Hvis jeg, med dette indlæg, kan få bare to eller tre mennesker til at læse “Søvnens hus” af Jonathan Coe, så bliver jeg rigtig glad. Ikke for min egen skyld. Men for din. Uanset hvem du er.

“Søvnens hus” er en fantastisk spændende roman, som starter på kollegiet Ashdown. Her bor Sarah, der lider af narkolepsi og katapleksi. Som mange mennesker der lider af narkolepsi, er Sarahs drømme så livagtige, at hun ikke kan skelne dem fra virkeligheden. Det medfører nogle meget, meget morsomme situation, men også alvorlige katastrofer.

Robert er lidenskabeligt forelsket i Sarah. Det er Sarah fuldstændig klar over, men hun har lidt svært ved at tage ham alvorligt. Hun forstår ikke, hvor langt Robert vil gå for at vinde hendes kærlighed. For ham er INTET offer for stort.

Terry er Roberts gode ven. Han flytter også ind på Ashdown og efter studierne deler han lejlighed med Sarah. Terry har fået arbejde på et filmmagasin der hedder “Frame”, men det må lukke efter en artikel som Terry har skrevet, der medfører ikke mindre end 7 injuriesager, fra blandt andre Prins Philip, Denis Thatcher og Cliff Richard. Terry kender også til søvnproblemer. Til et filmmaraton holder han sig vågen i 10 dage og er end ikke træt bagefter.

Nogle år efter at disse personer har forladt Ashdown, bliver kollegiet lukket og omdannet til en søvnklinik, ledet af Dr. Dudden. Han er en meget skræmmende og uhyggelig videnskabsmand, som karaktermæssigt er direkte i familie med Frankenstein og Dr. Jekyll. Han anser søvn for en livstruende sygdom, der nedsætter livet med en trediedel. Men vi finder langsomt ud af, at Dr. Duddens forhold til søvn er langt mere kompliceret. Grundlaget for denne søvn-angst er på en vanvittig måde faktisk meget fornuftigt og som læser begynder man langsomt at forstå, hvorfor søvnen skræmmer en gal mand som Dr. Dudden, der er besat af magt, takt og præcision i en sådan grad, at det uværgerligt leder tankerne mod støvletrampende nazister. Der er ingen tvivl om, at denne parrallel er fuldstændig tilsigtet fra forfatterens side, hvorved Dr.Dudden også fungerer som et forsøg på at redegøre for visse aspekter af nazismens psykologi.

På forskellig vis, kommer Sarah, Robert og Terry alle i kløerne på Dr.Dudden og de må alle kæmpe for deres liv. Disse skæbner, og mange flere, slynger sig let og elegant om hinanden som en kunstfærdig arabesk. “Søvnens hus” er en dybt seriøs bog som er virkelig godt skrevet og det er en utrolig spændende bog, som man ikke lægger fra sig når man først er begyndt. Det er en af de mest uhyggelige, skræmmende og skrækindjagende bøger jeg nogensinde har læst, men også en af de morsomste. Sjældent har jeg grinet så højt og så meget. Det som gør Charles Dickens til en fantastisk forfatter, er blandt andet hans evne til at skabe gode psykologiske portrætter, at være samtidskritisk og samtidig at underholde ved at skrive i en stil som svinger mellem humor, satire, spænding, gys og ægte rædsel. Alt det samme kan man sige om Jonathan Coe og han er lige så god som den gamle mester . Holder du af Charles Dickens, er jeg sikker på at du også vil elske “Søvnens hus”. Bryder du dig ikke om Dickens, ja, så tror jeg alligevel du vil blive meget begejstret for denne bog.

“With the withering of Martin Amis’s talent, Jonathan Coe is now the funniest serious novelist practising in this country.” – Robert Hanks, The Independent(8/10/2004)

Reklamer