You are currently browsing the category archive for the ‘Politik’ category.
I dag har ledelsen på Det kongelige teater offentliggjort præcis hvor mange og hvilke ansatte der bliver afskediget. I alt skal 81 stillinger spares væk; det kan primært ske ved planlagte pensioneringer, almindelig kontraktudløb, nedlæggelse af ubesatte stillinger og frivillig afgang. Derfor er der kun 12 ansatte som får en decideret fyreseddel…..kun 12!
Kulturslagter Uffe Elbæk svinger sparekniven......
Det får ligefrem Politiken til at bruge ordet “nådigt” i deres artikel…….man spørger sig selv, om det er en dårlig joke? Det viser, at ledelsen på Det kongelige teater har været rigtig gode til at manipulere med medierne. Det er virkelig spin i højt gear. Ved hjælp af medierne er det lykkedes at fremstille denne skandale som en succes: der er kun 12 som fyres! Man kan bare undre sig over, at journalisterne ikke kan gennemskue denne manøvre. Det er næsten skandaløst……..
Faktum er jo, at operakoret stadig bliver reduceret fra 56 til 40 medlemmer – det var præcis den katastrofe som mange prøvede at undgå. Det er fuldstændig underordnet, hvor mange der direkte bliver fyret og hvor mange der går på pension eller andet. Operakoret er stadig reduceret med 25% og nu har Danmark et af verdens mindste operakor. Det er ikke længere et mareridt som man kan vågne fra – det er virkelighed.
Det er ret imponerende, at det er lykkedes ledelsen på Det kongelige teater, at fjerne fokus fra denne massakre. Operakoret er lige blevet slagtet og der er tilsyneladende ingen som har opdaget det. Det ville faktisk være lidt komisk, hvis det ikke var så tragisk!
Og hvem har ansvaret for denne situation? Teaterchef Erik Jacobsen har en del af ansvaret – jeg synes ikke han har været særlig god til at støtte kunstnerne i deres kamp for at undgå disse besparelser. På den anden side har det måske givet ham en strategisk fordel i forhandlingerne med kulturministeriet, at han har holdt sig ude af den offentlige debat. Men bag ham står kulturminister Uffe Elbæk selvfølgelig med det overordnede ansvar; som kulturminister er det hans opgave at sikre et bredt og velfungerende kulturliv på et højt niveau i Danmark. Men den opgave har han svigtet, ved at pålægge Det kongelige teater en besparelse på 100 millioner kroner.
Uffe Elbæk vil sikkert fastholde, at der ikke er flere penge. Han vil sikkert også hævde, at han har gjort alt hvad han kunne for at undgå denne situation. Jeg tror desværre, at vi er mange som stiller spørgsmålstegn til hans engagement og hans vilje i denne sag. Hans berømte Marshall-plan har simpelthen skabt et tillidsproblem, der har ramt ham selv i nakken som en boomerang. Allerede før han blev kulturminister, havde Uffe Elbæk jo afsløret en hensigt om at skære i tilskuddet til den klassiske musik, for at favorisere den rytmiske musik i stedet for. Første halvdel af planen er nu gennemført; så bliver det spændende at se, hvem der slipper for besparelser…. eller måske ligefrem får hævet deres tilskud!
Heldigvis er det ikke et klynkekor – det kongelige operakor giver ikke bare op! I stedet vil de kæmpe for, at Det kongelige teater igen får et stærkt og fuldtalligt operakor i verdensklasse, fortæller operasanger Søren Hossy til Politiken.
Jeg synes det er megasejt, og jeg håber, at der er rigtig mange som vil støtte dem……
"Man bytter da ikke en fin gammel stradivarius for en flot violinkasse" - Lone Koppel
Lige for tiden er DONG ved at opføre Danmarks største havmøllepark ved Anholt; når havmølleparken bliver færdig vil den bestå af 111 havvindmøller som tilsammen kan levere 400 MW. Men det får man ingen glæde af på Anholt – det er nemlig alt for dyrt, at føre strømmen ind til den lille ø. Det er lidt svært at forstå, når politikerne hævder, at de kæmper for miljøet og vil sænke CO2-udslippet. Dette eksempel viser, at når det kommer til stykket, så tænker politikerne kun på pengene……. men det forhindrer dem naturligvis ikke i at bruge milliarder på at holde møder, hvor de kan SNAKKE om hvor vigtigt det er at sænke CO2-udslippet og stoppe den globale opvarmning.
Kulturminister Uffe Elbæk
Det er fuldstændig det samme på Det kongelige teater – politikerne snakker om hvor vigtig kunst- og kulturlivet er for Danmark, men det er bare ord – tomme ord, som ikke betyder noget som helst. De forstår slet ikke hvad det betyder. Politikerne interesserer sig kun for penge – og for at blive genvalgt ved det næste valg. I disse dage hører man masser af politikere udtale, at vi er midt i en alvorlig krise og derfor må det kongelige teater også spare. Det skyldes helt utrolig uvidenhed – alle som kender forholdene ved, at det kongelige teater har sparet og sparet og sparet. Hvis man sparer mere, så giver det slet ikke mening at have en opera.
Da Mærsk McKinney Møller forærede os en ny opera, lovede politikerne samtidig at sikre driften. Man regnede og regnede, og indgik nogle kompromisser om hvor mange musikere, hvor mange sangere og hvor meget administrativt personale der var brug for i den nye opera. Men lige siden har der været nedskæringer hvert eneste år. Udgifterne til bygninger er øget med 30 millioner bare i løbet af de sidste 4 år. Samtidig er det offentlige tilskud faldet med 60 millioner. Sammenlagt betyder det, at operaens rådighedsbeløb er faldet med 90 millioner kroner. I 2010 blev der fyret 30 medarbejdere. I 2011 blev der fyret 25. Man har sænket antallet af både opsætninger og forestillinger. Samtidig er billetterne steget med 113% på 4 år……. man har virkelig gjort hvad man kunne, for at få økonomien til at hænge sammen. Alligevel er økonomien i huset er så presset, at der er en instruktør, som i år har valgt, at han selv betaler for de ekstra violinister som er nødvendige for at gennemføre den forestilling som han er ansat til at sætte op. En anden instruktør arbejder simpelthen gratis. Fra at være en opera i verdensklasse, er den kongelige opera efterhånden forvandlet til The Beggars Opera, en ludfattig Tiggeropera.
Operaen på Holmen
Trods disse forhold skal der igen spares på Det kongelige teater – denne gang skal de spare 100 millioner kroner over de næste 4 år. Det er 25 millioner om året…… Det betyder, at operakoret bliver reduceret fra 56 til 40 medlemmer. Hvis det sker, så mister operaen sin værdi – det vil simpelthen ikke lyde godt. Og hvorfor skal man gå i operaen, hvis det ikke lyder godt??? Scenekunstnerne er så desperate, at de har skrevet et åbent brev til hr. Møller, hvor de beder om flere penge. Desværre cementerer det blot rygterne om det kongelige teater som en Tiggeropera.
Først og fremmest skyldes denne kedelige situation en kulturminister som ikke har noget forhold til hverken kunst eller kultur. Som om det ikke var slemt nok, så er manden heller ikke politiker – men nu sidder han pludselig som kulturminister og så bliver det tydeligt, at han er dybt inkompetent. Det er simpelthen en farce, der minder lidt for meget om Den politiske kandestøber. Uffe Elbæk er bare verdensmester i store ord, varm luft og selviscenesættelse – hverken mere eller mindre! Problemet er blot, at dette er ikke en holbergsk komedie. Dette er den benhårde virkelighed og kulturministerens manglende kulturforståelse gør ham til en trussel mod Det kongelige teater, Operaen, balletten og alle landets symfoniorkestre.
I lørdags var jeg til støttekoncert – eller demonstration – på det kongelige teater. Operakoret og det kongelige kapel gav en koncert, hvor de spillede kendte korværker som Fangekoret fra Nabucco, Triumfmarchen fra Aida og mange flere. Mellem numrene var der protesttaler fra operasanger Lone Koppel, forfatter Knud Romer, skuespiller Henrik Jandorf, kongelig balletdanser Alexander Stegger og den nye operachef Keith Warner, som fortalte, at han følte det som om at man havde inviteret ham med på et luksuskrydstogt og da han var kommet ombord fik han at vide, at skibet var Titanic. Tonny Landy var konferencier og fortalte en lille historie fra 2. verdenskrig; dengang var økonomien så presset i England, at regeringen ville spare på kulturen. Winston Churchill protestede: “Jamen, hvad kæmper vi så for”, spurgte han forarget.
Georg Metz fortalte om kong Frederik d. 6. – som i følge Georg Metz ikke havde trængt sig på, da vorherre uddelte forstandens gaver. Efter statsbankerotten i 1813 ville statsmændene også annullere alt støtte til kunst og kulturliv. “Bare fordi vi er fattige, behøver vi jo ikke at være dumme”, svarede kongen……
“Men kunsten er jo bare elitens legeplads. Der er mange flere som er vilde med dans……”, sluttede Georg Metz – det var naturligvis sarkasme. Men sjovt nok, så var det netop disse uintelligente synspunkter som Ole Birk Olesen gjorde sig til talsmand for, da han deltog i Deadline søndag aften, sammen med Anita Bay Bundegaard og Claes Kastholm.
Ole Birk Olesen er idiot
Ole Birk Olesen(fra Liberal Alliance) foreslog, at det kongelige teater bare kan øge billetprisen med 41kr. Det er jo mennesker med udmærket løn som Uffe Ellemann, Anita Bay Bundegaard og Claes Kastholm der kommer i operaen: “Det er jo ikke folk på kontanthjælp der typisk går i operaen”, sagde han. Men det viser hans manglende forståelse og alle hans fordomme. Det viser også, at han ikke selv kommer der. Hvis han gjorde det, så ville han vide, at det er alle mennesker som kommer i Operaen. Operaen er ikke bare for eliten – den største gruppe er helt almindelige mennesker, som er folkeskolelære, gymnasielærer, bibliotekarer, mv. Men der kommer sandelig også mange “fattige” mennesker. Jeg har selv betydeligt færre penge end fattige Carina, men jeg prioriterer operaen meget højt……. til gengæld har jeg ikke været på ferie siden år 2000. Jeg ryger ikke, jeg drikker ikke alkohol og jeg går ikke i byen. Jeg har valgt, at jeg hellere ville bruge mine penge på opera og klassiske koncerter – men nu har jeg snart heller ikke råd til det længere.
Det er virkelig alle samfundsgrupper som kommer i operaen, men selvfølgelig er de svageste samfundsgrupper dem som fylder mindst. Men Ole Birk Olesen laver en kæmpefejl, når han fortolker det som manglende lyst og interesse…….. i stedet kunne det jo skyldes de skyhøje billetpriser. Samtidig med at Det kongelige teater skal spare yderligere 100 millioner, så står der i den nye aftale, at teatret også skal række ud efter nye grupper. Men det er jo fuldstændig meningsløst, hvis man først saboterer det kunstneriske niveau og dernæst sætter prisen op, så de/vi slet ikke har råd til at komme der.
Søren Pind er også gået ind i kampen for det kongelige teater. Det kommenterede Ole Birk Olesen ved at sige, at “Søren Pind kan jo godt selv lide at besmykke sig med sådan en fin titel som en der går i operaen”. Sarkasmen er tydelig…… og nedladende. Ikke bare over for Søren Pind – næh, det er en sarkasme som rammer alle der går i operaen. Hvorefter Ole Birk Olesen meget nedladende gør opmærksom på, at opera er underholdning og absolut ikke andet…… da Anita Bay Bundegaard forsøger at protestere, afviser Ole Birk Olesen hendes forklaring som “åndssnobberi”.
………..og det er netop problemet. Det er de kulturløse som går til kamp mod det de ikke selv forstår – det skal smadres og ødelægges! Vi er midt i en blodig kulturkamp og lige nu fører vandalerne. De er ved at smadre et mangfoldigt kulturliv, som det har taget mange år og kostet mange penge at bygge op. Vi har brug for skoler, for uddannelse, sygehuse og læger – men vi har også brug for kultur. Hvad nytter det, at man har job, uddannelse og godt helbred, hvis man hensmægter af mangel på livskvalitet? Uden kulturen, uden Det kongelige teater, uden operaen, så bliver Danmark et fattigere samfund. Man behøver bestemt ikke at tilhøre eliten, for at kunne nyde og glæde sig over en fantastisk opera…….
Protestkoncert og demonstration på Det kongelige teater
I 2006 gik det så godt i Danmark, at vi – i følge daværende finansminister Thor Pedersen – kunne købe hele verden. Island nøjedes ikke med at snakke om hvor meget de kunne købe – de måtte lige undersøge om de virkelig havde råd til at købe hele verden. Og det havde de så ikke……. !
Anders Fogh Rasmussen
I Danmark holdt man fast i en forsigtig finanspolitik og statsminister Anders Fogh Rasmussen formanede arbejderne om at udvise samfundssind. Trods højkonjunktur og økonomisk fremgang måtte arbejderne ikke kræve lønforhøjelse, da man frygtede at det ville føre til en overophedning af økonomien. Så kom finanskrisen og endnu en gang henstillede man til arbejderne om at udvise forståelse for den økonomiske situation….. det var udelukket at kræve lønforhøjelser. I stedet måtte man mange steder finde sig i lønnedgang.
Det kan altså være lidt svært at se logikken, når direktørerne og de højstlønnede samtidig får lønforhøjelse år efter år. Det er simpelthen at gøre grin med arbejderne i Danmark!
Nu har den socialdemokratiskledede regering afskaffet efterlønnen – i stedet er der indført Seniorførtidspension til de allermest nedslidte.
“Seniorførtidspensionen er kun for de mennesker, der i forvejen har været på arbejdsprøvning, er oppe i årene og hvor der er dokumentation for, at de ikke længere er i stand til at arbejde, lyder det fra ministeren.”
»Vi har hele tiden sagt, at seniorførtidspensionen ikke er et alternativ til efterlønnen. Det er et fast track til førtidspension. Det ligger i loven, og det ligger i de svar, der nu kommer fra Socialministeriet«, siger Karen Hækkerup. (se artikel her)
Det vil sige, at man har indført en ordning der er fuldstændig lige som førtidspension – der er overhovedet ingen forskel. Eller sagt på en anden måde, så har man indført en ordning som allerede eksisterer……. det er virkelig imponerende!
Social-og integrationsminister Karen Hækkerup
Og endnu en gang træder politikerne på arbejderne – den almindelig arbejder må pænt vente med at gå på pension til han eller hun fylder 69. Men politikerne på Christiansborg fastholder, at de selv er så nedslidte, at de er nødt til at gå på pension når de er 60. For nye folketingsmedlemmer bliver det fremover ændret, så de kan få pension når de er 62.
Folk lever længere og længere – derfor er det vist klart for de fleste, at efterlønnen skal ændres. Men de fleste har vist også en forståelse for, at det er et problemer for håndværkere, fabriksarbejdere og lign. Mange af de mennesker som har fysisk hårdt arbejde er simpelthen slidt op allerede før de når til efterlønsalderen. Man er nødt til at forstå, at der er forskel på arbejdere, akademikere og kontorarbejdere – deres arbejdsvilkår er så forskellige, at det er både uanstændigt og urimeligt, at de skal være underlagt de samme regler for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Gang på gang bliver de danske arbejdere krænket – denne gang er det ovenikøbet af en socialdemokratisk regering, som hævder, at de er et arbejderparti. Virkeligheden beviser det modsatte – regeringen svigter arbejderne og det samme gælder hele venstrefløjen. Venstrefløjens mærkesager i det 21. århundrede er indvandrere, klimapolitik, ligestilling for kvinder og homoseksuelle, sikring af udkantsdanmark, samt økonomisk fremgang for samfund og erhvervslivet.
Men hvad med arbejderne? Hvem taler deres sag? Sandheden er vist nok, at der er ingen som interesserer sig for arbejderne, undtagen når der skal fiskes stemmer før et folketingsvalg. På en eller anden besynderlig måde, så er interessen for arbejdernes vilkår havnet nederst på politikernes og mediernes prioriteringsliste. Selv en socialdemokratisk regering synes det er vigtigere at styrke erhvervslivet……
Socialdemokratiet svigter både arbejderne, deres egen ideologi og deres historiske baggrund! På den måde er de nærmest ved at diskvalificere sig selv – efterhånden er det svært at definere deres eksistensberettigelse. Helle Thorning har snart elimineret alle socialdemokratiets kerneværdier og dermed også trukket tæppet væk under partiets politiske værdi og betydning. Men det er selvfølgelig ikke noget problem for hende selv; jeg tror nemlig hun ville være meget bedre som statsminister og regeringsleder for en borgerlig regering.
De veluddannede sætter dagsordenen i dansk politik – det er ikke noget problem i sig selv; men de har sendt begrebet “solidaritet” på museum. I dagens Danmark er enhver sig selv nærmest og man hytter sit eget skind……..
Jeg vil ikke fortælle præcis hvor jeg satte mit kryds torsdag eftermiddag, men jeg bliver nødt til at afsløre, at det blev sat ved rød blok. Så er der mange som forventer, at jeg glæder mig over sejren – men det er absolut ikke tilfældet. Jeg synes overhovedet ikke, at rød blok har noget at fejre……
Helle Thorning-Schmidt
I 2005 blev Helle Thorning-Schmidt valgt som leder af Socialdemokratiet. Ved valget i 2007 fik de det dårligste valg i 100 år….. og denne gang er de gået yderligere tilbage. Det kan man altså ikke kalde nogen succes. Efter 10 år med en blå regering skulle man tro, at rød blok kunne vinde med en solid og overbevisende valgsejr; men det er heller ikke tilfældet. Faktisk vandt rød blok med kun 8.483 stemmer – det er jo næsten pinligt.
Mange borgerlige vælgere siger, at torsdag var “en sorgens dag”. Jeg synes det er udtryk for manglende perspektiv. Alle ved at i dansk politik skifter magten fra side til side med passende mellemrum. Efter 10 år med en blå regering var tiden ved at løbe ud…. igen er det vigtigt at huske, at det blev kun en kneben valgsejr til rød blok. Dertil blev Lars Løkke Rasmussen valgets topscorer med 56.285 personlige stemmer og Venstre gik frem med et mandat. Det er ganske imponerende, når man i forvejen er Danmarks største parti og har siddet med magten i 10 år.
Lars Løkke Rasmussen
Jeg synes at Lars Løkke har været en svag statsminister, men det skyldes tildels at han aldrig har vundet magten. Han fik statsministerposten overdraget af Anders Fogh Rasmussen. Men Lars Løkke er den som har vundet mest i dette valg; han har vundet både selvtillid, troværdighed og personlig styrke. Man kan ikke forestille sig en statsministerkandidat som er stærkere og bedre rustet til det næste valg. Den blå blok kunne næsten ikke have fået et bedre valg og derfor burde de borgerlige vælgere glæde sig.
Som statsminister bliver Helle Thorning afhængig af både de radikale og Enhedslisten. Det er svært at forestille sig, hvordan to partier der ligger SÅ langt fra hinanden skal samarbejde – Helle Thorning får en meget svær opgave som regeringsleder. Det kræver næsten et helt mirakel, hvis de fire partier i rød blok skal blive enige om noget som helst. En kompetent politiker og en dygtig regeringsleder kunne sikkert også gøre det, men jeg mener ikke at Helle Thorning er nogen af delene. I stedet frygter jeg, at Helle Thornings røde regering bliver en stor fiasko og så varer det mange, mange år før rød blok får chancen igen.
Der er ligger en stor udfordring på Helle Thornings skuldre…. men ansvaret ligger først og fremmest på alle de socialdemokrater der har valgt hende som leder af partiet. De har ansvaret for Danmarks fremtid.
I morgen er der valg til folketinget – det er en dag som jeg har set frem til med meget blandede følelser i 4 år. Hvem i alverden skal jeg stemme på? Jeg har ikke lyst til at stemme på den blå blok; jeg er ikke så vild med deres politik og samtidig mener jeg, at Lars Løkke er en svag statsminister.
Helle Thorning-Schmidt
Så er der den røde blok; men efter min mening er Helle Thorning den mest utroværdige politiker i hele folketinget. Da hun blev valgt som leder af Socialdemokratiet, var det udelukkende fordi hun påstod, at hun kunne slå Anders Fogh. Det gentog hun igen og igen og igen…… men hun fortalte aldrig noget om hvordan. Hun fremlagde ingen politiske tanker eller visioner. Det var bare en masse tomme og overfladiske floskler og det evigt gentagede: “Jeg kan slå Anders Fogh”.
Ved valget i 2007 svigtede Helle Thorning dette løfte. Hun slog ikke Anders Fogh. I stedet fik Socialdemokratiet det dårligste valg i 100 år – men det forhindrede ikke Helle Thorning i at fremstille valg som en stor succes. På den måde føler jeg at hun uafbrudt prøver at føre vælgerne bag lyset…. og det samme gælder selvfølgelig hendes tro væbner Henrik Sass Larsen. Der er mange mennesker i Socialdemokratiet som har været fremme med kritik; i 2009 afviste Henrik Sass Larsen alt kritik med at udtale at “Mine kritikere hører fortiden til“. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere arrogant – og dumt! Jeg tror at både Henrik Sass Larsen og Helle Thorning kunne lære en masse, hvis de ville lytte til kritikken.
Mette Frederiksen
I foråret opgav sociologen Henrik Dahl kampen på venstrefløjen i det han samtidig konkluderede at “De røde er en katastrofe“. Hvis vi holder os til toppen i socialdemokratiet, så er jeg 100% enig med Henrik Dahls kritik. Mette Frederiksen udgav “Ti teser” og Ritt Bjerregaard lavede “Den røde skole“. Men hvad har Helle Thorning og Henrik Sass Larsen bidraget med? Intet!
Hvem skal jeg stemme på: Lars Løkke og hans blå blok, selv om jeg slet ikke er enig med deres politik? Eller rød blok med Helle Thorning, som efter min mening er den dårligste, den mest utroværdige og den MINDST egnede statsministerkandidat nogensinde????
Jeg føler, at jeg skal vælge mellem pest og kolera! Derfor har jeg længe overvejet at lade være med at stemme….. når jeg siger det, så er der altid nogen som fortæller mig, at man SKAL stemme for det er ens borgerpligt! “man skal” og “pligt” er jo solide småborgerlige kernebegreber, men HVOR står det???? Der står i grundloven at vi har stemmeret, men der står altså ikke at vi har stemmepligt – det er som regel noget der kun findes i diktaturstater.
Grundloven fra 1953
Så er der straks nogen som skriger, at så skal man heller ikke brokke sig bagefter! Hallo – der er vist nogen som ikke kender grundloven. Ytringsfriheden er sikret i grundloven lige så vel som stemmeretten. Hvis jeg undlader at stemme, så har jeg gode, seriøse og velovervejede grunde til det, som jeg gerne vil fortælle om. Og selv om jeg ikke havde en eneste grund, så er det underordnet, for vi har stadig ytringsfrihed. Når folk forsøger at fratage sofavælgerne deres ytringsfrihed, så er det simpelthen et angreb på deres menneskerettigheder – men det er også et angreb på demokratiets grundvilkår. Jeg synes det er direkte uanstændigt.
Så er der altid nogen som siger, at man skal stemme blank – nej jeg vil ikke. Hvis jeg ikke stemmer på nogen, så gider jeg slet ikke spilde min tid på det. Så vil jeg hellere være sofavælger…. modsat mange andre, så har jeg nemlig stor respekt for sofavælgerne! For nogen tid siden så jeg et afsnit af “Dagens mand – homo edition”, hvor Pelle Hvenegaard spurgte en af deltagerne om hvem der er Danmarks statsminister; det vidste han ikke! Hvis folk ved SÅ lidt om politik, så synes jeg det er helt fint, at de bliver hjemme på sofaen…. jeg mener faktisk det er udtryk for en passende selverkendelse!
Afslutningsvis kan jeg berolige alle læsere med, at jeg har besluttet hvem jeg vil stemme på…. men det er stadig et valg, som jeg har det rigtig dårligt med. Jeg tror ikke på at Helle Thorning vinder, men jeg er sikker på, at Lars Løkke taber! Og så forudser jeg fire år med en meget svag og utroværdig statsminister, og en regering der er nærmest handlingslammet på grund af interne stridigheder.
Nye kommentarer