Skumfiduser fra Strangas

I går skrev jeg et begejstret indlæg om skumfiduser fra Strangas. Jeg skrev at de er veganske, men det er desværre IKKE sandt. 

Jeg sendte en mail til Strangas, med et link til mit blogindlæg. I dag har jeg modtaget en mail fra dem og de skriver: 

“… der er desværre sket en stor fejl. 
Begge skumfiduser er lavet gelatine, og de print der er kommet på dem med lakrids, er blevet fejltrykt. De vil blive skifet hurtigst muligt. Det er en KÆMPE fejl fra vores side, da vi ved hvor meget det betyder for veganere at spise korrekt, så det skal vi virkelig beklage! Resten af indholdet er som oplyst, og der er ikke farvestoffer i som vi skriver.” 

Øv, øv, øv – jeg er både skuffet og ærgerlig. Jeg er selvfølgelig ikke glad for, at jeg har spist død gris; men jeg synes det er endnu værre, at jeg har anbefalet flere hundrede mennesker at gøre det samme. Jeg kan jo se, at der er rigtig mange som har læst mit indlæg! Jeg beklager og undskylder en million gange.

Fejl sker – det er dødhamrende ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det. Hvis man skal se lidt positivt på denne historie, så er det jo godt at fejlen blev opdaget så den kan blive rettet inden flere veganere kaster sig over Strangas marshmallows; Strangas skriver, at etiketterne bliver skiftet hurtigst muligt.  

Endnu en gang undskyld til jer alle sammen; jeg håber ikke, at I har nået at spise alt for meget død gris.

Skumfiduser med lakrids

Vegetarfest med zumba

Lørdag aften blev der holdt vegetarfest i København; vi var 85 mennesker og mange var kommet både fra Jylland, Fyn og Sverige. Heldigvis har vi fundet et godt sted som kun ligger nogle få minutters gang fra hovedbanegården. 

To borde med vegansk mad og bagest et bord med kager.

Jeg er ret imponeret over fremmødet; jeg har selv været ansvarlig for tilmeldinger og økonomi. Derfor ved jeg, at der kun var én eneste af de tilmeldte som ikke dukkede op. Til gengæld kom der en enkelt som ikke var tilmeldt…. Asta var ansvarlig for borddækning og alle forberedelserne. Jeg ved ikke om hun havde husket at tælle alle børnene med, men jeg må jo nok indrømme, at jeg havde glemt at informere hende om 8 tilmeldinger som var kommet i sidste øjeblik. Det betød, at det var noget af en udfordring, at finde pladser til de sidste som ankom. 

Glade veganerforældre….

Som sædvanlig var deltagernes alder meget spredt; på billedet kan man se den yngste deltager, som kun er et par uger gammel. Den ældste deltager var en dame som formodentlig var i starten af 70erne – jeg turde ikke spørge.  

Alle kommer med en eller to retter til fællesbuffetten. Der er jævnligt nogen der spørger om vi ikke skal koordinere hvem der kommer med hvad – det har jeg kæmpet imod med næb og klør, siden vi begyndte at holde disse store fester. Det er jo slet ikke nødvendigt. Jeg tror aldrig vi har oplevet, at der var to personer der kom med det samme – og hvis det sker, så er de to retter sikkert så forskellige, at det slet ikke gør noget. 

Et udsnit af buffetten.

Efter maden gav Linse og Røsle en svensk sommervise, mens de spillede guitar og cello. Den lille koncert sluttede med at Linse spillede et lille stykke af Bach. 

Efter det musikalske indslag var der pause en times tid; omkring halvdelen af deltagerne kender hinanden ret godt. En fjerdedel kender vist et par stykker og den sidste fjerdedel kender som regel slet ikke nogen som helst. Men der er altid en utrolig god stemning til vores fester og folk er bestemt ikke bange for at lære nye mennesker at kende. Det betyder også, at der er en infernalsk larm af folk som snakker og griner i munden på hinanden. Mit stakkels, stakkels hoved….. allerede efter et par timer sidder jeg og tænker, at halv så meget larm havde været mere end rigeligt. Men det er selvfølgelig et udtryk for, at folk hygger sig og at alle er i rigtig godt humør. 

To skønne veganere; Mette som er formand for Dansk vegetarforening og Maj som bor i Sverige.

Vi var så heldige, at have besøg af Maria fra Sverige; hun havde forberedt en lidt underholdning og jeg indrømmer, at det gjorde mig en lille smule nervøs. Jeg er nemlig ikke særlig vild med underholdning til en fest. Slet ikke hvis det hører til kategorien fællesdans eller selskabslege – og det er mit indtryk, at det meste af selskabet deler min holdning. 

Men jeg skal da lige love for, at stemningen røg helt i vejret, da Maria afslørede hvad vi skulle lave. Maria er nemlig uddannet zumbainstruktør og hun havde forberedt et lille zumbaprogram til os. Jeg tror ikke, at jeg gider at gå til zumba, men jeg har længe drømt om at prøve det, så jeg var selvfølgelig vildt begejstret – og det var alle andre også. Normalt skal man slæbe folk ud på dansegulvet, men ikke til zumba – folk sprang op og der var så fyldt på dansegulvet, at vi næsten stod som sild i en tønde. Jeg tror kun der var 5 eller 6 som ikke gad at være med. 

Tobias gir den gas på dansegulvet!

Der er ingen tvivl om, at Marias zumba var festens højdepunkt. Det var enormt morsomt, alle havde det sjovt og det var en festlig måde at åbne dansegulvet på. 

Justine havde fødselsdag og vi sang selvfølgelig fødselsdagssang for hende; jeg synes hun er lidt heldig, for jeg kan slet ikke forestille mig nogen jeg hellere ville fejre fødselsdag sammen med end alle disse skønne og dejlige mennesker. Man kan vist også godt tillade sig at sige, at Justine var i usædvanlig opløftet stemning…..  

Mellem klokken 20 og 22 fordufter de fleste børnefamilier, de ældre og de kedelige – jeg hører selv til den sidste kategori. Jeg var da lige ude på dansegulvet et par gange…. men klokken var vist kun omkring halv elleve da jeg smuttede og fulgtes til hovedbanegården sammen med Roxy. Og det har jeg ærgret mig over siden. Jeg plejer jo at gå tidligt hjem – men da ikke SÅ tidligt. Derefter fortsatte festen halvdelen af natten. Jeg ved ikke hvad tid musikken stoppede, men jeg ved at døren blev lukket og låst efter den sidste gæst omkring halv fire.

Årets sommerfest er overstået – heldigvis er er kun omkring 6 måneder til julefesten!  

Et snapshot af buffetten.

Sunde påskeæg – veganer stil

Jeg elsker påskeæg og fyldte chokolader. Elsker, elsker, elsker…… men det er desværre ikke så nemt at finde fyldte chokolader som er veganske. Jeg ved at der findes en lille butik i New York som laver nogle rigtig flotte, spændende og fristende fyldte chokolader – men de sender desværre ikke til Europa. Øv! 

For et par dage siden havde jeg besøg af min gode veninde og næsten nabo – Lise. Hun havde et par påskeæg med til mig. Jeg må indrømme, at jeg er imponeret – det er jo en supergod ide! Det må da være de sundeste påskeæg man kan forestille sig. Og så er de i hvert fald 100% veganske!  

Veganske påskeæg

Brun sovs a la vegan

Min mor lavede en forfærdelig brun sovs og min fars var endnu værre – den var simpelthen uspiselig. Da jeg flyttede hjemmefra lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville spise sovs og kartofler igen. Aldrig nogensinde! Der gik vist kun et par år før kartoflerne kom tilbage på menuen – jeg elsker kartofler. En af mine favoritter er kartofler med persillesovs. Det tog lidt længere tid at få den brune sovs tilbage…… det er kun nogle få dage siden, at jeg lavede brun sovs for allerførste gang i mit liv. Men resultatet var forrygende.

Det blev jo verdens bedste brune sovs. Jeg tjekkede 10-15 forskellige opskrifter på nettet. Der var ingen af dem som passede til mit temperament, så jeg valgte de ingredienser der passede med mine forestillinger og så kastede jeg mig bare ud i projektet. Og min sovs blev mindst lige så god, som min salig bedstemors berømte flæskestegssovs. 

Opskrift til 2 pers. 

40 g. plantemargarine
1½ spsk mel 
kartoffelvand
1 dl sojafløde(kan undværes) 
1/4 grøntsagsbouillonterning
kulør
2 tsk balsamico
½ tsk brun farin
Salt og peber

Smelt plantemargarine i en lille gryde. Derefter røres melet i med et piskeris – nogen gange slukker jeg for gryden. Så har man god tid og behøver slet ikke at stresse. Så hælder man det varme vand fra kartoflerne i gryden lidt af gangen – man skal være lidt forsigtig, for sovsen må jo ikke blive for tynd. Mens man er sikker på, at den stadig er for tyk, så tilsætter man sojafløden ganske langsomt….. og derefter finder man en passende konsistens med mere kartoffelvand. 

Så smuldrer man en kvart bouillonterning i gryden, tilsætter nogle få dråber kulør, balsamico og lidt brun farin. Imens koger man sovsen op og smager den til med salt og peber. Det er faktisk supernemt… og det smager fantastisk. 

Jaja…. jeg ved godt at mine kidneybønnedeller er blevet lidt brankede. 

Brun sovs med kidneybønnedeller.

Veganer i Grøften

I går var jeg på juletur med Lise – en god veninde. Efter juleudstilling hos Royal Copenhagen og en tur på Centralhjørnet, så var vi efterhånden blevet en smule sultne. Vi blev enige om at smutte en tur i Tivoli. En af læserne på min blog, har fortalt, at han fik en rigtig god vegansk middag i Grøften i sommers – derfor valgte vi Restaurant Grøften. 

Jul i Tivoli 2012

Sikken en masse mennesker! Vi havde da slet ikke overvejet, at der kunne være fyldt sådan en helt almindelig tirsdag – men det var sørme tæt på og vi var heldige, at vi fik et bord. Så nåede vi endelig til det rigtig spændende – som veganer kan man jo ikke tage det som en selvfølgelig, at man kan få noget at spise på en almindelig restaurant. Nogen gange er man heldig og andre gange er man ikke. 

Restaurant Grøften har “Dagens vegetarret” på deres menukort. Det er der jo mange restauranter som har og jeg må indrømme, at det altid undrer mig en smule: der er flere og flere vegetarer som bliver veganere. Det er efterhånden blevet en smule gammeldags at være vegetar. Jeg tror ikke jeg tager fejl, hvis jeg gætter på, at over halvdelen af de danske vegetarer i realiteten er veganere. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor der ikke er flere restauranter som tager springet og helt konsekvent gør deres vegetarret vegansk. Jeg tror det ville være en fordel for dem selv. Når de allerede har en vegetarret på menukortet, så viser de jo, at de gerne vil have vegetargæster. Derfor ville det bare være rigtig smart at fordoble deres kundepotentiale…. og det ville jo også være nemmere; så skal de ikke stå og lave særlig mad til “besværlige” gæster som mig. Pointen er jo, at alle vegetarer kan spise vegansk mad, men veganere kan ikke spise vegetarisk mad.

Blå svaner foran Nimb.

Der er rigtig hyggeligt i Restaurant Grøften og vi fik en fantastisk betjening af vores tjener – den smukke og charmerende Karolina. Vi fik også en udmærket service fra køkkenet, som straks gik i gang med at veganisere deres vegetarret; det var lækre, sprøde thaiforårsruller med en tyk, sød sesamdressing og sød chilidressing. Dertil en sprød salat med blandt andet granatæblekerner og hosinidressing. Jamen, jeg kan næsten ikke beskrive hvor lækkert det var….. Forårsrullerne var fyldt med gode grøntsager som var skåret i små lækre stykker – pandekagerne var dejligt sprøde og den ene dressing var bare bedre end den anden. Det hele var simpelthen så lækkert, at jeg kan finde på at tage endnu en tur i Tivoli inden julesæsonen slutter, for at smage disse thaiforårsruller igen. 

Jeg var egentlig mæt bagefter; alligevel ærgrer jeg mig over, at jeg ikke undersøgte muligheden for at få en vegansk dessert. Det havde jo været prikken over i´et. Men det kan måske være min gode undskylding for at vende tilbage i nærmeste fremtid.  

Veganske forårsruller i Grøften – det er helt sikkert de bedste forårsruller jeg nogensinde har smagt.

Frokost på FireflyGarden

I går spiste jeg frokost med to klassiske operavenner på restaurant FireflyGarden. Det var en fantastisk lækker frokost – en af de bedste jeg har fået på FireflyGarden. 

Frokost på FireflyGarden

Det var kun frokost og derfor bestilte vi kun to retter hver. Min første ret var en courgetteblomst fyldt med en superlækker risotto. Den lå på en bund af fintrevet hvidkål og coulis af grønne tomater – det havde en forførende frisk smag, som var både sød og syrlig. Det mindede meget om stikkelsbærkompot. Tallerknen var pyntet med grønne asparges, ærteblomster og granatæblekerner. 

Det var en rigtig flot tallerken og jeg kan garantere for, at det smagte lige så godt som det så ud … 

Til dessert valgte jeg en “Perfekt pære” – man har valgt et navn som skruer gæsternes forventninger helt i vejret, men jeg blev bestemt ikke skuffet. Det var en pære henkogt i vaniljelage, udkernet og fyldt med marcipan, hvorefter den er overtrukket med et tykt lag mørk chokolade. Jeg synes nok, at pæren var kogt lidt for meget…. den var alt for blød og det var næsten synd. Jeg må også bemærke, at det var en udfordring at spise denne pære med desseretske – en udfordring som jeg desværre ikke magtede. Jeg gav simpelthen op og spiste med fingrene. Det var noget grisseri! – men der var absolut ikke noget galt med smagen! Det var superlækkert. Jeg tror det var en kokoscreme der blev serveret ved siden af, med en coulis som formodentlig var lavet af hindbær. Der var også et tykt stykke hvidt chokolade med tranebær og andet fyld. Jeg synes det hvide chokolade var overflødigt – og det var faktisk også lidt for meget. 

Dessert på restaurant FireflyGarden

Begge mine retter var så lækre, at jeg kunne finde på at bestille det samme næste gang jeg kommer på FireflyGarden – men der er jo også så mange andre nye og spændende retter som jeg gerne vil smage! 

Vi fik – som altid! – en helt fantastisk betjening. Den unge, kvindelige tjener var meget sød, venlig og hjælpsom. 

Det var på alle måder en fremragende frokost og vi hyggede os så meget, at vi blev siddende og sludrede og sladrede og snakkede i næsten tre timer. Tiden flyver, når man er i godt selskab. Men FireflyGarden er også et rigtig hyggeligt sted med en dejlig varm atmosfære, hvor man bare har lyst til at blive siddende. 

FireflyGarden, Frederiksborggade 26, 1360 København K

Verdens bedste bønne spread

Fredag aften var jeg til fællesspisning på Frederiksberg, arrangeret af Dansk Vegetar Forening(DVF). Vi var omkring 12 personer – det var bestemt ikke så mange som forventet. Men det var superhyggeligt. Vi snakkede og grinede i mange timer. Det er lang tid siden – alt for lang tid siden – at jeg har hygget mig og grinet så meget.  

Jeg kom med en stor skål vegansk kold kartoffelsalat og det er mit indtryk, at den var rimelig populær. Min egen favorit var Elines bønne spread – den var absolutely fabulous. Jeg tror, at jeg spiste 3 grovboller med bønne spread. Det er den lækreste og den mest cremede bønne spread jeg nogensinde har smagt. Man kan købe mange former for spreads eller smørepålæg; de kan inddeles i kategorier som hedder dårlig, dårligere, dårligst. Jeg synes desværre ikke, at der er nogen af dem som er rigtig gode. 

Elines bønne spread er tusind gange bedre – mindst! Hun havde heldigvis lavet så meget, at der var et helt glas tilbage efter middagen – det fik jeg med hjem. Og jeg har faktisk ikke spist andet siden. Lørdag spiste jeg bønne spread på rugbrød. I går smuttede jeg ned til Irma og købte et rigtig godt brød – det var jo søndag! Jeg er virkelig vild med Elines bønnespread. Jeg har selvfølgelig også fået opskriften….

Opdateret et par måneder senere:

Nu har jeg prøvet opskriften nogle gange og ændret en smule i den:

2 dl tørrede hvide bønner
3 laurbærblade
20-30 hele peberkorn – gerne i forskellige farver
1 øko citron
et hjørne af en grøntsagsbouillonterning
1 spsk tamari
2 spsk olivenolie
½ dl neutral sojamælk eller sojafløde 

De hvide bønner skal lægges i blød 10-12 timer. Derefter skal de koges 45-60 minutter sammen med laurbærblade, 10-12 hele peberkorn og en smule salt. Når de er færdige skal de køle helt af  og laurbærblade og peberkorn fjernes. 

Hæld bønnerne ned i en blender – eller en høj kande, hvis man bruger en stavblender lige som mig. 

Tilsæt 2 spsk olivenolie, ½ dl neutral sojamælk eller sojafløde og 1 spsk tamari…. blend det godt sammen.

Derefter tilsættes hele peberkorn, citronsaft, en smule bouillonterning og salt lidt af gangen….. Smag på det undervejs og tilsæt mere af de forskellige ingredienser indtil smagen bliver perfekt. Jeg synes den skal have en god kraft smag af peber. Derfor bruger jeg vist omkring 10-15 peberkorn. 

Elines bønne spread

Joaquin Phoenix

Joaquin Phoenix

I går modtog Joaquin Phoenix prisen for årets bedste mandlige skuespiller i Venedig – en pris som han deler med Philip Seymour Hoffman. I den anledning vil jeg gerne minde om, at Joaquin Phoenix er veganer. Jeg får ofte at vide, at veganere er blege, slappe, underernærede og anæmiske – det er der forhåbentlig ingen som kunne finde på at sige om Joaquin Phoenix. 

Joaquin Phoenix er en af de celebrities som er meget aktive i det internationale veganermiljø. Han har lagt stemme til den stærke og anerkendte film “Earthlings” om dyremishandling – ikke bare i landbrug og fiskeri, men også i cirkus og zoologiske haver. Han har også lavet en film imod brug af læder – The Truth About Leather – og sammen med PETA har han lavet en film som opfordrer til at droppe kalkunerne på middagsbordet under Thanksgiving – Dont eat Turkey. 

Hvis du har tasker, sko, bælter eller måske en pung som er lavet af slangeskind, krokodilleskind eller firben, så vil jeg gerne opfordre dig til at se denne video: 

Valnøddepaté

Vegansk valnøddepaté

Valnøddepaté – det lyder lidt avanceret, men det er det slet ikke. Der skal bruges to kogte kartofler og det tager selvfølgelig lidt tid. Hvis man ser bort fra det, så er arbejdstiden omkring 5 minutter! Hvordan skal man beskrive smagen? Jeg synes smagen minder rigtig meget om leverpostej og det er faktisk lidt underligt, da jeg ALDRIG har spist leverpostej frivilligt. 

150 g. valnødder
2 mellemstore kogte kartofler
5 dl sojamælk(eller havrefløde) 
1 mellemstort løg 
1 spsk tørret dild
2 tsk karry
2 tsk paprika
½ tsk allehånde
en knivspids cayennepeber
salt og peber

Valnødder blendes godt – men ikke til mel. Der skal være lidt valnøddestykker. 

Løg blendes fint. 

Kartoflerne blendes fint. 

Alt blandes godt sammen og hældes i en smurt postejform. Hvis man ikke har en fin, gammel postejform med låg, så kan man bruge et almindeligt ovnfast fad og lægge staniol over. 

Patéen bages en time ved 225 grader med låg eller staniol. 

Derefter rører man godt rundt og smager til med salt og peber. 

Herefter skal den bage yderligere 10-15 minutter uden låg(eller staniol). 

NB: Jeg bliver desværre nødt til at tilføje en advarsel – hvis den bager for længe kan den blive så tør, at den nærmest er uspiselig. Det skete desværre for mig selv, sidste gang jeg lavede opskriften. Men så blev man jo den erfaring rigere….

Lækker frokost med valnøddepaté og karfoffelmadder.

2 slags kold kartoffelsalat a la veganer

Siden jeg blev veganer, har jeg udelukkende lavet den variation som jeg kalder en fransk kartoffelsalat – det er supernemt. Kort fortalt, så skærer man de kolde, kogte kartofler i mindre stykker. Derefter laver man en dressing af olivenolie, dijonsennep, en smule friskpresset citronsaft og lidt salt. Derefter blander man kartoflerne med dressingen og tilsætter en masse lækker purløg. 

Der er supernemt og superlækkert! Det giver en kraftfuld og en stærk smag, som jeg er rigtig vild med! 

Kold kartoffelsalat uden æg og mælk!

Men det er faktisk også muligt at lave en helt traditionel gammel dansk kartoffelsalat; det største problem med denne variation er vist nok, at den har tendens til at blive lidt for fed og lidt for mayonnaise-agtig. Mayonnaise, tænker den opmærksomme læser….. mayonnaise uden æg? Jo, jo, den er skam god nok!  

Vegansk mayonnaise

1 dl neutral sojamælk
1½ dl neutral olie
2 tsk citron
½ tsk dijonsennep
1 tsk havsalt
1 fed hvidløg
½ tsk karry
1 tsk sukker

Det er vigtigt, at man ikke bruger olivenolie! Det duer simpelthen ikke. Man skal bruge en neutral olie som fx. vindruekerneolie, solsikkeolie eller lign. Jeg sætter olien i køleskabet dagen før, så olie og sojamælk har samme temperatur. 

Hæld alle ingredienserne i en blender – og så skal der bare blendes for fuld kraft i 5-10 sekunder. Så har man en lækker tyk mayonnaise. 

Jeg synes det kan være en udfordring at opnå den helt perfekte smag, men der er kun en ting at gøre – man er nødt til at prøve sig frem og huske, at øvelse gør mester! Min blev så god, at der med garanti ikke er nogen som ville opdage, at det ikke er en helt almindelig kartoffelsalat som er fyldt med gammeldags mayonnaise!

PS: jeg har aldrig været særlig vild med karry. Men så faldt jeg over Santa Marias “Mango curry” – wow! Jeg har købt min i Superbest, men man kan jo købe Santa Maria krydderier alle steder, så jeg formoder, at man kan købe den i de fleste butikker. I hvert fald de lidt større…… 

Kold kartoffelsalat med hjemmelavede falafler og tomatsalat – jeg må dog indrømme, at tomatsalaten passede ikke så godt til kartoffelsalaten.