You are currently browsing the tag archive for the ‘Hindbærkage’ tag.

Da jeg havde gæster for et par dage siden, havde jeg blandt andet lavet denne hindbærkage. Det var første gang jeg lavede den. Og det er en opskrift, som jeg selv har kreeret – derfor var jeg selvfølgelig ekstra spændt på om de kunne lide den. Men jeg kan vist godt tillade mig at sige, at det var en temmelig stor succes! Den er meget frisk og en smule syrlig – det kunne de fleste af mine gæster godt lide. :D

Hold hovedet koldt – noget af opskriften lyder måske en smule avanceret, men det er det absolut ikke. Det er så nemt, at jeg garanterer for, at mange børn kan lave opskriften uden nogen form for problemer.

Ingredienser:

100 g. plantemargarine
12 digestive kiks
600 g. frosne hindbær
2½ dl sojamælk
4 spsk maizenamel
5 spsk sukker
100 g. plantemargarine
revet skal af 1 øko appelsin
2-3 spsk flormelis

1) Begynd med at samle en springform.

2) Knus 12 digestive kiks og bland dem sammen med 100 g. plantemargarine – lad denne kiksemasse i bunden af springformen.

3) Put de frosne hindbær i en gryde. Tilsæt så meget vand, at det lige præcis dækker bunden af gryden – cirka omkring en skefuld. Varm gryden op og lad hindbærene koge 5-10 minutter – dette er mest for en sikkerhedsskyld. Man hører jo jævnligt om bakterier i frosne bær. Der er ingen grund til at risikere noget som helst.

4) Find en stor skål og en køkkensi. Hæld hindbærmassen langsomt over i si og pres hindbærsaucen gennem sien med en grydeske. På den måde skiller man alle kernerne fra. Hvis man er ligeglad med kernerne, så kan man evt. blende massen. Jeg kunne også finde på at gøre ingenting – jeg synes nemlig, at kernerne giver en flot struktur. Men der er vist ikke så mange, som deler den mening. ;-)

5) Nu har man en hel ren masse af tyk hindbærsauce i skålen. Brug et decilitermål og tjek hvor meget der er, når du hælder det over i gryden. Jeg havde 5½ dl. Derfor skal man supplere med sojamælk, så man får 8 dl væske i det hele. Derfor tilsatte jeg 2½ dl sojamælk med vanilje. Tilsæt også 4 spsk maizenamal og 5 spsk sukker.

6) Varm gryden op, mens du pisker med et piskeris hele tiden, så alle ingredienserne bliver godt blandet. Der må jo ikke være klumper i. Det skal kun lige op og koge et par minutter – så begynder det straks at stivne og så er det færdigt. Hæld massen over i springformen, så den dækker kiksebunden. Stil den i køleskabet for at blive kold.

7) Bland 100 g. plantemargarine med revet skal af en øko appelsin og 2-3 spsk flormelis. Det skal røres godt sammen. Smag på det – måske skal der mere flormelis i.

8) Når kagen er blevet kold pyntes den med appelsinfrosting og friske, SKYLLEDE hindbær.

Tip: Jeg havde også revet skallen fra en øko appelsin, som jeg puttede i hindbærmassen. Det giver en ekstra dybde til hindbærmassen. Men jeg synes egentlig at den blev for syrlig, så det vil jeg nok ikke gøre næste gang. Tror jeg. Hvis jeg gør det, så vil jeg i hvert fald også tilsætte en ekstra skefuld sukker.

Hindbærkage

Restaurant Firefly i Frederiksborggade – lige ved siden af Nørreport og Torvehallerne.

Vi har efterhånden et meget stærkt og aktivt vegetarmiljø i Danmark. Der er masser af fællesspisning, sammenkomster, udflugter, fester og andre aktiviteter. En gang om måneden arrangerer Dansk vegetarforening fællesspisning – det er desværre lang tid siden at jeg har været med. Men onsdag aften var jeg med til fællesspisning på restaurant Firefly.

Rundt omkring har jeg hørt lidt kritik af restauranten – mange mener, at madens kvalitet og smagsoplevelsen ikke lever op til det høje prisniveau. Jeg er delvis enig. Men restaurant Firefly retter stadig i både opskrifter og menukort. Der er også kommet flere retter på menukortet som er lidt billigere – hvilket jeg tror er meget smart, for det vil få flere mennesker til at komme og spise der lidt oftere. De fleste hovedretter koster omkring 130 kroner. Det er jo ikke så dyrt, men jeg skal have både forret, hovedret og dessert for at blive mæt…. og så er der stadig plads til en kikærtebøf.

Pad Pak Ruam – masser af lækre grøntsager

Men onsdag var der intet af klage over. Maden var super, super, superlækker…… jeg startede med Aloo Tikki – indiske kartoffeldeller med lidt salat og sauce af ananas og mango. Det smagte virkelig godt. Min hovedret var Pad Pak Ruam – lynstegte grøntsager med cashewnødder og ris. De havde desværre glemt cashewnødderne. Det kommenterede jeg ikke – restauranten var fyldt til sidste plads og der var ingen tvivl om, at personalet havde enormt travlt……. og retten smagte alligevel fantastisk.

Min dessert var en RAW hindbærkage. Jeg er så træt af alt det RAW FOOD. Jeg gider ikke at spise det – efter min mening er det stærkt overvurderet både smags- og sundhedsmæssigt. Men der er jo mange som er glade for det og derfor kan jeg godt forstå, at der skal være en del RAW på menukortet. Men alle deres desserter og kager er RAW. Der er rigtig mange mennesker som ville ønske, at de bare kunne få en kop the med en helt almindelig muffin. Eller et stykke frugttærte. Eller et stykke chokoladekage……. det er dyrt at lave den slags RAW kager. Derfor kan man måske ikke sige, at prisen er urimelig. Men jeg tror mange ville foretrække et stykke helt almindelig kage til 25 eller 30 kroner.

Og så må jeg indrømme, at min RAW hindbærkage var FULDSTÆNDIG FANTASTISK. Den blev spist i ganske små bidder, for at den skulle holde så lang tid som muligt og bagefter havde jeg en umanerlig lyst til at slikke tallerknen…….. For søren hvor var den lækker. Næste gang bestiller jeg RAW hindbærkage til både forret, hovedret og dessert, hahaha……..

Det var en rigtig dejlig aften i hyggeligt selskab med gode venner og bekendte, samt masser af god mad. Så kan man næsten ikke ønske mere og jeg glæder mig allerede til næste gang!

RAW raspberry cheese cake

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 111, der følger denne blog

%d bloggers like this: