BALLADEBROR - altid klar til skarnsstreger!

Lillebror elsker dufte. Det er lige meget om det er ajax, toiletrens eller krydderurter – han bliver fuldstændig skør i hovedet. Når jeg har vasket gulvet, så gnider han ansigtet mod det og ruller rundt som om han vil smøre sig ind i duften. Det samme sker, hvis han finder et skærebræt hvor jeg har skåret appelsiner, skyllet det og stillet det over til opvasken. Det ser meget morsomt ud!

Her er offeret en pose sagesløse gulerødder. Han kaster sig oven på posen og gnider sig mod den, mens han ruller rundt om sig selv…. han er fuldstændig balstyrisk og ude af sig selv. Det ligner kærlighed – sådan en lidt voldsom og brutal form for kærlighed! Jeg ved ikke hvad meningen er, men hvis nogen havde behandlet mig på den måde, så havde jeg sandsynligvis meldt dem til politiet. 😆

NB: normalt får han selvfølgelig ikke lov til at lege med mine madvarer, men nogen gange er han altså hurtigere end mig! 😉

Reklamer