Da jeg begyndte denne blog, ville jeg skrive en “Blog om bøger”. Men tiden er gået og i stedet er den kommet til at handle om alt muligt andet. Jeg ved, at der lige frem er faste læsere som synes at navnet er vanvittig morsomt, da bøger efterhånden er det eneste jeg IKKE skriver om.

Jeg kan selvfølgelig også se problemet og derfor har jeg længe været ked af navnet. Men hvad skal man så finde på? Det har jeg efterhånden tænkt over meget længe. Men der er så mange som ved hvem jeg er og mit navn står jo også i adressen og andre steder på siden. Derfor vil jeg nøjes med at bruge mit eget navn i fremtiden.

Og så beklager jeg selvfølgelig over for de læsere, som ikke længere kan more sig om de manglende bogindlæg. 😆

Derudover har jeg også købt mit eget domæne. Jeg er ikke særlig teknisk og jeg får koldsved bare ved tanken om, at jeg skal flytte bloggen til en ny adresse. Men når der er så mange andre der kan finde ud af det, så kan jeg formodentlig også. Jeg skal bare lige tage mod til mig, inden jeg går i gang….. jeg havde tænkt mig at gøre det om et par dage, men lige nu har jeg faktisk lyst til at prøve med det samme. Jeg må nok hellere lige overveje det én gang til………

Jeg ved ikke hvornår det sker, men hvis det går godt, så kan man i fremtiden finde min blog her: www.jensdrejer.dk

Og hvis bloggen pludselig forsvinder, så ved I alle hvorfor. Jeg er desværre ikke særlig teknisk. 😉

Reklamer