Torsdag aften sang den amerikanske tenor Lawrence Brownlee for første gang i København – sikken en koncert! Sikken en storslået aften og sikken en fantastisk, ubeskrivelig og berusende oplevelse!

Fra starten var det helt tydeligt, at dirigenten, Giancarlo Andretta, var i hopla. Han dansede muntert rundt på podiet, mens Tivolis symfoniorkester begyndte med ouverturen til Rossinis opera “Den tyvagtige skade”. Det er en meget festlig og munter ouverture, som lovede en festlig aften… og det løfte blev på alle måder indfriet.

Inden ouverturen var færdig, bemærkede man en diskret bevægelse på en af balkonerne. Da man løftede blikket sad aftenens hovedperson og balancerede på kanten – smilende og charmerende,  klædt i kjole og hvidt, med en blodrød klud i lommen. Deroppefra sang han en arie fra “Barberen i Sevilla” akkompagneret af en enkelt guitar.

Man fornemmede straks, at der var noget usædvanligt i luften og jeg er ikke i tvivl om hvad det var: det var kærlighed – love is in the air, tænkte jeg! Lawrence Brownlee har en meget blød, varm, rund, fyldig stemme og en hjertesmeltende vibrato – og publikum elskede det. Det ene bifald efter det andet skyllede gennem salen som tordenvejr…….. og Brownlee har heldigvis ingen blasert attitude eller distanceret arrogance. Han smilede og nød opmærksomheden på en meget naturlig og afslappet måde. 

Lawrence Brownlee er belcanto tenor. Programmet bestod af højdepunkter fra Bellini, Rossini og Donizetti – det var et program som slog benene væk under publikum. Lawrence Brownlee er dødhamrende lækker, vildt charmerende og han synger guddommeligt. Da vi nåede til Donizettis opera “Elskovsdrikken” med Nemorinos to store arier “Quanto è bella” og “Una furtiva lagrima” var publikum fuldstændig beruset og kvitterede med et næsten ekstatisk bifald. 

Lawrence Brownlee er særlig kendt for arien “Ah mes amis” fra “Regimentets datter” med 9 høje C´er – det var ubeskriveligt. Og Giancarlo Andretta var vist lige så beruset som publikum. Lawrence Brownlee nåede kun at lukke munden – så kunne publikum ikke styre sig længere og der var et stormende bifald mens orkestret gjorde nummeret færdig under bragende klapsalver. Det var helt fantastisk…

Det var en usædvanlig aften i tivoli – en aften der vil blive husket meget, meget længe….. og alle anmelderne er fuldstændig enige! 

I Berlingske skriver Søren Schauser, at Lawrence nær havde “løftet taget af Tivolis koncertsal”, og kvitterer med 5 stjerner.

“Taktfaste tramp i trægulvet blander sig med høje, begejstrede jubelråb fra salen(…) Salen koger som i et italiensk operahus, og bravobrølene stiger i styrke”, skriver Christine Christiansen i Jyllands-Posten – en meget præcis beskrivelse af en usædvanlig fantastisk aften.

“…den der oplevelse af at være til stede, mens noget sublimt udfolder sig for øjnene og ørerne af en, den er ret sjælden”, men i følge Thomas Michelsen fra Politiken, var det lige præcis sådan en aften vi oplevede torsdag. Han kalder koncerten både sublim og mindblowing, hvorefter han kvitterer med 6 hjerter.

Man skulle ikke tro, at det kunne blive bedre, men igen tog man fejl. Efter koncerten fortalte Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht, at man laver en koncertopførelse af Bizets opera “Perlefiskerne” i 2012 og Lawrence Brownlee har lovet at synge hovedpartiet. Thomas Michelsen forudsiger allerede at der bliver udsolgt. Jeg er sikker på at han har ret, men jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at få billet…..

Advertisements