Det går endelig fremad, men problemerne er slet ikke ovre endnu.

Fredag var jeg så heldig at møde min underbo på trappen. Han havde slet ikke set sedlen fra TDC, men da jeg fortalte ham om problemet ringede han straks til dem. Der kom en tekniker og ordnede problemet tirsdag – det var ikke underboens skyld. Et eller andet var simpelthen brændt sammen.

Det var rigtig dejligt at få mit internet tilbage. Men jeg har opdaget at mit trådløse internet ikke virker. Jeg er kun online fordi der er et kabel mellem computer og router. Det er jeg meget skuffet over, for jeg troede at jeg havde gjort det rigtigt. I morgen må jeg ringe til producenten og få noget support.

Der er også problemer med computeren. I dag har jeg siddet og undret mig over at skræmen var lidt utydelig og farverne virkede blege og falmede. Jeg tænkte, at sådan var den nye computer, men jeg prøvede alligevel at rette lidt i indstillingerne – uden held. Til gengæld fandt jeg ud af, at der virkelig er et problem – alle sort/hvide billeder er helt blå. Det samme glæder billeder som er meget lyse. Sådan skal de i hvert fald ikke se ud. Det er som om at der ligger en grumset blålig film over hele skærmen. Jeg prøvede at ringe til Acer som har lavet computeren, men jeg fik ikke meget hjælp. Jeg talte med en ung pige som ville sende mig tre drivere som jeg skulle prøve. Jeg ved ikke hvad det skulle hjælpe, men jeg ved heller ikke hvad en driver er. Men i stedet for tre drivere, så sendte hun tre fuldstændig ens links, til en laaaang liste over zip-filer.Det kan jeg jo ikke bruge til noget.

Jeg bliver nødt til at prøve igen i morgen og så håber jeg at det hele bliver løst. Efterhånden er jeg rigtig træt af disse problemer og den sidste uge har jeg haft migræne 4 gange. Jeg tror egentlig ikke at der er nogen sammenhæng, men det har bare været nogle rigtig trælse dage.

Reklamer