Det er efterhånden nogle år siden jeg deltog i mit første blogtræf – men jeg husker tydeligt hvor nervøs jeg var. Det var spændende, at møde alle de andre bloggere som jeg havde skrevet sammen med på nettet, men det var også skræmmende, for jeg kendte jo ikke nogen af dem. Men jeg kom da af sted og vi havde en fantastisk dag. Siden har jeg været med til mange blogtræf og jeg har efterhånden mødt en masse spændende og sjove mennesker. Jeg nyder hvert eneste blogtræf; der er altid en fantastisk stemning. Vi griner og snakker så meget, at man er fuldstændig smadret dagen efter. 😀

Næste gang er Lørdag d. 24. september kl. 13,00.

Vi mødes på Cafe Ultimo, som er en rigtig hyggelig restaurant midt i Tivoli – jeg har været der flere gange. Maden er virkelig lækker og betjeningen er altid i top. Alle bloggere er velkomne, både nye og gamle. Indtil videre er vi Kisser, Madame, En mand af betydning, Hege, Siffe, Brittsol, Mia og undertegnede. Men der er jo plads til mange flere……. eneste betingelse er, at du har din egen blog.

Der er tilmelding hos Donald som har arrangeret dette blogtræf.

Plænen og Tivolis koncertsal

Advertisements