Jeg  har en pæn samling af musik. Jeg har nok ikke så meget som de fleste på min alder, men jeg er godt tilfreds. Jeg har en håndfuld CD´ere som jeg hører igen og igen – og endnu flere, som jeg formodentlig kun har hørt en enkelt gang eller to.

Når jeg finder en CD som jeg godt kan lide, så hører jeg den igen og igen i flere måneder – og det er det eneste musik som jeg har lyst til at høre. De sidste par måneder er det en CD med den russiske pianist Evgeny Kissin som spiller Prokofievs 2. og 3. klaverkoncert. Evgeny Kissin er fantastisk dygtig og musikken er fuld af saft og kraft; der er både tempo, temperament og lidenskab – jeg elsker det!

Reklamer