Vegansk porretærte - med en smule champignons.

Man kan lave veganertærte på mange måder – jeg synes dette er den bedste. Normalt laver man tærte med 3 æg og en kvart piske, men fedtprocenten styrter i bund, når man erstatter det med polenta, som er en form for majsgrød – og det er superlækkert som tærtefyld! Samtidig er denne tærte selvfølgelig både kolesterolfri og egnet til folk med mælkeallergi. Jeg synes det er en rigtig supertærte!

Tærtedej:

3,5 dl mel
1 tsk salt
100 g plantemargarine
1/4 dl koldt vand

Fyld:

3 porrer
2 gulerødder
3 fed hvidløg
6 dl vand
1½ majsmel
½ tsk salt

Ælt dejen godt sammen, rul den ud og læg den i en smurt tærteform.

Skræl gulerødderne. Skær både gulerødder og porrer i tynde skiver. Begge dele steges nogle minutter i en gryde til det falder sammen.

Bland vand, majsmel og salt i en gryde. Det skal koge i 5 minutter under UAFBRUDT omrøring.

Hæld polentaen over grøntsagerne og bland presset hvidløg i.

Hæld massen over i tærten og bag den 30 minutter ved 200 grader!

Jeg synes det smager allerbedst med kartofler stegt med lidt majs, ærter og masser af purløg.

Vegansk porretærte med brasekartofler a la veganer

Advertisements