Det begyndte at dryppe da jeg tog hjemmefra. Det regnede da jeg stod af bussen i Opera Hedeland – tre kvarter før forestillingens start – og det blev ved i næsten to timer. Midt i første akt styrtede det simpelthen ned. Det er første gang jeg har oplevet opera på dén måde. Men vi er jo vikinger og jeg var heldigvis pakket godt ind……

La Traviata er årets forestilling i Opera Hedeland. Handlingen er ret simpel: den berømte kurtisane Violette møder Alfredo og de forelsker sig i hinanden. De flytter ud på landet for at leve sammen, men Alfredos far overtaler Violetta til at forlade Alfredo af hensyn til hans familie. Før hun dør af tuberkulose, når hun at forsones med både Alfredo og hans far.

Kari Postma som Violetta og hendes spejling. Opera Hedeland 2011

Jeg synes der var flere ting, som ikke fungerede i Vibeke Wredes opsætning. Violetta har en spejlfigur(eller dobbeltfigur), men det er meget uklart hvad det betyder. En splittelse – men hvilken? Det kunne være, at den ene Violetta helst vil blive ved Alfredo og den anden længes mod livet i Paris? Det kunne også være en personificering af døden? Men det giver jo ikke mening, at det kun er den ene del af hende som dør. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er pointen meget uklar.

I andet akt sidder en del af koret og agerer publikum med teaterkikkerter. Det minder om Stefan Herheims iscenesættelse af Alban Bergs Lulu på Det kongelige teater, men her havde “det falske publikum” en funktion; det var en personificering af publikums  nysgerrighed, skadefryd, mv. På den måde lykkedes det Stefan Herheim at konfrontere publikum med vores tarveligste karaktertræk. I Vibeke Wredes opsætning af La Traviata virker det bare som et påhit uden betydning, et overflødigt og meget irriterende påhit.

I orgiet midt i tredje akt bliver vi udsat for 3 nøgne kvinder, der ligger og slanger sig på en stor seng. Jeg havde min teaterkikkert med  – de var HELT nøgne og de forsøgte sandelig ikke at skjule noget som helst. Bagefter løb halvdelen af det mandlige kor rundt med nogle kæmpe store pikke uden på tøjet. Jeg synes det var vulgært….. Jeg har skam ikke noget imod et par nøgne kvinder. Eller tre. Men i denne computertid, hvor porno er blevet hver mands eje, så er det hverken interessant eller provokerende. Og det er problemet. De nøgne kvinder og mændene med deres store pikke skulle vække opsigt. De havde ikke anden funktion. Det var udelukkende et forsøg på at skabe sensation – derfor var det temmelig vulgært. Og det var selvfølgelig også fuldstændig omsonst.

La Traviata betyder “den vildfarne”. Da Violetta er hovedpersonen, antager man automatisk, at titlen henviser til hende – jeg er dog ikke helt sikker på, at det er rimeligt. Etiketten passer da bedre til Alfredo. La Traviata er baseret på Alexandre Dumas berømte skandaleroman “Kameliadamen”, men reducerer historien til tam underholdning for borgerskabet, med smukke melodier og skønne arier. Romanen er bestemt ikke for folk med sarte nerver: den begynder med, at den efterladte elsker graver den døde kurtisane op – og mødes af en kvælende stank fra kisten. “Af øjnene var der kun to huller igen, læberne var borte, og de hvide tænder var hårdt sammenpresset. Det lange, sorte og tørre hår lå glat langs tindingerne og tilslørede kindernes grønlige farve en smule….. ” Det er grumt. Operaen derimod, er småborgerlighedens triumf: alle erkender deres synder og alle tilgiver hinanden. Dermed kan alle ånde lettet op! Violetta dør og borgerskabet kan fortsætte deres liv, som om intet var sket. Så nemt går det ikke i romanen…. derfor har jeg altid haft det lidt svært med denne opera. Det er simpelthen misbrug af en fantastisk roman. Men La Traviata indeholder noget af Verdis bedste musik og det er operaens raison d´être.

Trods min kritik af opsætningen, så var det faktisk en god oplevelse at være i Hedeland. For det første var det ret nemt at komme dertil – overraskende nemt. Det tog 10-15 minutter med regionaltog fra Nørreport til Høje Taastrup. Derfra var der en gratis bus til Hedeland, som tog 15 minutter. På hjemturen passede det så fint, at jeg slet ikke kom til at vente nogen steder: derfor kom jeg hjem lige så hurtigt, som havde jeg været til forestilling i Operaen på Holmen. Det er første gang jeg har været i Hedeland, men jeg er ret sikker på, at jeg kommer igen næste år!

Det var også lidt hyggeligt at være i Hedeland – det er sikkert endnu bedre, når det er tørvejr og solen skinner. I fredags blev aftenen reddet af nogle glimrende solister. De var alle i topform og sang ganske udmærket – det var dybt imponerende under de forhold. Jeg undrer mig over, at man ikke i det mindste kunne give de stakkels kvinder et shawl om skuldrene. Det ville jo ikke ødelægge deres kostumer. Og giv dog Kari Postma nogle sko….. hun må altså have frosset, da hun stod der og sang i den iskolde regn, mere afklædt end påklædt. Men det kunne man hverken se eller høre – det var altså ret utroligt. Mændene havde mere tøj på. Til gengæld har de sikkert løbet rundt i vådt tøj resten af aftenen og det har nok heller ikke været morsomt.

Hvis man ser bort fra instruktørens overflødige påhit, så har de en ganske fin opsætning af La Traviata i Hedeland. Den er hverken opsigtsvækkende eller spektakulær. Men den er ganske simpel og tilfredsstillende – og solisterne gjorde det til en rigtig smuk operaaften.

I Berlingske er Søren Kassebeer noget kritisk, men roser dog solisterne. Det er nok ham jeg er mest enig med denne gang.

I Jyllands Posten er Jakob Levinsen lidt mere positiv – men alligevel på samme linje: “Det viste sig nemlig i høj grad at være de tre hovedroller, der bar forestillingen og gjorde den se- og ikke mindst hørværdig”, skriver han. 

Den mest positive anmeldelse er skrevet i Politiken af Henrik Friis

Kari Postma som Violetta og Daniel Johansson som Alfredo. Opera Hedeland 2011

Reklamer