Fredag var jeg til koncert på Glyptoteket med den franske strygekvartet “Quatuor Ysaÿe”. Kvartetten er opkaldt efter den belgiske violinist, dirigent og komponist Eugène Ysaÿe, som blev kaldt “The king of the violin”. Hans bror var pianist og ligeledes komponist.

Det var en fantastisk koncert. Første del var et stykke af Mozart. Det var selvfølgelig ganske nydeligt, men altså…det var også lidt søvndyssende. Anden del var Béla Bartok og det var meget mere spændende. Musikken var mere levende og udfordrende. Men den havde naturligvis heller ikke den samme skønhed som Mozart.

Tredje del var Antonín Dvorák´s strygekvartet i F-dur, opus 96, kaldet “den amerikanske”. Først her forstod man hvor fantastisk koncerten var bygget op. Mozart var smukt og Béla Bartók var næsten som Mozarts antitese. Endelig kom Dvorák som en syntese af de to første. Det var simpelthen genialt. Stykket af Dvorák var lige så smukt som Mozart, men var samtidig lige så udfordrende og spændende som Bartók. Finalen kender jeg rigtig godt, men jeg kan ikke huske hvorfra. Enten er det fra en film som jeg virkelig har set mange gange. Ellers er det fra en tv-serie som jeg følger med i. Sandsynligvis en engelsk krimi – en eller anden dag opdager jeg det sikkert. Stykket var helt fantastisk og det er røget direkte ind på ønskesedlen.

Koncerten sluttede med et ekstranummer af Brahms. Jeg kan godt lide Brahms, men jeg synes alligevel at det var af et antiklimaks. Det var den mest perfekte koncert jeg nogensinde har oplevet og der burde slet ikke have været mere.

Efterfølgende var der “forfriskninger” i vinterhaven – hvor var det koldt. De skulle have bygget en tropehave i stedet for!

En fantastisk koncert fredag aften. Lørdag frokost i “Den grønne kælder” og efterfølgende blogtræf – det har simpelthen været den bedste weekend!

Advertisements