Visdom fra Epiktets håndbog:

“Hvor længe endnu vil du opsætte at anse dig selv for værdig til det bedste og til aldrig at omgå forstandens afgørelser? Du har modtaget de læresætninger du skulle slutte dig til, og du har sluttet dig til dem. Hvilken lærer går du endnu og venter på for at overlade til ham at sørge for din forbedring? Du er ikke længere yngling, men allerede en fuldvoksen mand. Hvis du nu letsindigt forsømmer dig selv, fatter forsæt efter forsæt i det uendelige og stadig bestemmer en ny dag, hvorefter du vil tage fat på dig selv, så vil du ikke mærke at du ingen vegne kommer, men leve og dø som lægmand.

Anse dig derfor nu straks for værdig til at leve som en moden mand og som en der gør fremskridt, og lad overalt det der viser sig for dig som det bedste, være dig en uomgængelig lov. Og hvis der møder dig noget besværligt eller behageligt, noget der er ærefuldt eller det modsatte, så husk at nu gælder det, nu står du på kamppladsen i Olympia, nu er der ingen opsættelse mere, din fremgang falder eller står med denne ene dag og denne ene sag.”

Epiktet

Dette citat er fra “Epiktets håndbog”. Jeg læser ikke moderne selvhjælpsbøger, men er lidt vild med mange af de gamle filosoffer, specielt stoikerne. Jeg bliver ofte forbavset over at de virker så nutidige og har så meget at sige os moderne mennesker.

Epiktet var en stoisk filosof der levede fra ca.55-ca.130 e. Kr. Ovenstående citat virker måske simpelt, men som de fleste af os ved er det mere end svært nok. Det er uden tvivl en af grundene til at vi stadig i dag læser Epiktet og mange andre af de stoiske filosoffer. Mens verden udvikler sig og stadig bliver mere kompliceret og mere avanceret, så er vi mennesker inderst inde som vi altid har været og vi har stadig brug for de stoiske filosoffers visdom.