig klart, at det er dem som beslutter om kronprins Frederik må tage til OL eller ej. Jeg synes at de alle skal boycotte OL i Beijing, men det er jo ikke pointen. Pointen er, at medlemmerne af kongehuset overhovedet ikke har nogen frihed eller ret til at bestemme over deres eget liv. De bliver uafbrudt overvåget og bevogtet, og de er på alle måder umyndiggjort. Vores dronning kan ikke engang holde sin nytårstale uden at den først skal godkendes i statsministeriet. Nogen vil mene, at de får en god betaling for deres stilling i det danske samfund. Men jeg er ikke sikker på, at det faktisk er pengene værd. Jeg har stor respekt for disse mennesker, men jeg tror ikke at det er så morsomt at være medlem af et moderne kongehus i et moderne samfund. Kan vi overhovedet være bekendt at have et kongehus? Er deres vilkår ikke en krænkelse af de internationale menneskerettigheder?
Hvis man forestiller sig, at Kronprinsen beslutter at han ikke vil være konge, så tror jeg at vi må tage monarkiet op til revurdering. Andre mennesker siger, at tronen bare går videre til den næste i arvefølgen. Men jeg er ikke sikker på, at det ville gå så nemt. Jeg tror det ville skabe en voldsom offentlig debat og jeg forestiller mig, at det ville blive nødvendigt med en folkeafstemning. I så fald er jeg ikke sikker på hvad jeg ville stemme. Jeg er dansker. Men jeg oplever egentlig mig selv som europæer. Mit liv er et produkt af den europæiske udvikling, lige fra de gamle grækeres filosofi til den franske revolution. Hvad er det som gør mig til dansker? Hvilke symboler er entydigt danske? Kongehuset er et af de vigtigste danske symboler. På den måde har de en funktion, som jeg slet ikke tror at vi kan vurdere eller erstatte. Kongehuset kan samle befolkningen og det synes jeg at de gør meget godt. I en tid hvor vi alle orienterer os mere og mere mod en global verden og et internationalt samfund, så repræsenterer Kongehuset vores traditioner og vores historie. Kongehuset er vores rødder og derfor har vi brug for dem.
Derudover tror jeg at kongehuset er en god forretning. Mange mennesker kritiserer deres apanage og hævder at de lever et liv i luksus som eksklusive bistandsklienter. I betragtning af deres rolle i det danske samfund, så synes jeg at de lever meget beskedent. De skal repræsentere Danmark, vi forventer at de skal komme i store, flotte biler og altid være passende klædt så vi kan være stolte af dem. Men de skal også selv betale for tjenestefolk, indvendig vedligeholdse af slotte, biler og meget mere. I betragtning af deres udgifter, så har de sandelig ikke nogen stor indtægt. Det er dyrt at leve efter en standart, som lever op til vores forventninger. Men ikke nok med det: for nogle år siden så jeg en opgørelse, som viste, at det danske kongehus via deres repræsentation af det danske erhvervsliv i udlandet tjener mere ind til landet end de koster. Meget, meget mere. Jeg ved ikke hvordan man laver sådan en udregning, men jeg tror på resultatet.
Jeg har bestemt intet imod medlemmerne af kongehuset, men jeg har et kompliceret og uafklaret forhold til deres vilkår. Hele deres stilling er afhængig af deres popularitet i befolkningen. Det må altså være en stor belastning. Jeg tror at vi har brug for kongehuset, men jeg ved ikke hvordan jeg ville forholde mig, hvis der kom en seriøs debat om monarkiets fremtid.
Efter Rosenborg slot, spiste vi naturligvis en god frokost i Den grønne kælder. Derfra fortsatte vi til Galleri Faurschou, hvor der for tiden er en udstilling med Nina Sten-Knudsen, som jeg er ret vild med. Der er en stille, indestængt desperation i hendes værker, som er virkelig fascinerende. Der er også en dybde som minder mig om uendeligheden og hendes billeder har sådan en kraft og styrke, at jeg føler det som om jeg bliver suget ind i evigheden. Det er en meget overvældende oplevelse. Jeg elsker hendes billeder og jeg ville ønske, at jeg havde råd til sådan et billede. Der er et spændende interview med Nina Sten-Knudsen på kopenhagen.dk, hvor man også kan se alle billederne fra udstillingen.
Derefter gik vi tilbage gennem Bredgade, hvor vi kom forbi Galleri Asbæk og så nogle flotte billeder af Bent Holstein, der er en anden af mine favoritter fra kunstens verden. Længere fremme kom vi forbi Galleri Nakke Hage, hvor vi så nogle billeder, som vi var nødt til at gå ind og se lidt nærmere på. Det var en ung kunstner som hedder Jesper Skov Madsen. Jeg er egentlig et meget gammeldags og traditionelt mennesker, så dette er umiddelbart ikke lige min stil. Jeg blev selv forbavset over, at hans værker fangede mig så stærkt. Han er vanvittig dygtig. Det er fuldstændig umulig at forstå, at Jesper Skov Madsen er autodidakt. Jeg har overhovedet ikke forstand på kunst, men jeg synes han har et enestående talent. Hans værker er sjove, flotte, spændende og virkelig dybt originale. Jeg er helt vild med ham og jeg må have et af hans fantastiske billede. På hans hjemmeside har jeg fundet et billede som jeg seriøst har forelsket mig i – jeg må bare have det. Jeg er nødt til at købe det….men suk – det har jeg jo slet ikke råd til.
Inden vi hentede cyklerne ved nørreport, gik vi over gammeltorv, for det er jo en af de store fornøjelser ved Dronningens fødselsdag. Jeg er nemlig fuldstændig vild med guldæblerne og dem skal man da altid se. Det er jo ikke så tit at man har chancen.
Om aftenen skulle vi have set “Stranger than fiction” som jeg købte på DVD på nogle uger siden. Jeg synes den lyder enormt spændende og jeg ville gerne have set filmen da den kom i biograften sidste år. Men jeg bryder mig ikke om at gå i biografen. Lyden er alt for høj, billedet er alt for stort og de mange mennesker forstyrrer og larmer alt for meget omkring mig. Jeg kan slet ikke holde det ud. Hvis jeg endelig skal i biografen, så skal det være en eftermiddagsforestilling. Der er sådan en rar, hyggeligt og intim stemning til forestillingerne om eftermiddagen, men der er jo stadig den voldsomme lyd og den store skærm, og jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Jeg føler det nærmest som mental voldtægt. Jeg har ikke været i biografen siden jeg så “Polarekspressen” og det er efterhånden nogle år siden. Men da vi kom hjem, var vi simpelthen alt for trætte, så vi må vente med at se filmen til en anden gang. Men det havde jo også været en fantastisk dag og vi var mere end mættede af gode oplevelser.
Herunder er det traileren til filmen “Stranger than fiction”.
Vejret var rigtig dejligt i søndags. Derfor skulle Frank og jeg, lige som alle andre, ud at nyde solen og alle skovens smukke efterårsfarver. Frank havde en bil til rådighed nogle dage og derfor ville vi tage på en længere udflugt til den slags steder, hvor vi ikke normalt kommer. Vi havde bestemt os for Rudolph Tegners museum ved Dronningmølle i nordsjælland. Jeg har været der flere gange og synes det er et utrolig fantastisk sted. Jeg er dybt fascineret af museet der ligger som en kolossal bunker midt i det barske hedelandskab, hvor de slyngede stier snoer sig op over bakkerne og gennem den flotte skulpturpark. Frank har aldrig været der og jeg havde glædet mig til at vise ham stedet, men da jeg skulle tjekke kørevejledning, opdagede jeg at de allerede havde vinterlukket.
I stedet valgte vi at køre til Kronborg slot. Det er også et flot sted og jeg har ikke været der i mange år. Desværre valgte vi at køre af Strandvejen. Det var dumt! Vi sad i bilen og sneglede os af sted, mens cyklisterne drønede forbi os og vi ønskede at vi selv havde taget cyklerne som vi plejer. På den anden side var vi med garanti aldrig nået helt til Helsingør på den måde!
Men vi fik alligevel set en masse af Rudolph Tegner. På vej til Kronborg kom vi forbi “Danserindebrønden” og nede på havnen, hvor vi parkerede, står “Herakles og Hydraen”. Da vi gik op til Kronborg kom vi også forbi Hamlet og Ofelia. Rudolph Tegner var en meget spændende kunstner. Jeg er normalt ikke meget interesseret i skulpturer. Jeg synes de fleste er lidt kedelige og de siger mig ikke så meget. Men det er anderledes med Rudolph Tegner. Hans skulpturer er fyldte med rå kraft og storladne følelser. Det har sikkert været for meget for samtiden og er måske en af grundene til at han ikke var særlig populær. En anden grund var sikkert, at hans tendens til at tænke stort har forkommet mange mennesker at være noget prætentiøs og udansk. Hans største værk er “Livets port”, som han havde forestillet sig skulle være indgang til Fælledparken, men det blev desværre aldrig realiseret. Og det er simpelthen drønhamrende ærgerligt! Dette storslåede monument var blevet Københavns største hovedattraktion. Jeg kan så glimrende forstille mig alle de mennesker der ville nyde at sidde på trapperne og hygge sig i solen, mens turisterne strømmede til for at tage billeder. Jeg tænker tit på, at vi kan stadig opføre det, det er jo ikke for sent – og hvor ville vi alle være stolte af dette storslåede værk af en spændende dansk kunstner. Men der er nok ingen som vil betale for det. Og sidst men ikke mindst, er der jo en flok sure røvhuller som er imod alting og altid protesterer højlydt, når en kunstner eller en arkitekt tillader sig at have visioner. “Livets port” er mere spændende end Eiffeltårnet, Frihedsgudinden og Jørn Utzons operahus i Sydney, og den ville blive mindst lige så berømt. Rudolph Tegner havde evnen til at tænke stort og modigt, men vi har hverken evnen til at forstå hans tanke eller modet til at realisere den. Det er simpelthen skammeligt!
Man kan se flere af hans værker hos “Rudolph Tegners Museums Venner”.
Mig og Hamlet i Helsingør
Vi gik en tur omkring Kronborg, men vi var ikke inde på slottet. Det var godt nok koldt, men vi ville alligevel hellere nyde solen og det gode vejr udendørs. Fra Kronborg fortsatte vi mod Fredensborg slot. Der har jeg aldrig været, så vi havde planlagt at vi ville gå en tur i parken. På vejen kørte vi forbi Gurre slotsruin, som var turens højdepunkt for mig. Jeg har været der flere gange og jeg elsker Gurre. Intet sted emmer af historie, romantik og gamle sagn som Gurre. Skønt det ligger næsten helt ubemærket og overset, så er det for mig noget nær Danmarkshistoriens midtpunkt. De ældste dele af Gurre slot blev bygget i 1100-tallet. Da Valdemar Atterdag(ca. 1320-1375) var konge(fra 1340) udbyggede han slottet til et borganlæg og det var her han helst opholdt sig. Valdemar Atterdag er kendt for sin talemåde: “Lad blot Gud beholde sit himmerige, hvis jeg må beholde mit Gurre.” Derfor skal han hver nat jage hvileløst med sine mænd og hunde gennem egnen. Det er måske forståeligt, at denne talemåde har virket stødende på mange mennesker, i en tid hvor anstændige mennesker dydigt stræbte efter en plads i himmeriget som det højeste mål i livet. Man har formodentlig ment at hans talemåde var blasfemisk.
Ved Kvæld, ved Nat,
I Skov, i Krat
Jægerne fare.
Hornene klinge, Hundene gø,
Hør Ekko svare
Fra Gurre Sø!
Af Sted! uforsagt!
Her er Kong Valdemars vilde Jagt!I Bøg, i Eg,
Til Hornets Leg
Uglerne tude,
Sæden paa Marken trampe vi ned,
Lad alt bebude
Vort tunge Fjed!
Af Sted! uforsagt!
Her er Kong Valdemars vilde jagt!Vi storme vildt,
Vi fange snildt
Dyret i Hule.
Vogt dig, du Bonde! Dørene stæng,
Lad Barnet skjule
Sig ræd i Seng!
Af Sted! uforsagt!
Her er Kong Valdemars vilde jagt!
Sagnet om Kong Valdemar Atterdag har inspireret mange digtere. Det mest kendte værk er “Gurresange” af I.P.Jacobsen, som senere er sat i musik af Arnold Schönberg. Men ovenstående digt er fra det bedste værk jeg kender – den romantiske komedie “Syvsoverdag” af Johan Ludvig Heiberg. Komedien handler kort fortalt om to unge søskende Anna og Balthasar, som løber væk sammen. Balthasar vil flygte fra deres kedelige formynder hr Max, og Anna er forelsket i en digter som hun vil opsøge – og han er taget til Gurre. Da de ankommer er de trætte efter turen og falder i søvn under nogle buske. Mens de sover stiger Gurre op af jorden i al sin fordums glans og da de atter vågner, opdager de, at de har hver sin plads ved kong Valdemars hof. Her møder Anna også sin digter, der er skjald ved hoffet. På den måde kommer de alle til at spille hver sin rolle i sagnet om Kong Valdemar. Det er en komedie i tidens og Heibergs lette stil, men de to historier er altså skruet mægtig godt sammen. Som enhver lystig vaudeville ender alt naturligvis som det skal. Tove og hendes forheksede amulet spiller også en vigtig rolle i Heibergs vaudeville, men i dag ved man, at Tove var Valdemar den Stores elskerinde og hun har overhovedet ingen forbindelse til hverken Valdemar Atterdag eller Gurre slot. Men gennem mange år har man uheldigvis blandet de to historier sammen.
Efterfølgende har både Dronning Margrethe den 1. og Erik af Pommern boet på Gurre, mens de regerede. Skov-og naturstyrelsen har udgivet en folder om Gurre slotsruin, hvor man kan læse meget mere.
Nye kommentarer