You are currently browsing the category archive for the 'Veganerliv' category.
Virginia Woolf
Jeg har længe overvejet om jeg skulle få den vaccination mod svine-influenza eller ej. Først syntes jeg at det var lige meget – der er jo ingen som vil savne mig, bare fordi jeg er syg et par dage. Der er sandsynligvis slet ingen der vil opdage det. Og derudover har jeg ikke haft influenza i 15 år. Svine-influenza er selvfølgelig en ny influenza – men alligevel.
Men så kom jeg i tanke om mine misser; hvem skal passe dem, hvis jeg bliver syg? Og hvem skal passe mig? Hvem skal sørge for varm suppe, the og alt det andet man har brug for? Samtidig er det jo også billigere for samfundet, at man får den vaccination end at man måske ender i en seng på hospitalet, som koster 1500kr i døgnet. Jeg ved godt, at det ikke er særlig alvorligt for de fleste mennesker, men der er jo nogen som bliver rigtig syge af det – jeg kender selv et par stykker. Er jeg bange for at blive syg? Næh, egentlig ikke – men jeg vil da hellere være fri!
Så var jeg godt nok ved at fortryde, da jeg kom i tanke om at jeg skulle stikkes – uha – jeg bryder mig ikke om det. Men jeg fik min vaccination i formiddags og jeg har det fint nok. Jeg er lidt træt, føler mig lidt utilpas og lidt tung i hovedet.
Da jeg kom hjem fra lægen satte jeg mig til at læse. Jeg læser Børge Skråmestø: “Tårer i champagnen” som jeg fik af Hege, da vi holdt blogtræf i på Bibendum i Januar. Jeg blev fornærmet allerede på side 11, hvor der står: “Madsen fingret med servietten. Den var påtrykt det apatiske ansiktsuttrykket til Virginia Woolf som følsomme mennesker som leser kvinneromaner liker.”
Jeg er jo en stor Virginia Woolf-aficionado! Jeg har 5 Virginia Woolf biografier og kender nok de fleste billeder af hende – hun ser aldeles ikke apatisk ud. Jeg synes at ord som drømmende, indadvendt, verdensfjern eller visionær ville være mere passende til at beskrive disse billeder. Dernæst synes jeg overhovedet ikke at man kan definere Virginia Woolfs bøger som kvinderomaner. Tværtimod!
Bortset fra disse detaljer er “Tårer i champagnen” indtil videre en meget let og morsom bog. Det er god underholdning – lige sådan en bog jeg trængte til at læse i dag. Når jeg er færdig med den, venter Boris Vian: Dagens skum. Jeg er ret vild med Boris Vian og har læst flere af hans bøger en hel del gange. Men det er efterhånden nogle år siden jeg har læst “Dagens skum” og nu er det på tide at genlæse den.
Sund og god frokost: Pitabrød med hummus og blandet salat.
Da jeg havde læst et par timer skulle jeg have frokost og jeg zappede lidt rundt på fjernsynet mens jeg spiste. Ved et tilfælde kom jeg forbi TV2 News, hvor de fortalte at valget var i fuld gang….. VALGET??? Jamen – VALGET??? Var det ikke i morgen? Hvor er det bare typisk mig! Jeg var helt sikker på at det var tirsdag.
Nåh, så måtte jeg jo finde valgkortet frem og tage jakken på. Men jeg kunne stadig ikke forstå at vi skulle stemme i dag – så tændte jeg igen fjernsynet og slog op på tekst-tv. Jamen – for pokker! Det er jo tirsdag i dag! Århhhhhhhhhhh – hvor er det bare typisk mig. Men heldigvis fik jeg stemt – det var godt, at jeg ikke opdagede det et par timer senere.
På hjemvejen handlede jeg ind i Irma. De har fået det lækreste marcipanbrød som er uden æg. Jeg er rigtig vild med det. Men det får mig til at undre mig over, hvorfor alle andre firmaer putter æggehvide i deres marcipanbrød? På den måde undrer jeg mig over mange af de produkter som man traditionelt putter animalske ingredienser i. Hvorfor? Det er lige som med mine muffins – de er virkelig lækre. Jamen, hvorfor putter alle andre så æg i deres muffins? Jeg forstår det ikke. Det er jo ikke nødvendigt og de bliver slet ikke bedre. Så er det nok bare fordi, at de gerne vil have noget mere kolesterol. Det er i hvert fald DEN ENESTE grund jeg kan forestille mig.
Vegansk marcipanbrød
Jeg har eksperimenteret lidt med en gulerodskage og nu er opskriften klar. Den er fuldstændig fantastisk og jeg kan slet ikke få nok af den. Den er blød, saftig og dejlig krydret – lige præcis som en rigtig gulerodskage skal være.
3½ dl mel
1½ tsk bagepulver
2 dl brun farin
2½ tsk kanel
1½ tsk stødt nellike
½ dl rapsolie(eller anden neutral olie)
1½ dl friskpresset appelsinsaft
150 g revet gulerod
1 dl rosiner.
Bland mel, bagepulver, brun farin, kanel og stødt nellike sammen. Tilsæt rapsolie og appelsinsaft – rør det godt sammen. Derefter tilsættes rosiner og revet gulerod. Man kan også sige det på en anden måde: bare bland det hele godt sammen!!!
Så skal det hele i en franskbrødsform og bages i ovnen 35 minutter ved 200 grader.
Når kagen er kølet af, laver man appelsinfrosting. Det er lidt svært at fortælle hvor meget man bruger, men det er cirka 250 g plantemargarine, 4-5 spsk flormelis, revet appelsinskal(af økologisk appelsin) og lidt saft. Man er nødt til at prøve sig frem og smage på den – men lad være med at smage så meget, at der ikke er noget tilbage når det skal på kagen. Frosting skal piskes godt igennem med et piskeris – så bliver den utrolig let og luftig. Men pas på med appelsinsaften – det skal jo ikke være smattet!
Kagen er superlækker, og den er både nem og hurtig at lave. Jeg vil gætte på, at det tager 15 minutter.
Vegansk gulerodskage med appelsinfrosting - mums!
Verdens bedste veganske blåbærmuffins
Jeg har ryddet lidt op i alle mine links og lavet en ny veganer kategori. Her er der nye links til Karens Univers og “Lyst til grønt“. Det er nogle spændende blogs, hvor jeg har fundet rigtig mange gode opskrifter. På den sidstenævnte blog har jeg også fundet en opskrift på verdens bedste blåbærmuffins - den er supernem og megahurtig. Det tager faktisk kun lige 5 minutter at lave sådan en omgang muffins.
Vegansk gulerodskage med appelsincreme - mums!
Jeg har faktisk aldrig været særlig interesseret i kager. Derfor er det lidt underligt, at jeg nærmest er helt besat af at bage kager for tiden. Jeg bager næsten hver anden dag – det er ret vildt. Og problemet er selvfølgelig, at jeg spiser alle kager næsten lige så hurtigt som de kommer ud af ovnen. Men jeg er helt fantastisk til at bage og mine kager smager helt vildt godt. Så er det jo svært at stoppe igen! 
Lige om lidt skal jeg have en kop god the og et dejligt stykke gulerodskage med den lækreste appelsincreme. Så ville det være hyggeligt hvis der også kom noget spændende i fjernsynet, men så heldig er man sjældent!
Lækker veganer burger
Endnu en af mine livretter – en lækker veganer burger med masser af salat, agurk, tomat og rødløg. Bøffen er en “Spelt burger” fra Nutana. Ovenpå er der ketchup og en dressing som jeg laver af Yofu – yoghurt lavet på tofu – og et par teskefulde chili pesto fra Svansø. Jeg synes det smager som Thousand Island dressing. Det er superhurtigt og meget nemt.
Sidste år udgav Kirsten Skaarup endnu en vegetarkogebog, som hedder “Det kærlige køkken“. Nu har DK4 lavet en udsendelse i 2 afsnit, som hedder “Kirsten Skaarups kærlige vegetarkøkken“. Jeg så første afsnit i aftes og det var udmærket. Programmet var også på besøg hos Thorbjørn og Mathilde – en veganerfamilie med to små børn.
Så var der også et indslag fra privathospitalet Arresødal, hvor de blandt andet behandler diabetespatienter. Som et eksperiment havde de prøvet at give alle patienter vegetar/veganerkost gennem en periode og resultatet var imponerende. Udover flotte vægttab, kunne mange af patienterne pludselig også undvære deres medicin. Man er igang med at lave en rapport om projektet og jeg håber det vil blive taget meget alvorligt af alle. Der er bivirkninger ved de fleste former for medicin og det er ikke sundt. Kunne man i stedet nøjes med at spise sundere, så mener jeg at det er en stor fordel. Der er også et projekt som viser, at der er rigtig mange helbredsmæssige fordele ved at leve som veganer!
Der blev også lavet mad i programmet og det var selvfølgelig meget spændende. Alligevel er jeg ikke rigtig begejstret. Det var nemlig en smule avanceret og jeg synes det gav et lidt uheldigt indtryk af, at vegetarmad og veganermad er meget kompliceret og kræver at man handler i en masse forskellige specialbutikker. Det er jo ikke sandt og det ved alle vegetarer og veganere! Men jeg tror at det var det indtryk som alle andre fik. Det er meget sjældent at jeg selv handler andre steder end Irma.
Men det var et spændende program og jeg glæder mig til næste afsnit. Kirsten Skaarup er et meget spændende menneske og hun er god til at fortælle. Her kan man se mere om programmet, samt sendetider!
Stuvet spinat med selleribøf
Dette er absolut en af mine livretter. Kogte kartofler med flødestuvet spinat, selleribøf fra Nuatana og rødbeder. Det er selvfølgelig supernemt at lave med Oatly havrefløde og plantemargarine, så det er vegansk – og så er det virkelig hurtigt. Desværre var der kun den ene rødbede tilbage – der skal skal købes et nyt glas i morgen. Samtidig er alt økologisk, undtagen plantemargarine og havrefløden.
Tallerknen er arrangeret for at tage billedet. Bagefter kom der lige et par ekstra kartofler på tallerknen – og jeg måtte naturligvis også hente endnu en gang. Men jeg synes det var pinligt at vise jer alle, hvor meget jeg faktisk spiser. Jeg elsker stuvet spinat og derfor er det lidt svært at stoppe før gryderne er tomme.
Lillebror i missehulen.
Når kartoflerne har kogt halvdelen af tiden, plejer Storebror at opdage hvad der er i gryden og så begynder balladen. Han piver og mjaver og gnider sig op af mine ben – det er ikke nemt at lave mad på den måde. Han plejer at få et lille stykke kartoffel, som han spiser mens Lillebror kigger misundeligt på ham. Det er så synd for Lillebror, men han vil ikke have kartoffel. Nu er jeg i stedet begyndt at lave en lille potion til dem begge, med et lille stykke kartoffel og 2 tsk stuvet spinat – og de elsker det. Lillebrors skal moses, for han kan ikke finde ud af at bruge sine tænder. Lillebror er den sødste og kærligste kat man kan forestille sig – men han er altså ikke særlig klog.
Frokost med Nille og Marianne i Den grønne kælder.
I går havde Madame arrangeret endnu et blogtræf og det blev som altid en fantastisk dejlig dag.
Jeg mødte Pernille og Marianne lidt tidligere og så spiste vi først en god frokost i “Den grønne kælder” – jeg fik 5 forskellige retter og alt smagte virkelig lækkert. Jeg burde virkelig spise frokost i “Den grønne kælder” mindst en gang om ugen. Derfra gik vi omkring “Naturbageriet” i Frederiksborggade og købte deres berømte økologiske romkugler – det var en meget lækker dessert.
Vi stod overfor Nansensgade, da Pedrsn pludselig dukkede op og så begynde bloggerne at ankomme i hastigt tempo. Inden vi gik over på Bibendum, nåede vi lige at se en udstilling på galleriet overfor, hvor jeg mødte fru Bente – en gammel arbejdskollega som jeg ikke har set i flere år. Det var endnu en dejlig oplevelse.
Endelig var vi klar til Bibendum. Det var et rigtig hyggeligt sted med en god atmosfære. I dag er jeg træt og har en smule hovedpine. Det skyldes ikke de 4 glas rødvin som jeg drak, men støjniveauet. Lige som til alle tidligere blogtræf, er jeg virkelig forbavset over at vi kan larme så meget. Jeg tror ligefrem at det konstante støjniveau må være sundshedsfarligt. Jeg har ikke problemer med hørelsen, men selv de nærmeste mennesker havde jeg svært ved at høre.
Marianne - dagens bedste billede.
Men der er ingen tvivl om, at støjniveauet var ligefrem proportionalt med stemningen, og bestod at lige dele snak og latter. Jeg snakkede selv så meget, at jeg næsten ikke har nogen stemme i dag. Jeg ville bare ønske at jeg havde nået at snakke med mange flere. Det var som altid en kæmpe stor oplevelse at møde alle disse dejlige og skønne mennesker. Der var mange mennesker jeg kendte og mange jeg aldrig havde mødt før. Heldigvis havde jeg mit nye kamera med, så jeg ikke glemmer denne dejlige dag.
Inden vi skiltes fik jeg en gave af Hege og Thorvald. Det var en bog af den norske forfatter Børge Skråmestø – Tårer i champagnen. Jeg har allerede læst nogle sider i den og de skønne mennesker har ramt plet. Den lyder meget spændende og det var lidt svært at stoppe igen. Men den må desværre vente lidt – jeg er nemlig igang med Jørgen Knudsens store Georg Brandes biografi, som fylder lidt under 3,000 sider. Den er utrolig spændende, men det varer vist et par uger inden jeg er færdig med den. Hege havde skrevet nogle ord i bogen – jeg må indrømme, at jeg blev en lille smule rørt. Tusind tak for den dejlige gave. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den.
Jeg gik vist omkring klokken 23 – træt og glad efter en pragtfuld dag. Det var så hyggeligt, at jeg slet ikke synes jeg kan beskrive det godt nok. Tusind tak til alle – jeg glæder mig allerede til næste gang vi ses.
Blogtræf på Bibendum i Nansensgade
Senere kunne vi være ved et bord.
Jeg er fuldstændig klar til nytårsaften. Derfor vil jeg bruge dagen på at hygge mig og gøre en smule rent, så jeg kan komme pænt og ordentligt ind i det nye år. Jeg håber, at det bliver en stille og rolig aften. Min største skræk er, at naboerne holder fest. Så bliver jeg simpelthen så utrolig ked af det……
I aften skal jeg have “vegan shepherds pie”, lavet med rød peberfrugt, gulerødder, broccoli og rosenkål, under et låg af kartoffelmos. Det skal lige en tur i ovnen, indtil kartoffelmosen er gylden. Desserten bliver den trefarvede tofuline is med jordbær, vanilje og pære. Den er simpelthen fantastisk. Jeg havde også overvejet at bage en kage, men helt ærligt… efter hovedretten burde jeg jo ikke spise mere og efter isen er det umuligt at klemme mere ned.
Jeg har også været i Naturbageriet for at købe økologisk kransekage. Vi var flere i butikken som gerne ville vide om det var uden æggehvide. Ekspedienten var ikke sikker og tilbød at ringe til bageren for at spørge. Men hvad skulle vi gøre, hvis der var æggehvide i? Vi blev alle enige om, at uvidenhed kan være en velsignelse og købte vores kransekager uden at få svaret. Men da jeg kom hjem var jeg jo nødt til at tjekke hjemmesiden og der ER æggehvide i. Sådan noget øv! Jeg spiser den naturligvis alligevel, for JEG ELSKER KRANSEKAGE. Men næste år laver jeg min egen kransekage, uden æggehvide.
Så skal man lige huske, at katte kan ikke tåle marcipan – hvilket naturligvis også betyder kransekage. Marcipan bliver til cement nede i deres små maver og derfor er det simpelthen livsfarligt for dem. Så er der nogen som påstår, at katte aldrig spiser noget som de ikke kan tåle. Det er en stor misforståelse som kan få katastrofale følger – derfor bør man aldrig efterlade marcipan eller kransekage, hvor kattene kan få fat i det.
Der er intet i fjernsynet i aften, men inspireret af Marianne vil jeg se nogle afsnit af “Langt fra Las Vegas”, som jeg har på DVD. Jeg har set alle afsnittene mange, mange gange, men jeg synes stadig det er vanvittig morsomt. Jeg tror det er passende underholdning indtil der er fyrværkeri.
De første par år jeg havde kat, troede jeg ikke at fyrværkeriet generede dem. Dengang havde de jo lige 2-3 måneder til at vænne sig til det og de virkede ret ligeglade. Derfor tog jeg i byen uden nogen bekymringer. Ved et tilfælde var jeg hjemme det tredje år jeg havde misserne og jeg blev meget forbavset. De stakkels katte var skræmt fra vid og sans. Det havde jeg slet ikke forestillet mig og jeg fik virkelig dårlig samvittighed. Siden har jeg været hjemme nytårsaften. Sidste år læste jeg om et lille trick i avisen: at spille musik og skrue en smule op. Alt med måde og det skal naturligvis ikke være heavy metal, men noget som både er stille og roligt. Det gør at bragene ikke virker helt så voldsomme. Jeg prøvede det sidste år og det virkede forbavsende godt. De sidste par uger har jeg spillet en CD med den italienske barokkomponist Francesco Geminiani. Jeg håber at de efterhånden er så vant til den, at det virker beroligende – eller måske ligefrem søvndyssende.
Jeg har det lidt tvetydigt med fyrværkeri. Naturligvis skal jeg se det og selv om jeg ikke bor ideelt, så har jeg alligevel en ganske udmærket udsigt nytårsaften. Jeg synes det er ret hyggeligt at se fyrværkeri – men jeg synes samtidig at det er absurd at brænde så mange millioner af. For det er jo bare det man gør, mens man samtidig kræver skattelettelser og beklager sig over den globale finanskrise. Tja, hvis man har råd til at brænde penge af på den måde, så har man vist ikke noget at beklage sig over. Derudover så forurener det utrolig meget og for et par dage siden skrev politiken om de uheldige konsekvenser det også kan have for helbredet. Endelig så er det også en skræmmende oplevelse for alle de vilde dyr. Jeg har bemærket hvordan fuglene har fløjet forvirret rundt de sidste uger og nu er de faktisk forsvundet. Jeg har også set hvordan de vilde katte drøner omkring, skræmt fra vid og sans, mens kanonlagene brager nede i gården. Men byen er jo også fyldt med mange andre dyr, for eksempel egern. Og hvordan mon dyrene har det i zoologisk have? Der er vel ingen som har glemt den stakkels Okapi, der ikke engang kunne klare et par timers opera. Hvordan mon Okapierne så har det nytårsaften? Naturligvis ser jeg fyrværkeriet, men jeg synes faktisk det burde være absurd og jeg kunne aldrig selv finde på at bruge mine penge på sådan noget. Hvis man virkelig ikke har andet at bruge sine penge til, så var det måske bedre at sende dem til Afrika eller Sydamerika.
Jeg vil slutte med at takke for alle jeres kommentarer og emails. Jeg vil også takke mange af jer for nogle hyggelige timer i godt selskab. Jeg håber at vi ses igen i 2009. Endelig vil jeg ønske alle læsere;
GODT NYTÅR
Julen er ikke gået som jeg havde planlagt, men det gør ikke noget.
Juleaften fik jeg stuvede ærter og gulerødder med en masse persille. Dertil kartofler, rødbeder og selleribøffer. Nej, det er ikke julemad, men det er en af mine livretter og hvorfor skulle man ikke spise sine livretter juleaften?! Derefter fik jeg risengrød. Det kan man nemlig sagtens lave på rismælk, sojamælk eller lign. Mine små dejlige misserne fik laksepaté og de nød det! De smaskede højt og spandt af velvære…….
Jeg havde bagt citron cookies og lavet havregrynskugler. Derudover havde jeg købt dadler, figner, chokolade og en masse forskellige nødder, som jeg hyggede mig med, mens jeg så “Mød mig på Cassiopeia” og “Mordet i Orientekspressen”. Det var da meget hyggeligt, men hvorfor er det altid sådan nogle gamle film de sender juleaften? Nu er det snart nytårsaften og det bliver meget værre. Jeg har tjekket programmet og det bliver en MEGET lang aften.
Den irske forfatter Colm Tóibín.
Efter de to film satte jeg mig med en bog af Colm Tóibín, som jeg ville læse færdig. “Mesteren” er en romanbiografi om den amerikanske forfatter Henry James. Den handler om, hvordan han hele livet undgår intimitet og tætte forhold med andre mennesker. Han holder andre mennesker på afstand og nøjes med at observere dem, mens han bruger sin tid på at læse og skrive. Colm Tóibín blev nomineret til Booker prisen for denne bog og har modtaget andre priser for den. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om “Mesteren”, men den har i hvert fald givet mig lyst til at læse nogle bøger af Henry James. Jeg har nemlig ikke læst noget af ham og kender ham kun af omtale.
Colm Toibin er en besynderlig forfatter. Den første bog jeg læste af ham var “Nattens historie”. De første 100 sider handler om hovedpersonens barndom og opvækst i Argentina – det er ret sejt at komme igennem. Dernæst er den første halvdel af bogen et politisk drama, som handler om hvordan USA forsøger at styre den politiske udvikling i Sydamerika. Men midt i det hele skifter bogen fuldstændig retning og bliver til den bedste bøsseroman fra min tid. Jeg er fuldstændig vild med den – men det er som om at bogen består af to dele, der overhovedet ikke hænger sammen. Jeg tror de fleste redaktører ville sætte sig ned og sige: “Hør nu her! Du må altså finde ud af, om du vil skrive et politisk drama eller en bøsseroman”. Colm Toibin valgte at gøre begge dele og det virker! “Nattens historie” er uden tvivl den bedste bøsseroman der er skrevet i mange år.
“Blackwater fyrskib” er også en lidt underlig bog, hvor jeg føler at Colm Toibin leger med læserne. Hovedpersonen er Declan, som er ved at dø af AIDS. Jeg syntes det var en mærkelig uinteressant bog – indtil det gik op for mig, at Declan er hovedpersonen, men bogen handler slet ikke om ham. Den handler om de tre kvinder som passer ham: hans søster, mor og mormor. De tre kvinder kan ikke udstå hinanden og mødes kun fordi Declan er ved at dø. Samtidig bruger de ham som et redskab i kampen mod hinanden…luften er iskold imellem dem. De bagtaler hinanden og spydighederne flyver gennem luften som dødbringende pile. Det er en flot roman om svigt og bitterhed. Ikke nok med at de tre kvinder forsøger at såre hinanden, men deres bitterhed ødelægger også deres eget liv.
“Mesteren” skal også læses igen. Jeg har en fornemmelse af, at der gemmer sig meget mere mellem linjerne end jeg fangede i første læsning. Men det var en god bog og jeg var i det mindste i godt selskab hele julenat.
Pernille Aalund
Jeg bliver så glad, når medierne har positivt fokus på at være veganer. Det er altså ikke helt så morsomt, når vi oplever det modsatte.
Sidste år lavede Pernille Aalund og Qtv på Kanal 4 et spændende eksperiment: 10 kvinder skulle på 10 uger prøve 10 forskellige slankekure. En prøvede med tarmskylning og bodywrap. En drak slankethe. En brugte elektroder. En prøvede med slankehypnose og en anden med slanketanker. Markedet for slankekure er enormt og resultaterne svingede meget. Marie Løye Balle var på veganerkur og hun vandt med et suverænt og overbevisende vægttab på 16 kg. Der var vist ingen veganere, som var forbavsede – hvem har nogensinde hørt om en overvægtig veganer?
Tirsdag lavede Pernille Aalund og Qtv en opfølgning. De ville se hvordan det gik med alle deltagerne et år efter. Nogen holdt sig stadig under den gamle vægt, men der var også flere som havde taget det meste på igen. Og det er netop problemet med slankekure – hvis man bagefter vender tilbage til de gamle vaner og den gamle livsstil, så bliver resultatet naturligvis det samme. Det burde ikke overraske nogen.
Marie Løye Balle havde holdt fast i veganerkuren og derfor havde hun tabt sig endnu mere. Hvis jeg husker ret, var hun den eneste som kunne prale af yderligere vægttab. Ialt havde hun tabt sig 30 kg og hun havde fået det perfekt BMI-tal. Desværre var hun blevet så optaget af sit vægttab, at hun gerne ville tabe yderligere 10 kg, og det kan bestemt ikke være sundt. Det var der heldigvis også en del fokus på i programmet. Endvidere var hun begyndt at spise fisk og kylling. Det synes jeg naturligvis er drønhamrende ærgerligt og jeg ville ønske at slankekonsulenten fra slankeklub.dk havde vist hende “Meet your Meat” og den flotte, men barske film “Earthlings“, med Joaquin Phoenix som speaker og musik af Moby – begge er kendte veganere.
En af deltagerne havde levet efter principperne i Thorbjörg Hafsteinsdóttir og Oscar Umahro Cadogan´s “sundhedsrevolutionen“. Det var ikke gået så godt, sikkert fordi at hun efter programmet sidste år, var vendt tilbage til mange af de gamle vaner. Senere kom Morten og Ninka Mauritson i studiet, for at diskutere kritikken af deres bøger om en “Kernesund familie“. Der er mange af deres ideer som jeg ikke er enige med dem i, men der er også noget af kritikken som undrer mig. Der er blandt andet mange ernæringseksperter som kritiserer deres advarsler mod komælk. Det undrer mig utrolig meget, for veganere drikker jo heller ikke komælk, men det bliver vi jo ikke kritiseret for. Tværtimod skriver sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside: “En vegansk kost kan udmærket dække kroppens behov for calcium, hvis kosten regelmæssigt indeholder fødevarer, der er rige på calcium.”
Kvinder ammer deres børn, og på samme måde er komælk naturligvis til kalve. Der er ingen dyr som drikker mælk når de bliver voksne. I mange asiatiske lande er det heller ikke normalt og de har ikke vores problemer med knogleskørhed. Derfor kan jeg ikke forstå, at der er nogen som mener at vi ligefrem har brug for det og at det er sundhedsskadeligt at lade være med at drikke mælk. Det er simpelthen absurd. Jeg har lige læst en spændende artikel om nogle forskere, som har fundet ud af at mælk burde give både diarré og tarmsmerter. Grunden til at vi kan tåle mælk, skyldes en genmutation for 10.000 år siden. For mig er det endnu et bevis for, at vi ikke har brug for det. Jeg kan godt forstå, at ernæringseksperterne anbefalede mælk “i gamle dage” hvor vi måske ikke levede så sundt – men vi lever generelt meget sundere i dag og vi kan sagtens få dækket vores kalk-behov på en anden måde, som jeg tror er meget sundere. For eksempel ved at spise grønkål, spinat, broccoli, rosiner, havregryn osv. Der er flere gode forslag på Dansk Vegetarforenings hjemmeside.
Jeg synes der var alt for lidt fokus på sundheden i Qtv. Veganerkuren blev udenlukkende omtalt som en slankekur og det ærgrede mig. Der er mange sundhedsmæssige fordele ved at være veganer. Det oplevede byggematadoren Henrik Nielsen, der havde type 2 diabetes. Både han og konen Susanne Nielsen kom med i et forskningsprojekt, hvor de skulle leve af veganerkost i 12 uger. Byggematadoren var ikke begejstret, men fruen insisterede. Deres forhøjede kolesteroltal faldt til det normale. Henrik Nielsens behov for insulin blev halveret og han tabte samtidig 15 kg på de 12 uger. Bagefter fortalte Henrik Nielsen til Frederiksborg Amts Avis: “Nu har jeg slåsset med slankekure de sidste 20 år og har haft diabetes i otte år. Der er ingen tvivl om, at det virker, og jeg kan kun anbefale det.” Man kan læse hele artiklen her.
Men at være veganer handler om mere end slankekur og sundhed. Jeg behøver sikkert ikke at nævne fordelene for dyrene og nøjes med at henvise til de to film som jeg allerede har nævnt ovenfor. Men det handler også om at beskytte jorden og havene mod forurening. Det handler om at beskytte vores drikkevand og regnskovene. Det mindsker både energiforbruget og CO2-udslippet. Sidst, men ikke mindst, giver det mere mad til en verden hvor folk sulter og lider under fødevarekrisen.
Alt det kan man se mere om i videoen herunder. Det er en af de bedste og smukkeste videoer jeg nogen sinde har set. Det er total feelgood og jeg er vild med den. Tryk på billedet – så åbner videoen i et ny vindue.
1. november er den internationale veganerdag. Det skal selvfølgelig markeres med et indlæg på bloggen og man kan læse meget mere på hjemmesiden – World Vegan Day.
Hvis man er veganer eller vegetar i Danmark, så kender man helt sikkert Kirsten Skaarup. Hun har udgivet et hav af vegetariske kogebøger og for nogle uger siden kom der endnu én; den hedder: “Det kærlige køkken“. Der er lavet en utrolig flot hjemmeside til den nye kogebog, samt en spændende video, hvor Kirsten Skaarup fortæller om sine holdninger til global opvarmning, økologi, klimaproblemer, forurening og meget mere. Videoen er krydret med flotte og fristende billeder af lækkert mad og der er heldigvis også et par spændende opskrifter på hjemmesiden.
Kirsten Skaarup - tryk på billedet, så kommer du direkte til hjemmesiden, hvor man kan se videoen.
Har man lyst til mere så bliver de danske veganer blogs bare bedre og bedre – her kan man finde masser af gode opskrifter. Jeg ville ønske, at jeg havde tid til at prøve dem alle sammen, men det er fuldstændig umuligt. De fire blogs herunder, er med garanti de bedste og mest inspirerende veganer blogs på dansk.
I videoen nævner Kirsten Skaarup, at danskerne spiser så meget kød, at det belaster hele kloden. Det blev bekræftet af Verdensnaturfonden, som i denne uge udgav en ny rapport der hævder, at hvis hele verdens befolkning levede som de fleste gør i Danmark, så ville vi have brug for tre kloder. Verdensnaturfonden skriver i deres pressemeddelelse, at “Den danske menu må ændres“. Problemet er, at man kan dyrke 10.000 kg kartofler på én hektar jord, men der kan kun produceres 82 kg kød. Man kan også forklare det på den måde, at der anvendes 5kg vegetabilsk protein(majs, bønner, korn og lign) til at producere 1kg kyllingekød. Derfor ville det gavne hele verden, hvis der var flere vegetarer og veganere – der ville simpelthen være mad til mange flere mennesker. Men selv en enkelt kødløs dag om ugen gør en stor forskel.
På den ene side: global fødevarekrise og folk der sulter -
I de seneste måneder har vi været så optaget af finanskrisen, at vi har glemt alt om den globale fødevarekrise – men folk sulter stadig og vi har en stor del af ansvaret. “Den rige mands ko spiser den fattige mands korn” – som Gandi sagde. Dermed presser vi prisen op, så de fattige ikke har råd til at betale for korn – men vi er egentlig ret ligeglade, om vi betaler 25 eller 26 kroner for et brød ved bageren. Det betyder intet for os – men i andre dele af verden har denne prisforskel alvorlige konsekvenser.
Konservative talsmænd har givet det økologiske landbrug, biobrændsel og vores manglende lyst til at acceptere gensplejset mad, skylden for den globale fødevarekrise. I søndagsavisen(uge 18) skrev journalisten Jens Aagaard ligefrem: “Regeringen vil redde verden fra sult med gensplejset mad. Danskerne siger nej.” Hvis ikke jeg var sådan et venligt menneske, så ville jeg nok mene at Jens Aagaard var idiot. For det første er det fuldstændig uacceptabelt, at han på den måde beskriver danskerne som egoister – der er næppe andre, som giver så mange penge til velgørenhed og ulandshjælp som danskerne. For det andet er der mange andre og bedre måder at modvirke den globale fødevarekrise på. Naturligvis skal vi have mere økologisk landbrug og vi skal fortsat undgå genmodificerede fødevarer – ingen af delene skaber sult i verden. Problemet skal findes et helt andet sted.
De seneste års højkonjunktur og forbrugsfest har haft nogle triste konsekvenser for den fattige del af verden. Tænk på hvor meget der er bygget i Danmark de sidste 10 år – tænk på hvor meget København og andre storbyer er vokset de sidste 50 år. Og tænk så på hvor meget landbrugsjord der er forsvundet…. Det er egentlig ikke noget problem for os danskere, for vi køber naturligvis bare korn og andre fødevarer i udlandet – vi har jo råd til det. “Vi kan købe hele verden”, som finansministeren sagde for et par år siden. Men derved presser vi priserne op, sådan at befolkningen i de fattige lande sælger alle deres landbrugsprodukter til os og ikke selv har råd til noget af det. Det er simpelthen ikke rimeligt.
Regeringen har også forstået problemet og derfor har de givet tilladelse til at landmændende pløjer brakmarkerne op. Mange steder pløjer man også fredede naturområder og det har naturligvis nogle katastrofale konsekvenser for de vilde dyr. Og samtidig udstykker vi den gode landbrugsjord til nye parcelhuse – og til flere nye golfbaner! For nyligt hørte jeg om en ny golfbane på Djursland – hvis jeg husker ret, fyldte den 200 hektar. Jeg ville gerne vide hvor mange fødevarer man kunne have dyrket på det areal. I Jammerbugt kommune er der 4 golfbaner til 40.000 indbyggere. Jeg har intet mod golfbaner, men det her er simpelthen absurd og det har nogle forfærdelige konsekvenser. Vi bruger vores landbrugsjord til golfbaner og imens brænder de regnskoven i sydamerika, for at få plads til at dyrke endnu flere sojabønner, som blandt andet bruges til danske svin og kyllinger.
- på den anden side: højhuse i København. Jeg synes valget er let!
Jeg har også set et tv-program om fødevarekrisen i Asien. Problemet er ikke blot, at vi køber deres landbrugsvarer. Men flere og flere risbønder sælger også deres marker til firmaer, som vil bygge store hoteller til rige turister. Der er også flere og flere danske og europæiske fabrikker som flytter deres produktion til østen – de er sikkert med til at øge levestandarten i landet, men igen bygger de på god landbrugsjord. Det sker over hele kloden og jeg er overbevidst om, at det er den største grund til den globale fødevarekrise. Vi bliver flere og flere mennesker, som skal leve af mindre og mindre jord. Enhver kan jo sige sig selv at det er en katastrofekurs. Mens en tredjedel af verdens befolkning sulter, så bygger vi golfbaner og parcelhuse på vores udmærkede landbrugsjord – er det virkelig ok?
Vi er nødt til at droppe vores angst for højhuse. Jeg ved godt, at der også er mange veganere og vegetarer, som drømmer om at bo i små økologiske landsbyer, hvor man dyrker sine egne grønsager. Jeg synes det lyder hyggeligt og jeg kunne da også godt tænke mig at bo sådan et sted. Men det nytter simpelthen ikke! Vi har simpelthen ikke plads til at alle skal bo i hus med egen have – selv om flere og flere desværre har råd til at leve på denne måde. I stedet er vi nødt til at bygge højere – meget højere. Lad bare det indre København stå i fred, men resten af byen burde vi vælte og bygge dobbelt så høj – mindst. Sikke meget jord det ville frigøre. Hvis vi kunne halvere Københavns areal, kunne vi frigøre en masse jord til både landbrug og naturarealer. Først og fremmest burde vi fokusere på at gøre byerne højere – og så burde det være forbudt at lave flere udstykninger til nyt byggeri i al fremtid – uanset hvor, hvordan og hvorfor.
Nye kommentarer