Jeg havde bestemt, at jeg ikke ville skrive om melodi grand prix i år. Men jeg kan jo ikke lade være……

Det var et udmærket grand prix med flere gode sange – og lige så mange dårlige. Men det værste var som sædvanlig dansen – det er sikkert ikke dansernes skyld, men koreografens. Når jeg så mange af sangene, så sad jeg og tænkte på, at det sikkert var den samme som lavede koreografi til Birthe Kjær i 80´erne. Det værste var Joakim Tranbergs show – vedkommende som har lavet koreografi til hans nummer, skulle straffes ved at stilles i gabestok på rådhuspladsen. Det var så elendigt, amatøragtigt og talentløst, at jeg fik helt ondt i maven!!!

Jeg har det fint med at Chanée og N´evergreen vandt. Det er jo et udmærket nummer! Men også lidt pænt og gennemsnitligt!

Min favorit var helt klart Silas & Kat – jeg er vild med det nummer og det var den eneste sang med en god koreografi. Jeg har efterhånden set videoen nogle gange – deres show var vildt flot og meget originalt. Jeg synes det bliver bedre og bedre hver gang jeg ser videoen…. hvor er det ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt, at Silas Holst og Kat ikke vandt med “Come come run away”. Jeg synes virkelig de havde fortjent det – sammen med Simon Munk og Lise Cabble der har skrevet nummeret. Og danseren var bare prikken over i´et, som gjorde det hele fuldstændig perfekt.

Hvem var din favorit i dansk melodi grand prix 2010?

PS: Bryan Rice som blev nr. 2 har pt 1008 hits på hans video. Chanée og N´evergreen har 852. Simone har 1295. Mens Silas og Kat har 3149 hits – jeg tror ikke der er nogen tvivl om hvem der er den uofficielle vinder!!! Jeg har kun brugt tal fra den YouTube channel som hedder “Danmarks TV“, men formoder at det er rimelig troværdigt.

Reklamer