Jeg læser mange anmeldelser, fx i aviserne. Men de fleste anmeldelser er alt for korte – jeg bruger dem kun til at holde mig orienteret om de bøger der bliver udgivet. Men det er sjældent, at disse anmeldelser får mig til at læse bøger, som jeg ikke i forvejen har en slags kendskab til. Det kan fx være en ny bog fra en forfatter som jeg kender i forvejen. Eller oversættelse af en klassiker som jeg før har hørt om……

Man kan også læse anmeldelser i bogmagasinet – men disse anmeldelser er så korte, at det faktisk er misvisende at bruge betegnelsen “anmeldelse”. Reelt set er der kun tale om et kort handlingsresume. Det samme gælder litteratursiden.dk og mange andre bogsider på nettet. Deres anmeldelser er alt for korte og alt for overfladiske. Hvis anmelderen ikke kan redegøre for sin holdning, så er anmeldelsen ugyldig. Det samme gælder selvfølgelig de anmeldere som ligefrem er for dovne til at have en mening og nøjes med et kort resume. Jeg synes simpelthen at det er useriøst og det er næsten til grin, at betegne den slags som anmeldelser……..I følge den amerikanske litterat Harold Bloom, kan man ligefrem blive dum af at læse dumme bøger. Jeg tror det samme gælder dumme anmeldelser. Man bliver i hvert fald ikke klogere!

I mange år holdt jeg Weekendavisen, men den blev jeg også træt af. Deres litteratursektion var udmærket, men det var alt det andet….. Det irriterede mig, at jeg skulle have hele avisen, når jeg egentlig kun var interesseret i litteratursektionen. Og dertil var det jo kun den første litteratursektion hver måned som handlede om skønlitteratur. De andre uger var det primært faglitteratur. Der var et stort misforhold mellem den del jeg læste og hvor meget jeg egentlig betalte for.

Litteraturmagasinet “Standart” passer meget bedre til mig og mit temperament. Det bliver udgivet af Aarhus Universitet. Alle medlemmer af redaktionen er tilknyttet Litteraturhistorie ved universitetet og alle som skriver i bladet er vist nok uddannet inden for forskellige grene af litteraturstudiet.

“Standart” udkommer 4 gange om året og handler udelukkende om litteratur; det primære stof er anmeldelser og her bruger man den plads som er nødvendig. Hvis det er nødvendigt at bruge 2 store sider på at anmelde “Mercier og Camier” af Samuel Beckett, så bruger man 2 store sider. Jeg elsker det – det er lige præcis sådan nogle anmeldelser jeg elsker at læse; der skal selvfølgelig være et handlingsreferat, men dernæst skal der også være noget fortolkning; en bog som “Mercier og Camier” skal sættes ind i en litteraturhistorisk sammenhæng og endelig skal man have anmelderens personlige mening. Rundt omkring på nettet er der mange som tror, at det er nok at skrive om bogen var god eller dårlig. Nixen bixen – det er dybt useriøst. Jeg vil have en grundig redegørelse for HVORFOR anmelderen syntes at den var god eller dårlig.

Og det er netop hvad man får i “Standart”! Derfor er det et litteraturmagasin som udvider min horisont og faktisk får mig til at læse nye bøger. Det nyeste nummer udkom i sidste uge og indeholder blandt andet en anmeldelse af Judith Hermanns bog “Alice”. Det er efterhånden nogle måneder siden at denne bog udkom og den har været omtalt masser af steder – men aldrig på en måde som har fanget min interesse. Men i “Standart” har Steen Klitgaard Povlsen skrevet en utrolig spændende anmeldelse, som straks fangede mig og gav mig lyst til at læse bogen. Og jeg fik endnu mere lyst til at læse den, efter Simon Hastrups fængslende interview med forfatteren selv. Pludselig står “Alice” øverst på min bogliste.

Dernæst er der en bunke anmeldelser af tidens aktuelle forfattere: Svend Holm, Dy Plambeck, Torgny Lindgren, Annie Proulx, Margaret Atwood og mange flere. For første gang er hele Petrarcas digtcyklus “Canzoniere” oversat til dansk og den anmeldelse fylder selvfølgelig også en hel side. Ydermere bruger oversætteren hele 3 sider på at sætte Petrarca ind i en litteraturhistorisk sammenhæng og dernæst belyse hans betydning for moderne lyrik. Og det er overhovedet ikke en eneste side for meget.

Udover alle anmeldelserne er der også en mængde artikler af litterturvidenskabelig karakter. Det er rigtig guf for sådan en bogorm som mig, der aldrig selv har været på universitet, men alligevel er meget interesseret i alt den slags. Der er fx en artikel om, hvordan klimakrisen og den globale opvarmning påvirker litteraturen. Og Hans Boll-Johansen har skrevet en interessant artikel om forholdet mellem litteratur og gastronomi. Her er det en indre missionsk lammesteg som spiller en meget morsom og helt afgørende hovedrolle i kampen mellem puritanisme og hedonisme.

Endelig er der et stort tema om hvordan ideen om “Europa” optræder i litteraturen. Man starter med franskmændene, for “spørger man dem selv, så var det franskmændene, der i sin tid opfandt Europa“, skriver forfatteren. Man begynder altså med at undersøge hvordan vi forstår os selv. Dernæst fortsætter man med at redegøre for hvordan “Europa” optræder i amerikansk, russisk og arabisk litteratur. Det var rigtig spændende. “Standart” har altid et spændende tema om litteraturfortolkning, analyseteori, historie eller lignende. Og jeg elsker det…….

“Standart” er Danmarks bedste litteraturmagasin – det er det eneste blad jeg nogensinde har læst fra ende til anden uden at kede mig. Det er seriøs og professionel litteraturformidling, men uden at det bliver selvhøjtideligt eller indforstået. I aviserne får man nogen gange det indtryk, at anmeldernes hensigt først og fremmest er at promovere sig selv – så kommer litteraturen i anden række. Sådan er det ikke i “Standart”. “Standart” handler kun om litteratur. Det er dybt seriøst, men aldrig kedeligt.

Her kan man se en række af de gamle numre.

Reklamer