I går havde jeg en voldsom migræne, hvor jeg blev fuldstændig blind, fik lammelser i kroppen, ikke kunne tale rent og mistede balanceevnen. Disse migræneanfald er så rædselsfulde, at jeg slet ikke kan beskrive det. Det varede en til to timer, og resten af dagen havde jeg den værste hovedpine.

I morges startede jeg dagen med den håndfuld piller, som jeg er nødt til at spise hver eneste dag. Så tror jeg der gik en times tid inden jeg fik endnu et migræneanfald. To dage i træk – det er simpelthen ikke til at holde ud. Jeg lå på sofaen med lukkede øjne og ventede på at det værste skulle gå over, da jeg fik et af de forfærdelige anfald af mavesmerte, som jeg har haft siden jeg for 2½ år siden blev opereret for gladesten. Jeg har været til flere undersøgelser og scanninger, og hver gang er lægernes konklusion, at jeg ikke fejler noget. Hmmm… det synes jeg er mærkeligt. De anfald har jeg jo aldrig haft FØR jeg blev opereret. Det gør så forbandet ondt, at jeg stønner og skriger af smerte. Men det må jeg jo så leve med. I de første 6-8 måneder efter operationen fik jeg 2-3 anfald hver nat og jeg fik sandelig ikke meget søvn i den periode. Så ofte kommer det heldigvis ikke mere.

Nu har jeg igen en utålelig hovedpine, jeg er træt og fuldstændig udmattet. Klokken er halv elleve og resten af dagen er fuldstændig ødelagt. Det gør det heller ikke bedre, at jeg bor i en ejendom med et usædvanligt effektivt udsugningssystem. Det giver en masse træk i lejligheden, som naturligvis også er umulig at varme op, da alt varmen bliver suget ud – var der nogen som sagde klimasvineri og CO2-udslip? Fordi jeg bor øverst, lyder det som om at der står en stor lastbil oppe på loftet og kører i tomgang fra 4,30 hver morgen til 22,30 hver aften.

I dag kan jeg simpelthen ikke klare den larm. Jeg kan ikke holde det ud, oven i den hovedpine som jeg har efter mit migræneanfald og som jeg ved varer hele dagen…… Og hvordan pokker skal jeg få resten af dagen til at gå? Jeg er fuldstændig smadret, men jeg duer jo ikke til at ligge på sofaen og lave ingenting. Det er det værste jeg ved – selv hvis jeg ikke samtidig skulle lytte til larmen fra udsugningen. Tålmodighed – det er den eneste løsning. Så bliver det snart aften og i morgen venter der forhåbentlig en bedre dag. Der var så meget jeg gerne ville nå i dag, men det må så vente…..

Advertisements