Anne Gastinel

Anne Gastinel

Nogen gange kan jeg godt få nok af store, brusende orkesterværker. Nogen gange trænger man bare til noget som er mere jordnært. For nyligt købte jeg en fantastisk CD med cello suiter af Johann Sebastian Bach.

Det er med en fransk cellist som hedder Anne Gastinel  – og hun er eneste medvirkende. Hun er meget kendt i Frankrig og det giver hende nogle privilegier: på denne CD spiller hun på en cello som er lavet i 1690, da Johan Sebastian Bach kun var 5 år.

Jeg synes det er utrolig smukt. Der er en fantastisk inderlighed i celloens mørke, dirrende toner, som både er stærk og brændende. Jeg er meget, meget vild med denne CD – forøvrigt også med Anne Gastinel. Hun er da total lækker!

Da jeg havde hørt musikken, søgte jeg lidt på nettet og fandt ud af, at denne CD har været “Ugens CD” på P2. Jeg hører desværre aldrig radio – og jeg går sikkert glip af en hel masse. Men P2 har lavet en meget flot og spændende præsentation af Anne Gastinel, som jeg gerne vil henvise til.

Pladeselskabet har også lavet en flot præsentations-video på youtube. Jeg synes det er fantastisk, at flere klassiske pladeselskaber er begyndt at præsentere deres musik på denne måde. Anne Gastinel fortæller selv lidt om musikken. Det er på fransk og det forstår jeg selvfølgelig ikke meget af. Men det gør ikke noget, for fransk er et utrolig smukt sprog – og der er jo stadig mest musik i videoen.

Reklamer