You are currently browsing the tag archive for the ‘økologi’ tag.

I sidste uge blev jeg kontaktet af en produktudvikler fra firmaet “Taste by Martyn Brook“, som tilbød mig nogle vareprøver fra deres nye produkter. Man er jo nysgerrig, så jeg sagde naturligvis ja tak ….

Da jeg modtog pakken var jeg jo nødt til at smage med det samme. Jeg åbnede en pakke “Raw Krackers”, som er knækbrød med en meget stærk smag af selleri. Jeg er temmelig vild med selleri … men jeg var absolut IKKE vild med disse krackers. Det var bestemt ikke nogen succes. Så prøvede jeg nogle af de andre produkter og de fik desværre ikke begejstringen til at stige!

Jeg er ikke særlig vild med nogen former for RAW Food – jeg synes generelt ikke, at det smager særlig godt og jeg tror heller ikke på alle de helbredsmæssige fordele som de begejstrede tilhængere taler om. Mange taler blandt andet om, at visse enzymer bliver ødelagt når de bliver varmebehandlet – det er grunden til, at RAW Food bliver tilberedt ved maks. 42 grader. Men jeg har set flere videnskabelige programmet om emnet, som alle fortæller, at den menneskelige organisme slet ikke skal bruge disse enzymer til noget som helst. De bruges kun af planterne selv – derfor er det fuldstændig irrelevant om madens tilberedning nedbryder disse enzymer eller ej. Dernæst er der mange vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som er nemmere at optage i kroppen, når de er blevet varmebehandlet; det nedbryder stoffernes cellevægge, så de bliver lettere tilgængelige. Det vil sige, at organismen kan faktisk optage en STØRRE del af kostens næringsstoffer når det er varmebehandlet. Kort sagt – jeg mener, at hele konceptet omkring RAW Food primært er baseret på fup og fidus.

En rigtig god ide:

Det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, da jeg stod med alle disse produkter, som jeg ikke var særlig begejstret for … disse produkter er heller ikke tilsat sukker. Men jeg er desværre en rigtig sukkergris. Måske var jeg bare den helt forkert person til at vurdere og bedømme disse produkter?!

Så fik jeg pludselig en rigtig god ide – nogle dage senere skulle jeg jo have 13 mennesker til frokost. Jeg vidste, at en del af disse gæster var meget begejstrede for RAW Food. En del af dem foretrak også glutenfri. Og flere prøvede at undgå sukker. Jamen, så var det jo fuldstændig oplagt at gemme alle produkterne til deres besøg og lave en prøvesmagning. Man kan vel også sige, at mine gæster udgjorde en stor del af den primære kundegruppe til disse produkter.

RAW Krackers - sprøde knækbrød med smag af selleri. Jeg var absolut IKKE begejstret. Min gæster var en anelse mere positive end mig – men det var altså kun en anelse.

Øko Kookies Luxus og Øko Kookies Klassik – som dansker kan man godt blive fristet til at oversætte Kookies til småkager. Men det ville være meget vildledende i dette tilfælde; det er nemlig tale om store kager på størrelse med riskager. De er fyldt med nødder og kerner samt tørrede frugt og bær. Der er ingen tvivl om, at det er en supersund snack. Men jeg synes de var temmelig kedelige og smagsløse – jeg savnede vist sukker. Eller måske ahornsirup. Mine gæster var heller ikke særlig vilde med disse kager. De mente at de var alt for tørre – en af gæsterne mente ligefrem, at de smagte støvede. Jeg spurgte, hvor mange der kunne finde på at købe disse kager. Der var ikke én eneste som ville betale for dem.

Men der opstod en ret livlig og engageret diskussion om, hvordan man kunne forbedre kagerne – det var tydeligt, at de alle sammen var temmelig glade for tanken om sunde kookies; jeg tror der var bred enighed om, at hvis man kunne tilsætte en smule kokosolie og et par mosede dadler til hver kage, så ville det forandre kagerne til et rigtig lækkert produkt, som mange ville være interesseret i.

Tryk på billedet for at se det i fuld størrelse.

Tryk på billedet for at se det i fuld størrelse.

Kranola Luxus og Kranola Klassik - i USA kalder man det granola. I Danmark kalder vi det normalt for müsli. Jeg synes det er ret morsomt, at man har valgt sådan en original stavning. Det er jeg ret vild med. Endnu en gang var mine gæster desværre ikke særlig begejstrede – de klagede igen over, at det var for tørt og kedeligt. Jeg er ikke helt enig. Og måske synes jeg heller ikke, at denne bedømmelse er helt fair. Måske er det min skyld – jeg havde jo bare hældt de to produkter i hver sin skål og så kunne de smage på dem. Måske havde det været helt anderledes, hvis de fx havde fået en lille skål med sojamælk eller sojayoghurt og så en smule kranola ovenpå.

Jeg spiser ofte en skål med frugtsalat, som oftest består af æbler, pære, vindruer og ananas. Men jeg synes lige der mangler noget knas … og her er de to slags Kranola helt perfekt. Smagen er lidt tam – men det er en fordel i min frugtsalat, hvor den ikke kommer til at dominere over frugten. Det er sådan noget, som jeg godt kan lide at sidde og hygge mig med, mens jeg ser fjernsyn om aftenen. Derfor er jeg 100% sikker på, at jeg vil købe Martyn Brook´s Kranola i fremtiden. Det er helt perfekt til en sund og lækker frugtsalat, netop fordi at det giver en god balance i smagen mellem kranola og frugtsalat – og i dette tilfælde er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at der ikke er tilsat ekstra sukker.

Jeg er også ret sikker på, at det vil være superlækkert som drys på en lidt tyk smoothie – nogen gange laver jeg smoothes så tykke i konsistensen, at den kan fungere som yoghurt – her er jeg helt sikker på, at Martyn Brook´s Kranola også bliver et stort hit! :-D 

Her kan man købe produkterne:

Alle produkterne kan købes hos Nava i Hellerup, hos Urtehuset i Lyngby, hos Ganefryd i Århus samt de fleste Helsam-butikker.

Kranola fra Martyn Brook.

Kranola fra Martyn Brook.

Kirsten Skaarup

Kirsten Skaarup har skrevet et hav af vegetariske kogebøger og det har formentlig gjort hende til den mest kendte vegetar i Danmark. Hun skrev de første kogebøger i 70´erne – dengang var maden ikke helt så spændende, men vegetarmad har udviklet sig meget gennem årene. Da man begyndte at rejse ud i verden, rejste Kirsten Skaarup længere end de fleste – hun hentede inspiration til sine kogebøger i Mexico, Marokko, Thailand, Laos, Cambodia, Tibet og mange andre steder. Og hun bliver ved med at udvikle sig – jeg vil beskrive opskrifterne i hendes nyeste kogebog, som lækker gourmet-mad for vegetarer. Det er meget spændende og meget langt fra det lidt kedelige vegetarmad i 70`erne.

Kirsten Skaarups seneste kogebog har undertitlen ”grøn mad til en sårbar planet” – det er en såkaldt klimakogebog. Nu har hun også startet en blog som hedder “Kødfri fredag“, hvor hun opfordrer alle til at tage en ugentlig kødløs dag af hensyn til klimaet. Bloggen er fyldt med de lækreste opskrifter!

Jeg hører til dem som man kalder ”klima-skeptikere”. Det betyder, at jeg tvivler på en sammenhæng mellem klimaforandringerne og CO2-udslippet. Der er en grund til, at Grønland en gang blev kaldt Grønland. For endnu længere tid siden var England dækket af jungle, og der levede både løver og elefanter. Hvorfor skulle det ikke ske igen? Jeg vil bestemt ikke afvise en sammenhæng mellem CO2-udslippet og klimaforandringerne. Men jeg er skeptisk. Meget skeptisk! Hvorfor skulle der ikke være en naturlig forklaring på den globale opvarmning? Klimaet har jo altid udviklet sig. Middelalderen var nærmest én lang hedebølge og senere kom det man kalder ”den lille istid”. Derfor tror jeg at klimaforandringerne skyldes naturlige årsager, som vi ikke har nogen indflydelse på.

 

Henrik Svensmark

Klimaforsker og astrofysiker Henrik Svensmark forsker i kosmisk stråling, og han mener, at det er solens aktivitet der er afgørende for temperaturen og klimaet på jorden. Og han er bestemt ikke alene. Der er altså to teorier om årsagen til den globale opvarmning og det afgørende spørgsmål er, om temperaturen og klimaforandringerne følger solens aktivitet eller CO2-udslippet?

Henrik Svensmark fortæller, at der ikke har været nogen opvarmning af jorden i 10 år og det skyldes, at solaktiviteten har været faldende gennem hele denne periode. De sidste 2 år er solaktiviteten gået helt i stå og det har haft den konsekvens, at temperaturen på jorden faktisk er faldet gennem hele det sidste år – hvilket er et bevis for Henrik Svensmarks teori om sammenhængen mellem klimaforandringer og solaktivitet. Ifølge Christoffer Karoff, som er solfysiker, giver det stor mulighed for endnu en ”lille istid”. Det er desværre ikke noget der har været meget fokus på i medierne, men ”Viden om” har lavet en spændende udsendelse om det, som man kan se her. Programmet er fra den 1.december 2009 og hedder ”Solens stjerne”.

Hvorfor holder folk stædigt fast i teorien om en sammenhæng mellem CO2-udslip og klimaforandringer? Og hvorfor er der så meget modstand imod andre forklaringer? Fordi mange mennesker tjener penge på det: journalister, miljøforkæmpere, politikere, lobbyister mfl. Det er i hvert fald en af grundene! Men mange mennesker vil jo også gerne tro det. Det er jo lidt spændende. Og nogen mennesker har brug for noget at kæmpe for – eller imod. De har brug for en grund til at være imod systemet, politikerne, kapitalismen, erhvervslivet, osv. Måske handler det også om kedsomhed – i den eksistentialistiske betydning af ordet; Stephen King har skrevet en bog som hedder ”Dance Macabre”, hvori han redegør for, hvordan gyserfilm og katastrofefilm bliver populære, når det er fredstid. Og filmindustrien afspejler naturligvis samfundet. I 70´erne demonstrerede man imod atomkrig og oprustning. I 80´erne kæmpede man imod syreregn og i 90´erne var det hullet i ozonlaget som skabte katastrofestemning. Nu er det klimaforandringerne og den globale opvarmning – og bagefter bliver det noget andet. Det ligger i den menneskelige natur; vi vil gerne disse potentielle katastrofer – på samme måde, som vi gerne vil se alle disse katastrofefilm. Vi føler at vi lever, når trygheden sættes på spil og vores eksistens er truet. Det er en konsekvens af det moderne samfund, hvor man ikke kæmper dagligt for at overleve. Men vi har stadig brug for denne overlevelseskamp – og det bliver udnyttet af filmindustrien og kapitalismen. Den meget populære film ”The day after tomorrow” er totalt overdrevet og urealistisk. DMI lavede en temaside, som fortalte, at alle katastrofer i ”The Day after tomorrow” er umulige. Det kan ikke lade sig gøre – uanset hvor meget filmskaberne fortæller det modsatte. Al Gores film ”En ubekvem sandhed” er lige så urealistisk. Der er faktisk ikke meget forskel på de to katastrofefilm. ”En ubekvem sandhed” er lige så troværdig som ”Johannes åbenbaring” – og jeg mener, at Al Gore er en folkeforfører. Helt fra de tidligste tider har folk været fascineret af forestillinger om dystopi og verdens undergang. Der er intet nyt under solen. Enhver religion eller mytologi har sin egen syndflodsmyte, som man altid har brugt til at skræmme folk. Det er et ældgammelt tema med helt nye variationer.

Når jeg fortæller om min klimaskepsis, så er der mange mennesker som bliver enormt vrede. Hvis man ikke følger konsensus i klimadebatten, så er man en kætter og en forrædder. Der er mange som straks beskylder mig for at være ligeglad med klimaet, miljøet, naturen, dyrene, kloden, fremtiden, osv osv osv. Jeg er bøsse. Jeg skal ikke have børn eller børnebørn. Det er ikke mine efterkommere der skal overtage vores jord. På den måde kan jeg være fuldstændig, hamrende ligeglad med klodens fremtid.

 

The Day After Tomorrow

Men det er jeg ikke! Jeg synes det er både vigtigt og nødvendigt at vi passer på jorden, og vi har alle sammen et ansvar. Derfor bruger jeg ret mange penge på økologi, selv om jeg ikke har så mange – og dem jeg har, kunne jeg da sagtens bruge på noget andet. For eksempel blev min cykel stjålet i december, og jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal få råd til en ny. Men vi er nødt til at stoppe forureningen af kloden. Derfor er jeg også tilhænger af, at man stopper CO2-udslippet. Jeg kender mange mennesker som har både børn og børnebørn, som ikke synes at de har råd til økologi – men de har råd til biler og rejser og mange andre ting. Fair nok – jeg vil ikke blande mig i hvordan andre mennesker lever eller hvordan de prioriterer deres økonomi! Men det er da ikke rimeligt, at de sammen mennesker kritiserer mine holdninger; jeg er veganer. Jeg køber fortrinsvis økologisk. Jeg har ikke bil og jeg rejser ingen steder. Det er yderst sjældent at jeg overhovedet kommer uden for København. Der er formodentlig ikke mange, der har så lavt et CO2-udslip som mit. Men det betyder åbenbart ingenting i klimadebatten. Er vi virkelig kommet dertil, hvor holdninger betyder mere end handling?

Min klimaskepsis vækker nogle utrolig stærke følelser i folk; klimakampen er følelsernes kamp – ikke fornuftens kamp. Vi har alle set billeder og indslag i nyhederne af isbjørne som er ved at drukne, fordi der er for langt mellem isflagerne hvor de kan hvile sig. Naturligvis er det synd at isbjørnene er truet af den globale opvarmning. Det kan vi alle blive enige om. Heldigvis har vi mennesker evnen til at føle medlidenhed – og det udnytter klimabevægelsen til at sætte fokus på deres egen sag. Gid de havde lige så meget empati og medlidenhed med dyrene i landbrugets stalde og på alle slagterierne!

 

Jonathan Safran Foer

I 2005 udgav FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation(FAO) en rapport med titlen »Livestock’s Long Shadow«, hvor de måtte konkludere, at dyreproduktionen er skyld i næsten 20% af verdens samlede CO2-udslip. I 2008 fulgte en rapport fra Greenpeace der hedder ”Cool Farming: Climate impacts of agriculture and mitigation potential”, hvori man udregnede, at en bøf på 250g udleder lige så meget CO2 som en bil der kører 20km. Greenpeace konkluderede samtidig, at landbruget står for en tredjedel af verdens samlede udledning af drivhusgasser. Trods denne rapport anbefaler Greenpeace ikke en vegetarisk kost og det kan man jo godt undre sig over, når de gerne vil være forrest på barrikaderne i klimakampen. Det samme gælder naturligvis Al Gore! Den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer har netop udgivet en ny bog som hedder ”Om at spise dyr”. Det er en meget hård kritik af landbrugets dyreproduktion, men han forholder sig også til de konsekvenser som denne dyreprodution har på klimaet, naturen og miljøet. I den forbindelse skriver han: »En person, der spiser kød fra det industrielle landbrug, kan ikke kalde sig miljøforkæmper eller miljøbevidst uden at ordet miljøbeskyttelse mister ethvert betydningsindhold«.

På baggrund af de to nævnte rapporter, er det nok lidt svært at argumentere imod Jonathan Safran Foer. Der er ingen tvivl om, at kødproduktionen har mange negative konsekvenser for hele jorden. Men der er en helt simpel grund til, at miljøorganisationer som Greenpeace alligevel ikke anbefaler en vegetarisk kost – det tjener ikke deres formål! På den måde ville man jo give folk et personligt ansvar og det kan være farligt. Hvis man pludselig forventer at folk skal gøre en aktiv indsats, at de skal ændre adfærd og vaner, så vil mange miste interessen meget hurtigt. Man risikerer at miste støtte, tilhængere og opbakning i befolkningen. Det ved klimabevægelsen godt. Derfor er den vegetariske løsning så farlig. Og klimabevægelsens fremtid er altså vigtigere end klimaet. Den globale opvarmning er som en gave fra himlen, der har gjort Greenpeace mere populær end nogensinde før, og nu er de så bange for at miste medlemmer, at de ikke tør drage den eneste logiske konsekvens af deres egen rapport. Måske tør man formode, at ledelsen heller ikke selv ønsker at undvære deres røde bøffer!!!

 

Jorden – den blå planet

Der er opstået en hel folkebevægelse som samles til klimakoncerter og klimademonstrationer – det er sikkert meget hyggeligt. Og så kan man bagefter smykke sig med en moderne klimabevidsthed – det er lige så moderne, som den nyeste kollektion i modebutikkerne inde på strøget. ”Den, der har taget del i en demonstration, lægger sig om aftenen i sin seng med den forestilling, at han har udrettet noget, og selve dette forhindrer ham i at gøre det”, skriver Georg Brandes. Er det ikke netop problemet? Der har været koncerter for klimaet, som svinede helt vildt. Der har været kampagner hvor man skulle slukke lyset. Mange har i stedet tændt stearin-lys, som udleder endnu mere CO2. Alligevel mener folk bagefter at de har gjort noget! Georg Brandes taler om ”den tomme, selvsmagende protest” – og mere er der jo ikke. Man slukker lyset; og så sidder man der på sin flade røv og har det godt med sig selv og føler sig hellig, fordi man har de rigtige holdninger. Men det er jo kun en overfladisk demonstration; man har vist at man har de rigtige holdninger og man har vist sin støtte til klimabevægelsen – men man har absolut intet gjort for klimaet. Den moderne klimabevidsthed er mest til pynt – det stikker ikke så dybt. Man vil jo ikke undvære noget som helst og ingen ønsker at ændre adfærd eller vaner. Man vil have sine biler, fjernsyn, computere osv. Man vil rejse flere gange om året, shoppe som man plejer og spise sine røde bøffer i fred og ro. I sidste ende vinder bekvemmeligheden over bekymringen. Samtidig har man travlt med at fortælle andre hvad de skal gøre for klimaet; man har travlt med at lægge ansvaret fra sig og skubbe det over på politikerne og erhvervslederne – eller på naboerne.

Man møder den samme useriøsitet blandt mange af de virksomheder som tjener godt på klimakrisen. For eksempel vindmølleproducenterne. Lige nu er man ved at bygge en af verdens største havvindmølleparker tæt på Anholt. Men beboerne på Anholdt får ingen glæde af den vedvarende energi – de skal fortsat have deres strøm på den gammeldags måde. Det er nemlig for dyrt, at føre strømmen til den lille ø. Jeg synes det er absurd. Vindmølleindustrien tjener rigtig godt på denne klimakrise. Og samlet set ville havvindmølleparken stadig give et flot overskud – det ville måske bare blive en lille bitte smule mindre. Derfor synes jeg, at man burde bruge pengene og føre den miljøvenlige strøm til Anholt. Selv om det ikke er den billigste løsning, så kan det jo godt være den bedste løsning – for jorden, naturen og miljøet.

 

Forår ved Gurre slotsruin

Tendensen er klar og tydelig: overalt er der en markant uoverensstemmelse mellem handling og holdninger. Alle disse klimaforkæmpere hævder, at den globale opvarmning er en alvorlig trussel mod store dele af menneskeheden. Alligevel sætter de fleste deres egen bekvemmelighed over klimaet. Miljøorganisationerne tænker mest på medlemstal og popularitet. Og klimavenlige virksomheder sætter deres egen profit over alt andet.

Efter min mening er den globale opvarmning ikke den største trussel mod jorden – det er i stedet forurening, overforbrug, udryddelse af vilde dyr, fældning af regnskove, osv. Alligevel tror jeg, at vi også i fremtiden kan glæde os over en sund, grøn og bæredygtig jord. Men det forudsætter at vi virkelig ønsker det, at vi tager ansvaret på os og gør en seriøs indsats. Fremtiden er et fællesprojekt som involverer os alle.

”But when you see what´s right you´re too idle to do it. You told me once that we shall be judged by our intentions, not by our accomplishments. I thought it a grand remark. But we must intend to accomplish – not sit intending on a chair.” E.M.ForsterWhere Angels Fear to Tread.

”Man må vide hvad man vil og at man vil.” Friedrich Nietzsche – Afgudernes ragnarok.

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

VeggieToppen
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 111, der følger denne blog

%d bloggers like this: