You are currently browsing the tag archive for the ‘dyrevelfærd’ tag.

Sidste år indgik Tivoli en meget kontroversiel og omdiskuteret sponsoraftale med Kopenhagen Fur; Kopenhagen Fur betaler Tivoli et ukendt beløb mod at de til gengæld får mulighed for at præsentere deres produkter i den gamle have. Det medførte en storm af protester, facebookgrupper, demonstrationer osv. Tusindvis af mennesker erklærede, at de ville boykotte Tivoli lige så længe som deres aftale med Kopenhagen Fur løber. 

Jeg er veganer og derfor er der åbenbart en forfærdelig masser mennesker, som er meget skuffet over at jeg ikke boykotter Tivoli. Det har mange mennesker åbenbart taget som en selvfølge….. 

Dyremishandling og vanrøgt i pelsbranchen

Sommer 2012 099En af de meget aktive aktører i protesterne mod Tivolis aftale med Kopenhagen Fur er dyreværnsforeningen Anima, som fører en stærk og indædt kampagne imod alle former for pels, og Kopenhagen Fur er naturligvis deres ærkefjende nummer 1. Der skal slet ikke være nogen tvivl om, at jeg støtter og bifalder Animas kamp. 

I forbindelse med kritikken af denne samarbejdsaftale, så jeg en tvdebat med en repræsentant for Anima og en repræsentant for Tivoli; det var direkte pinligt, at se sidstnævnt udtale, at han ikke mente, at der var nogen problemer med dyrevelfærden i den danske pelsindustri. Det er selvfølgelig muligt at jeg tager fejl, men jeg kunne ikke lade være med at føle, at manden måtte stå og krumme tæer. Formodentlig har han også haft en lidt ubehagelig smag i munden.

I 2009 dokumenterede Anima og tvprogrammet “Operation X”, at der var massive problemer med dyrevelfærden i den danske pelsindustri. De fandt masser af dyr med sår, skader og sygdomme. Siden har anonyme dyrevenner trængt ind i flere pelsfarme for at dokumentere, at der stadig er problemer. I mellemtiden er flere pelsavlere dømt for hhv. dyremishandling og vanrøgt. Derfor taler Tivolis repræsentat selvfølgelig mod bedre vidende, når han påstår, at han ikke mener der er nogen problemer i forhold til dyrevelfærd. Efter de mange domme for misrøgt og dyremishandling, så er det jo absurd at benægte problemerne – og det er jeg selvfølgelig 100% sikker på, at han godt ved. Men han står i den ubehagelige situation, at det er hans arbejde at forsvare de beslutninger som ledelsen i Tivoli har truffet.

Pels er yt

Alle undersøgelser viser, at der er en støt voksende modstand imod pelsavlen i Danmark. Flere og flere butikker og virksomheder indfører en pelsfri politik. Man ser det samme rundt omkring i hele verden – der er flere og flere lande som har indført et forbud imod pelsavl. Visse lande har også lavet forbud imod import af pels. Og jeg er helt sikker på, at vi får det samme i Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid. Den folkelige modstand vokser. Flere og flere lande omkring os indfører forbud – begge dele øger selvfølgelig presset på både pelsbranchen og de danske politikere. Pelsbranchen er både stor og stærk. De tjener rigtig mange penge og dermed bidrager de også med en stor pose penge til den danske statskasse. Derfor tror jeg, at det bliver en lang proces…. alligevel er jeg absolut ikke i tvivl om, hvad vej vinden blæser. 

Nej tak til pels

Nej tak til pels

Tivolis kundegrundlag er den store brede befolkning; uden os ville der slet ikke være noget Tivoli. Det er nemt at kritiserer Tivolis samarbejde med Kopenhagen Fur ud fra et etisk synspunkt. Men det er lige så nemt at kritisere dette samarbejde ud fra et økonomisk og et strategisk synspunkt; et større og større flertal af den danske befolkning er imod pelsbranchen. Dermed kan man sige, at Tivoli har valgt, at gå imod sit eget kundegrundlag. Man har valgt at solidarisere med pelsbranchen i stedet for den store brede befolkning, som deres egen indtjening er afhængig af. Dét kan da ikke være en god markedstrategi……. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv: hvad i alverden har de tænkt på?! 

Hvis der kommer et forbud mod pelsavl i Danmark – sådan som jeg forudser – så bliver Tivolis ledelse selvfølgelig tvunget til at erkende, at de har spillet på den forkerte hest. Men spørgsmålet er selvfølgelig om de ikke allerede har opdaget det……. men Kopenhagen er en meget stærk modspiller. Derfor tror jeg, at det er både svært og MEGET dyrt, at bryde en kontrakt med Kopenhagen Fur. Dernæst ville det sikkert heller ikke nemt, at bryde aftalen uden at tabe ansigt. Ledelsen i Tivoli ville jo blive nødt til at indrømme, at de har indgået et uheldigt samarbejde, som ikke er gavnligt for Tivoli. Og det ville selvfølgelig heller ikke gavne deres prestige som erhvervsledere…… derfor tror jeg ikke på, at denne aftale bliver annulleret. Til gengæld er jeg helt sikker på, at samarbejdet ikke bliver forlænget. Jeg er helt 100% sikker, for det ville simpelthen være for dumt! 

Jeg boykotter ikke

På grund af dette samarbejde har mange mennesker valgt at boykotte Tivoli – men jeg har en skummel anelse om, at det primært er mennesker som i forvejen ikke kommer så ofte i Tivoli. Det ville svare til at jeg boykottede Roskilde festivallen…. hvor jeg aldrig har været! På den måde er det nok en symbolsk handling, men den har ingen reel indflydelse på hverken besøgstallet eller omsætningen. 

Dernæst synes jeg det er ærgerligt, at Tivoli har valgt at deltage i denne kamp og dermed gøre Tivoli til en kampplads i slaget mellem pelsmodstandere og den danske pelsbranche. Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen og åbnede i 1843. Dermed er den gamle have mere end 150 år gammel. Tivoli er ældre end 3-års krigen 1848-1850, ældre end grundloven og nederlaget ved Dybbøl. Gennem mere end 150 år og to verdenskrige, har Tivoli været danskernes foretrukne forlystelseshave. Selv om Tivoli er selvejende, så er det også et nationalt klenodie. Det er Københavnernes have. Det er hele Danmarks Tivoli. Uanset om den nuværende ledelse sidder i 10, 15 eller 20 år, så er det kun en midlertidig ledelse – og jeg vil ikke acceptere, at jeg skal være udelukket fra Tivoli fordi denne ledelse fører en politik som jeg finder enormt tåbelig. 

Der er nogle mennesker som hævder, at jeg ligefrem støtter pelsbranchen når jeg besøger Tivoli; jeg synes det er en usædvanlig dum og meningsløs beskyldning. For det første køber jeg jo ikke noget af Kopenhagen Fur. For det andet skal man huske, at Kopenhagen Fur betaler Tivoli en masse penge for deres samarbejde – det er ikke omvendt. Det vil altså sige, at uanset hvad jeg køber eller betaler for når jeg går i Tivoli, så er der ingen af mine penge som ender i Kopenhagen Furs pengekasse. Ikke én krone!  

Derfor har jeg hverken skrupler eller dårlig samvittighed over at besøge Tivoli, selv om jeg synes deres samarbejde med Kopenhagen Fur er usædvanlig dumt! 

Sommer 2012 148

Fredag aften kunne TV-Avisen endnu en gang præsentere dokumentation for dyremishandling hos en dansk minkavler. Jeg må indrømme at jeg er forbavset………

Jeg tror de fleste har set skriften på væggen. England, Skotland, Irland, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Østrig har allerede totalt forbud med pelsdyravl og der er ingen tvivl om, at det samme indføres herhjemme. Spørgsmålet er blot om det kommer til at tage 1, 2, 5 eller 10 år. Fronterne er trukket op mellem modstandere og tilhængere….. Dansk Pelsdyravlerforening – AKA Kopenhagen Fur – har blandt andet hvervet Iben Hjejle og Jokeren som talsmænd. Iben Hjejle mener ikke der er nogen problemer med de danske minkfarme.  Iben Hjejle udtaler, at mink “måske er det dyrehold i Danmark som har det bedst…..” Sådan en benhård kynisme er både uhyggelig og skræmmende.

Jeg er ikke i tvivl om, at modstanderne vinder denne kamp. De danske pelsavleren kan ikke håbe på mere end en kortvarig udsættelse af skæbnetimen – det har de forhåbentlig også selv indset. De er vel ikke fuldstændig idioter…… Og det er præcis derfor jeg ikke forstår deres strategi. Hvad nytter det at hyre kendte frontfigurer, når man bliver ved med at finde sårede og mishandlede dyr hos de danske pelsavlere? Hvorfor retter de ikke op? Dét er deres eneste chance for at udsætte skæbnetimen. Har de ikke selv forstået det? Det virker nærmest som om, at de danske pelsavlere er ved at save den gren over, som de selv sidder på.

I forbindelse med tidligere afsløringer, har minkavlerne anklaget dyreaktivisterne for at flytte rundt på dyrene, hvilket skulle være årsagen til slagsmål blandt dyrene og dermed skulle dyreaktivisterne selv være ansvarlige for de døde og sårede dyr. Der er ovenikøbet nogen af disse pelsavlerne som har påstået, at dyreaktivisterne selv har haft døde dyr med som de har lagt i burene. Det tror jeg naturligvis ikke på og det er der vist heller ikke andre som gør. Jeg ser det udelukkende som et tegn på panik i pelsavlerbranchen. Hvis omstændigheder ikke havde været så uhyggelige, så havde det jo næsten været komisk…….

De sidste afsløringer er fra en minkfarm ejet af Ruhne Kirkeby – jeg vil rose ham for, at han i det mindste ikke forsøgte af lægge ansvaret fra sig som mange af hans feje kollegaer tidligere har gjort. Ruhne Kirkebys minkfarm er en del af pelsbranchens charmeoffensiv, hvor de inviterer alle til at besøge en dansk pelsfarm så man selv kan se hvor godt minkene har det – efter den seneste minkskandale kan man vel godt tillade sig at kalde dette besøgsprogram for rent bluff. Spørgsmålet er vel bare, om der overhovedet var nogen som havde ladet sig narre? …. udover Iben Hjejle og Jokeren, naturligvis! De fleste mennesker rydder vel også op og gør rent hvis man ved at der kommer gæster…… derfor kan de fleste formentlig også gennemskue, at sådan et besøgsprogram ikke beviser noget som helst om forholdene på de danske pelsfarme.

Gang på gang har forskellige dyreaktivister dokumenteret de virkelige forhold på de danske minkfarme – der er ingen grund til at nære nogen illusioner. Mink hører ikke til i bure – og vi har jo slet ikke brug for minkpelse. Derfor håber jeg, at vi hurtigst muligt får et total forbud mod pelsdyravl i Danmark.

I aften 20,50 – 22,15 sender DR2 den kontroversielle dokumentar “The Cove – delfinernes mareridt”.

Hovedpersonen er Richard O´Barry der blev kendt som træner for delfinen Flipper. I følge Richard O´Barry begik Flipper selvmord og det ændrede hans forhold til delfiner – siden har han arbejdet for at beskytte delfinerne. Det fører ham til den lille japanske by Taiji, hvor der hvert år bliver organiseret en modbydelig nedslagtning af store mængder delfiner.

Filmen viser hvordan de lokale vil gøre hvad som helst for at skjule disse begivenheder for offentligheden og hvordan myndighederne forsøger at lade som om det slet ikke sker.

Jeg synes det er skræmmende og uhyggeligt, at mennesker kan se på sådan en utrolig angst, lidelse og smerte uden at gribe ind. Tværtimod vil mange gerne forsvare disse handlinger – gerne med argumenter om traditioner og fortid. Vi ser det samme på Færøerne. Jeg håber alle bemærker, at den metode som de japanske fiskere bruger mod delfinerne, er nærmest identisk med den metode de færøske fiskere bruger mod grindehvalerne.

Gang på gang ser vi hvordan mennesker kan være vidner til de værste og de mest skændige handlinger uden at gribe ind; ofte er mennesker direkte ansvarlige for disse handlinger; ofte betragter mennesker disse handlinger som storslået underholdning – tænk på tyrefægtning i Spanien eller Mexico. Eller tænk hundekampe, som vist er noget der foregår i det meste af verden.

Jeg skal se “The Cove” i aften, men jeg skal se den med fjernbetjeningen i hånden, så jeg kan sidde og zappe. Jeg ved, at jeg kan ikke holde ud at se hele filmen uden pauser. Dette er en film om den mest modbydelige form for ondskab, en film om mennesker som ikke ejer nogen som helst form for empati eller følelser for andre. Det er en meget skræmmende film, men den slags film er nødvendige, hvis vi skal stoppe denne barbariske form for dyremishandling i Japan……. og på Færøerne!

Netto – derfor!

Filmen “Food inc.” har fyldt meget i den offentlige debat de sidste par måneder. Jeg havde bestemt, at jeg ikke ville se den, da jeg synes, at jeg har set rigeligt med dyremishandling. Men Bente fik mig overtalt og det er jeg glad for. Dyremishandling er nemlig kun en meget lille del af filmen!

I stedet handler filmen en kunstig og unaturlig fødevarekultur, som er styret af de 5 store firmaer, som efterhånden sidder på hele det amerikanske fødevaremarked. Alting handler om at tjene så mange penge som muligt og derfor tager man hverken hensyn til dyr, mennesker eller natur. Resultatet er massiv og udbredt dyremishandling.

Alligevel forsøger disse gigantiske firmaer, at sælge deres produkter ved hjælp af en reklame, som giver forbrugerne en illusion om en gammeldags landbrugsidyl der ikke har eksisteret i 50 år. Virkeligheden handler om masseproduktion og fabrikslandbrug. Disse firmaer har en umådelig magt i det politiske system og de landmænd som gerne vil ud af disse forhold, er nærmest stavnsbundet af benhårde kontrakter.

Når vi har denne debat, så lyder spørgsmålet gang på gang, om vi overhovedet kan sammenligne denne problemstilling med danske forhold; selvfølgelig kan vi det! Der er ingen forskel! Tænk på alle sagerne om dyretransporter, hvor grisene drukner i deres egen afføring. Tænk på alle sagerne om grise med liggesår. Tænk på burhønsene – jeg forstår ikke at det er lovligt. Tænk på alle sagerne om kødfusk og alle salmonella epidemierne. Og stadig forsøger de danske landbrugsorganisationer, at sælge os en forestilling om hyggelig landbrugsidyl. Arla er vist det bedste eksempel på denne strategi her i landet. Dyreværnsforeningen Anima har lavet en lille, kort film som viser, hvordan danske køer ender livet på et slagteri i Århus og det er der i hvert fald ikke meget idyl over!

Landmændene forsøger ofte at bilde os ind, at de interesserer sig for dyrevelfærd. Men jeg kommer selv fra landet. I min fars og mine bedsteforældres generation var de langt fleste i min familie landmænd. Jeg ved godt hvad der foregår. De store landmænd er kun interesseret i dyrevelfærd på den måde, at det er dyrt at have syge dyr og de ønsker at øge profitten så meget som muligt. Det er deres eneste interesse i dyrevelfærd. Vi så det sidste år, da Anima havde lavet skjulte optagelser på flere minkfarme. Vi så hvordan alvorligt syge dyr fik lov til at ligge og lide i flere dage i deres små bure. I stedet for at forholde sig til kritikken og forbedre forholdene, så har Dansk pelsdyravlerforening efterfølgende anlagt sag mod TV2 som viste optagelser i fjernsynet. Det er fuldstændig lige som de amerikanske firmaer fungerer. Uanset hvor berettiget kritikken er, så fører enhver kritik altid til kostbare retssager og enorme erstatningskrav. På den måde forsøger de at lukke munden på alle kritikere. Der er ingen tvivl om min holdning til den sag. Jeg synes at Danmark skal forbyde både pelsavl og import – og alle pelsdyravlere skulle sættes i gabestok midt på Rådhuspladsen i København!

Men det er alt for nemt, at lægge hele skylden og ansvaret på politikerne, kapitalismen og de store multinationale selskaber. Forbrugerne har også et ansvar. Det har ikke fyldt særlig meget i den offentlige debat, men det fylder faktisk en hel del i filmen. Hvorfor er dette sådan et ømtåleligt og farligt emne?

Det hele handler om penge: landmændene vil tjene flere penge, firmaerne vil tjene flere penge og forbrugerne vil spare penge, så man har flere penge til andre ting. Det er fællesdans om guldkalven. Vi vil have discount! Vi synes maden er for dyr, men vi bruger gerne flere og flere penge på computere, fladskærme og modetøj. Alle ønsker kvantitet frem for kvalitet. Bare der er nok af det……. Det har nogle alvorlige konsekvenser for dyrene, naturen, miljøet og hele menneskeheden. Nogen gange kan jeg godt have det indtryk, at vi er ved at slå os selv ihjel og udrydde alt liv på kloden.

“Food inc.” har et afsnit som de kalder “The hidden costs”; når man kun køber de billigste fødevarer, så har det nogle voldsomme omkostninger i den anden ende. For den enkelte forbruger betyder det omkostninger i form af dårligt heldbred og udgifter til sygdom. Der er både fedme epidemi og diabetes epidemi….hvis det ikke er mere ærligt at tale om pandemier! Til forskel fra USA er det også et samfundsproblem i Danmark, hvor vi har et nogenlunde velfungerende sundhedsvæsen. På den måde bliver dårlige kostvaner en økonomisk belastning for samfundet. Det er også samfundet der skal betale for genopretning af ødelagt natur, havmiljø, vandløb og andre skader som de moderne landbrug gør på kloden.

Men filmens største styrke er det positive budskab: forbrugerne KAN gøre en forskel. Vi har et valg! Vi kan vælge økologisk og hvis vi absolut skal spise kød, så kan vi vælge at købe det fra mindre landbrug som garanterer en vis form for dyrevelfærd. Det koster lidt mere, men det er også meget sundere, hvis man nøjes med at spise det halve!

Jeg har det altid svært med folk som fortæller, at de ikke har råd til at købe økologisk – de samme personer har gerne råd til nye biler, nye køkkener, stor villa, sommerferie i Thailand, vinterferie i Østrig og weekend i Paris. Så kan man ikke påstå, at man ikke har råd! Vi må være ærlige og indrømme, at det er et spørgsmål om prioritering.

Jeg hører selv til dem som ikke har ret mange penge, så jeg kan godt forstå, at man vægrer sig lidt. Jeg tror simpelthen, at det er imod den menneskelige natur at købe en vare, når der ligger en anden ved siden af, som næsten er identisk og kun koster det halve.

Da jeg begyndte at købe økologisk, så var det kun småting. Jeg begyndte med gulerødder, for de koster næsten det samme om det er økologisk eller ej. Dernæst var det havregryn. Det syntes jeg min økonomi kunne klare og så havde jeg i hvert fald gjort en lille smule. Jeg har jo aldrig været i tvivl om alle fordelene ved økologi. I løbet af et par år købte jeg mere og mere, indtil jeg endelig tog skridtet fuldt ud; i dag tror jeg, at 95% af mine varer er økologiske.

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at ændre vores adfærd, og jeg synes det er bedre at gøre lidt end at gøre ingenting!

Hvis man trykker på billedet herunder, så kommer man direkte til en side hvor man kan se hele filmen. Her skal vi ikke diskutere piratkopiering og lign. Det er en helt anden debat, men jeg kan forsikre alle om, at man ikke overtræder gældende lovgivning, da man hverken downloader eller distribuerer filmen.

God fornøjelse.


Nu har jeg endelig fundet artiklen om denne skandaløse middag. Efter at jeg har læst artiklen forstår jeg endnu mindre end før. Åbenbart ønsker de ikke engang at bruge denne happening til at skabe bedre dyrevelfærd i landbruget. Men de mener at det er hykleri, når vi skelner mellem kæledyr og slagtedyr, og den eneste hensigt med deres provokation er vist at gøre opmærksom på denne holdning. Jeg synes det er usædvanlig tamt og plat. I virkeligheden har de vist slet ingen holdninger – det er vist bare en provokation for provokationens egen skyld. Jeg synes det virker meget barnligt på en ret stupid måde.

Kristian K. Kæmsgaards artikel er ganske frastødende – mest fordi jeg får et meget stærkt indtryk af nogle meget kyniske, utiltalende og afstumpede unge mennesker, som tilmed virker ret imponerede af deres egen følelsesløshed. Det gælder også den århusianske kok Nikolai Madsen som tilberedte middagen.

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Nye kommentarer

Jens on Ude på landet
conny on Ude på landet
Joanna on Ude på landet
Jens on Ude på landet
Anonym on Ude på landet

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 110, der følger denne blog

%d bloggers like this: