I går var jeg til blogtræf med en flok skønne mennesker. Vi mødtes på Barbar bar på Vesterbros torv. Jeg kom lige 10 minutter for sent og undrede mig over at jeg ikke kunne se de andre. Solen skinnede og jeg havde forventet, at de sad et eller andet sted på torvet. Jeg kiggede mig omkring, men fik kun øje på lutter fremmede mennesker… men så kunne jeg pludselig høre dem! Tip til næste blogtræf: gå efter lyden! Latter og muntre stemmer blandede sig som altid mellem hinanden. Det er utroligt, at vi kan snakke så meget, så højt og så længe. 😉

Efter et par timer gik vi til Yans Wok, hvor vi spiste middag. Og så blev der igen snakket….. jeg diskuterede kæledyr med Kisser og franske 1800-tals forfattere med Donald. Jeg fik også en lang snak med Bente om psykologi og personlighed…. sådan tror jeg godt man kan definere det. Der blev diskuteret rødvin, komedier og meget, meget andet. Det var en fantastisk aften.

Jeg tror det var et af vores bedste blogtræf nogen sinde. Det er rimelig lang tid siden sidste blogtræf, men jeg håber bestemt ikke, at der går lige så lang tid inden vi ses igen. Tak for en supergod aften til Bente, Kisser, Donald, Leif, Gitte, Uffe, Malou, Kari, Ellen og Laura.

Jeg kom hjem lidt senere end jeg havde tænkt mig og Melodi Grand Prix var allerede halvfærdig. Jeg har ikke set nogen af semifinalerne i år og derfor havde jeg næste bestemt, at jeg heller ikke ville se finalen. Men så kom jeg jo til at tænde…. og samtidig havde jeg en ide om, at Danmark havde en rimelig stor chance for at vinde. Tænk hvis man lå og sov mens Danmark vandt – det ville jo være en katastrofe. 😉

Sådan gik det ikke, men jeg er ikke skuffet. Jeg har tidligere fortalt, at jeg ikke var særlig vild med den danske sang. Men jeg kunne da slet ikke lide den tyske vinder – Lena med nummeret “Satellite”. Jeg synes den var elendig. Men jeg brokker mig ikke. Bestemt ikke! Det er mange år siden at Tyskland har vundet og jeg håber der er rigtig mange mennesker som er glade. Sidste år var det jo min favorit der vandt. Det her er simpelthen grand prix-demokrati. Sådan skal det være! Derfor er det med største fornøjelse, at jeg ønsker Tyskland hjertelig til lykke!

Jeg stemte selv på Daniel Diges fra Spanien og hans nummer “Algo Pequeñito” – jeg er ikke sikker på at det var årets bedste sang, men den sidder fast i mit hovedet og jeg kan godt lide den. Daniel Diges sang godt igennem og alle de medvirkende gav den alt hvad de kunne. Jeg synes de gjorde det rigtig godt og deres sceneshow var også flot.

Reklamer