You are currently browsing the tag archive for the ‘Netto’ tag.

Sidste gang jeg var i Netto faldt jeg over disse superlækre chokoladedimser. Maritza er hindbærgelé overtrukket med mørk chokolade. Geléen er lavet med pektin i stedet for gelatine og derfor er den helt vegansk. Der er en rigtig god balance mellem chokoladen som er både sød og lidt bitter, mens hindbærgeléen er sød og lidt syrlig. Det giver en helhed, som består af mange forskellige smagsnuancer.

Jeg gav 10 kr. Men køb bare to poser – de forsvinder nemlig alt for hurtigt. ;-)

Carletti_Maritza

Der er flere varianter; faktisk var der ret mange. Jeg fandt tre som var veganske, men jeg vil bestemt ikke udelukke, at der var flere …

Der var et med marcipan og valnødder, det næste var med blomme i madeira og det sidste var med kokos. Jeg tror, at min favorit var den med blomme i madeira – den var helt vildt lækker!

Et marcipanbrød fra Anton Berg vejer 40 g. Disse marcipanbrød vejer 75 g., så det er faktisk temmelig meget. Prisen er kun 9 kr. pr. stk. Desværre er det kun en spotvare, så ingen ved hvor længe Netto har disse marcipanbrød …….

Skynd dig ned i Netto, før alle dine veganervenner tømmer hylderne! ;-)

Veganske marcipanbrød i Netto.

Veganske marcipanbrød i Netto.

Netto – derfor!

Filmen “Food inc.” har fyldt meget i den offentlige debat de sidste par måneder. Jeg havde bestemt, at jeg ikke ville se den, da jeg synes, at jeg har set rigeligt med dyremishandling. Men Bente fik mig overtalt og det er jeg glad for. Dyremishandling er nemlig kun en meget lille del af filmen!

I stedet handler filmen en kunstig og unaturlig fødevarekultur, som er styret af de 5 store firmaer, som efterhånden sidder på hele det amerikanske fødevaremarked. Alting handler om at tjene så mange penge som muligt og derfor tager man hverken hensyn til dyr, mennesker eller natur. Resultatet er massiv og udbredt dyremishandling.

Alligevel forsøger disse gigantiske firmaer, at sælge deres produkter ved hjælp af en reklame, som giver forbrugerne en illusion om en gammeldags landbrugsidyl der ikke har eksisteret i 50 år. Virkeligheden handler om masseproduktion og fabrikslandbrug. Disse firmaer har en umådelig magt i det politiske system og de landmænd som gerne vil ud af disse forhold, er nærmest stavnsbundet af benhårde kontrakter.

Når vi har denne debat, så lyder spørgsmålet gang på gang, om vi overhovedet kan sammenligne denne problemstilling med danske forhold; selvfølgelig kan vi det! Der er ingen forskel! Tænk på alle sagerne om dyretransporter, hvor grisene drukner i deres egen afføring. Tænk på alle sagerne om grise med liggesår. Tænk på burhønsene – jeg forstår ikke at det er lovligt. Tænk på alle sagerne om kødfusk og alle salmonella epidemierne. Og stadig forsøger de danske landbrugsorganisationer, at sælge os en forestilling om hyggelig landbrugsidyl. Arla er vist det bedste eksempel på denne strategi her i landet. Dyreværnsforeningen Anima har lavet en lille, kort film som viser, hvordan danske køer ender livet på et slagteri i Århus og det er der i hvert fald ikke meget idyl over!

Landmændene forsøger ofte at bilde os ind, at de interesserer sig for dyrevelfærd. Men jeg kommer selv fra landet. I min fars og mine bedsteforældres generation var de langt fleste i min familie landmænd. Jeg ved godt hvad der foregår. De store landmænd er kun interesseret i dyrevelfærd på den måde, at det er dyrt at have syge dyr og de ønsker at øge profitten så meget som muligt. Det er deres eneste interesse i dyrevelfærd. Vi så det sidste år, da Anima havde lavet skjulte optagelser på flere minkfarme. Vi så hvordan alvorligt syge dyr fik lov til at ligge og lide i flere dage i deres små bure. I stedet for at forholde sig til kritikken og forbedre forholdene, så har Dansk pelsdyravlerforening efterfølgende anlagt sag mod TV2 som viste optagelser i fjernsynet. Det er fuldstændig lige som de amerikanske firmaer fungerer. Uanset hvor berettiget kritikken er, så fører enhver kritik altid til kostbare retssager og enorme erstatningskrav. På den måde forsøger de at lukke munden på alle kritikere. Der er ingen tvivl om min holdning til den sag. Jeg synes at Danmark skal forbyde både pelsavl og import – og alle pelsdyravlere skulle sættes i gabestok midt på Rådhuspladsen i København!

Men det er alt for nemt, at lægge hele skylden og ansvaret på politikerne, kapitalismen og de store multinationale selskaber. Forbrugerne har også et ansvar. Det har ikke fyldt særlig meget i den offentlige debat, men det fylder faktisk en hel del i filmen. Hvorfor er dette sådan et ømtåleligt og farligt emne?

Det hele handler om penge: landmændene vil tjene flere penge, firmaerne vil tjene flere penge og forbrugerne vil spare penge, så man har flere penge til andre ting. Det er fællesdans om guldkalven. Vi vil have discount! Vi synes maden er for dyr, men vi bruger gerne flere og flere penge på computere, fladskærme og modetøj. Alle ønsker kvantitet frem for kvalitet. Bare der er nok af det……. Det har nogle alvorlige konsekvenser for dyrene, naturen, miljøet og hele menneskeheden. Nogen gange kan jeg godt have det indtryk, at vi er ved at slå os selv ihjel og udrydde alt liv på kloden.

“Food inc.” har et afsnit som de kalder “The hidden costs”; når man kun køber de billigste fødevarer, så har det nogle voldsomme omkostninger i den anden ende. For den enkelte forbruger betyder det omkostninger i form af dårligt heldbred og udgifter til sygdom. Der er både fedme epidemi og diabetes epidemi….hvis det ikke er mere ærligt at tale om pandemier! Til forskel fra USA er det også et samfundsproblem i Danmark, hvor vi har et nogenlunde velfungerende sundhedsvæsen. På den måde bliver dårlige kostvaner en økonomisk belastning for samfundet. Det er også samfundet der skal betale for genopretning af ødelagt natur, havmiljø, vandløb og andre skader som de moderne landbrug gør på kloden.

Men filmens største styrke er det positive budskab: forbrugerne KAN gøre en forskel. Vi har et valg! Vi kan vælge økologisk og hvis vi absolut skal spise kød, så kan vi vælge at købe det fra mindre landbrug som garanterer en vis form for dyrevelfærd. Det koster lidt mere, men det er også meget sundere, hvis man nøjes med at spise det halve!

Jeg har det altid svært med folk som fortæller, at de ikke har råd til at købe økologisk – de samme personer har gerne råd til nye biler, nye køkkener, stor villa, sommerferie i Thailand, vinterferie i Østrig og weekend i Paris. Så kan man ikke påstå, at man ikke har råd! Vi må være ærlige og indrømme, at det er et spørgsmål om prioritering.

Jeg hører selv til dem som ikke har ret mange penge, så jeg kan godt forstå, at man vægrer sig lidt. Jeg tror simpelthen, at det er imod den menneskelige natur at købe en vare, når der ligger en anden ved siden af, som næsten er identisk og kun koster det halve.

Da jeg begyndte at købe økologisk, så var det kun småting. Jeg begyndte med gulerødder, for de koster næsten det samme om det er økologisk eller ej. Dernæst var det havregryn. Det syntes jeg min økonomi kunne klare og så havde jeg i hvert fald gjort en lille smule. Jeg har jo aldrig været i tvivl om alle fordelene ved økologi. I løbet af et par år købte jeg mere og mere, indtil jeg endelig tog skridtet fuldt ud; i dag tror jeg, at 95% af mine varer er økologiske.

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at ændre vores adfærd, og jeg synes det er bedre at gøre lidt end at gøre ingenting!

Hvis man trykker på billedet herunder, så kommer man direkte til en side hvor man kan se hele filmen. Her skal vi ikke diskutere piratkopiering og lign. Det er en helt anden debat, men jeg kan forsikre alle om, at man ikke overtræder gældende lovgivning, da man hverken downloader eller distribuerer filmen.

God fornøjelse.


Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 111, der følger denne blog

%d bloggers like this: