Sergej Prokofiev(1891-1953)

Fredag aften var jeg til koncert med Simon Trpceski i DRs nye koncertsal – en koncert som jeg virkelig havde glædet mig til. Pianisten Simon Trpceski var solist i Prokofjevs 3. klaverkoncert: to favoritter på én gang. Jeg havde store forventninger og blev ikke skuffet.

Allerede da Simon Trpceski kom på scenen i selskab med dirigent Thomas Dausgaard, var der tegn på, at det ville blive en usædvanlig koncert. De ankom som et par gode kammerater der hyggede sig og havde det enormt sjovt sammen. Selv under koncerten var det mit indtryk, at de lavede sjov med hinanden. Jeg har aldrig oplevet noget lignende!

Når man ser billeder af Sergei Prokofjev, ser han meget sart, skrøbelig og kultiveret ud. Men sådan er hans musik ikke – tværtimod! Det er vildt og lidenskabeligt og barbarisk  – og legesygt. Der er en enorm kraftfuld energi i den tredje klaverkoncert og en stor del spilles i et sprudlende og hæsblæsende tempo. Pianisten flyver fra den ene ende af klaveret til den anden – og hver gang der er et øjebliks pause, bruger han den til at tørre sved af panden…… alligevel havde Simon Trpceski overskud til at flirte med både 1. og 2. violinen. Det var dybt imponerende!

Der var bragende bifald mellem hvert eneste sats og bagefter takkede publikum for indsatsen med stående applaus. Og det var sandelig velfortjent. Sikken en storslået oplevelse! Simon Trpceski er fra makedonien og kvitterede for bifaldet med et stykke af en makedonsk komponist. Efter endnu et storslået bifald fik vi også en klaversolo; det var et fantastisk nummer og jeg er meget ked af, at jeg ikke ved hvad det var. Det mindede om Chopin eller Debussy, men jeg tror alligevel ikke det var nogen af dem. Måske Liszt?

Efter pausen spillede DRs Symfoniorkester Tjajkovskijs 5. symfoni. Det var et flot, dramatisk værk med stor variation mellem satserne. Det gennemgående tema var meget forførende og publikum var nærmeste som beruset. Jeg tror det var derfor de fortsatte med at klappe mellem alle satserne – det var ganske usædvanligt og der hørtes da også enkelte mishagsytringer fra publikumsrækkerne. Jeg er overbevist om, at alle kom for at høre Simon Trpceski, men det var Tjajkovskijs 5. som efterfølgende sad i blodet mange timer efter koncerten. Jamen, sikken en oplevelse! Sikken en forrygende aften!

Musikerne så meget tilfredse ud under det afsluttende bifald – og det kan jeg godt forstå. Jeg har en formodning om, at efter sådan en flot og vellykket koncert, må de have den samme tilfredsstillelse som en sportsløber der gennemfører et marathon. Den store forskel er blot, at disse musikere har en ny koncert og et nyt program hver eneste uge. Jeg er dybt imponeret! Det er måske fordi jeg ikke selv kan spille et instrument, men jeg forstår ikke at det er muligt. Men uge efter uge lykkes det at give publikum en musikalsk oplevelse i verdensklasse – jeg synes det er et lille mirakel, hver eneste gang jeg oplever det!

Anmelderne var lige så begejstrede for koncerten torsdag:

Søren Schauser i Berlingske.

Thomas Michelsen i Politiken.

Christine Christiansen i Jyllands-Posten.

Simon Trpceski

Advertisements