Jeg har set Tosca 3 eller 4 gange og det er ikke en af mine favoritter. Men jeg er glad for at den fik endnu en chance, for Peter Langdals opsætning af Tosca er et sublimt mesterværk og en stærkt berusende oplevelse. 

Handlingen:

Den politiske fange Angelotti er flygtet fra fængslet Engelsborg i Rom – han har gemt sig i en kirke, hvor hans søster fyrstinde Attavanti har lagt en forklædning til ham. I kirken arbejder maleren Cavaradossi…. midt under arbejdet kommer hans elskerinde, operadivaen Floria Tosca som bliver grebet af glødende og flammende jalousi, da hun genkender fyrstinde Attavantis øjne i Cavaradossis maleri – den tøjte, snerrer Tosca.  Hendes skinsyge er både overdrevet og hysterisk……. det er så komisk, at man ligefrem sidder og klukker af latter. 

Maleren Cavaradossi opdager Angelotti som gemmer sig i kirken. Han hjælper Angelotti med at flygte inden Roms politichef Scarpia ankommer. Ved et tilfælde opdager både Tosca og en af Scarpias spioner hvordan Angelotti er undsluppet, og Cavaradossi bliver anholdt. Men han nægter at afsløre hvor Angelotti nu gemmer sig.

Alt dette er kun baggrunden – det er først her at den sadistiske Scarpia begynder sit djævelske spil.

Tosca og Scarpia. Foto: DKT og Miklos Szabo

Scarpia har hentet Tosca til Palazzo Farnese – han afpresser Tosca, mens hendes elskede Cavaradossi bliver tortureret i rummet ved siden af. Scarpia lover at stoppe torturen, hvis Tosca vil afsløre Angelottis gemmested – hvem kan modstå sin elskedes smerteskrig? Scarpia torturerer Cavaradossi fysisk og han torturerer Tosca psykisk – selvfølgelig giver hun efter.

Men bødlen er endnu ikke tilfredsstillet – den lede Scarpia tilbyder Tosca, at hun kan redde sin elsker fra døden, hvis hun vil have sex med ham. Som han synger: “Sejren giver dobbelt glæde, når den er vundet med magt”. Tosca er både fortvivlet og rasende – hun accepterer modvilligt, men kræver i tilgift et dokument som giver frit lejde til hende og Cavaradossi. Da hun har fået dette dokument, myrder hun Scarpia!

Planen er, at Cavaradossi skal skydes med løst krudt, hvorefter de kan flygte sammen. Men Scarpia har snydt dem; Cavaradossi bliver skudt og dør….. samtidig har man opdaget at Tosca har myrdet Scarpia. Da hun bliver omringet af soldater kaster hun sig i døden…….

Peter Langdals Tosca:

Gitta-Maria Sjöberg var både god og flot som Tosca – men måske også en smule tung. Jeg havde købt billet til denne aften, fordi jeg gerne ville opleve John Lundgren som Scarpia, men han var desværre blevet syg – øv. Dette parti blev i stedet sunget af Anooshah Golesorkhi – jeg har ikke hørt om ham før og har desværre lidt svært ved at finde nogen oplysninger om ham på nettet. Den sidste hovedperson, maleren Cavaradossi, blev sunget af Stuart Neill.

Forestillingen har efterhånden nogle år på bagen, men det er første gang jeg ser Peter Langdals meget roste opsætning. Scenografien er skabt af Karin Betz og lysdesign af Jesper Kongshaug. Disse tre mennesker burde have alt hvad der findes af priser og medaljer – det er den mest syrede og mindblowing opera jeg nogensinde har set. Man har skabt et surrealistisk  univers, hvor husene og væggene konstant truer falde sammen over hovedpersonerne og knuse dem. Gang på gang forsvinder gulvet under dem, så de må kæmpe for at holde balancen…. Det er en ekstremt enkel og minimalistisk scenografi, men den er visuelt forførende og tilfører operaen en ekstra dimension. Slutningen af første akt var så berusende, at jeg fik hjertebanken. Midt i andet akt sad jeg med øjne så store som tekopper, fuldstændig overvældet og åndeløs……….. Det var en storslået, stærk og meget skarp forestilling. Jeg tror det er en af de oplevelser som man aldrig glemmer og jeg håber, at jeg får råd til at se den endnu en gang! 

Jeg slutter med en opfordring til alle læsere: se Peter Langdals Tosca. Opera bliver bare ikke bedre……..Se den for pokker! 

Tosca efter mordet på Scarpia. Foto: DKT og Miklos Szabo

Advertisements