You are currently browsing the category archive for the 'Privatliv' category.
Møns klint
Jeg må indrømme, at jeg var godt morgensur, da jeg stod op lørdag morgen klokken 6 – jeg bryder mig ikke om at stå tidligt op og jeg kommer sjældent tidligt i seng. Denne nat havde jeg da også kun fået 3 timers søvn.
Lotte var hos mig lidt over 8 og vi stod nede på gaden, da Donald kom og hentede os. Så kørte vi straks mod Møn, hvor vi mødte Sister Bonde. Vi gik langs klinten indtil vi fandt en trappe som førte os ned til vandet. Så var der pause: Sister havde bagt boller til os alle, med forskelligt lækkert pålæg, som vi sad og spiste på en stor træstub ved vandet. Det var lige hvad vi trængte til. Derefter gik vi en lang tur langs vandet, mens vi snakkede og grinede – det var rigtig hyggeligt.
I bilen havde vi talt om, at det var ærgerligt, at der vist ikke var tid til at se Geo-Centret og deres udstilling om danmarks udvikling. Efter turen rundt på klinten havde jeg dog skiftet mening: Vi havde hygget os så meget, at jeg slet ikke havde lyst! Vi fortsatte til slagteren i Stege, som Sister flere gange har blogget om. Her mødte vi også Sanne og hendes mand. Frokosten hos slagteren, var lige så god som Sister havde lovet os. Der var en meget lækker salatbar, så jeg fik også alt hvad jeg havde brug for. Da vi havde spist, må jeg indrømme, at jeg havde MEGET LIDT energi tilbage. Og jeg tror at de andre havde det på samme måde. Jeg havde bare lyst til at sidde og slappe af……
I Stege sagde vi igen farvel til Sanne og hendes mand, hvorefter vi fortsatte turen: Sister havde inviteret til kaffe og the – jeg havde blåbærmuffins med. Det var én af grundene til at jeg kom så sent i seng om aftenen. De er supernemme at lave. Det tager kun 10 minutter og opskriften kan man finde her. På dette tidspunkt var de dog blevet en smule ramponerede – de brød sig vist ikke om, at Lotte og jeg løb om kap ned af trapperne! Det var rigtig hyggeligt at møde både Jens og sønnen. Igen blev der snakket og grinet….
Klokken 16 satte vi os igen i Donalds bil og startede turen nordpå. Da vi kom til Bispebjerg gav jeg the! Jeg har overhovedet ingen ide om hvornår Donald gik. Jeg tror han blev en times tid. Men jeg ved at Lotte gik kvart over ni – da havde vi sandelig også fået snakket om lidt af hvert. Men jeg tror at vi alle kunne have snakket meget længere, hvis vi havde haft mere energi.
Det var en lang dag, hvor der blev snakket, hygget og grinet alt det vi kunne klare – og jeg nød det utrolig meget. Det er altid hyggeligt, når vi holder blogtræf rundt omkring på forskellige cafeer og jeg håber, at vi snart skal have sådan et blogtræf igen. Men jeg synes også at det vigtigt at have nogle gode oplevelser sammen med mennesker man godt kan lide. Derfor håber jeg bestemt også, at der bliver arrangere flere af den slags turen i fremtiden.
Tusind tak til Sister, som havde arrangeret det hele og tak til alle som var med. Jeg glæder mig til vi ses igen. Det var virkelig “just a perfect day“……
Lotte og Sister Bonde
Donald og Lotte, som er i gang med at undersøge klinten.
Jeg har ikke været meget på bloggen i flere uger, men der er sket en hel del i mit liv. Det vigtigste er, at jeg har fået ny lejlighed. Jeg fik beskeden den 20. juli og så fik jeg rigtig travlt. Hele sidste uge gik med at rydde op i skabe, skuffer og kælderrum. Der blev smidt en masse ud og det var ret hårdt. Torsdag var så den store pakkedag. Da jeg var færdig med at pakke sent om aftenen, gik jeg i gang med at gøre rent i køkkenet…. jeg kom i seng klokken 5 om morgenen.
Og så stod jeg op igen klokken 8. Så pakkede jeg de sidste ting. Den nye lejlighed ligger lige rundt om hjørnet, så jeg begyndte selv at slæbe mine ting over i den nye lejlighed. Halv tre kom flyttefolkene og vi var færdige klokken 6 – og så mener jeg fuldstændig færdig. Og udmattet. På det tidspunkt følte jeg mig mere død end levende. Men jeg begyndte straks at pakke ud og sætte på plads. Jeg gik i seng klokken 2, men da var seng, sofa og bogreoler på plads. Og alle mine bøger var sat på hylderne. De står endnu ikke i alfabetisk rækkefølge, men den fornøjelse har jeg endnu til gode.
Jeg flyttede misserne før flyttefolkene kom – og det var en særdeles traumatisk oplevelse. Da jeg lukkede dem ud af flyttekasserne, drønede de ud i køkkenet, hvor de ledte efter et skab at gemme sig i. Det havde de nemlig i den gamle lejlighed. Men det er der ikke her. Så drønede Storebror gennem stuen og knaldede hovedet mod vinduet i altandøren, i et desperat forsøg på at flygte. Det var meget ubehageligt. Lillebror fandt et hjørne at gemme sig i og Storebror sprang op på de øverste køkkenskabe.
Lillebror hyperventilerer og Storebror har gemt sig på køkkenskabene.
Jeg blev sammen med dem et kvarters tid, men så var jeg jo nødt til at fortsætte. Da jeg kom tilbage næste gang – cirka 5-10 minutter senere – sad Lillebror og hyperventilerede bag en radiator. Puha, det var rigtig grimt. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. Så fandt jeg Storebror, som stadig gemte sig på toppen af køkkenskabene. Da jeg rørte ved ham, var han fuldstændig stiv – stiv som et bræt. Da jeg rørte ved ham igen var der stadig ingen reaktion. Fuck, tænkte jeg, han er død. Han er simpelthen død af skræk. Jeg hev mobilen frem og var klar til at ringe 112. Ja, det var altså det eneste jeg kunne komme i tanke om. Så sprang jeg op på køkkenbordet og greb fat i ham. Heldigvis var han ikke død. Men mit hjerte hamrede og jeg var tæt på at gå i panik.
Allerede fredag aften begyndte Lillebror at se sig omkring. Og i dag ser det ud til at Storebror også begynder at slappe lidt af. Nu har han også ligget under sofaen i tre dage. Men der er stadig ingen af dem som vil spise noget og det bekymrer mig en lille smule. På den anden side kan jeg se at det går fremad, så jeg er sikker på at det nok skal gå.
Jeg har haft travlt med at pakke ud og i dag skal jeg gøre rent i den gamle lejlighed. Derfor har jeg endnu ikke haft tid til at nyde at være i den nye lejlighed. Men jeg er allerede rigtig glad for den. Selv om den ligger på en af de mest trafikerede veje i København, så er der mere fred og ro her, end der var i den gamle lejlighed. Og det betyder meget for mig. Jeg sætter meget pris på fred og ro. Men naboerne er vist meget stille og der er ingen skrigende børn. Hverken indenfor eller udenfor. Både fredag og lørdag havde underboen gæster og spillede musik. Men bortset fra cirka en halv time, så var det ikke så højt at det generede. Jeg kunne næsten ikke høre det. Og det stoppede begge dage omkring klokken 23 – det kalder jeg en god underbo.
I dag skal jeg gøre rent i den gamle lejlighed. Tirsdag er der syn på den gamle lejlighed. Onsdag er der syn på den nye lejlighed – og så håber jeg, at jeg også kan nå en tur i Ikea. Så håber jeg at en af mine venner kommer forbi torsdag eller fredag og hjælper med at sætte nogle gardiner eller persienner op. Det er absolut nødvendigt. Om morgenen har jeg solen lige ind i soveværelset og om aftenen har jeg den lige ind i stuen. Det er megavarmt. Jeg tror det er den varmeste lejlighed jeg nogensinde har været i.
Men jeg er ekstremt glad for den nye lejlighed. Jeg går hele tiden og tænker, at nu er jeg lykkelig. Her bliver jeg rigtig glad for at bo. Nu skal jeg lige have overstået de sidste opgaver og så glæder jeg mig til nogle dage hvor jeg bare skal nyde det og slappe af. Det trænger jeg til, for jeg er helt seriøst MEGATRÆT.
Udsigten fra min nye altan. Man kan se helt til Frederiksberg rådhus.
Udsigten fra badeværelset.
Jeg har længe vægret mig mod at skrive dette indlæg, men efterhånden er der vist ingen vej uden om.
Min blog er jo gået fuldstændig i koma. Der er ikke fordi at jeg mangler noget at skrive om – tværtimod. Jeg er faktisk dybt frustreret over alt det som jeg gerne ville skrive et indlæg om. Men jeg har simpelthen ikke overskud til det. Lige nu sker der utrolig meget i mit liv; masser af gode forandringer og positive omvæltninger – problemet er vist, at der sker så meget, at jeg næsten ikke selv kan følge med. Dem som jeg har mødt ude i virkeligheden, ved en lille smule om hvad der foregår! 
Derfor har jeg ikke overskud til at skrive noget som helst og jeg har heller ikke tid til at komme rundt hos alle jer andre.
Jeg har længe overvejet om jeg skulle holde en rigtig blogpause. Men det har jeg ikke lyst til, for jeg ved jo ikke hvor længe det varer og jeg håber, at jeg vender tilbage så hurtigt som muligt. Men jeg ved det ikke….. måske kommer der et indlæg i morgen. Måske kommer der et indlæg i næste uge. Jeg ved det ikke! Men der kommer sikkert til at gå nogle uger eller måske et par måneder før jeg igen har styr på mit liv og kan vende tilbage for fuld kraft.
I mellemtiden kommer der måske nogle få indlæg – måske ikke. Engang i mellem vil jeg kigge rundt i blogland, men det bliver vist kun sådan fra tid til anden.
PS: …. og dette indlæg påvirker naturligvis ikke blogtræf og operakoncert i august. Det skal vi da ikke gå glip af. 
Da 30 ud af 42 lande havde afgivet deres stemmer ved årets melodi grand prix i Moskva, udtalte den danske kommentator, Nikolaj Molbech, at “der begynder at tegne sig et stabilt billede”. Jeg overvejede om han havde sovet, for Alexander Rybak havde fra starten lagt sig i spidsen med dobbelt så mange point som nummer to. Og den føring holdt han gennem hele stemmeafgivningen. Det er bestemt ikke for at være negativ, men det var egentlig lidt kedeligt. Der var ikke den mindste spænding eller usikkerhed om resultatet. Norge sluttede med 387 point og det er første gang at nogen har fået mere end 300 point. Det var en meget flot og overlegen sejr til Alexander Rybak og “Fairytale”.
Desværre har Norges sejr nogle uheldige konsekvenser: i følge Hege betyder det nemlig, at verden ikke står til påske…….!
Niels Brinck blev kun nummer 13 med “Believe again”. Det er jeg meget forbavset over og jeg har lidt svært ved at forstå det. Jeg kan heller ikke forstå at Island blev nr. 2 – jeg synes det var en meget kedelig sang, men der er åbenbart en masse mennesker som er uenige med mig.
Men jeg synes bestemt ikke at vi skal være skuffede over Brinck´s placering. Han blev nr. 13 ud af 42 lande – det er da helt ok, selv om jeg havde forventet at det ville gå lidt bedre.
Årets pinligste indslag kom ikke fra deltagerne, men fra årets pauseshow, der bestod af en håndfuld storbarmede og halvnøgne kvinder med meget små trusser og stramme, våde t-shirts, der kastede sig rundt i en spand vand. Havde jeg set dette show på en stripbar, så ville det formodentlig være en hel del over det niveau jeg forventede sådan et sted. Men til et melodi grand prix synes jeg at det var usædvanligt vulgært og smagløst. Jeg har aldrig set noget der var så plat og tarveligt.
Her har jeg cyklet 1000 gange da jeg var barn...
Det er længe siden at jeg har skrevet på bloggen. Det betyder ikke, at jeg ikke har noget at skrive om – tværtimod! Jeg har haft travlt og jeg har oplevet en masse. Først og fremmest har jeg været i jylland et par gange. Det er rimelig hårdt, når man skal op kl. 5 om morgenen, ud af døren kl. 6 og derefter sidde i offentlig transport 13 timer – det er inkl.hjemturen! Når besøget varer ca. 5 timer, betyder det at man er hjemme igen lidt efter midnat. Og så har man virkelig ondt i røven, ryggen, benene og resten af kroppen. Efter sådan en tur varer det lige et par dage, inden jeg føler mig helt frisk igen!
Den tyske tenor Jonas Kaufmann
Derudover har jeg været på nogle gode udflugter og jeg har været til koncert med den tyske tenor Jonas Kaufmann på Glyptoteket. Jonas Kaufmann sang lieder af Schubert, Schumann og Strauss. Det var en god koncert, men også en meget seriøs koncert. Jeg kunne godt få den tanke, at han ville lægge afstand til sine konkurrenter med dette program – hvor der ikke var én eneste opera-arie. Jonas Kaufmann har vist, at han kan håndtere det seriøse repertoire, men jeg ville da gerne have hørt ham synge nogle af de stykker, som efterhånden har gjort ham kendt som en af verdens allerbedste tenorer! Thomas Michelsen har skrevet en fantastisk anmeldelse i Politiken – jeg har aldrig før læst en anmeldelse der var så beruset og begejstret. Det er lidt vildt. Men det var virkelig en god koncert.
Så er det også grandprix-uge. Jeg synes det er en rigtig god ide, at man har valgt at lave to semifinaler og en finale på lørdag. Men jeg er imod alle former for jury – det burde udelukkende være tv-seerne som afgjorde hvem der skal vinde. Jeg har på forhånd hørt alle sangene på youtube og der er kun ganske få sange som jeg kan lide. Derfor sad jeg og zappede lidt rundt, mens jeg så semifinalen tirsdag.
Efter min mening har Sverige én af årets dårligste sange. Jeg er vild med opera, men jeg kan ikke udstå sådan noget opera-pop som Malena Ernman synger. Derudover er sceneshowet så pinligt, at jeg slet ikke kan holde ud at se på det. Jeg synes det er så pinligt og elendigt, at jeg får røde knopper – fuldstændig som når jeg hører Paul Potts eller Andrea Bocelli. De skulle alle sammen sendes ud på en øde ø……….
Finland ligger ret højt på min hitliste med Waldo´s People og “Lose Control”, men de var desværre ikke helt så overbevisende til semifinalen i tirsdags. Estland er en anden af mine favoritter. Deres sang minder lidt om Enya, men jeg kan vældig godt lide det. Jeg synes det er meget smukt.
Men det er jo fuldstændig lige meget, for det er vist allerede afgjort – jeg er 100% sikker på at Norge vinder. Det er virkelig en god sang; den er simpel, original og fantastisk. Alexander Rybak er dødhamrende charmerende og danserne er geniale – jeg er vild med deres show! Jeg har sikkert hørt denne sang 100 gange og den bliver staddig bedre og bedre!
I følge Ladbrokes.com får Sverige, Malta, Armenien, Bosnien og Herzegovinia, Storbritanien, Island, Frankrig og Tyskland en bedre placering end Danmark. Men det tror jeg simpelthen ikke på. Det er mange år siden, at jeg har troet på en dansk sang, men i år forventer jeg, at Danmark følger lige i hælene på Norge……..
Dronningens fødselsdag.
Det er den 16. april. Det er dronningens fødselsdag – og jeg skulle naturligvis ind for at vinke på slotspladsen. Jeg fulgtes med en af mine venner til Amalienborg slot. Vi tog metroen til Kongens Nytorv og herfra lignede det nærmest en folkevandring ned gennem Bredgade. Vi kom lidt sent og skulle ikke vente længe før garden kom og spillede. Endelig blev afspærringen fjernet og alle folk myldrede ind på slotspladsen. Fem minutter senere kom dronningen kom ud på balkonen sammen med resten af den kongelige familie. Dagens hit var prinsesse Isabella, som pressede ansigtet nysgerrigt gennem gelænderet. Der er ingen tvivl om, at hun syntes det var meget spændende.
Bagefter spiste vi en rigtig god frokost i “Den grønne kælder”. Det har på alle måder været en dejlig dag og jeg glæder mig allerede til næste år. Naturligvis er det lidt fjollet at tage ind til Amalienborg for at vinke til dronningen. Men det er også meget hyggeligt. Der er en virkelig god stemning og alle er i godt humør. Det er også sjovt at se, hvor mange forskellige mennesker der kommer: unge og gamle, børnehaver, turister, mænd med høj silkehat og kjolesæt, vagabonder med deres barnevogne og mange, mange flere. Det er faktisk en skøn oplevelse, som jeg gerne vil anbefale til alle dem som aldrig har prøvet det.
Livgarden spiller altid, før dronningen kommer ud på balkonen.
Hele den kongelige familie på balkonen.
Mig og Mumitrolden!Fotograf: Sister Bonde.
Lørdag havde Lotte arrangeret blogtræf på La Oficina – denne gang med fællesspisning. Jeg synes at maden var en kæmpe succes. Der var masser af spændende mad og alle havde virkelig foldet sig ud. Det var meget bedre end det mad man får på mange restauranter. Selv om jeg er veganer, var der også masser af mad jeg kunne spise. Alligevel gik jeg lidt ud over de veganske principper. Både Bente og Uffe havde lavet vegetartærter og dem var jeg jo nødt til at smage. Det var meget, meget lækkert. Jeg havde desværre glemt mit kamera, men Madame har taget et godt billede af maden.
Inden blogtræffet blev jeg hentet af Sister Bonde og da vi kom frem havde hun en overraskelse til mig: en fødselsdagsgave. Det var en tegning som Stefan havde lavet af Mumitrolden. Jeg er normalt ikke særlig vild med at få gaver…. men der er altid undtagelser! Jeg er vild med den tegning. Stefan har virkelig fanget Mumitroldens personlighed. Han ser lidt forvirret ud, som om at han ikke rigtig ved hvad der foregår. Og lidt skeptisk. Men samtidig også både sød og charmerende. Sister påstår, at han ligner mig. Jeg er ikke enig – men jeg vil da straks overveje at tabe mig 15 eller 20kg.
Der blev som altid snakket rigtig meget. Jeg delte et par flasker rødvin med Leif og det var hyggeligt. Men det blev meget sent – alt for sent. Alligevel smuttede Marianne og jeg lige forbi Centralhjørnet for at drikke en øl. Vi gik ind til byen – efter de mange timer til blogtræffet, var det rigtig dejligt at komme ud i den friske luft og bevæge sig. Det var også rigtig hyggeligt på Centralhjørnet. Vi fik snakket en masse og humøret var i top. Derefter slæbte Marianne mig med til Vesterbro, hvor Therese gav drinks. Klokken var vist 6 om morgenen, da jeg endelig stod på rådhuspladsen og ventede på en bus.
Det er meget lang tid siden at jeg har været ude så sent. Jeg kan godt lide at gå i byen, men jeg foretrækker at komme forholdsvis tidligt hjem – helst omkring midnat eller kort tid efter. Når det bliver for sent, så er der alt for mange mennesker som er alt for fulde og man møder alt for mange idioter. Da jeg stod og ventede på bussen, var der to små, unge piger som svinede tre unge indvandrerfyre til. Pigerne var fuldstændig hysteriske og bindegale. De svinede drengene til, kaldte dem nogle forbandede perkersvin og sagde de skulle skride hjem til deres “fucking bøsselandsbyer”. De var allerede i gang da jeg kom, så jeg ved ikke hvordan det startede. Umiddelbart har jeg svært ved at forestille mig, at de unge fyre havde gjort pigerne noget, for de var meget rolige og prøvede at tale pigerne ned på en meget pæn og fornuftig måde – mens pigerne stod og skreg dem ind i ansigterne som om at de var fuldstændig sindssyge. Jeg er meget imponeret over drengenes tålmodighed. Det hele endte med at drengene simpelthen gik deres vej – stille og roligt. Det gjorde pigerne så rasende, at den ene af dem ringede til nogle venner og forlangt at de straks skulle komme og give drengene nogle tæsk. Det gad vennerne ikke og så flippede pigerne fuldstændig ud. Og så kom min bus endelig….. det var rigtig dejligt at komme hjem og kravle ned under dynen!
Jeg har tænkt meget på, hvordan jeg skal beskrive lørdagens blogtræf. Jeg tror at “begivenhedsrig” er en meget dækkende beskrivelse!
Mislykkede citron cookies!
Jeg har lige brugt hele eftermiddagen på at lave en omgang mislykkede citron cookies til blogtræffet i morgen. For det første er de grimme og for det andet smager de ikke som de plejer. Øv, hvor er jeg arrig. Jeg har lavet dem så mange gange og de plejer at blive fantastiske. Heldigvis ved jeg godt hvad jeg har gjort forkert: jeg har simpelthen fulgt opskriften, i stedet for at gøre som jeg plejer. Øvvvv – jeg er simpelthen så sur og muggen!
Lige om lidt skal jeg heldigvis mødes med Harning og så gider jeg ikke tænke mere på de fordømte småkager!
For kort tid siden kørte motorcyklerne mod Klampenborg for at åbne bakken. Det betyder at NU er det forår. Det kan man ellers ikke mærke på vejret i dag; det er koldt og det både sner og regner. Alligevel var der ingen tvivl om at humøret var højt da de kørte forbi. Undtagen lige hos ham der holdt på den anden siden af vejen; han sad på sin motorcykel med armene over kors og stirrede arrigt/opgivende efter alle de andre motorcykler som drønede forbi. Stakkels mand.
Jeg er egentlig ikke særlig interesseret i motorcykler. Der er da nogen af de der motorcykelfyre som er superlækre i deres stramme læderoutfit, men det kan man jo ikke se når de drøner forbi. Men jeg bor lige ved siden af ruten og derfor skulle jeg selvfølgelig ned og se det, sammen med alle de andre som trodsede vejret.
Motorcykler på vej mod Bakken. De havde fart på og det var ikke nemt at få et ordentligt billede.
I mange år har Det kongelige teater åbnet sæsonen med en stor operakoncert. Først var det i Frederiksberg have, men der var slet ikke plads nok og derfor blev koncerten snart flyttet til Søndermarken. For nogle år siden blev den så flyttet til Fælledparken. Af forskellige grunde har jeg aldrig været med til operakoncerterne i Fælledparken, men før det har jeg nok været til 12 eller 13 operakoncerter. Deromkring!
I år bliver der ingen operakoncert og jeg er dybt, dybt skuffet. Der kommer en forestilling, men det bliver en blanding af både opera, ballet og skuespil. Det kongelige teater kalder det selv for “en storstilet samlet event“. Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg er hverken til ballet eller skuespil. Samtidig bliver forestillingen flyttet til Eksercerpladsen ved Rosenborg slot. Der kan jo ikke være mange mennesker! Resten kan se forestillingen på en storskærm i Kongens have! Jeg synes det er en usædvanlig dårlig ide! Det er jo ikke det samme som at sidde sammen med 60-70.000 mennesker og se det på scenen!
Alligevel vil jeg foreslå, at vi laver et blogtræf og følges til forestillingen:
LØRDAG DEN 15. AUGUST, KL.18!
VI MØDES VED RUNDETÅRN KL.12!
Der er sikkert nogen som synes at det er alt for tideligt. Men det er det slet ikke. For det første er der mange som kommer allerede tideligt om morgenen. For det andet plejer dagen faktisk at gå alt for hurtigt. Vi skal jo spise frokost, snakke og hygge os. Selvfølgelig er der et tidspunkt midt på dagen hvor tiden går lidt langsomt. Men bagefter plejer alle at være enige om, at det slet ikke er for lang tid at vente, for det plejer at være megahyggeligt. Derudover handler det jo også om at få en god plads. Jeg håber selvfølgelig at vi kommer ind på Eksercerpladsen! Hvis der allerede er fyldt kl.12, så får vi i hvert fald en god plads foran storskærmen i Kongens have.
Hvert år er der nogen af dem jeg skal følges med, som protesterer mod at komme så tideligt. Det er naturligvis kun dem som aldrig har været med før. Alle andre glæder sig til de hyggelige timer. Og jeg vil straks gøre opmærksom på, at jeg bryder mig ikke om folk som kommer senere, mens vi andre skal bruge hele dagen på at holde gode pladser. Jeg synes det er usolidarisk. Efter min mening er der kun to gode grunde til at komme senere: den ene gælder alle dem som skal arbejde. Den anden grund er lang rejsetid. Hvis folk kommer fra Fyn eller Jylland, så kan jeg godt forstå at de ikke vil stå op klokken 5 om morgenen for at være i København kl. 12! Så er de også alt for trætte når de kommer frem og det er jo ikke sjovt.
Denne dag er maden mindst lige så vigtig som forestillingen! Vi skal hygge os og vi skal have masser af god mad. Men her har jeg igen en lille regel som jeg insister på at fortsætte: jeg nægter at koordinere hvem der laver hvad! Det er fuldstændig overflødigt. Hvert år er de fleste utrolig kreative og vi plejer at få det lækreste luksusmad! Og sådan skal det netop være denne dag! Kun det bedste er godt nok. Og der skal være rigeligt af det, for vi plejer at spise mange gange – man skal jo huske, at det er mange timer. Vi spiser frokost midt på dagen. Så spiser vi måske lidt inden koncerten og ofte spiser vi igen noget i pausen midt på aftenen. Og det er skam ikke det samme vi spiser. I pausen er det lækkert med noget helt andet – for eksempel pølsebrød, sandwich eller lign. Jeg ved godt hvad jeg har med, men det skal være en hemmelighed og en overraskelse, hæhæ! Men jeg tør garantere, at det bliver superlækkert.
Naturligvis er der ingen regler uden undtagelse – det gælder også denne. Jeg håber at en eller to vil melde sig til at lave kartoffelsalat. Ellers tror jeg nemlig ikke at der er nogen kartoffelsalat! De fleste vil hellere lave et eller andet spændende, som de kan imponere alle andre med. Jeg synes selvfølgelig at det er en supergod ide – men vi kan ikke holde frokost uden kold kartoffelsalat. Og her vil jeg gerne afsløre, at jeg selv kommer med en vegansk karfoffelsalat. Men det er naturligvis kun en lille del af det mad jeg tager med!
Endelig har jeg et lille foreslag: Jeg håber selvfølgelig at der er mange som har lyst til at være med. Måske også nogen fra Fyn eller Jylland? Måske også fra Norge, Sverige eller Belgien? Men jeg synes at de skal være fritaget for at komme med mad. De skal rejse langt og det koster jo også. Derfor synes jeg at alle vi andre skal sørge for maden.
Der er måske også nogen som synes at de ikke har tid til at lave mad. Eller at de ikke er så gode til det. Så foreslår jeg at de kommer med for eksempel ost. Eller frugt. En pose slik er faktisk heller ikke en dårlig ide sådan en lang dag. Eller nødder! En kage er også en god ide. Jaja, det lyder underligt, specielt hvis det er en varm sommerdag med hedebølge. Første gang en af mine venner kom med en kage blev jeg faktisk lidt overrasket – men det viste sig alligevel, at det var et rigtigt godt initiativ, som alle var meget glade for. Der er mange muligheder og vi kan slet ikke få nok!
Jeg håber at der er mange som vil med og det er naturligvis ment som en invitation til alle som læser dette indlæg – også gerne nye bloggere. Operakoncerten plejer at være årets begivenhed, som jeg glæder mig til i flere måneder. Jeg bruger mange timer på at planlægge maden og jeg laver mad i flere dage inden koncerten! På selve dagen kommer jeg slæbende med mad, vin, vand, tæpper og alt muligt andet, så jeg er fuldstændig smadret når jeg endelig kommer frem! Det er den eneste dag, hvor jeg frivilligt SPRINGER ud af sengen klokken 7 om morgenen og slet ikke kan få tiden til at gå før jeg skal afsted. Men jeg elsker det og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at det som sædvanligt bliver en helt utrolig og fantastisk dejlig dag!
Nye kommentarer