Blogtræf 135

Centralhjørnet

I går var jeg til blogtræf med Sister Bonde, Malene, Deborah, Fru Green, harning og Leif. Vi startede med at spise i “Den grønne kælder”. Det var rigtig hyggeligt og maden var som altid fantastisk. Det er ærgerligt, at der ikke er flere vegetarrestauranter i København, men heldigvis er der så hyggeligt i “Den grønne kælder”, at jeg egentlig ikke savner andre steder.

Da vi var færdige med at spise, gik vi gennem byens myldrende gader til Centralhjørnet – det var nemlig hele ideen med dette blogtræf: jeg synes de alle skulle se hvordan man julepynter på byens ældste bøsseværtshus. Det er ret vildt – og rigtig hyggeligt. Vi fik et par øl…. eller deromkring.

Musikken var en blanding af det som jeg vil kalde danske klassikere og på et tidspunkt blev stemningen så opløftet, at man ligefrem talte om at danse – men så snakkede vi så meget, at vi glemte det igen.  Vi fik snakket og grinet en hel masse. Jeg er ikke helt sikker på hvornår jeg kom hjem, men det blev vist rimelig sent….

STOR TAK til alle for et superhyggeligt blogtræf! 😀

2009-11-08 Blogtræf

Reklamer