I går forsøgte jeg at flytte bloggen over på mit eget domæne, men det var ikke nogen succes.

WordPress har en guide til det som de kalder deres  “berømte 5-minutters installering “. Jeg begyndte omkring frokost i går og jeg vil slet ikke indrømme hvornår jeg gav op……..men det var nogle timer over midnat. Jeg synes egentlig ikke at jeg er specielt dum, men det her forstår jeg simpelthen ikke – og jeg har givet op!!!! Det kan være at jeg får mod og lyst til at prøve en anden gang, men det bliver i hvert fald ikke lige pt.

I stedet fik jeg lavet et web-alias – det var ekstremt nemt og det dækker næsten mit behov…. næsten! Et web-alias fungerer på den måde, at man får vist en anden side end den man egentlig er på. Og det er sådan set godt nok til mig. Det vil sige at der egentlig ikke er noget på www.jensdrejer.dk, men browseren viser indholdet fra en anden side, nemlig https://jensdrejer.wordpress.com/

Men der er nogle problemer: jeg opdagede først at det virkede, da andre gjorde mig opmærksom på det i kommentarerne. Jeg plejer nemlig ikke at skrive www foran adressen, men så virker det IKKE! Så kommer man bare til en tom side og det synes jeg er et problem. Der er jo flere og flere som undlader at skrive www.

Et andet problem er, at adressen bliver http://www.jensdrejer.dk – også for alle undersider. Det vil sige, at man for eksempel ikke kan linke til de indlæg jeg har skrevet og det synes jeg er et kæmpe problem. Det holder bare ikke!

Derfor: lad venligst være med at ændre linket til min blog!

Det her virker ikke som det skal. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, men der er flere muligheder. Lige nu overvejer jeg at prøve med en web-forward. Det betyder, at folk som går ind på den nye adresse bliver viderestillet til bloggen. Umiddelbart ville det jo være en ok løsning – på den anden siden bliver det jo ikke særlig smart. I sammenligning med hvad andre kan lave, så virker det næsten lidt PH-agtigt.

Jeg tror, at alle bliver nødt til at acceptere visse begrænsninger i livet og IT/PC/internet-teknik er en af mine. Jeg er nok nødt til at leve med denne begrænsning og derfor vil det sikkert også være smartest, hvis jeg vælger en af de nemme løsninger, selv om det ikke er helt optimalt.

Skulle der så komme en barmhjertig sjæl som sagde, “Kære Jens, jeg skal nok hjælpe dig og gøre det for dig”, så er jeg slet ikke sikker på at jeg ville sige ja tak. Det ville skam være fristende og umiddelbart ville det da være dejlig nemt; men det nytter jo ikke noget, at jeg er afhængig af andres hjælp hver gang der er noget som skal opdateres eller ændres.

Jeg er nødt til enten at lære det eller at finde en løsning som jeg selv kan håndtere – men det bliver ikke lige pt, for jeg vil ikke bruge mere tid på det i denne omgang. Jeg er selvfølgelig rigtig, rigtig ærgerlig over det, men…… jeg bliver vist nødt til at erkende mit eget nederlag!

Advertisements