Som jeg skrev for et par dage siden, er Anne Gastinel mit store, nye idol. Jeg har fundet meget mere musik med hende på nettet og det mest spændende er uden tvivl Shostakovich`s “Cello sonate”.

Jeg ELSKER det. Det er simpelthen det mest spændende og pirrende musik jeg nogen sinde har hørt. Det overrasker mig, for jeg har aldrig været særlig begejstret for Shostakovich. Jeg opfatter ham som lidt for moderne og lidt for avanceret – men jeg har nok aldrig hørt særlig meget af hans musik…. Hans cello sonate er helt vild. Den er fyldt med sprudlende energi og et fyrigt temperament.

Da jeg havde hørt stykket et par gange på youtube, skyndte jeg mig ned for at købe det på CD. Desværre har Anne Gastinel ikke indspillet det, men jeg fik i stedet en indspilning med Han-Na Chang. I følge den altid kompetente og alvidende ekspedient i “Axel Klassisk” på Bülowsvej, skulle det være den bedste indspilning der findes. Hele CD´en er ret god, men 2. sats i cello sonaten er helt sikkert det bedste. Den bliver pt spillet 2-3 gange i timen og jeg kan slet ikke få nok af det….

Reklamer