You are currently browsing the tag archive for the ‘RAW’ tag.

I sidste uge blev jeg kontaktet af en produktudvikler fra firmaet “Taste by Martyn Brook“, som tilbød mig nogle vareprøver fra deres nye produkter. Man er jo nysgerrig, så jeg sagde naturligvis ja tak ….

Da jeg modtog pakken var jeg jo nødt til at smage med det samme. Jeg åbnede en pakke “Raw Krackers”, som er knækbrød med en meget stærk smag af selleri. Jeg er temmelig vild med selleri … men jeg var absolut IKKE vild med disse krackers. Det var bestemt ikke nogen succes. Så prøvede jeg nogle af de andre produkter og de fik desværre ikke begejstringen til at stige!

Jeg er ikke særlig vild med nogen former for RAW Food – jeg synes generelt ikke, at det smager særlig godt og jeg tror heller ikke på alle de helbredsmæssige fordele som de begejstrede tilhængere taler om. Mange taler blandt andet om, at visse enzymer bliver ødelagt når de bliver varmebehandlet – det er grunden til, at RAW Food bliver tilberedt ved maks. 42 grader. Men jeg har set flere videnskabelige programmet om emnet, som alle fortæller, at den menneskelige organisme slet ikke skal bruge disse enzymer til noget som helst. De bruges kun af planterne selv – derfor er det fuldstændig irrelevant om madens tilberedning nedbryder disse enzymer eller ej. Dernæst er der mange vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som er nemmere at optage i kroppen, når de er blevet varmebehandlet; det nedbryder stoffernes cellevægge, så de bliver lettere tilgængelige. Det vil sige, at organismen kan faktisk optage en STØRRE del af kostens næringsstoffer når det er varmebehandlet. Kort sagt – jeg mener, at hele konceptet omkring RAW Food primært er baseret på fup og fidus.

En rigtig god ide:

Det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, da jeg stod med alle disse produkter, som jeg ikke var særlig begejstret for … disse produkter er heller ikke tilsat sukker. Men jeg er desværre en rigtig sukkergris. Måske var jeg bare den helt forkert person til at vurdere og bedømme disse produkter?!

Så fik jeg pludselig en rigtig god ide – nogle dage senere skulle jeg jo have 13 mennesker til frokost. Jeg vidste, at en del af disse gæster var meget begejstrede for RAW Food. En del af dem foretrak også glutenfri. Og flere prøvede at undgå sukker. Jamen, så var det jo fuldstændig oplagt at gemme alle produkterne til deres besøg og lave en prøvesmagning. Man kan vel også sige, at mine gæster udgjorde en stor del af den primære kundegruppe til disse produkter.

RAW Krackers - sprøde knækbrød med smag af selleri. Jeg var absolut IKKE begejstret. Min gæster var en anelse mere positive end mig – men det var altså kun en anelse.

Øko Kookies Luxus og Øko Kookies Klassik – som dansker kan man godt blive fristet til at oversætte Kookies til småkager. Men det ville være meget vildledende i dette tilfælde; det er nemlig tale om store kager på størrelse med riskager. De er fyldt med nødder og kerner samt tørrede frugt og bær. Der er ingen tvivl om, at det er en supersund snack. Men jeg synes de var temmelig kedelige og smagsløse – jeg savnede vist sukker. Eller måske ahornsirup. Mine gæster var heller ikke særlig vilde med disse kager. De mente at de var alt for tørre – en af gæsterne mente ligefrem, at de smagte støvede. Jeg spurgte, hvor mange der kunne finde på at købe disse kager. Der var ikke én eneste som ville betale for dem.

Men der opstod en ret livlig og engageret diskussion om, hvordan man kunne forbedre kagerne – det var tydeligt, at de alle sammen var temmelig glade for tanken om sunde kookies; jeg tror der var bred enighed om, at hvis man kunne tilsætte en smule kokosolie og et par mosede dadler til hver kage, så ville det forandre kagerne til et rigtig lækkert produkt, som mange ville være interesseret i.

Tryk på billedet for at se det i fuld størrelse.

Tryk på billedet for at se det i fuld størrelse.

Kranola Luxus og Kranola Klassik - i USA kalder man det granola. I Danmark kalder vi det normalt for müsli. Jeg synes det er ret morsomt, at man har valgt sådan en original stavning. Det er jeg ret vild med. Endnu en gang var mine gæster desværre ikke særlig begejstrede – de klagede igen over, at det var for tørt og kedeligt. Jeg er ikke helt enig. Og måske synes jeg heller ikke, at denne bedømmelse er helt fair. Måske er det min skyld – jeg havde jo bare hældt de to produkter i hver sin skål og så kunne de smage på dem. Måske havde det været helt anderledes, hvis de fx havde fået en lille skål med sojamælk eller sojayoghurt og så en smule kranola ovenpå.

Jeg spiser ofte en skål med frugtsalat, som oftest består af æbler, pære, vindruer og ananas. Men jeg synes lige der mangler noget knas … og her er de to slags Kranola helt perfekt. Smagen er lidt tam – men det er en fordel i min frugtsalat, hvor den ikke kommer til at dominere over frugten. Det er sådan noget, som jeg godt kan lide at sidde og hygge mig med, mens jeg ser fjernsyn om aftenen. Derfor er jeg 100% sikker på, at jeg vil købe Martyn Brook´s Kranola i fremtiden. Det er helt perfekt til en sund og lækker frugtsalat, netop fordi at det giver en god balance i smagen mellem kranola og frugtsalat – og i dette tilfælde er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at der ikke er tilsat ekstra sukker.

Jeg er også ret sikker på, at det vil være superlækkert som drys på en lidt tyk smoothie – nogen gange laver jeg smoothes så tykke i konsistensen, at den kan fungere som yoghurt – her er jeg helt sikker på, at Martyn Brook´s Kranola også bliver et stort hit! :-D 

Her kan man købe produkterne:

Alle produkterne kan købes hos Nava i Hellerup, hos Urtehuset i Lyngby, hos Ganefryd i Århus samt de fleste Helsam-butikker.

Kranola fra Martyn Brook.

Kranola fra Martyn Brook.

Restaurant Firefly i Frederiksborggade – lige ved siden af Nørreport og Torvehallerne.

Vi har efterhånden et meget stærkt og aktivt vegetarmiljø i Danmark. Der er masser af fællesspisning, sammenkomster, udflugter, fester og andre aktiviteter. En gang om måneden arrangerer Dansk vegetarforening fællesspisning – det er desværre lang tid siden at jeg har været med. Men onsdag aften var jeg med til fællesspisning på restaurant Firefly.

Rundt omkring har jeg hørt lidt kritik af restauranten – mange mener, at madens kvalitet og smagsoplevelsen ikke lever op til det høje prisniveau. Jeg er delvis enig. Men restaurant Firefly retter stadig i både opskrifter og menukort. Der er også kommet flere retter på menukortet som er lidt billigere – hvilket jeg tror er meget smart, for det vil få flere mennesker til at komme og spise der lidt oftere. De fleste hovedretter koster omkring 130 kroner. Det er jo ikke så dyrt, men jeg skal have både forret, hovedret og dessert for at blive mæt…. og så er der stadig plads til en kikærtebøf.

Pad Pak Ruam – masser af lækre grøntsager

Men onsdag var der intet af klage over. Maden var super, super, superlækker…… jeg startede med Aloo Tikki – indiske kartoffeldeller med lidt salat og sauce af ananas og mango. Det smagte virkelig godt. Min hovedret var Pad Pak Ruam – lynstegte grøntsager med cashewnødder og ris. De havde desværre glemt cashewnødderne. Det kommenterede jeg ikke – restauranten var fyldt til sidste plads og der var ingen tvivl om, at personalet havde enormt travlt……. og retten smagte alligevel fantastisk.

Min dessert var en RAW hindbærkage. Jeg er så træt af alt det RAW FOOD. Jeg gider ikke at spise det – efter min mening er det stærkt overvurderet både smags- og sundhedsmæssigt. Men der er jo mange som er glade for det og derfor kan jeg godt forstå, at der skal være en del RAW på menukortet. Men alle deres desserter og kager er RAW. Der er rigtig mange mennesker som ville ønske, at de bare kunne få en kop the med en helt almindelig muffin. Eller et stykke frugttærte. Eller et stykke chokoladekage……. det er dyrt at lave den slags RAW kager. Derfor kan man måske ikke sige, at prisen er urimelig. Men jeg tror mange ville foretrække et stykke helt almindelig kage til 25 eller 30 kroner.

Og så må jeg indrømme, at min RAW hindbærkage var FULDSTÆNDIG FANTASTISK. Den blev spist i ganske små bidder, for at den skulle holde så lang tid som muligt og bagefter havde jeg en umanerlig lyst til at slikke tallerknen…….. For søren hvor var den lækker. Næste gang bestiller jeg RAW hindbærkage til både forret, hovedret og dessert, hahaha……..

Det var en rigtig dejlig aften i hyggeligt selskab med gode venner og bekendte, samt masser af god mad. Så kan man næsten ikke ønske mere og jeg glæder mig allerede til næste gang!

RAW raspberry cheese cake

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

VeggieToppen
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 111, der følger denne blog

%d bloggers like this: