You are currently browsing the tag archive for the ‘Anima’ tag.

“Grønt på grillen” er en lækker ny kogebog fra Anima; dyreværnsgruppen Anima er primært blevet kendt for deres indædte kamp mod Kopenhagen Fur og dansk pelsavl. Med mellemrum er der nogen af mine venner som spørger, hvilket metoder Anima bruger….. var Anima involveret, da nogen forsøgte at sætte ild til Kopenhagen Fur for nogle år siden? Har Anima været med til at slippe mink løs i den danske natur? Jeg kan godt forstå, at folk spørger, men jeg er 100% overbevidst om, at svaret er NEJ. Når det kommer til lov og ret, så ligger jeg meget langt til højre. Jeg ville bestemt ikke lave reklame for Anima, hvis jeg havde mistanke om, at de var involveret i noget ulovligt.

Grillet zucchini og squash bånd.

Grillet zucchini og squash bånd.

Og så vil den kvikke læser udbryde: hov, hov, Jens – Anima er for nyligt blevet dømt for ulovlig indtrængning på minkfarmene. Nej, det er Anima faktisk ikke. Men en enkelt aktivist med tilknytning til Anima, samt 3 involverede journalister, er dømt i forbindelse med de optagelser der blev lavet til programmet Operation X ’pels på vrangen’, som blev sendt i oktober 2009(tryk her for at se video). Det er rigtig ærgerligt – disse aktivister har jo ikke ødelagt noget. De har ikke begået nogen form for hærværk på minkfarmene. Man er trængt ind på disse farme, fordi det er den eneste – DEN ENESTE! – mulighed for at dokumentere de særdeles horrible forhold i den danske minkavl. Under aktionerne var de så forsigtige og diskrete, at de ikke efterlod det mindste spor. Minkavlerne opdagede slet ikke at der havde været besøg, før de blev præsenteret for alle billederne og de skjulte optagelser. På den måde har de involverede bevidst, at deres aktion ikke havde til hensigt at skade nogen eller noget som helst; de har udelukkende ønsket at sætte fokus på dyrenes elendige forhold. Derfor er det ikke nogle aktiviteter som støder min moral – tværtimod!  

Men det er vigtigt at bemærke, at Anima er ikke direkte involveret i denne sag; til gengæld kører Anima deres egen kamp mod Kopenhagen Fur og den danske pelsindustri. Takket være Animas indsats, så har den danske befolkning fået øjnene op for problemerne i minkindustrien og modstanden bliver større og større. Jeg er helt sikker på, at der venter et forbud mod dansk pelsavl ude i fremtiden! 

Grønt på grillen

Danmark har verdens højeste kødforbrug; der er ingen andre lande i hele verden, hvor befolkningen spiser så meget kød. Derfor er det slet ikke så underligt, at folk undrer sig, når jeg fortæller dem at jeg er veganer. Jamen, hvad spiser du så, spørger folk forvirrede…… 

Tryk på billedet - så kommer du direkte til kogebogen.

Tryk på billedet – så kommer du direkte til kogebogen.

For nogle uger siden udgav de gode mennesker fra Anima en kogebog med veganske og dyrevenlige opskrifter, som hedder “Grøn glæde”. Nu følger de så op med “Grønt på grillen”; her finder man masser af spændende og fristende grillretter. Udover at vegansk mad er fyldt med vitaminer, så er det meste også rimelig fedtfattigt – og så er der ingen kolesterol i vegansk mad. Ikke den mindste lille smule. Derfor er det særligt sundt for alle de mange, mange danskere som kæmper med forhøjede kolesteroltal. 

Jeg har selvfølgelig også fundet en MEGET uheldig fejl; på side 9 finder man en opskrift på “Grillede zucchini og squash bånd”. Jeg klukkede af grin da jeg så det….. Zucchini og squash er jo den samme grøntsag. Den hedder squash på engelsk og zucchini på italiensk – og courgette på fransk. I de danske butikker er det meget forskelligt om man bruger det ene eller det andet eller det tredje navn. Men det er fuldstændig det samme. 

Når man ser på billedet af opskriften, så bemærker man straks, at det er to forskellige grøntsager. Den ene er tydeligvis en helt almindelig squash/zucchini/courgette med den karakteristiske mørkegrønne skal. Den anden grøntsag er nærmest gullig. Jeg er ret sikker på, at det er en “butternut squash” og det er nok sådan forvekslingen er opstået. Men butternut squash er absolut IKKE det samme som almindelig squash/zucchini/courgette. Jeg synes det er temmelig vigtigt, at være opmærksom på forskellen: for det første så vil det give folk en stor udfordring, hvis de går ind i et supermarked for at købe squash og zucchini – mange mennesker kender ikke rigtig forskellen. Men hvis de finder en kompetent ekspedient der kan hjælpe dem, så vil de formodentlig komme hjem med to fuldstændig ens grøntsager. Det andet problem er, at butternut squash slet ikke smager som almindelig squash/zucchini/courgette – butternut squash har en utrolig lækker og sødlig smag. Uden den ville retten nok blive lidt kedelig og trist – derfor er denne forveksling lidt ærgerlig.

Det er en uheldig fejl – men det er selvfølgelig ikke en fejl som får verden til at gå under. Jeg synes det er hylende morsomt, fordi jeg er hundrede procent sikker på, at alle grøntsagsgnaskerne fra Anima selvfølgelig godt kender forskel. Derfor er jeg også helt sikker på, at de virkelig vil ærgre sig, når de opdager fejlen…. og så skal de selvfølgelig finde ud af, hvem der skal give kvajebajere! ;-) 

Kogebogen er fyldt med flotte, fristende og farvestrålende retter; mange af dem kan med garanti få den mest inkarnerede kødspisers tænder til at løbe i vand. Jeg synes, at de fortjener ekstra ros for det afsluttende afsnit med alkoholfri sommerdrinks. Dem glæder jeg mig rigtig meget til at prøve!  

Bon appetit!  

Tryk på billedet; så kommer du til kogebogen.

Tryk på billedet; så kommer du til kogebogen.

Sidste år indgik Tivoli en meget kontroversiel og omdiskuteret sponsoraftale med Kopenhagen Fur; Kopenhagen Fur betaler Tivoli et ukendt beløb mod at de til gengæld får mulighed for at præsentere deres produkter i den gamle have. Det medførte en storm af protester, facebookgrupper, demonstrationer osv. Tusindvis af mennesker erklærede, at de ville boykotte Tivoli lige så længe som deres aftale med Kopenhagen Fur løber. 

Jeg er veganer og derfor er der åbenbart en forfærdelig masser mennesker, som er meget skuffet over at jeg ikke boykotter Tivoli. Det har mange mennesker åbenbart taget som en selvfølge….. 

Dyremishandling og vanrøgt i pelsbranchen

Sommer 2012 099En af de meget aktive aktører i protesterne mod Tivolis aftale med Kopenhagen Fur er dyreværnsforeningen Anima, som fører en stærk og indædt kampagne imod alle former for pels, og Kopenhagen Fur er naturligvis deres ærkefjende nummer 1. Der skal slet ikke være nogen tvivl om, at jeg støtter og bifalder Animas kamp. 

I forbindelse med kritikken af denne samarbejdsaftale, så jeg en tvdebat med en repræsentant for Anima og en repræsentant for Tivoli; det var direkte pinligt, at se sidstnævnt udtale, at han ikke mente, at der var nogen problemer med dyrevelfærden i den danske pelsindustri. Det er selvfølgelig muligt at jeg tager fejl, men jeg kunne ikke lade være med at føle, at manden måtte stå og krumme tæer. Formodentlig har han også haft en lidt ubehagelig smag i munden.

I 2009 dokumenterede Anima og tvprogrammet “Operation X”, at der var massive problemer med dyrevelfærden i den danske pelsindustri. De fandt masser af dyr med sår, skader og sygdomme. Siden har anonyme dyrevenner trængt ind i flere pelsfarme for at dokumentere, at der stadig er problemer. I mellemtiden er flere pelsavlere dømt for hhv. dyremishandling og vanrøgt. Derfor taler Tivolis repræsentat selvfølgelig mod bedre vidende, når han påstår, at han ikke mener der er nogen problemer i forhold til dyrevelfærd. Efter de mange domme for misrøgt og dyremishandling, så er det jo absurd at benægte problemerne – og det er jeg selvfølgelig 100% sikker på, at han godt ved. Men han står i den ubehagelige situation, at det er hans arbejde at forsvare de beslutninger som ledelsen i Tivoli har truffet.

Pels er yt

Alle undersøgelser viser, at der er en støt voksende modstand imod pelsavlen i Danmark. Flere og flere butikker og virksomheder indfører en pelsfri politik. Man ser det samme rundt omkring i hele verden – der er flere og flere lande som har indført et forbud imod pelsavl. Visse lande har også lavet forbud imod import af pels. Og jeg er helt sikker på, at vi får det samme i Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid. Den folkelige modstand vokser. Flere og flere lande omkring os indfører forbud – begge dele øger selvfølgelig presset på både pelsbranchen og de danske politikere. Pelsbranchen er både stor og stærk. De tjener rigtig mange penge og dermed bidrager de også med en stor pose penge til den danske statskasse. Derfor tror jeg, at det bliver en lang proces…. alligevel er jeg absolut ikke i tvivl om, hvad vej vinden blæser. 

Nej tak til pels

Nej tak til pels

Tivolis kundegrundlag er den store brede befolkning; uden os ville der slet ikke være noget Tivoli. Det er nemt at kritiserer Tivolis samarbejde med Kopenhagen Fur ud fra et etisk synspunkt. Men det er lige så nemt at kritisere dette samarbejde ud fra et økonomisk og et strategisk synspunkt; et større og større flertal af den danske befolkning er imod pelsbranchen. Dermed kan man sige, at Tivoli har valgt, at gå imod sit eget kundegrundlag. Man har valgt at solidarisere med pelsbranchen i stedet for den store brede befolkning, som deres egen indtjening er afhængig af. Dét kan da ikke være en god markedstrategi……. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv: hvad i alverden har de tænkt på?! 

Hvis der kommer et forbud mod pelsavl i Danmark – sådan som jeg forudser – så bliver Tivolis ledelse selvfølgelig tvunget til at erkende, at de har spillet på den forkerte hest. Men spørgsmålet er selvfølgelig om de ikke allerede har opdaget det……. men Kopenhagen er en meget stærk modspiller. Derfor tror jeg, at det er både svært og MEGET dyrt, at bryde en kontrakt med Kopenhagen Fur. Dernæst ville det sikkert heller ikke nemt, at bryde aftalen uden at tabe ansigt. Ledelsen i Tivoli ville jo blive nødt til at indrømme, at de har indgået et uheldigt samarbejde, som ikke er gavnligt for Tivoli. Og det ville selvfølgelig heller ikke gavne deres prestige som erhvervsledere…… derfor tror jeg ikke på, at denne aftale bliver annulleret. Til gengæld er jeg helt sikker på, at samarbejdet ikke bliver forlænget. Jeg er helt 100% sikker, for det ville simpelthen være for dumt! 

Jeg boykotter ikke

På grund af dette samarbejde har mange mennesker valgt at boykotte Tivoli – men jeg har en skummel anelse om, at det primært er mennesker som i forvejen ikke kommer så ofte i Tivoli. Det ville svare til at jeg boykottede Roskilde festivallen…. hvor jeg aldrig har været! På den måde er det nok en symbolsk handling, men den har ingen reel indflydelse på hverken besøgstallet eller omsætningen. 

Dernæst synes jeg det er ærgerligt, at Tivoli har valgt at deltage i denne kamp og dermed gøre Tivoli til en kampplads i slaget mellem pelsmodstandere og den danske pelsbranche. Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen og åbnede i 1843. Dermed er den gamle have mere end 150 år gammel. Tivoli er ældre end 3-års krigen 1848-1850, ældre end grundloven og nederlaget ved Dybbøl. Gennem mere end 150 år og to verdenskrige, har Tivoli været danskernes foretrukne forlystelseshave. Selv om Tivoli er selvejende, så er det også et nationalt klenodie. Det er Københavnernes have. Det er hele Danmarks Tivoli. Uanset om den nuværende ledelse sidder i 10, 15 eller 20 år, så er det kun en midlertidig ledelse – og jeg vil ikke acceptere, at jeg skal være udelukket fra Tivoli fordi denne ledelse fører en politik som jeg finder enormt tåbelig. 

Der er nogle mennesker som hævder, at jeg ligefrem støtter pelsbranchen når jeg besøger Tivoli; jeg synes det er en usædvanlig dum og meningsløs beskyldning. For det første køber jeg jo ikke noget af Kopenhagen Fur. For det andet skal man huske, at Kopenhagen Fur betaler Tivoli en masse penge for deres samarbejde – det er ikke omvendt. Det vil altså sige, at uanset hvad jeg køber eller betaler for når jeg går i Tivoli, så er der ingen af mine penge som ender i Kopenhagen Furs pengekasse. Ikke én krone!  

Derfor har jeg hverken skrupler eller dårlig samvittighed over at besøge Tivoli, selv om jeg synes deres samarbejde med Kopenhagen Fur er usædvanlig dumt! 

Sommer 2012 148

“Grøn glæde” er en ny vegansk kogebog, som er skrevet af Cecilie Roed Schultz og Kristian Brygger – de har begge en professionsbachelor i Ernæring og sundhed med speciale i Human ernæring. Bogen er udgivet i samarbejde med dyreværnsforeningen Anima. Jeg er ret vild med kogebogen; alligevel har jeg også en del kritik. 

Bogen begynder med en kortfattet intro til vegansk kost, hvor man kan læse om proteiner, calcium, omega 3, vitamin A, B og D, og alle de andre ting, som mange er bekymret over i forhold til en vegansk kost. Og forfatterne maner alle bekymringer i jorden – der er absolut ingen grund til bekymring. 

Kritik

Så følger opskrifterne, som er opdelt i 20 ugeplaner; der er 4 uger for hver af de 4 årstider, samt 4 uger til et stramt budget. Hver uge indledes med en indkøbsliste til ugens indkøb; jeg er bare nødt til at sige – I don´t get it. Det er selvfølgelig nemt nok, at sætte ekstra ting på listen, hvis der er andet man mangler. Men hvis der er bare en enkelt dag, hvor man ikke skal spise hjemme, hvor man bestiller take away eller noget andet….. så er det et fuldstændig umuligt arbejde, at finde ingredienserne til den ret som man ikke laver og fjerne dem fra indkøbslisten. I praksis betyder det, at hvis der bare er en enkelt dag, hvor man ikke følger ugeplanen, så kan man slet ikke bruge indkøbslisten – og jeg formoder, at de fleste mennesker har sådan en dag mindst én gang om ugen. 

Det er mit indtryk, at mange unge forbrugere efterspørger disse indkøbslister, så det er selvfølgelig disse mennesker som forfatterne har forsøgt at tage hensyn til. Jeg synes bare, at den slags indkøbslister er et stort arbejde, som ikke kan bruges til ret meget. Det var bedre om folk lærte at lave deres egne indkøbslister! 

En vegansk kogebo

En vegansk kogebog

Og så til selve opskrifterne; forfatterne bruger en masse frosne grøntsager. Selv om de allerede i starten af bogen slår fast, at der ikke er færre vitaminer i frosne grøntsager end i friske, så er det ikke en strategi som jeg er vild med. Jeg foretrækker friske grøntsager – så er man da sikker på, at grøntsagerne ikke er skyllet i kloakvand og at der heller ikke er uheldige fremmedelementer i posen. Men det er måske et spørgsmål om generationsforskelle.

Til gengæld synes jeg, at forfatternes hang til nemme løsninger kammer helt over, når de har en opskrift, hvor man skal bruge en pakke grovtærtedej fra Maizena. Jeg har skisme svært ved at forstå, at folk der er uddannet i Sundhed og ernæring kan anbefale sådan et færdigprodukt. Ydermere forstår jeg overhovedet ikke, hvad sådan et produkt gør i en kogebog. Det har jo ikke noget med madlavning at gøre! Og det samme gør sig gældende i forhold til den pose frosne falafler som de bruger i en anden opskrift. Jeg synes det er useriøst! 

Det samme gælder i forhold til deres opskrifter på “Bulgur med grillede grøntsager” og “Grillet tofu, kogte gulerødder og grønkålssalat”. Når man læser opskrifterne, så opdager man nemlig, at der slet ikke er noget der skal grilles; både grøntsager og tofu skal steges. Jeg synes det er meget underligt, at to kogebogsforfattere åbenbart ikke ved, at der er forskel på at grille og at stege! 

Dernæst følger et meget mærkeligt fænomen – det er første gang jeg har set en kogebog, hvor nøjagtig det samme opskrift optræder to gange. Den eneste reelle forskel er navnet! Først støder man på “Brownies med valnødder”, hvor ingredienserne består af mel, sukker, kakaopulver, bagepulver, margarine, sojamælk og hakkede valnødder. Jeg har haft en lignende opskrift liggende på min blog i flere år og det har aldeles ikke noget med brownies at gøre. Det er en simpel chokoladekage – og det er beklageligt, at forfatterne ikke kender forskellen. Blot nogle få sider længere fremme falder man så over en “Chokoladekage med valnødder”. Margarine er udskiftet med rapsolie og der er tilsat 1 tsk vanille – men bortset fra det, så er det fuldstændig den samme opskrift, hvilket understreger min antagelse om, at forfatterne ikke kender forskel på brownies og chokoladekage! 

En fantastisk kogebog

Trods ovenstående kritik, så er det alligevel en kogebog som jeg gerne vil anbefale; den er fyldt med spændende opskrifter som kikærte ratatouille”, hjemmelavede forårsruller, nøddedeller og kartofler vendt i pesto, og raw dadel-citrontærte. Alle opskrifterne laves med forholdsvis få ingredienser og så har forfatterne formået at beskrive tilberedningen på ganske få linjer – de fleste retter beskrives i et meget letforståeligt sprog på under 10 linjer. Det er altså vildt imponerende! Det betyder også, at det er en fantastisk kogebog, særligt til unge mennesker som endnu ikke har så meget erfaring i et køkken. 

Jeg vil faktisk mene, at bogen er velegnet til børn allerede fra de er 12 eller måske 13 år. Med denne kogebog kan man sagtens tildele børnene en ugentlig maddag og samtidig forvente, at der bliver serveret noget som hele familien vil spise. 

Men det er selvfølgelig også en nem, overskuelig og lettilgængelig introduktion til det veganske køkken, som kan bruges af folk i alle aldre! 

“Grøn glæde” er velegnet til alle som ønsker mere sundhed, mere grønt og færre animalske produkter i deres mad, og den er perfekt til alle unge veganere. 

Download eller køb fra Anima

Dyreværnsforeningen Anima er en af den slags foreninger som mener dét! De eksister ikke udelukkende for at tjene så mange penge som muligt og sikre deres direktør en fed løn – modsat mange andre foreninger, som hævder at de kæmper for en bedre verden. Anima er anderledes og derfor kan man downloade kogebogen gratis fra deres hjemmeside; TRYK HER

Man kan også købe kogebogen for den beskedne sum af 65 kroner; det er en rigtig flot kogebog i et praktisk format – derfor synes jeg faktisk, at den er alle pengene værd. Hvis man vælger at købe den, så støtter man samtidig Animas arbejde, fx deres energiske kamp mod den danske pelsbranche. Bogen kan købes ved at TRYKKE HER

Jeg synes fx, at det er en fantastisk gave til familiens unge poder, når de skal begynde at lære hvordan man laver god og sund mad. For mange unge kan det virke lidt uoverskueligt at begynde med store, tunge kødretter. I stedet tror jeg, at “Grøn glæde” kan give de unge mennesker en perfekt introduktion til madlavningens ædle kunst. 

Der er forhåbentlig ingen tvivl om min holdning til denne sag. Jeg synes selvfølgelig vi skal forbyde både mink og alle andre former for pelsavl! Efter at Iben Hjejle for et par dage siden har givet sin uforbeholdne støtte til pelsindustrien og udtalt, at hun synes de danske mink har det rigtig godt og hyggeligt i deres små bure, så er det dejligt at se, at der er 22 andre kendisser som heldigvis har en anden mening.

Jeg er ret imponeret over Animas vedholdende kamp mod pelsindustrien og håber at de snart vinder det afgørende slag!

Netto – derfor!

Filmen “Food inc.” har fyldt meget i den offentlige debat de sidste par måneder. Jeg havde bestemt, at jeg ikke ville se den, da jeg synes, at jeg har set rigeligt med dyremishandling. Men Bente fik mig overtalt og det er jeg glad for. Dyremishandling er nemlig kun en meget lille del af filmen!

I stedet handler filmen en kunstig og unaturlig fødevarekultur, som er styret af de 5 store firmaer, som efterhånden sidder på hele det amerikanske fødevaremarked. Alting handler om at tjene så mange penge som muligt og derfor tager man hverken hensyn til dyr, mennesker eller natur. Resultatet er massiv og udbredt dyremishandling.

Alligevel forsøger disse gigantiske firmaer, at sælge deres produkter ved hjælp af en reklame, som giver forbrugerne en illusion om en gammeldags landbrugsidyl der ikke har eksisteret i 50 år. Virkeligheden handler om masseproduktion og fabrikslandbrug. Disse firmaer har en umådelig magt i det politiske system og de landmænd som gerne vil ud af disse forhold, er nærmest stavnsbundet af benhårde kontrakter.

Når vi har denne debat, så lyder spørgsmålet gang på gang, om vi overhovedet kan sammenligne denne problemstilling med danske forhold; selvfølgelig kan vi det! Der er ingen forskel! Tænk på alle sagerne om dyretransporter, hvor grisene drukner i deres egen afføring. Tænk på alle sagerne om grise med liggesår. Tænk på burhønsene – jeg forstår ikke at det er lovligt. Tænk på alle sagerne om kødfusk og alle salmonella epidemierne. Og stadig forsøger de danske landbrugsorganisationer, at sælge os en forestilling om hyggelig landbrugsidyl. Arla er vist det bedste eksempel på denne strategi her i landet. Dyreværnsforeningen Anima har lavet en lille, kort film som viser, hvordan danske køer ender livet på et slagteri i Århus og det er der i hvert fald ikke meget idyl over!

Landmændene forsøger ofte at bilde os ind, at de interesserer sig for dyrevelfærd. Men jeg kommer selv fra landet. I min fars og mine bedsteforældres generation var de langt fleste i min familie landmænd. Jeg ved godt hvad der foregår. De store landmænd er kun interesseret i dyrevelfærd på den måde, at det er dyrt at have syge dyr og de ønsker at øge profitten så meget som muligt. Det er deres eneste interesse i dyrevelfærd. Vi så det sidste år, da Anima havde lavet skjulte optagelser på flere minkfarme. Vi så hvordan alvorligt syge dyr fik lov til at ligge og lide i flere dage i deres små bure. I stedet for at forholde sig til kritikken og forbedre forholdene, så har Dansk pelsdyravlerforening efterfølgende anlagt sag mod TV2 som viste optagelser i fjernsynet. Det er fuldstændig lige som de amerikanske firmaer fungerer. Uanset hvor berettiget kritikken er, så fører enhver kritik altid til kostbare retssager og enorme erstatningskrav. På den måde forsøger de at lukke munden på alle kritikere. Der er ingen tvivl om min holdning til den sag. Jeg synes at Danmark skal forbyde både pelsavl og import – og alle pelsdyravlere skulle sættes i gabestok midt på Rådhuspladsen i København!

Men det er alt for nemt, at lægge hele skylden og ansvaret på politikerne, kapitalismen og de store multinationale selskaber. Forbrugerne har også et ansvar. Det har ikke fyldt særlig meget i den offentlige debat, men det fylder faktisk en hel del i filmen. Hvorfor er dette sådan et ømtåleligt og farligt emne?

Det hele handler om penge: landmændene vil tjene flere penge, firmaerne vil tjene flere penge og forbrugerne vil spare penge, så man har flere penge til andre ting. Det er fællesdans om guldkalven. Vi vil have discount! Vi synes maden er for dyr, men vi bruger gerne flere og flere penge på computere, fladskærme og modetøj. Alle ønsker kvantitet frem for kvalitet. Bare der er nok af det……. Det har nogle alvorlige konsekvenser for dyrene, naturen, miljøet og hele menneskeheden. Nogen gange kan jeg godt have det indtryk, at vi er ved at slå os selv ihjel og udrydde alt liv på kloden.

“Food inc.” har et afsnit som de kalder “The hidden costs”; når man kun køber de billigste fødevarer, så har det nogle voldsomme omkostninger i den anden ende. For den enkelte forbruger betyder det omkostninger i form af dårligt heldbred og udgifter til sygdom. Der er både fedme epidemi og diabetes epidemi….hvis det ikke er mere ærligt at tale om pandemier! Til forskel fra USA er det også et samfundsproblem i Danmark, hvor vi har et nogenlunde velfungerende sundhedsvæsen. På den måde bliver dårlige kostvaner en økonomisk belastning for samfundet. Det er også samfundet der skal betale for genopretning af ødelagt natur, havmiljø, vandløb og andre skader som de moderne landbrug gør på kloden.

Men filmens største styrke er det positive budskab: forbrugerne KAN gøre en forskel. Vi har et valg! Vi kan vælge økologisk og hvis vi absolut skal spise kød, så kan vi vælge at købe det fra mindre landbrug som garanterer en vis form for dyrevelfærd. Det koster lidt mere, men det er også meget sundere, hvis man nøjes med at spise det halve!

Jeg har det altid svært med folk som fortæller, at de ikke har råd til at købe økologisk – de samme personer har gerne råd til nye biler, nye køkkener, stor villa, sommerferie i Thailand, vinterferie i Østrig og weekend i Paris. Så kan man ikke påstå, at man ikke har råd! Vi må være ærlige og indrømme, at det er et spørgsmål om prioritering.

Jeg hører selv til dem som ikke har ret mange penge, så jeg kan godt forstå, at man vægrer sig lidt. Jeg tror simpelthen, at det er imod den menneskelige natur at købe en vare, når der ligger en anden ved siden af, som næsten er identisk og kun koster det halve.

Da jeg begyndte at købe økologisk, så var det kun småting. Jeg begyndte med gulerødder, for de koster næsten det samme om det er økologisk eller ej. Dernæst var det havregryn. Det syntes jeg min økonomi kunne klare og så havde jeg i hvert fald gjort en lille smule. Jeg har jo aldrig været i tvivl om alle fordelene ved økologi. I løbet af et par år købte jeg mere og mere, indtil jeg endelig tog skridtet fuldt ud; i dag tror jeg, at 95% af mine varer er økologiske.

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at ændre vores adfærd, og jeg synes det er bedre at gøre lidt end at gøre ingenting!

Hvis man trykker på billedet herunder, så kommer man direkte til en side hvor man kan se hele filmen. Her skal vi ikke diskutere piratkopiering og lign. Det er en helt anden debat, men jeg kan forsikre alle om, at man ikke overtræder gældende lovgivning, da man hverken downloader eller distribuerer filmen.

God fornøjelse.


Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 114, der følger denne blog

%d bloggers like this: