Sjællands symfoniorkester(aka Copenhagen Phil) har endelig offentliggjort deres program for sæson 2011/2012. Det bliver markeret med en lille event midt på Københavns hovedbanegård i dag, mandag d. 2. maj kl. 14,30 og 15,30. Jeg må desværre ikke afsløre hvad der sker, men jeg kan dog fortælle, at det er en oplevelse som jeg i hvert fald ikke vil gå glip af.

Det nye program er en godtepose af spændende tilbud, men der er selvfølgelig nogle højdepunkter som frister særlig meget, fx Dvoraks cellokoncert med Toke Møldrup som solist den 25. november.

Næste højdepunkt er en aften med titlen “Russerne kommer”. Dmitrij Kitajenko dirigerer orkestret som spiller Tjajkovskij og Prokofievs Violinkoncert – Sergei Prokofiev er ved at blive min yndlingskomponist, så det skal jeg opleve. Samme aften spiller de også César Francks symfoni, og så kan man undre sig over, hvorledes han mon passer ind i konceptet! 

Dernæst følger en af de begivenheder som jeg glæder mig allermest til: en “Brahms festival” med 1 violinkoncert, 1 dobbeltkoncert(violin og cello), 2 klaverkoncerter og 4 symfonier fordelt på 4 aftener i starten af februar. Det bliver virkelig en stor oplevelse……

Et andet højdepunkt bliver d. 9. marts 2012, hvor mezzosopran Susanne Resmark synger Dalilas storslåede arie “Mon cæur s´ouvre à ta voix” fra Saint-Saëns fantastiske opera “Samson og Dalila“. Åhhh – du åbner mit hjerte med lyden af din stemme, synger hun forførende. Men da det endelig lykkes hende at gøre Samson blød i knæene, fører hun ham direkte i romernes baghold! …. og det mest utrolige er, at det er en af operahistoriens mest intense kærlighedsarier(som faktisk er en duet). Jeg har aldrig hørt den i virkeligheden, men jeg har den selv i en indspilning med den store russiske diva Elena Obraztsova og det har været en af mine yndlingsarier i mange år. Derfor er mine forventninger meget store og måske er de også urimeligt store. På den anden side – hvis nogen kan klare sig imod Elena Obraztsova, så er det måske Susanne Resmark.

Som sædvanlig kommer Den Jyske Opera forbi København med to gæsteforestillinger, hvor Sjællands symfoniorkester spiller. I næste sæson bliver det Trubaduren og Don Juan – jeg elsker dem begge to og glæder mig til at se dem igen!

Endelig er der 4 kammerkoncerter, som bliver fire søndage kl. 11,30 på kunstindustrimuseet – og her bliver jeg nødt til at brokke mig. Hvorfor Kunstindustrimuseet? Selvfølgelig giver det en anden intimitet at spille i et mindre rum – på den anden side er lyden jo rigtig god i den gamle koncertsal. Måske er det umuligt at fylde salen til en kammerkoncert? Tidspunktet er også træls – man kan hverken nå at lave noget før eller efter koncerten. Klokken 15 ville være meget bedre! Men det mest irriterende er, at programmet først bliver offentliggjort i sidste øjeblik. På en måde er det selvfølgelig lige meget og måske er det bare fordi jeg gerne vil have noget at glæde mig til……. Jaja, man kan aldrig få nok og man bliver aldrig tilfreds. Men jeg synes alligevel det minder om en underprioritering, som jeg tror smitter af på publikum.

Næste sæson byder også på en rigtig spændende nyskabelse, et meget ambitiøst koncept som man har valgt at kalde “60minutes” – en titel som jeg synes er meget misvisende…..og irriterende. “4visions” – eller noget lignende – havde været mere passende, da konceptet helt konkret består at fire dele og fire innovative kunstvisioner: 

19,30 – første del består af lydkunst, en videoinstallation, en udstilling, et kunstnermøde eller lign.

20,15 – begynder en opvarmningskoncert, evt. med et ensemble fra orkesteret. Imens står dørene åbne til foyeren, så man ikke nødvendigvis skal sætte sig i salen for at nyde musikken.

21,00 – koncerten “60minutes” kan måske bedst betegnes som avantgarde klassisk….. eller måske eksperimenterende klassisk?! Et af de mest spændende arrangementer er fredag d. 2. december, hvor der er Mahler på programmet. Sjællands symfoniorkester og musikeren Henrik Marstal skiftes til at spille fragmenter fra Mahlers værker, som de fortolker på hver sin måde.

Fredag d. 20. januar er orkesterets strygergruppe i centrum; de spiller musik af forskellige komponister, mens en lysdesigner fortolker musikken. Et visionært og eksperimenterende samspil mellem lys og lyd skal give publikum en helt ny oplevelse af musikken.

D. 30. marts er Schumann den stakkels, forsvarsløse hovedperson. Sammen med pianisten Jens Elvekjær undersøger orkesteret yderpunkterne i Schumanns kompositioner.

22 -23,00 – alle aftener afsluttes med en lounge, hvor en kulturpersonlighed – fx aftenens dirigent, solist eller en helt anden – er DJ og spiller musik som passer til aftenens tema.

For alle os som ikke gider at tilbringe fredag aften på et dødssygt værtshus eller fredag nat på et af byens mange overbefolkede diskoteker, tror jeg, at dette koncept vil være et spændende og befriende alternativ til Xfaktor og Talent2011. Endelig er der mulighed for at komme ud og opleve noget nyt og spændende en fredag aften – jeg kan næsten ikke vente! På den anden side er faren måske, at det kan blive enten for avantgarde eller for poppet. Hvem husker ikke alle de der poppede nyfortolkninger af klassiske mesterværker som blev udgivet i 80erne?! Gys…….! Jeg tror man skal huske, at dette publikum elsker klassisk musik og der er nok grænser for, hvor meget man kan mishandle publikums yndlingsværker før de begynder at græde………

Advertisements