Den Jyske Opera har allerede offentliggjort det nye program for 2008-2009. Blandt meget andet godt, kommer Donizettis pragtfulde opera Elskovsdrikken – L´elisir d´amore. Der er længe til, men jeg blev simpelthen så jublende glad, at jeg straks må skrive et indlæg om denne opera. Jeg har aldrig oplevet Den Jyske Opera, men det kan da være at vi skal en tur til Århus.

Elskovsdrikken er en komisk opera. Den er virkelig morsom og Donizettis musik er fantastisk. Da jeg så den på Det Kongelige Teater for mange år siden, blev jeg så begejstret, at jeg måtte se den to gange på to uger. Den er så menneskelig og psykologisk set er det en genial kærlighedskomedie.

Den lidt dumme Nemorino er forelsket i den dejlige Adina. Hun læser og studerer og hun er så klog. Den generte Nemorino går og sukker af længsel efter hende, mens hun griner af ham sammen med alle de andre i den lille landsby.

(De tre videoer jeg har fundet, er alle med Rolando Villazón og Anna Nebtrebko i en opsætning fra Wiener Staatsoper i 2005.)

Snart ankommer den utiltalende officer Belcore med sit kompagni. Belcore er ikke genert som Nemorino, men gør straks kur til Adina. Naturligvis forelsker hun sig i den selvsikre og arrogante mand med den flotte uniform. Der er overhovedet ingen tvivl om hans skumle hensigter, men Adina kaster sig i armene på ham og de bliver straks forlovede, mens stakkels Nemorino er ved at dø af jalousi.

Så kommer kvaksalveren Doktor Dulcamara til den lille landsby. Han hævder at hans miksturer kan kurere alt og de tåbelige folk i landsbyen køber alle hans produkter. Nemorino har hørt om elskovsdrikken fra historien om Tristan og Isolde. Dulcamara hævder, at det er ham som har lavet elskovsdrikken. Han sælger Nemorino en almindelig flaske rødvin, mens han tænker, at han har mødt mange dumme mennesker, men ingen så dum som Nemorino. Den udspekulerede Dulcamara fortæller ham, at elskovsdrikken først virker om 24 timer – han skal lige sikre sig, at han er ude af byen før nogen opdager hans svindel.

Nemorino begynder at drikke og straks vokser hans selvtillid. Sådan er det når mænd drikker. Det kan man opleve på ethvert værtshus. Nemorino bliver mere og mere fuld, men han er glad og munter, for nu vil den dejlige Adina snart elske ham. Adina bemærker forandringen med Nemorino og hun undrer sig. I stedet for at være trist og sukke af længsel efter hende, så er han pludselig lystig og særdeles opstemt.

Adina begynder at blive bekymret over denne munterhed. Har hun mistet sin tilbeder? Det gør ondt og det sårer hendes forfængelighed. For at gøre ham jaloux, beslutter hun, at hun vil giftes med Belcore om seks dage. Da Nemorino hører det, griner han selvsikkert, for han har elskovsdrikken og tror på at Adina snart er hans. Adina bliver rasende, da Nemorino ikke bliver ulykkelig som hun havde planlagt.

Så får Belcore besked om, at kompaniet skal forlade landsbyen dagen efter. Adina ser at Nemorino bliver nervøs, da Belcore foreslår bryllup allerede samme dag. Nu vil hun hævne sig på den troløse tilbeder og accepterer derfor Belcores forslag.

Nemorino opsøger igen Dulcamara. Nemorino vil elskes straks og kan ikke længere vente til dagen efter. Han er jo nødt til at vinde Adinas kærlighed, inden hun gifter sig med Belcore. Dulcamara vil sælge ham endnu en flaske af elskovsdrikken, men Nemorino har ikke flere penge. Han lader sig hverve til soldat af Belcore og får straks de penge han har brug for. Nu kan han vinde Adinas kærlighed, men må desværre forlade hende allerede næste dag, sammen med militæret.

Samtidig rygtes det, at Nemorinos rige onkel er død og han har arvet en forfærdelig masse penge. Det ved alle pigerne i landsbyen, undtagen Adina, og de kaster sig over Nemorino. Den tåbelige og grinagtige Nemorino er pludselig et godt parti. Nemorino ved ikke at hans onkel er død, men tror blot at elskovsdrikken virker.

Adina ser at alle pigerne er vilde efter Nemorino, og Dulcamara fortæller hende, at han danser og flirter med dem alle sammen. Den tåbelige Dulcamara er så imponeret, at han ligefrem begynder at tro på sin egen eliksir. Men Adina bliver jaloux og opdager endelig, at hun er forelsket i Nemorino. Da hun ser alle de andre piger omkring ham, bliver hun så trist at hun går. Nemorino tror at han har set en lille tåre i hendes øjne og tænker, at nu elsker hun ham. Han er så lykkelig, at han er lige ved at dø.

Adina køber Nemorinos kontrakt tilbage fra Belcore. Da hun giver ham kontrakten, forventer han, at hun også vil indrømme sin kærlighed, men det gør hun ikke og han bliver så skuffet, at han vil slet ikke vil have den. Nu bliver han trodsig som et lille barn. Når hun ikke elsker ham, så vil han følge med Belcores kompani og dø i krigen. Men truslen virker. Endelig overgiver hun sig og indrømmer åbent sin kærlighed.

L´elisir d´amore er en festlig og særdeles underholdende opera. Jeg ved naturligvis ikke hvordan opsætning bliver, men det kan næsten ikke blive andet end godt. Trods alt det absurde, synes jeg at operaen er dybt troværdig. Hvem kender ikke en kvinde som den lunefulde Adina, der gør mændene helt tossede med sine udspekulerede intriger? Eller en mand som Nemorino, tåbelig og naiv, men trofast og ærlig? Hvem har ikke prøvet at føle sig lige så hjælpeløs, som Nemorino overfor Adina? Og hvem kender ikke en skørtejæger som Belcore? Han bliver ikke engang skuffet da Adina svigter ham, for der er jo tusinde og atter tusinde kvinder som venter på at blive erobret. Alle disse personer er så genkendelige. Mennesker har ikke ændret sig meget, siden Gaetano Donizetti skrev denne pragtfulde opera i 1832. Musikken er én lang perlerække af enestående højdepunkter og der er ikke et eneste kedeligt øjeblik. Har man aldrig været i operaen, så er Elskovsdrikken en fantastisk opera at begynde med.

Jeg har også skrevet om dejlige Anna Netrebko her.

Reklamer