You are currently browsing the tag archive for the ‘Arek Onysko’ tag.

Lørdag var der Gay Pride i København, en begivenhed som der er særdeles delte meninger om. Jeg er overbevidst om, at kritikken først og fremmest skyldes manglende viden om paraden og den historiske baggrund.

Christopher Street og The Stonewall Inn

Over hele verden har homoseksuelle været vant til forfølgelse, undertrykkelse og overgreb gennem flere århundreder. I de fleste lande har homoseksualitet været forbudt og der er stadig lande hvor man risikerer dødsstraf. I mange andre lande defineres det som psykisk sygdom – sådan var det i Danmark helt indtil 1981.

“The Stonewall Inn” ligger i Christopher Street i New York – i 60´erne var det et snusket sted for drag queens, transseksuelle, hjemløse og trækkerdrenge. Det var nogle af samfundets svageste grupper. Som alle mødesteder for homoseksuelle, blev stedet jævnligt ryddet af politiet; man risikerede både fængsel, navns nævnelse i aviserne, offentlig skandale og hvad deraf følger.

Fra dokumentarfilmen "Stonewall Uprising"

Midt om natten d. 28. juni 1969 var der igen razzia af politiet – men denne gang fik folk nok. På grund af skam og angst, var man vant til at de homoseksuelle fandt sig i alt. Men der var oparbejdet en enorm vrede……. man begyndte at drille og håne politiet, mens der kom flere og flere tilskuere. Mængden voksede og man hidsede hinanden op, indtil man simpelthen angreb politet, som måtte flygte. Øjenvidneberetninger fortæller, hvordan skrigende bøsser jagtede de flygtende betjente gennem kvarterets gader. Sådan begyndte The Stonewall riots. Kvarterets beboere havde ofte overværet politiets grove overgreb og nu forenede de sig med de homoseksuelle. Balladen stod på i flere uger med barrikader og regulære gadekampe – det betegnes som den første gang i verdens historie, hvor homoseksuelle aktivt har kæmpet imod samfundets undertrykkelse og statsmagtens forfølgelse.

De første parader blev holdt allerede året efter, for at markere dette oprør og siden har man fejret Christopher Street Day i flere og flere byer over hele verden. Men det er selvfølgelig mest praktisk at holde sådan en parade i weekenden – navnet var lidt upraktisk, hvis man ikke kunne afholde paraden på selve dagen. Derfor har det gennem tiden udviklet sig til at man i stedet bruger betegnelsen “Gay Pride Parade”.

De fleste nationer fejrer deres store militærsejre eller frihedsdage. Kvinderne fejrer deres internationale kampdag. Inderne – og mange andre – fejrer Ghandi som en frihedshelt. De sorte amerikanere fejrer Martin Luther King. Når vi fejrer Gay Pride Parade, så gør vi det for at fejre VORES frihedskamp og VORES frihedshelte – alle dem som har kæmpet for VORES frihed i Christopher Street. Men vi gør det på vores egen måde med et stort, festligt og farverigt optog. Alligevel skal man ikke undervurdere, hvor meget denne dag betyder for os!

Homoseksuel modstand

Der er mange kritikere som ikke forstår, hvorfor man skal udstille sin seksualitet med en parade. Heteroseksuelle udstiller jo ikke deres seksualitet, hævder de…….. mens de meget bekvemt glemmer, at heteroseksuelle udstiller deres seksualitet hver eneste dag og alle steder; folk går i hånd på strøget, de kysser i bussen, i køen, i supermarkedet og alle andre steder…… Men det er en dårlig sammenligning, for heteroseksuelle behøver ikke at kæmpe for ligestilling eller anerkendelse. Hvis man skal sammenligne Gay Pride Parade med noget, så var det mere passende at sammenligne med fx arbejderne, som også har kæmpet for deres rettigheder. Men der er formodentlig ingen som synes, at det er latterligt at fejre 1.maj?!

Bøsserup pigegarden

Men der er også massiv modstand imod paraden i det homoseksuelle miljø. Mange mener, at paraden udstiller et stereotypt billede af homoseksuelle. Enhver som nogensinde har set paraden ved, at det er simpelthen et idiotisk argument. Man kan sige, at medierne viser et stereotypt billede, for det er naturligvis de flotte, festlige og sjove deltagere som bliver fotograferet. Men langt den største del af deltagerne er helt almindelige og ret kedelige mennesker. På den måde synes jeg netop, at paraden viser noget om mangfoldigheden i homomiljøet.

De homoseksuelle modstandere har ofte “Straight acting” som ideal og “man” kommer ikke i miljøet. Venner og bekendte ved nok at de er homo, så man kan måske ikke kalde dem for skabsbøsser. Men de gør hvad de kan for at lægge afstand til miljøet og dermed også til en væsentlig del af deres egen seksualitet. De prøver at skjule sig i mængden og forsøger at ligne alle andre. De bliver selvfølgelig nervøse når Gay Pride drager gennem byen, for de føler sig udstillet. De føler at venner og bekendte kigger skævt til dem og drager uheldige paralleller….. Er det nu rigtigt, at NN er så straight acting eller ville han helst være med til festen, spørger de sig selv. Ville NN også gerne danse rundt i jockstraps og fjerboa? NN – og alle de andre – føler selvfølgelig at det er enormt unfair, når de har brugt så meget energi på at distancere sig fra homomiljøet. I et desperat forsøg på at overbevise deres omgangskreds om at de faktisk er helt “normale” og overhovedet ikke har lyst til at være med, så er de næsten tvunget til at være imod paraden. Problemet er bare, at NN vil forfærdelig gerne være med i paraden, men så er han jo fuldstændig lige som alle de bøsser som hans venner og bekendte griner af…….. han står simpelthen med et ben i hver lejr og balancerer på kanten af en afgrund.

Copenhagen Pride 2011

Disse mennesker har det utvivlsomt meget svært med deres egen seksualitet. Folk som ikke har kontakt med ligesindede føler sig ofte isolerede og lever tit med en stor ensomhed. Men deres livsstil er desværre en helt logisk konsekvens af samfundets mange negative tilkendegivelser. Mange føler sig marginaliseret, men prøver stadig at passe ind i normerne for at bliver accepteret.

Vi lever i 2011 og man skulle nok tro, at skabsbøsser var noget der hørte fortiden til. Men det er ikke sandt. Det er nemlig ikke nær så accepteret at være homo, som mange tror. Rundt omkring hører man mange nedsættende ord om homoseksuelle. Forrige år skrev Arek Onysko, at han hadede bøsser. Søren Krarup har udtalt, at homoseksuelle er handicappede. Jeg går meget ind for ytringsfrihed, så det synes jeg, at de skal have lov til at mene. Men det har nogle alvorlige konsekvenser for dem der bliver ramt. Mange børn hører den samme slags ytringer, mens de vokser op. Hvis man er vant til at høre negative holdninger til homoseksuelle, så er det jo klart, at man får problemer med sin selvfølelse når man opdager eller erkender at man selv er homoseksuel. På den baggrund er det klart, at man prøver at gemme sig i skabet. På Danmarks største datingsite for homoseksuelle, boyfriend.dk, er det omkring halvdelen af brugerne(17-18,000) der definerer sig selv som biseksuelle. For en meget stor del, tror jeg, at det skyldes, at det trods alt er mere accepteret……. Og en meget stor del af disse mænd er også gift! Jeg synes det er chokerende mange gifte mænd, som søger hemmelig sex med andre mænd.

Copenhagen Pride 2011

Jeg tror, at alle homoseksuelle har oplevet homofobi. Jeg har selv en tante, som ofte fortæller mig, at hun “respekterer det ikke, men hun  accepterer det” – og så mener hun selv, at hun er enormt storsindet. “Jeg elsker dig jo selv om du er bøsse”, siger mange forældre, når den unge søn springer ud. Problemet er bare, at ingen vil elskes PÅ TRODS AF…….. alle vil elskes og anerkendes PÅ GRUND AF….. ellers kan det faktisk være lige meget. Der var rigtig mange unge bøsser som ville blive glade, hvis deres forældre sagde: “Vi elsker dig FORDI du er bøsse. Hvor er det fantastisk at vores søn er homo…. du må endelig slæbe os med til Gay Pride”.

Cruising

Det er vist almindeligt kendt, at bøsser har noget med offentlige toiletter, parker, rastepladser osv. Men de fleste forstår ikke baggrunden – den er desværre meget logisk. Endnu en gang er man nødt til at gå tilbage i historien. Det er en kultur som er opstået, dengang man ikke kunne være åbent homoseksuel – så fandt man diskrete mødesteder, hvor man kunne være anonym og gemme sig i mørket. Samtidig var man på et offentligt sted, hvor man havde en – i hvert fald teoretisk – mulighed for at bortforklare sin tilstedeværelse, hvis man blev afsløret. Alle har formodentlig prøvet at bruge et offentligt toilet; derfor var det nemt at undskylde sig med helt naturlige, ikke-seksuelle behov, hvis man blev fanget i en kompromitterende situation.

Copenhagen Pride Parade 2011

Denne skyggetilværelse var en konsekvens af samfundets undertrykkelse og det var disse forhold som de homoseksuelle gjorde oprør imod i Christopher Street og den første Gay Pride året efter. Pludselig var bøsserne ude i gaderne…… men hvorfor findes disse cruisingområder så stadig? Svaret er meget simpelt; for det første er der jo opstået en kultur omkring den slags mødesteder. For det andet så er der stadig folk som føler sig undertrykt af samfundets normer og derfor vælger livet i skyggerne. Hvem var det, som benyttede den nu nedlagte parkeringsplads ved motorvejen? Jamen, det var jo fortrinsvis alle de mænd som lige havde et hurtigt ærinde efter arbejde, inden de skulle hjem til familien. Og så længe der er så mange af den slags  mænd, så længe er der selvfølgelig også åbne bøsser som bliver tiltrukket af den slags steder.

Copenhagen Pride

I dag har vi ligestilling her i landet – men jeg tror ikke, at homoseksualitet nogensinde bliver 100% accept. Når man tilhører en minoritetsgruppe, så tror jeg altid at man vil opleve modstand og diskrimination. Heldigvis er langt de fleste mennesker fuldstændig ligeglade med hvem andre mennesker kysser og knalder……..

Det er et faktum, at alle minoritetsgrupper har brug for hinanden. Fællesskab giver styrke – det ved alle mindretalsgrupper. At være sammen med ligesindede giver både styrke og mod, som man kan tære på, næste gang der bliver råbt skældsord på gaden…… Derfor må man ikke undervurdere betydningen af gay pride. Det er en festdag…. men det er meget mere end det. Det er også en dag hvor vi bekræfter vores fællesskab og giver hinanden styrke. For en gangs skyld skal man ikke tage hensyn til nogen…… den ene dag om året kan man gå og holde i hånd på gaden. Man kan kysse sin kæreste på et gadehjørne, uden at frygte for at få en brosten i nakken og man kan kigge efter alle de lækre mænd uden at få en knytnæve i ansigtet……

Copenhagen Pride 2011

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 110, der følger denne blog

%d bloggers like this: