Børge Skråmestø - Tårer i champagnenI starten havde jeg det lidt svært med denne bog. Den foregår i et miljø, hvor man har B&O-anlæg, Arne Jacobsen-møbler og man bruger eksklusive plejeprodukter fra Clinique – og så drikker man champagne fra morgen til aften. Det er sjældent, at de drikker andet end champagne. De drikker sig igennem et utal af mærker – de fleste har jeg aldrig hørt om. Bogen foregår i et miljø som jeg ikke bryder mig særlig meget om. Man drikker af bøhmiske champagnekrystalglas – det er mange år siden jeg smed mine rødvinsglas ud; helt almindelige vandglas er glimrende til rødvin. Og min ansigtscreme er faktisk en håndcreme fra Føtex som koster 20kr. I denne bog dyrker personerne nogle værdier, som er ret værdiløse for mig. Det skulle jeg lige sætte mig ud over, men så begyndte jeg faktisk at more mig. Jeg tror ikke, at der er mange bøsser som lever sådan – men jeg tror der er en hel del som gerne ville – jeg forstår det ikke!

Hvad handler bogen om? Tja – egentlig ikke ret meget. Den unge Morten er bøsse og journalist på “Dagsposten”, en tabloidavis som fortrinsvis skriver om de kendte. Han flytter ind i en ny lejlighed, hvor han møder de halvgamle bøsser Jean og Gunnar. Morten drømmer om den mystiske og sexede fotograf Andreas, som han arbejder sammen med på jobbet – samtidig har han sin egen private stalker, som han prøver at holde på afstand. Og så er der Mortens mor ude på landet, som ikke aner at hendes søn er bøsse – eller homse, som det hedder i Norge. Hun er en norsk parallel til den indremissionske Emmy Fomsgaard, der blev kendt i hele Danmark da hun skrev i et læserbrev, at ”….. Homosex er den ækleste form for hor.” Landsforeningen for bøsser og lesbiske meldte Emmy Fomsgaard til politiet for overtrædelse af rascismepragraffen, men hun blev frikendt efter en opsigtsvækkende retssag. Der er ingen tvivl om, at Mortens mor ville være enig med Emmy Fomsgaard. Derfor giver det en hel del komik, da avisen sender Morten ud på landet for at lave en artikel om hendes kontroversielle synspunkter…sammen med fotografen Andreas.

Bogen slutter med en hel håndfuld løse tråde. Hvad var det dog for noget rod med ham der Andreas? Og hvordan reagerede Mortens forældre, da de endelig opdagede at han var bøsse? Først syntes jeg, at alle disse uløste konflikter var et problem for bogen. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere ændrer jeg menig. Der var masser af muligheder for at skrive en større bog, men det har forfatteren åbenbart ikke ønsket – heldigvis. Så var det jo blevet en helt anden bog! Og denne bog er faktisk helt fantastisk.

Den røde tråd i bogen er Mortens ønske om at finde en kæreste – og det lykkes. På den måde kan man godt sige at det er en ret simpel historie. Men bogens styrke ligger jo slet ikke i handlingen. Tværtimod. Bogens styrke ligger i miljøbeskrivelsen og alle de skæve personer. Det er en varm og meget morsom skildring af disse mennesker, deres verden og alle deres særheder. Hvis disse mennesker selv kunne læse bogen, så tror jeg de ville more sig over den og nyde beskrivelsen af dem selv. Bogen er hverken dybsindig eller kunstfærdig, og den foregiver ikke at være mere end den er. Det er en simpel og enkel historie om mennesker – det er lige sådan en bog jeg elsker at læse.

Børge Skråmestø skriver rigtig godt og bogen er utrolig morsom. Der venter mere end ét godt grin på de fleste sider. På et tidspunkt grinede jeg så meget, at jeg faldt ned af stolen! Jeg lå på gulvet og grinede højt, som havde jeg selv drukket flere flasker champagne. Jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig og blev færdig sent om natten. Selv om jeg var træt, ærgrede det mig da bogen var slut. Man kommer sgu til at holde af alle disse mærkelige mennesker – man har slet ikke lyst til at lukke bogen og lægge den fra sig igen. Når den slutter ville man ønske at der var mere og mere og mere…..

Bogen er på norsk. Jeg havde ingen problemer med sproget – undtagen i bogens højdepunkt, som er et lille digt skrevet på nynorsk. Det forstår jeg selvfølgelig ikke og derfor ved jeg stadig ikke hvordan Morten fik sin kæreste. Det er da lidt irriterende, men det ikke noget som ødelagde den gode oplevelse. Det er uden tvivl en af de bedste bøsseromaner jeg har læst i mange år.

Reklamer