Jeg har bestemt, at jeg beholder computeren som den er – derfor tager jeg den heller ikke med til blogtræf. Jeg er træt af bøvl og ballade, og jeg tror harning har ret, når hun skriver at det bare vil medføre frustrationer, hvis jeg skal skændes med Fona. Det er naturligvis heller ikke sikkert at det bliver nødvendigt – de synes ikke der er noget galt med farverne, men de har jo ikke afvist at sende den ind til et tjek. Tværtimod. Butikken vil gerne sende den til reparation, men de tror ikke at værkstedet vil gøre noget som helst ved den. Jeg har altid fået en god betjening i Fona og det synes jeg også at jeg har fået denne gang – selv om vi ikke er helt enige.

Men jeg er jo også selv i tvivl om hvor slemt problemet er med farverne. Jeg er glad for alle kommentarerne til det sidste indlæg, med alle jeres erfaringer og gode råd. Først og fremmest skal jeg måske bare vende mig til at skærmen er anderledes og viser alle farver på en helt anden måde. Jeg er dog ikke i tvivl om at alle sort/hvide billeder virkelig er blålige – det er ikke kønt, men forhåbentlig er det en skønhedsfejl som jeg kan lære at leve med. Heldigvis har den nye computer så mange andre fordele, at jeg allerede er meget glad for den trods problemet med farverne. For eksempel er den meget hurtigere end den gamle som tog 12-15 minutter at starte og dertil larmede som en mejetærsker.

Jeg ved godt, at jeg forsøger at springe over hvor gærdet er lavest. Det skyldes både magelighed og ønsket om at undgå mere besvær og flere bekymringer. Måske fortryder jeg det senere – men det må jeg så leve med. De sidste par uger har været rigtig trælse. Jeg kan ikke undvære min computer og føler at mit liv har været på standby de to uger hvor jeg hverken havde computer eller internet. Jeg følte mig isoleret og fuldstændig handlingslammet – der er virkelig meget man ikke kan, når computeren ikke virker. Det var ikke morsomt.

Jeg kunne selvfølgelig godt få computeren sendt til et tjek – det kan jo ikke skade. Men jeg har ikke lyst til at undvære den igen, når det højst sandsynligt ikke ændrer noget som helst. Jeg er stadig i tvivl om det er den rigtige beslutning, men jeg er ikke i tvivl om at det er den endelig beslutning. Nu skal jeg videre med mit liv – der er så mange indlæg der skal skrives og jeg glæder mig til at komme tilbage til de gamle vaner og rutiner, hvor alting igen fungerer som det skal.

—————————————————————————————————————————–

I aften har jeg endelig fået pakket det nye kamera ud. Puha, det kan meget – alt for meget. Det er meget forvirrende og det meste af det kommer jeg sikkert aldrig til at bruge. Udover billeder kan kameraet også tage film, men det er vist meget almindeligt i dag. Det kan også tage undervandsbilleder – jeg er imponeret, men det skal jeg vist ikke forsøge mig med. Men det betyder, at jeg ikke vil være bange for at bruge det i regnvejr. Så kan det også tage billeder med lyd – underligt. Det har jeg virkelig aldrig hørt om før! Og hvad i alverden skal man bruge det til?

Jeg har netop taget de første billeder og fået dem overført til computeren. Jeg tror det kræver både tid og øvelse før jeg bliver fortrolig med kameraet. Men det skal nok komme og jeg tror godt jeg tør forudsige, at der jævnligt kommer billeder af katte på bloggen i fremtiden. Umiddelbart synes jeg selv at kvaliteten er ret flot, selv om jeg har sat kvaliteten på det laveste, for at få plads til flere billeder i hukommelsen.

Storebror og lillebror som sovende fotomodeller.

Storebror og lillebror som sovende fotomodeller.

Reklamer