You are currently browsing the category archive for the ‘Veganerliv’ category.
I går skrev jeg et begejstret indlæg om skumfiduser fra Strangas. Jeg skrev at de er veganske, men det er desværre IKKE sandt.
Jeg sendte en mail til Strangas, med et link til mit blogindlæg. I dag har jeg modtaget en mail fra dem og de skriver:
“… der er desværre sket en stor fejl.
Begge skumfiduser er lavet gelatine, og de print der er kommet på dem med lakrids, er blevet fejltrykt. De vil blive skifet hurtigst muligt. Det er en KÆMPE fejl fra vores side, da vi ved hvor meget det betyder for veganere at spise korrekt, så det skal vi virkelig beklage! Resten af indholdet er som oplyst, og der er ikke farvestoffer i som vi skriver.”
Øv, øv, øv – jeg er både skuffet og ærgerlig. Jeg er selvfølgelig ikke glad for, at jeg har spist død gris; men jeg synes det er endnu værre, at jeg har anbefalet flere hundrede mennesker at gøre det samme. Jeg kan jo se, at der er rigtig mange som har læst mit indlæg! Jeg beklager og undskylder en million gange.
Fejl sker – det er dødhamrende ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det. Hvis man skal se lidt positivt på denne historie, så er det jo godt at fejlen blev opdaget så den kan blive rettet inden flere veganere kaster sig over Strangas marshmallows; Strangas skriver, at etiketterne bliver skiftet hurtigst muligt.
Endnu en gang undskyld til jer alle sammen; jeg håber ikke, at I har nået at spise alt for meget død gris. 
Skumfiduser med lakrids
Lørdag aften blev der holdt vegetarfest i København; vi var 85 mennesker og mange var kommet både fra Jylland, Fyn og Sverige. Heldigvis har vi fundet et godt sted som kun ligger nogle få minutters gang fra hovedbanegården.
To borde med vegansk mad og bagest et bord med kager.
Jeg er ret imponeret over fremmødet; jeg har selv været ansvarlig for tilmeldinger og økonomi. Derfor ved jeg, at der kun var én eneste af de tilmeldte som ikke dukkede op. Til gengæld kom der en enkelt som ikke var tilmeldt…. Asta var ansvarlig for borddækning og alle forberedelserne. Jeg ved ikke om hun havde husket at tælle alle børnene med, men jeg må jo nok indrømme, at jeg havde glemt at informere hende om 8 tilmeldinger som var kommet i sidste øjeblik. Det betød, at det var noget af en udfordring, at finde pladser til de sidste som ankom.
Glade veganerforældre….
Som sædvanlig var deltagernes alder meget spredt; på billedet kan man se den yngste deltager, som kun er et par uger gammel. Den ældste deltager var en dame som formodentlig var i starten af 70erne – jeg turde ikke spørge. 
Alle kommer med en eller to retter til fællesbuffetten. Der er jævnligt nogen der spørger om vi ikke skal koordinere hvem der kommer med hvad – det har jeg kæmpet imod med næb og klør, siden vi begyndte at holde disse store fester. Det er jo slet ikke nødvendigt. Jeg tror aldrig vi har oplevet, at der var to personer der kom med det samme – og hvis det sker, så er de to retter sikkert så forskellige, at det slet ikke gør noget.
Et udsnit af buffetten.
Efter maden gav Linse og Røsle en svensk sommervise, mens de spillede guitar og cello. Den lille koncert sluttede med at Linse spillede et lille stykke af Bach.
Efter det musikalske indslag var der pause en times tid; omkring halvdelen af deltagerne kender hinanden ret godt. En fjerdedel kender vist et par stykker og den sidste fjerdedel kender som regel slet ikke nogen som helst. Men der er altid en utrolig god stemning til vores fester og folk er bestemt ikke bange for at lære nye mennesker at kende. Det betyder også, at der er en infernalsk larm af folk som snakker og griner i munden på hinanden. Mit stakkels, stakkels hoved….. allerede efter et par timer sidder jeg og tænker, at halv så meget larm havde været mere end rigeligt. Men det er selvfølgelig et udtryk for, at folk hygger sig og at alle er i rigtig godt humør.
To skønne veganere; Mette som er formand for Dansk vegetarforening og Maj som bor i Sverige.
Vi var så heldige, at have besøg af Maria fra Sverige; hun havde forberedt en lidt underholdning og jeg indrømmer, at det gjorde mig en lille smule nervøs. Jeg er nemlig ikke særlig vild med underholdning til en fest. Slet ikke hvis det hører til kategorien fællesdans eller selskabslege – og det er mit indtryk, at det meste af selskabet deler min holdning.
Men jeg skal da lige love for, at stemningen røg helt i vejret, da Maria afslørede hvad vi skulle lave. Maria er nemlig uddannet zumbainstruktør og hun havde forberedt et lille zumbaprogram til os. Jeg tror ikke, at jeg gider at gå til zumba, men jeg har længe drømt om at prøve det, så jeg var selvfølgelig vildt begejstret – og det var alle andre også. Normalt skal man slæbe folk ud på dansegulvet, men ikke til zumba – folk sprang op og der var så fyldt på dansegulvet, at vi næsten stod som sild i en tønde. Jeg tror kun der var 5 eller 6 som ikke gad at være med.
Tobias gir den gas på dansegulvet!
Der er ingen tvivl om, at Marias zumba var festens højdepunkt. Det var enormt morsomt, alle havde det sjovt og det var en festlig måde at åbne dansegulvet på.
Justine havde fødselsdag og vi sang selvfølgelig fødselsdagssang for hende; jeg synes hun er lidt heldig, for jeg kan slet ikke forestille mig nogen jeg hellere ville fejre fødselsdag sammen med end alle disse skønne og dejlige mennesker. Man kan vist også godt tillade sig at sige, at Justine var i usædvanlig opløftet stemning….. 
Mellem klokken 20 og 22 fordufter de fleste børnefamilier, de ældre og de kedelige – jeg hører selv til den sidste kategori. Jeg var da lige ude på dansegulvet et par gange…. men klokken var vist kun omkring halv elleve da jeg smuttede og fulgtes til hovedbanegården sammen med Roxy. Og det har jeg ærgret mig over siden. Jeg plejer jo at gå tidligt hjem – men da ikke SÅ tidligt. Derefter fortsatte festen halvdelen af natten. Jeg ved ikke hvad tid musikken stoppede, men jeg ved at døren blev lukket og låst efter den sidste gæst omkring halv fire.
Årets sommerfest er overstået – heldigvis er er kun omkring 6 måneder til julefesten! 
Et snapshot af buffetten.
Pakke fra VeganBasics
Nu er det rundt regnet 1½ måned siden, at jeg flyttede ind i min nye lejlighed – og jeg er rigtig glad for at bo her. Efterhånden er jeg også ved at komme på plads. For nogle dage siden fik jeg både hængt billeder og lamper op.
Og så har jeg ordnet et andet projekt, som er meget vigtigt for mig: jeg har efterhånden fyldt fryseren med veganerdeller. Når man har deller i fryseren, så er det altid nemt at tage et par deller op og koge nogle kartofler, hvis man ikke kan finde på andet. Derudover har jeg altid frosne ærter og grønne bønner i fryseren, så det også er nemt at få noget grønt på tallerkenen. Skal det være ekstra lækkert, så laver man selvfølgelig nogle ovnbagte rodfrugter……
Når man har en eftermiddag eller en aften uden andre planer, så vil jeg gerne opfordre alle til at lave en ordentlig omgang deller og smide dem i fryseren. Jeg laver aldrig forskellige slags deller samme dag. Én dag laver jeg falafler, en anden dag laver jeg selleribøffer osv………. på den måde går det som en leg, når man fylder fryseren!
Min fryser er fyldt med:
Ovenover er skuffen fyldt med ærter, majs, grønne bønner, blandede frosne bær(til smoothies) og rugbrød – endnu en god ting af have i fryseren!
Den øverste skuffe er den største. Man kan ikke se den på billedet, men den er fyldt med forskellige tofuprodukter, som jeg har købt hos VeganBasics. Jeg spiser ikke så meget af den slags, da jeg er overbevidst om, at frugt og grøntsager er sundere. Men der er nogle ting jeg godt kan lide; derfor bestiller jeg forsyninger cirka 2 gange om året og så fylder jeg fryseren op. Det er primært Vianas pålæg og deres “Chicken filets” som er lavet af tofu og smager som kylletter. De smager helt fantastisk med friskpresset citron, persillesovs og nye forårskartofler.
Fryseren er fyldt med deller….
Sidste år indgik Tivoli en meget kontroversiel og omdiskuteret sponsoraftale med Kopenhagen Fur; Kopenhagen Fur betaler Tivoli et ukendt beløb mod at de til gengæld får mulighed for at præsentere deres produkter i den gamle have. Det medførte en storm af protester, facebookgrupper, demonstrationer osv. Tusindvis af mennesker erklærede, at de ville boykotte Tivoli lige så længe som deres aftale med Kopenhagen Fur løber.
Jeg er veganer og derfor er der åbenbart en forfærdelig masser mennesker, som er meget skuffet over at jeg ikke boykotter Tivoli. Det har mange mennesker åbenbart taget som en selvfølge…..
Dyremishandling og vanrøgt i pelsbranchen
En af de meget aktive aktører i protesterne mod Tivolis aftale med Kopenhagen Fur er dyreværnsforeningen Anima, som fører en stærk og indædt kampagne imod alle former for pels, og Kopenhagen Fur er naturligvis deres ærkefjende nummer 1. Der skal slet ikke være nogen tvivl om, at jeg støtter og bifalder Animas kamp.
I forbindelse med kritikken af denne samarbejdsaftale, så jeg en tvdebat med en repræsentant for Anima og en repræsentant for Tivoli; det var direkte pinligt, at se sidstnævnt udtale, at han ikke mente, at der var nogen problemer med dyrevelfærden i den danske pelsindustri. Det er selvfølgelig muligt at jeg tager fejl, men jeg kunne ikke lade være med at føle, at manden måtte stå og krumme tæer. Formodentlig har han også haft en lidt ubehagelig smag i munden.
I 2009 dokumenterede Anima og tvprogrammet “Operation X”, at der var massive problemer med dyrevelfærden i den danske pelsindustri. De fandt masser af dyr med sår, skader og sygdomme. Siden har anonyme dyrevenner trængt ind i flere pelsfarme for at dokumentere, at der stadig er problemer. I mellemtiden er flere pelsavlere dømt for hhv. dyremishandling og vanrøgt. Derfor taler Tivolis repræsentat selvfølgelig mod bedre vidende, når han påstår, at han ikke mener der er nogen problemer i forhold til dyrevelfærd. Efter de mange domme for misrøgt og dyremishandling, så er det jo absurd at benægte problemerne – og det er jeg selvfølgelig 100% sikker på, at han godt ved. Men han står i den ubehagelige situation, at det er hans arbejde at forsvare de beslutninger som ledelsen i Tivoli har truffet.
Pels er yt
Alle undersøgelser viser, at der er en støt voksende modstand imod pelsavlen i Danmark. Flere og flere butikker og virksomheder indfører en pelsfri politik. Man ser det samme rundt omkring i hele verden – der er flere og flere lande som har indført et forbud imod pelsavl. Visse lande har også lavet forbud imod import af pels. Og jeg er helt sikker på, at vi får det samme i Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid. Den folkelige modstand vokser. Flere og flere lande omkring os indfører forbud – begge dele øger selvfølgelig presset på både pelsbranchen og de danske politikere. Pelsbranchen er både stor og stærk. De tjener rigtig mange penge og dermed bidrager de også med en stor pose penge til den danske statskasse. Derfor tror jeg, at det bliver en lang proces…. alligevel er jeg absolut ikke i tvivl om, hvad vej vinden blæser.
Nej tak til pels
Tivolis kundegrundlag er den store brede befolkning; uden os ville der slet ikke være noget Tivoli. Det er nemt at kritiserer Tivolis samarbejde med Kopenhagen Fur ud fra et etisk synspunkt. Men det er lige så nemt at kritisere dette samarbejde ud fra et økonomisk og et strategisk synspunkt; et større og større flertal af den danske befolkning er imod pelsbranchen. Dermed kan man sige, at Tivoli har valgt, at gå imod sit eget kundegrundlag. Man har valgt at solidarisere med pelsbranchen i stedet for den store brede befolkning, som deres egen indtjening er afhængig af. Dét kan da ikke være en god markedstrategi……. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv: hvad i alverden har de tænkt på?!
Hvis der kommer et forbud mod pelsavl i Danmark – sådan som jeg forudser – så bliver Tivolis ledelse selvfølgelig tvunget til at erkende, at de har spillet på den forkerte hest. Men spørgsmålet er selvfølgelig om de ikke allerede har opdaget det……. men Kopenhagen er en meget stærk modspiller. Derfor tror jeg, at det er både svært og MEGET dyrt, at bryde en kontrakt med Kopenhagen Fur. Dernæst ville det sikkert heller ikke nemt, at bryde aftalen uden at tabe ansigt. Ledelsen i Tivoli ville jo blive nødt til at indrømme, at de har indgået et uheldigt samarbejde, som ikke er gavnligt for Tivoli. Og det ville selvfølgelig heller ikke gavne deres prestige som erhvervsledere…… derfor tror jeg ikke på, at denne aftale bliver annulleret. Til gengæld er jeg helt sikker på, at samarbejdet ikke bliver forlænget. Jeg er helt 100% sikker, for det ville simpelthen være for dumt!
Jeg boykotter ikke
På grund af dette samarbejde har mange mennesker valgt at boykotte Tivoli – men jeg har en skummel anelse om, at det primært er mennesker som i forvejen ikke kommer så ofte i Tivoli. Det ville svare til at jeg boykottede Roskilde festivallen…. hvor jeg aldrig har været! På den måde er det nok en symbolsk handling, men den har ingen reel indflydelse på hverken besøgstallet eller omsætningen.
Dernæst synes jeg det er ærgerligt, at Tivoli har valgt at deltage i denne kamp og dermed gøre Tivoli til en kampplads i slaget mellem pelsmodstandere og den danske pelsbranche. Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen og åbnede i 1843. Dermed er den gamle have mere end 150 år gammel. Tivoli er ældre end 3-års krigen 1848-1850, ældre end grundloven og nederlaget ved Dybbøl. Gennem mere end 150 år og to verdenskrige, har Tivoli været danskernes foretrukne forlystelseshave. Selv om Tivoli er selvejende, så er det også et nationalt klenodie. Det er Københavnernes have. Det er hele Danmarks Tivoli. Uanset om den nuværende ledelse sidder i 10, 15 eller 20 år, så er det kun en midlertidig ledelse – og jeg vil ikke acceptere, at jeg skal være udelukket fra Tivoli fordi denne ledelse fører en politik som jeg finder enormt tåbelig.
Der er nogle mennesker som hævder, at jeg ligefrem støtter pelsbranchen når jeg besøger Tivoli; jeg synes det er en usædvanlig dum og meningsløs beskyldning. For det første køber jeg jo ikke noget af Kopenhagen Fur. For det andet skal man huske, at Kopenhagen Fur betaler Tivoli en masse penge for deres samarbejde – det er ikke omvendt. Det vil altså sige, at uanset hvad jeg køber eller betaler for når jeg går i Tivoli, så er der ingen af mine penge som ender i Kopenhagen Furs pengekasse. Ikke én krone!
Derfor har jeg hverken skrupler eller dårlig samvittighed over at besøge Tivoli, selv om jeg synes deres samarbejde med Kopenhagen Fur er usædvanlig dumt!
“Grøn glæde” er en ny vegansk kogebog, som er skrevet af Cecilie Roed Schultz og Kristian Brygger – de har begge en professionsbachelor i Ernæring og sundhed med speciale i Human ernæring. Bogen er udgivet i samarbejde med dyreværnsforeningen Anima. Jeg er ret vild med kogebogen; alligevel har jeg også en del kritik.
Bogen begynder med en kortfattet intro til vegansk kost, hvor man kan læse om proteiner, calcium, omega 3, vitamin A, B og D, og alle de andre ting, som mange er bekymret over i forhold til en vegansk kost. Og forfatterne maner alle bekymringer i jorden – der er absolut ingen grund til bekymring.
Kritik
Så følger opskrifterne, som er opdelt i 20 ugeplaner; der er 4 uger for hver af de 4 årstider, samt 4 uger til et stramt budget. Hver uge indledes med en indkøbsliste til ugens indkøb; jeg er bare nødt til at sige – I don´t get it. Det er selvfølgelig nemt nok, at sætte ekstra ting på listen, hvis der er andet man mangler. Men hvis der er bare en enkelt dag, hvor man ikke skal spise hjemme, hvor man bestiller take away eller noget andet….. så er det et fuldstændig umuligt arbejde, at finde ingredienserne til den ret som man ikke laver og fjerne dem fra indkøbslisten. I praksis betyder det, at hvis der bare er en enkelt dag, hvor man ikke følger ugeplanen, så kan man slet ikke bruge indkøbslisten – og jeg formoder, at de fleste mennesker har sådan en dag mindst én gang om ugen.
Det er mit indtryk, at mange unge forbrugere efterspørger disse indkøbslister, så det er selvfølgelig disse mennesker som forfatterne har forsøgt at tage hensyn til. Jeg synes bare, at den slags indkøbslister er et stort arbejde, som ikke kan bruges til ret meget. Det var bedre om folk lærte at lave deres egne indkøbslister!
En vegansk kogebog
Og så til selve opskrifterne; forfatterne bruger en masse frosne grøntsager. Selv om de allerede i starten af bogen slår fast, at der ikke er færre vitaminer i frosne grøntsager end i friske, så er det ikke en strategi som jeg er vild med. Jeg foretrækker friske grøntsager – så er man da sikker på, at grøntsagerne ikke er skyllet i kloakvand og at der heller ikke er uheldige fremmedelementer i posen. Men det er måske et spørgsmål om generationsforskelle.
Til gengæld synes jeg, at forfatternes hang til nemme løsninger kammer helt over, når de har en opskrift, hvor man skal bruge en pakke grovtærtedej fra Maizena. Jeg har skisme svært ved at forstå, at folk der er uddannet i Sundhed og ernæring kan anbefale sådan et færdigprodukt. Ydermere forstår jeg overhovedet ikke, hvad sådan et produkt gør i en kogebog. Det har jo ikke noget med madlavning at gøre! Og det samme gør sig gældende i forhold til den pose frosne falafler som de bruger i en anden opskrift. Jeg synes det er useriøst!
Det samme gælder i forhold til deres opskrifter på “Bulgur med grillede grøntsager” og “Grillet tofu, kogte gulerødder og grønkålssalat”. Når man læser opskrifterne, så opdager man nemlig, at der slet ikke er noget der skal grilles; både grøntsager og tofu skal steges. Jeg synes det er meget underligt, at to kogebogsforfattere åbenbart ikke ved, at der er forskel på at grille og at stege!
Dernæst følger et meget mærkeligt fænomen – det er første gang jeg har set en kogebog, hvor nøjagtig det samme opskrift optræder to gange. Den eneste reelle forskel er navnet! Først støder man på “Brownies med valnødder”, hvor ingredienserne består af mel, sukker, kakaopulver, bagepulver, margarine, sojamælk og hakkede valnødder. Jeg har haft en lignende opskrift liggende på min blog i flere år og det har aldeles ikke noget med brownies at gøre. Det er en simpel chokoladekage – og det er beklageligt, at forfatterne ikke kender forskellen. Blot nogle få sider længere fremme falder man så over en “Chokoladekage med valnødder”. Margarine er udskiftet med rapsolie og der er tilsat 1 tsk vanille – men bortset fra det, så er det fuldstændig den samme opskrift, hvilket understreger min antagelse om, at forfatterne ikke kender forskel på brownies og chokoladekage!
En fantastisk kogebog
Trods ovenstående kritik, så er det alligevel en kogebog som jeg gerne vil anbefale; den er fyldt med spændende opskrifter som kikærte ratatouille”, hjemmelavede forårsruller, nøddedeller og kartofler vendt i pesto, og raw dadel-citrontærte. Alle opskrifterne laves med forholdsvis få ingredienser og så har forfatterne formået at beskrive tilberedningen på ganske få linjer – de fleste retter beskrives i et meget letforståeligt sprog på under 10 linjer. Det er altså vildt imponerende! Det betyder også, at det er en fantastisk kogebog, særligt til unge mennesker som endnu ikke har så meget erfaring i et køkken.
Jeg vil faktisk mene, at bogen er velegnet til børn allerede fra de er 12 eller måske 13 år. Med denne kogebog kan man sagtens tildele børnene en ugentlig maddag og samtidig forvente, at der bliver serveret noget som hele familien vil spise.
Men det er selvfølgelig også en nem, overskuelig og lettilgængelig introduktion til det veganske køkken, som kan bruges af folk i alle aldre!
“Grøn glæde” er velegnet til alle som ønsker mere sundhed, mere grønt og færre animalske produkter i deres mad, og den er perfekt til alle unge veganere.
Download eller køb fra Anima
Dyreværnsforeningen Anima er en af den slags foreninger som mener dét! De eksister ikke udelukkende for at tjene så mange penge som muligt og sikre deres direktør en fed løn – modsat mange andre foreninger, som hævder at de kæmper for en bedre verden. Anima er anderledes og derfor kan man downloade kogebogen gratis fra deres hjemmeside; TRYK HER.
Man kan også købe kogebogen for den beskedne sum af 65 kroner; det er en rigtig flot kogebog i et praktisk format – derfor synes jeg faktisk, at den er alle pengene værd. Hvis man vælger at købe den, så støtter man samtidig Animas arbejde, fx deres energiske kamp mod den danske pelsbranche. Bogen kan købes ved at TRYKKE HER.
Jeg synes fx, at det er en fantastisk gave til familiens unge poder, når de skal begynde at lære hvordan man laver god og sund mad. For mange unge kan det virke lidt uoverskueligt at begynde med store, tunge kødretter. I stedet tror jeg, at “Grøn glæde” kan give de unge mennesker en perfekt introduktion til madlavningens ædle kunst.
For et par uger siden var jeg til fællesspisning på Frederiksberg. Der har været nogle forhindringer undervejs, men jeg har bestemt, at jeg alligevel vil skrive om det.
Der er sådan en lidt kedelig opdeling mellem de unge og de gamle i det danske vegetarmiljø. Den havde jeg gerne været fri for…. på den anden side tror jeg, at man er nødt til at acceptere den. Jeg kan da godt forstå, at unge piger på 17-18 år ikke synes det er så spændende, at sidde og snakke med en flok gamle tudser der er over 70. Samtidig er jeg selv blevet så gammel, at nogen gange synes jeg faktisk heller ikke, at det er vanvittig interessant at sidde og snakke med de helt unge. Men det er nok helt naturligt, at vi alle har det sådan.
Men det skal ikke lyde som om at der er tale om nogen skarp kløft mellem de to grupper – absolut ikke. Der er masser af arrangementer hvor alle deltager og hygger sig sammen.
Der er jævnligt fællesspisning – ofte er det på en af byens restauranter. Andre gange er det sammenskudsmiddag hvor alle kommer med en ret til middagen – her er det mest de unge som både arrangerer og deltager.
Sidste fredag var der cirka 20 deltagere og vi var kun fire….. ja, man kan vel ikke kalde os for unge. Vi var 4 personer omkring de 40. Resten hører vist til den kategori der normalt betegnes “de gamle”. Jeg kommer blandt begge grupper og hygger mig lige så meget det ene sted som det andet.
Men jeg kunne ikke undgå at bemærke en kæmpestor forskel; de gamle er altså væsentlig bedre til at lave mad. Jeg synes det var enormt morsomt at opleve hvor stor forskellen faktisk var. Der er jo ingen tvivl om, at disse mennesker har rigtig meget erfaring i et køkken – og de er altså meget, meget bedre end unge mennesker som stadig er i gang med at lære at lave mad.
Næste gang håber jeg, at der kommer mange flere unge mennesker; for det første fik vi en forfærdelig masse god mad. Jeg havde virkelig ondt i maven da jeg sad i toget på vejen hjem. For det andet kan man blive inspireret og lære en masse, for vi sidder selvfølgelig og snakker om maden mens vi spiser. Det var super, superhyggeligt og jeg glæder mig enormt meget til næste gang.
Jeg elsker påskeæg og fyldte chokolader. Elsker, elsker, elsker…… men det er desværre ikke så nemt at finde fyldte chokolader som er veganske. Jeg ved at der findes en lille butik i New York som laver nogle rigtig flotte, spændende og fristende fyldte chokolader – men de sender desværre ikke til Europa. Øv!
For et par dage siden havde jeg besøg af min gode veninde og næsten nabo – Lise. Hun havde et par påskeæg med til mig. Jeg må indrømme, at jeg er imponeret – det er jo en supergod ide! Det må da være de sundeste påskeæg man kan forestille sig. Og så er de i hvert fald 100% veganske!
Veganske påskeæg
Min mor lavede en forfærdelig brun sovs og min fars var endnu værre – den var simpelthen uspiselig. Da jeg flyttede hjemmefra lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville spise sovs og kartofler igen. Aldrig nogensinde! Der gik vist kun et par år før kartoflerne kom tilbage på menuen – jeg elsker kartofler. En af mine favoritter er kartofler med persillesovs. Det tog lidt længere tid at få den brune sovs tilbage…… det er kun nogle få dage siden, at jeg lavede brun sovs for allerførste gang i mit liv. Men resultatet var forrygende.
Det blev jo verdens bedste brune sovs. Jeg tjekkede 10-15 forskellige opskrifter på nettet. Der var ingen af dem som passede til mit temperament, så jeg valgte de ingredienser der passede med mine forestillinger og så kastede jeg mig bare ud i projektet. Og min sovs blev mindst lige så god, som min salig bedstemors berømte flæskestegssovs.
Opskrift til 2 pers.
40 g. plantemargarine
1½ spsk mel
kartoffelvand
1 dl sojafløde(kan undværes)
1/4 grøntsagsbouillonterning
kulør
2 tsk balsamico
½ tsk brun farin
Salt og peber
Smelt plantemargarine i en lille gryde. Derefter røres melet i med et piskeris – nogen gange slukker jeg for gryden. Så har man god tid og behøver slet ikke at stresse. Så hælder man det varme vand fra kartoflerne i gryden lidt af gangen – man skal være lidt forsigtig, for sovsen må jo ikke blive for tynd. Mens man er sikker på, at den stadig er for tyk, så tilsætter man sojafløden ganske langsomt….. og derefter finder man en passende konsistens med mere kartoffelvand.
Så smuldrer man en kvart bouillonterning i gryden, tilsætter nogle få dråber kulør, balsamico og lidt brun farin. Imens koger man sovsen op og smager den til med salt og peber. Det er faktisk supernemt… og det smager fantastisk.
Jaja…. jeg ved godt at mine kidneybønnedeller er blevet lidt brankede.
Brun sovs med kidneybønnedeller.
Vi har efterhånden et godt og meget aktivt vegetarmiljø i Danmark; Dansk Vegetarforening arrangerer nytårsfrokost. Brugerne fra Vegetarkontakt skiftes til at arrangere julefest og sommerfest, og derudover er der spiseklubber og div. fællesspisninger. Men vi glemmer børnene og det var grunden til, at jeg arrangerede fastelavn i København.
Vi var lidt over 30 mennesker som mødtes ved Frederiksberg runddel søndag d. 10. februar. Derfra gik vi ind i Frederiksberg have, hvor vi fandt et sted at hænge tønden op – og så var der tøndeslagning. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med; jeg havde selvfølgelig regnet med en god og hyggelig dag, men det blev alligevel meget sjovere end jeg havde forventet.
Vi var så heldige, at der var flere som havde givet os nogle flotte gaver. Kattekongen og kattedronningen fik begge et års abonnement til Dansk Vegetarforenings medlemsblad “Vegetaren”. Derudover fik de også et gavekort til Den økologiske pølsemand; jeg har altid været ret vild med hotdogs og derfor er jeg enormt glad for, at Den økologiske pølsemand sælger vegetariske hotdogs med tofupølser. Det er meget sjældent, at jeg går forbi pølsevognen ved Rundetårn uden at købe en hotdog; men nu har de også åbnet en pølsevogn ved Helligåndskirken. Jeg er allerede begyndt at overveje, om jeg så er nødt til at spise to hotdogs, når jeg går en tur på strøget……..
Vi kårede også den bedste udklædning og det blev en lille grøn drage; hun fik et gavekort på 200 kroner til Spidsroden, Prins Jørgens gade 14A, 2200 København N. Spidsroden er en hyggelig vegetarisk kælderbutik; udover et udvalg af sæsonens økologiske grøntsager, så har de med garanti danmarks største udvalg af tofuprodukter, vegetarpølser og alle slags afskåret pålæg. Og så har de Sojade – min yndlings sojayoghurt, som man kan få i et stort antal varianter. Min favorit er den med mango og fersken. Dragen fik naturligvis også et gavekort til Den økologiske pølsemand.
Så blev det endelig tid til at spise fastelavnsboller; der var flere som havde bagt, så der var mange slags fastelavnsboller at vælge imellem. Og dertil fik vi sojakakaomælk. Det var meningen at vi skulle have varm kakaomælk, men det medbragte gasblus valgte desværre at strejke…..
Vi sluttede dagen af med at gå en rundtur i Frederiksberg have; vi så Christian den syvendes nedsænkede marmorbadekar, vi kom forbi Zoologisk have og Fasangården, hvor både A.S.Ørsted og Adam Oehlenschläger begge havde æresbolig. Derefter sluttede vi dagen ved Frederiksberg runddel, hvor vi var mødtes et par timer tidligere. Jeg tror og håber, at alle havde en rigtig god dag.
Alle fotos: Maj Juul Nielsen.
I går var jeg på juletur med Lise – en god veninde. Efter juleudstilling hos Royal Copenhagen og en tur på Centralhjørnet, så var vi efterhånden blevet en smule sultne. Vi blev enige om at smutte en tur i Tivoli. En af læserne på min blog, har fortalt, at han fik en rigtig god vegansk middag i Grøften i sommers – derfor valgte vi Restaurant Grøften.
Jul i Tivoli 2012
Sikken en masse mennesker! Vi havde da slet ikke overvejet, at der kunne være fyldt sådan en helt almindelig tirsdag – men det var sørme tæt på og vi var heldige, at vi fik et bord. Så nåede vi endelig til det rigtig spændende – som veganer kan man jo ikke tage det som en selvfølgelig, at man kan få noget at spise på en almindelig restaurant. Nogen gange er man heldig og andre gange er man ikke.
Restaurant Grøften har “Dagens vegetarret” på deres menukort. Det er der jo mange restauranter som har og jeg må indrømme, at det altid undrer mig en smule: der er flere og flere vegetarer som bliver veganere. Det er efterhånden blevet en smule gammeldags at være vegetar. Jeg tror ikke jeg tager fejl, hvis jeg gætter på, at over halvdelen af de danske vegetarer i realiteten er veganere. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor der ikke er flere restauranter som tager springet og helt konsekvent gør deres vegetarret vegansk. Jeg tror det ville være en fordel for dem selv. Når de allerede har en vegetarret på menukortet, så viser de jo, at de gerne vil have vegetargæster. Derfor ville det bare være rigtig smart at fordoble deres kundepotentiale…. og det ville jo også være nemmere; så skal de ikke stå og lave særlig mad til “besværlige” gæster som mig. Pointen er jo, at alle vegetarer kan spise vegansk mad, men veganere kan ikke spise vegetarisk mad.
Blå svaner foran Nimb.
Der er rigtig hyggeligt i Restaurant Grøften og vi fik en fantastisk betjening af vores tjener – den smukke og charmerende Karolina. Vi fik også en udmærket service fra køkkenet, som straks gik i gang med at veganisere deres vegetarret; det var lækre, sprøde thaiforårsruller med en tyk, sød sesamdressing og sød chilidressing. Dertil en sprød salat med blandt andet granatæblekerner og hosinidressing. Jamen, jeg kan næsten ikke beskrive hvor lækkert det var….. Forårsrullerne var fyldt med gode grøntsager som var skåret i små lækre stykker – pandekagerne var dejligt sprøde og den ene dressing var bare bedre end den anden. Det hele var simpelthen så lækkert, at jeg kan finde på at tage endnu en tur i Tivoli inden julesæsonen slutter, for at smage disse thaiforårsruller igen.
Jeg var egentlig mæt bagefter; alligevel ærgrer jeg mig over, at jeg ikke undersøgte muligheden for at få en vegansk dessert. Det havde jo været prikken over i´et. Men det kan måske være min gode undskylding for at vende tilbage i nærmeste fremtid.
Veganske forårsruller i Grøften – det er helt sikkert de bedste forårsruller jeg nogensinde har smagt.
Nye kommentarer