Jeg har netop været nede i Fona med min computer. De kiggede på den og kunne ikke rigtig se problemet. Jo altså – de kunne godt se at billedet ikke var perfekt, men de fortalte mig at en bærbar computer ikke har den samme billedkvalitet som en stationnær computer. Jamen, hvor skulle jeg vide det fra? Jeg synes det er lidt ærgerligt, at den nye computer har en skærm som er dårligere end den gamle computer som var en billig computer jeg købte for 7-8 år siden. Det havde jeg ikke lige regnet med. Og da jeg købte den nye, gjorde jeg det meget klart at jeg ønskede en virkelig god computer. Det var vigtigere end prisen.

Problemet er at farverne er blege og falmede. Sort/hvide billeder er blålige. Jeg viste dem nogle billeder på computeren, men de var lidt i tvivl om hvad de skulle mene. Og meget i tvivl om det var noget som Acer ville betragte som en fejl. Jeg kan godt forstå hvad de mener, for jeg sad selv og kiggede længe på computeren – jeg syntes ikke at skærmen var helt god nok, men jeg var i tvivl. Var det bare mig eller var der virkelig noget galt? Det var først da jeg så nogle sort/hvide billeder at jeg blev fuldstændig overbevidst om at der var en fejl.

Jeg aftalte med Fona, at jeg skal komme tilbage i morgen med både computeren og de samme billeder på en USB-stick så de samtidig kan se billederne på en anden computer, se forskellen og derefter vurdere hvad de mener. De vil gerne sende den ind – men jeg synes jo også at det er unødvendigt, hvis de ikke tror at Acer vil gøre noget ved problemet. Men jeg vil gerne vide om Michel Houellebecq også ser blålig ud på jeres pc?

De billeder som jeg viste i Fona var af kendte forfattere og jeg havde fundet nogle bøger med de samme bøger. Det er helt tydeligt, at der er en kæmpe stor forskel på billederne – i Fona prøvede de at forklare mig, at det var fordi billederne var små på computeren og meget andet. Jeg er ikke helt tilfreds med den forklaring, da jeg både ved hvordan billederne ser ud i bøgerne og hvordan de så ud på den gamle computer.

Nu er spørgsmålet om jeg skal gå ned til Fona i morgen og diskutere det med dem? Skal jeg få dem til at sende computeren til reparation? Eller skal jeg bare droppe det og leve med disse skønhedsfejl? For andet er det jo ikke. Og ærlig talt så ville jeg være meget ked af at skulle undvære min computer i yderligere en til to uger. Jeg må indrømme, at jeg selv er mest til den nemme løsning. Men det betyder også, at den nye computer slet ikke lever op til mine forventninger.

Men hvad mener alle andre? Jeg er meget interesseret i jeres mening.

Reklamer