Jeg har længe overvejet om jeg skulle få den vaccination mod svine-influenza eller ej. Først syntes jeg at det var lige meget – der er jo ingen som vil savne mig, bare fordi jeg er syg et par dage. Der er sandsynligvis slet ingen der vil opdage det. Og derudover har jeg ikke haft influenza i 15 år. Svine-influenza er selvfølgelig en ny influenza – men alligevel.

Men så kom jeg i tanke om mine misser; hvem skal passe dem, hvis jeg bliver syg? Og hvem skal passe mig? Hvem skal sørge for varm suppe, the og alt det andet man har brug for? Samtidig er det jo også billigere for samfundet, at man får den vaccination end at man måske ender i en seng på hospitalet, som koster 1500kr i døgnet. Jeg ved godt, at det ikke er særlig alvorligt for de fleste mennesker, men der er jo nogen som bliver rigtig syge af det – jeg kender selv et par stykker. Er jeg bange for at blive syg? Næh, egentlig ikke – men jeg vil da hellere være fri!

Så var jeg godt nok ved at fortryde, da jeg kom i tanke om at jeg skulle stikkes – uha – jeg bryder mig ikke om det. Men jeg fik min vaccination i formiddags og jeg har det fint nok. Jeg er lidt træt, føler mig lidt utilpas og lidt tung i hovedet.

Da jeg kom hjem fra lægen satte jeg mig til at læse. Jeg læser Børge Skråmestø: “Tårer i champagnen” som jeg fik af Hege, da vi holdt blogtræf i på Bibendum i Januar. Jeg blev fornærmet allerede på side 11, hvor der står: “Madsen fingret med servietten. Den var påtrykt det apatiske ansiktsuttrykket til Virginia Woolf som følsomme mennesker som leser kvinneromaner liker.”

Jeg er jo en stor Virginia Woolf-aficionado! Jeg har 5 Virginia Woolf biografier og kender nok de fleste billeder af hende – hun ser aldeles ikke apatisk ud. Jeg synes at ord som drømmende, indadvendt, verdensfjern eller visionær ville være mere passende til at beskrive disse billeder. Dernæst synes jeg overhovedet ikke at man kan definere Virginia Woolfs bøger som kvinderomaner. Tværtimod!

Bortset fra disse detaljer er “Tårer i champagnen” indtil videre en meget let og morsom bog. Det er god underholdning – lige sådan en bog jeg trængte til at læse i dag. Når jeg er færdig med den, venter Boris Vian: Dagenes skum. Jeg er ret vild med Boris Vian og har læst flere af hans bøger en hel del gange. Men det er efterhånden nogle år siden jeg har læst “Dagenes skum” og nu er det på tide at genlæse den.

Sund og god frokost: Pitabrød med hummus og blandet salat.

Da jeg havde læst et par timer skulle jeg have frokost og jeg zappede lidt rundt på fjernsynet mens jeg spiste. Ved et tilfælde kom jeg forbi TV2 News, hvor de fortalte at valget var i fuld gang….. VALGET??? Jamen – VALGET??? Var det ikke i morgen? Hvor er det bare typisk mig! Jeg var helt sikker på at det var tirsdag.

Nåh, så måtte jeg jo finde valgkortet frem og tage jakken på. Men jeg kunne stadig ikke forstå at vi skulle stemme i dag – så tændte jeg igen fjernsynet og slog op på tekst-tv. Jamen – for pokker! Det er jo tirsdag i dag! Århhhhhhhhhhh – hvor er det bare typisk mig. Men heldigvis fik jeg stemt – det var godt, at jeg ikke opdagede det et par timer senere.

På hjemvejen handlede jeg ind i Irma. De har fået det lækreste marcipanbrød som er uden æg. Jeg er rigtig vild med det. Men det får mig til at undre mig over, hvorfor alle andre firmaer putter æggehvide i deres marcipanbrød? På den måde undrer jeg mig over mange af de produkter som man traditionelt putter animalske ingredienser i. Hvorfor? Det er lige som med mine muffins – de er virkelig lækre. Jamen, hvorfor putter alle andre så æg i deres muffins? Jeg forstår det ikke. Det er jo ikke nødvendigt og de bliver slet ikke bedre. Så er det nok bare fordi, at de gerne vil have noget mere kolesterol. Det er i hvert fald DEN ENESTE grund jeg kan forestille mig.

Vegansk marcipanbrød

Reklamer